• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder
  • Ramsløg

Luciadag og dejlige december dage

2018-12-09 by Marina 2 kommentarer

Pin
Share
Email
Hvad skal vi spise til Luciadag

Luciadag er sådan en smuk og hyggelig juletradition hvor vi spiser luciaboller og drikker varm chokolade.

Om et lille bitte øjeblik er vi halvvejs gennem juledagene. Det undre mig altid hvor hurtigt det går, men heldigvis er det endnu aldrig sket at vi ikke er nået frem til jul! På torsdag er det luciadag, den dag der indtil kalenderskiftet var årets længste nat. Årets længste og mørkeste nat har altid været noget helt særligt for os nordboere og det er derfra traditionen med at skræmme mørket og mørkets væsner bort med lys og solgule brød stammer. Som man kan se på det søde billede herover var den oprindelige tradition ikke Luciaoptoget, men derimod en ting der foregik i hjemmet hvor en ung pige gik rundt med lys, varm chokolade og luciaboller. Sådan kan man jo stadigt vælge at forkæle sig selv og sin husstand, men ellers smager Lucia traktementet også fint ud på eftermiddagen.

MANDAG: GRØNKÅLSSALAT MED AND

Grønkålssalat med and. Opskrift.

Lækker grønkålssalat med rester af and fra søndag.

Mandag foreslår jeg en lækker grønkålssalat med rester af and fra søndag. Ret dejligt og lidt anderledes december mad.

SE OPSKRIFT PÅ GRØNKÅLSSALAT MED AND HER.

TIRSDAG: SMÅ MØRBRADBØFFER MED ROSEMARINSTEGTE KARTOFLER, RODFRUGTER OG KÅL

Tirsdag vil jeg foreslå at stege nogle små bøffer af svinemørbrad og server dem med lynstegt kål og kartofler og rodfrugter stegt i andefedt og rosemarin. Andefedt kan købes hvis du ikke har noget fra Mortens Aften og ellers kan du bare bruge smør (med andefedt er bedre).

ONSDAG: RUGBRØDSDAG

Da Luciadag i år ligger på en torsdag flytter jeg den ugentlige rugbrødsdag til onsdag.

TORSDAG: VI FEJRE LUCIA

Historien bag luciabrød

For mange svenskere er luciabollerne simpelthen det bedste ved julen. Her er en pige der vækker sin lillebro med lys og luciabrød som i de ældste traditioner.

Luciadag fejres med nybagte lækre luciaboller og varm chokolade. Man kan vælge at gøre det til en ekstra hyggelig morgenmad eller man kan hygge sig sammen om eftermiddagen. Det sidste har også den fordel at alle kan være med til at forme deres personlige boller af den lækre dej. det er især et stort hit med børn fordi det er sjovt at lave sine egne figurer.

SE OPSKRIFT PÅ LUCIABOLLER HER (og billeder af alle de mange traditionelle former hvis du har lyst til at lave noget andet end den klassiske S formede lussekatter)

SE OPSKRIFT PÅ VARM CHOKOLADE HER (men kaffe er nu også godt til de lækre luciaboller).

Opskrift på varm chokolade

Varm chokolade drikkes traditionelt til Luciabollerne.

Til aftensmad på luciadag foretrækker jeg altid at server hvid fisk og smørdampede grøntsager. Så er der nemlig ligesom balance i tingene.

FREDAG: CHILI CON CARNE

Opskrift på den bedste chili con carne

I vores familie elsker vi simpelthen chili con carne og synes at det er noget af det bedste og hyggeligste man kan spise.

Selvom det er december kan vi jo ikke spise julemad hele tiden og derfor har jeg hver uge et par indslag i madplanen der ikke smager af jul. I denne uge er fredagsfavoritten den altid populære chili con carne, der sjovt nok er krydret med mange af de samme krydderier som vi i Danmark forbinder med jul.

Chili con carne er en af mine yndlingsting at have i fryseren og på den måde endnu mere perfekt at tage frem på en travl december fredag.

SE OPSKRIFT PÅ CHILI CON CARNE HER

SE HVORDAN DU BEDST KOGER BØNNER HER (men bønner fra dåse er helt fint hvis du ikke kan overskue at koge dine egne her i december)

LØRDAG: RISENGRØD

Risengrød der ikke brænder på. Opskrift fra Marinas Mad

Når du laver risengrøden i ovnen undgår du at risengrøden brænder på.

Fordi december er travl og risengrød er dejligt foreslår jeg risengrød hver eneste lørdag lige til jul. Det er nemlig sådan en hyggelig december traditionen der også gør husets nisse glad!

SE OPSKRIFT PÅ RISENGRØD HER

SØNDAG: ADVENTSMIDDAG

Hver søndag i december foreslår jeg en adventsmiddag med juledessert. I denne uge er det hamburgerryg og julesyltede mandariner til dessert.

HAMBURGERYG MED BRUNEDE KARTOFLER OG GRØNLANGKÅL

Opskrift på hamburgerryg ovnbagt

Lækker ovnbagt hamburgerryg

I anledning af julen foreslår jeg at server den altid dejlige hamburgerryg med lækre brunede kartofler og grønkållangkål. Hvis man ikke er så meget til grønkållangkål kan man vælge en frisk og lækker grønkålssalat i stedet for.

SE OPSKRIFT PÅ OVNBAGT GLASERET HAMBURGERRYG HER

SE OPSKRIFT PÅ BRUNEDE KARTOFLER HER

Opskrift på brune kartofler.

Brunede kartofler servers til den klassiske danske julemad.

JULEDESSERT MED MANDARINER

Juledessert med mandariner

Denne juledessert består helt enkelt af mandariner der har marineret i en skøn julesirup. Smager forrygende til en god vaniljeis og er let at lave.

Efter den lidt tunge hovedret er det dejligt med en frisk og julet dessert og her foreslår jeg mandariner i julelage. Julelagen er lavet af en meget dejlig julesirup, der også er god på julens pandekager, vafler og klatkager og rigtig dejlig til alle julens varme drikke.

SE OPSKRIFT PÅ JULEDESSERT MED MANDARINER HER

SE OPSKRIFT PÅ JULESIRUP HER

Opskrift på hjemmelavet julesirup

Hjemmelavet julesirup smager vidunderligt og er let at lave.

JULEHYGGE MED JULEKLIPPEDAG

Opskrift på julebrownie fra Marinas Mad

Dejlig julebrownie med marengs og snelandskab.

Hver af de første tre adventssøndage foreslår jeg en julehyggedag. I denne uge kunne det være en hyggelig dag med jule klippe klister i børnehøjde. Jeg foreslår at server den hyggelige julebrownie med snelandskab af marengs og småkagedyr. Desuden er det altid hyggeligt med en ekstra omgang småkager som børnene selv kan pynte med glasur og krymmel. Herudover vil jeg foreslå mandariner og pebernødder.

SE OPSKRIFT PÅ JULEBROWNIE HER

SE OPSKRIFT PÅ UDSTIKS SMÅKAGER HER

SE OPSKRIFT PÅ GLASUR MED ÆGGEHVIDE HER (giver den flotteste blanke glasur der er nem at arbejde med.

Nemme småkager til udstik.

Den flotte glasur er nem at lave med æggehvide og flormelis.

HVERDAGSGLIMT/BAG OM BLOGGEN:

Min mand er faktisk ikke så meget for det der med at købe gaver. Han har for travlt og ved heller ikke lige hvad han skal hitte på. Derfor giver vi kun hinanden gaver hvert andet år. På den måde er der råd til at købe en større gave og den der skal give gaven kan gå og glæde sig ekstra til at se den anden blive glad. I år er det min tur til at få en gave og måske er det lidt kedeligt at jeg allerede har købt den!

Når det er gået sådan er det fordi min mand er på bloggens mailingliste. Det var noget jeg bad om lov til, fordi jeg havde brug for at se mailsene på et andet mailsystem end mit eget da de drillede mig i begyndelsen. Det var selvfølgeligt meningen han skulle frameldes igen for han læser ellers ikke med på bloggen. Imidlertid har han valgt at beholde mailsene og nogle gange sender han mig lige en sød bemærkning. Det er hyggeligt og da jeg i mailen op til Black Friday skrev at jeg ønskede mig et objektiv blev det ekstra hyggeligt. Han skrev nemlig og sagde at han syntes jeg skulle købe det som julegave hvis det blev sat ned. Det gjorde det så heldigvis og nu er jeg et objektiv rigere. Jubi! Ugens nye opskrift er halvvejs fotograferet med det gamle macro objektiv og halvvejs med det nye. Jeg tænker ikke at du kan se forskel, men det nye er kun 60mm mod det gamles 105mm og det gør det meget nemmere for mig at tage billeder ovenfra. Hidtil har alle billeder taget oppefra været med livet som indsats, men nu kan jeg gøre det uden at falde ned og slå mig i stykker (som det faktisk er sket et par gange…)

Hermed var det slet ikke slut med overraskelserne for han havde på en eller anden vis fundet tiden til at køre ud på et eller andet fjernlager i nærheden af Århus og købe et marmorbord jeg havde set i den Blå Avis og sagt til ham at jeg ønskede mig i julegave. Min gamle marmorplade er nemlig meget lille og med en grim brun plet der gør det ret bøvlet at fotografere. Det nye har lige præcis den perfekte størrelse og jeg synes også det har en meget fin farve. Bordet havde han pakket ind som adventsgave og jeg blev simpelthen SÅ kisteglad, for jeg får ellers ikke adventsgaver og da slet ikke i den størrelse. Alle billederne med “køkkenbord” i opskriften på Luciaboller er taget på det sofabord.

Fotoregi i denne uge: Marmorbord (!), træplanker (fra en gammel kasse), antik chokolade kop, tegninger og 100 år gamle postkort sendt til min familie. 

Madplaner med bonus: Jeg skriver en ny madplan fra bunden hver uge, altid centeret omkring de danske mærkedage og årstidens råvarer. Her i juletiden er der meget gris, and, grønkål og rødkål på menuen samt ekstra mange julesmåkager og andre søde indslag. Jeg prøver i videst muligt omfang at komme med forslag hvor jeg har skrevet en opskrift, men det kan stadigt ikke lykkes helt. Alle madplanerne udkommer klokken 9 søndag. 

Pin
Share
Email

Skrevet i: Jul madplan, Madplaner Tags: Lucia, Madplan

Previous Post: « Luciaboller: skønne lussekatter og andre luciabrød til Luciadag
Next Post: Æbleflæsk med mørbradbøffer »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pernille skriver

    2018-12-09 kl. 9:22

    Jeg kommer (endnu mere) i julehumør af at se de dejlige julede billeder og opskrfter. Tak for en inspirerende og smuk blog. Og god jul:-)

    Svar
    • Marina skriver

      2018-12-09 kl. 9:52

      Kære Pernille

      Mange TAK hvor er du sød. Jeg er simpelthen så forelsket i de to Lucia illustrationer jeg har brugt på fotos i denne uge. Det er Beskow (med Tante grøn osv) der har tegnet dem og de har ligget i mine kasser med juledims sammen med de meget gamle julepostkort sendt til min familie. Mine forældre var utroligt gode til at gemme den slags og jeg elsker når jeg kan finde en måde at bruge de ting på i fotos.

      Jeg håber du får den dejligste december. I dag skal jeg planlægge julegaveindkøb, bage til julebrunch og pynte lidt mere op. Det er da hyggeligt!

      Mange december hilsner

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Fakta om ramsløg

Læs hele mit store nye tema om ramsløg. Masser af billeder og fakta om sæson, voksested og plukning

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Opskrift på sauteret ramsløg i citron fløde

Sauterede ramsløg i citron fløde. En super nem og meget lækker lille forårs ret med ramsløg.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.