• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Mad i sommer varmen

2018-07-27 by Marina Skriv kommentar

Madplan med sommermad
Lange skønne sommerdage ved havet eller i haven kalder bare på nem og sommerlig mad.

Hedebølgen er over os og vi har de smukkeste, varmeste sommerdage. Det er jo på mange måder fantastisk, men det er ikke vejr hvor man orker at stå ret meget ude i sit køkken og faktisk hellere ikke vejr hvor man har lyst til at spise tung mad. I sådan et vejr vil man allerhelst spise let på alle måde: let at lave, let at spise og let i maven når man har spist.

Min personlige yndlingsmad i varmen er fisk, salat, sandwich, frittata og nye grøntsager med feta cream eller urte cream. Hvis jeg ikke havde en familie at holde glade var det udelukkende det jeg spiste på alle varme dage. Selvfølglig suppleret med masser af vandmelon, iskold lemonade, koldskål og is. Som sydpå skal man huske kun at spise lidt ved hvert måltid, men måske så flere små hyggelige mellemmåltider: en lille skål skyr med sommer hindbær, en tallerken med nye gulerødder og lidt humus og måske en dejlig dansk kartoffelmad med dild fra haven.

Husk også at stille en flaske vand i køleskabet og tilsæt gerne lidt smag fx mynteblade eller citron. På den måde får jeg ihvertfald drukket meget mere i løbet af dagen og det er jo det allervigtigste i sommervarmen.

Ugens madplan indeholder nemme, hurtige sommermåltider.

MANDAG: SANDWICH MED HAMBURGERYG

Tid i køknet: 10 minutter

Opskrift på hjemmelavede sandwichboller med rug
Hjemmebagte sandwichboller med rug er skønt til en dejlig sandwich med hamburgerryg, sennepsdressing og agurkesalat.

Som lovet i sidste uges madplan bruges resterne af den dejlige hamburgerryg til sandwich med hamburgerryg.

SE OPSKRIFT PÅ SANDWICH MED HAMBURGERRYG

-og det er virkeligt nemt. Du skal bare lige røre en nem dressing, lave den meget nemme agurkesalat (af ting du helt sikkert allerede har i huset) og skylle salat. Lav sandwich, smæk dem på et fad og gå udenfor i sommersolen.

MUMS

TIRSDAG: FISK MED HYLDEBLOMST, NYE KARTOFLER, STEGTE GULERØDDER

Tid i køknet: 20 minutter

Opskrift på fisk med hyldeblomst og citron
Fisk med citron, hyldeblomst og timian. Simpelthen smagen af dansk sommer.

Kog nye kartofler med løvstikke eller løvstikkesalt. (Kog rigeligt så der er til kartoffelsalat i morgen og måske kartoffelmadder torsdag).

Steg nye gulerødder i smør på panden med et fed hvidløg og lidt rosemarin (det tager ca 10 minutter, bare ryst panden engang imellem de de ikke brænder på. Kan sagtens passes mens man laver fiskepakker).

Lav fiskepakkerne og put dem i ovnen eller på grillen. Server en fiskepakke til hver med kartofler og gulerødder ved siden af.

Fisken laver den dejligste lille sauce med hyldeblomstsaften som passer dejligt til det hele.

SE OPSKRIFT PÅ FISK MED HYLDEBLOMST HER

ONSDAG: FRIKADELLER OG KARTOFFELSALAT

Tid i køknet: 40 minutter

Frikadeller med kartoffelsalat
Frikadeller med kartoffelsalat

I dag skal du stå lidt ved komfuret simpelthen fordi frikadeller og kartoffelsalat, smager så helt forrygende på en dansk sommeraften. Til gengæld kan du holde helt køkkenfri i morgen!

Lav frikadelle farsen og mens den hviler i køleskabet laver du kartoffelsalaten. Det er nemt når du har kolde kartofler fra tirsdag. Du kan eventuelt sidde udenfor og skære kartofler og grøntsager når du lige har rørt dressigen sammen i køknet.

Sæt den færdige kartoffelsalat i køleskabet og lad den hvile mens du steger frikadeller.

SE OPSKRIFT PÅ KARTOFFELSALAT HER

SE OPSKRIFT PÅ FRIKADELLER HER

Gem et par frikadeller til torsdag.

TORSDAG: RUGBRØDSDAG MED KARTOFFELMAD OG FRIKADELLEMAD

Tid i køknet 5 minutter (til lige at hitte tingene i køleskabet)

Sæt rugbrød, frikadeller og kartofler samt lidt dild, salt og peber på en bakke og bær den et rart sted hen. Smæk også lige en kande lemonade på bordet (fx denne helt vidunderlige rabarber lemonade).

Kald på familien og lad alle lave deres egne madder. Det er en fest!

Opskrift på hjemmelavet rabarberlemonade
På en varm sommerdag er der ikke meget der slår et glas hjemmelavet rabarber lemonade.

FREDAG: GRÆSKE KYLLING GYROS MED TZATZIKI 

Tid i køknet 20 minutter. Tid ved grillen ca 10 minutter.

Om fredagen skal der altid være børnevenlig mad på menuen, men det betyder jo ikke at de voksne ikke må være glade! Hele min familie elsker disse græsk inspirerede kyllinger gyros og jeg må snart se at få fotograferet opskriften.

Læg kyllingen i marinade og lav tzatziki nogle timer inden I skal spise.

Når det bliver spisetid griller du kyllingen og varmer græske pitabrød. Hvis du er ambitiøs laver du også en lille salat med finthakkede tomater, agurker og fetaost. Den smager nemlig også godt i pitabrødene. Resten af fetaosten kan du bruger søndag til fetacreme.

LØRDAG: ASIATISK FISKEBURGER

Tid i køknet 30 minutter.

Asiatisk Lakseburger. Opskrift
Lækker lakseburger med asiatisk salat. Nem og lækker mad med fisk.

Mere fisk på menuen simpelthen fordi det er så lækkert og nemt når det er sommer.

SE OPSKRIFT PÅ LAKSE BURGER MED ASIATISK SALAT HER

SE OPSKRIFT PÅ BURGERBOLLER HER

(Min familie holder meget af disse lakseburgere med asiatisk salat, men hvis du hellere vil spise en mere klassisk fiskeburger med urtecream kan du finde en opskrift her).

SØNDAG: GRILL HYGGE

Tid i køknet 10 minutter (til lige at forberede grønsager og brød til grillen og lave en marinade eller dip). Tid ved grillen ca. 20 minutter.

Opskrift på fetacreme med creme fraise
Fetacreme er genial til grillmad og super nem at lave.

Med det landsdækkende grillforbud kræver grillhygge selvfølgelig at man har en gas grill eller el grill der står på fliser.

Jeg vil foreslå en barbecue marineret svinemørbrad, gode pølser, grillede brødspyd og masser af grillede grøntsager gerne serveret med den lækre fetacreme.

Når der er masser af grillede grøntsager behøver man ikke kartofler eller salat.

Gode grøntsager at grille er fx rød peber, squash, majskolber, hjertesalat og abougine.

SE OPSKRIFT PÅ GRØN FETADIP HER

UGENS BRØD

Hjemmelavede burgerboller, lette, luftige og bløde
Lækre, bløde burgerboller

Jeg foreslår meget brød i denne uge, fordi det passer godt til sommervarmen. Jeg bager meget gerne selv, men når det er så varmt vil jeg faktisk foreslå at købe det meste og nyde livet med en kold lemonade i stedet for med køkkenhygge. Den tid skal nok komme! Mandag skal der bruges sandwichboller, torsdag rugbrød, fredag græske pitabrød, lørdag burgerboller og søndag brødrester eller fluets der pensles med hvidløgsolie og sættes på spyd før det grilles.

UGENS SØDE: KÆMPE ESKIMO DESSERT

Opskrift på hjemmelavet kæmpe eskimo
Hjemmelavet “kæmpe eskimo” smager forrygende dejligt og er slet ikke svært at lave.

Det tager kun minutter at lave ismassen til en klassisk parfait så det er ikke noget stort køkken projekt selvom desserten ser lækker ud.

SE OPSKRIFT PÅ KÆMPE ESKIMO DESSERT HER

UGENS SØDE BØRNE PROJEKT: SLUCHICE

Hele skolesommerferien foreslår jeg hver uge en sød og nem ide som børnene vil være vilde med at lave (og spise!). For at være ærlig var det meningen at jeg i denne uge ville foreslå udstik småkager, fordi det jo simpelthen altid er et hit at pynte småkager i sommerferien.

Imidlertid er det simpelthen for varmt til at bage småkager og derfor vil jeg istedet foreslå hjemmelavede slushice som vi er ret vilde med. Imodsætning til de købte indeholder de hjemmelavede kun is, frisk frugt og måske lidt sukker (afhængigt af frugten). De bedste frugter er saftfyldte fx vandmelon og jordbær.

Jeg har engang delt en opskrift på jordbær slushice på min gamle blog, men her får du fremgangsmåden. Prøv jer iøvrigt frem det er det der er det sjove!:

1: Klargør din valgte frugt ved at vaske den og skære den i små stykker. Du skal bruge ca 3 dl frugt til en slushice.

2: Put 1 dl knust is i en kraftig blender. Tilsæt en smule dansk vand. Kør til isen er hakket i mindre stykker.

3: Tilsæt frugt. Kør til du har en god slushice konsistens. Smag eventuelt til med lidt sukker eller meget gerne lidt hyldeblomstsaft eller sukkersirup (fx denne jordbærsirup hvis du laver jordbær slushice og ellers bare en simpel sukker sirup). Rør eventuelt lidt mere dansk vand i hvis det passer bedre med konsistensen.

Drik med det samme!

ADVARSEL: LAV KUN HJEMMELAVEDE SLUCHICE HVIS DU ER SIKKER PÅ AT DIN BLENDER (TIL NØD FOODPROCESSOR) KAN KNUSE IS.

BAG OM BLOGGEN: IKKE ET ORD OM UGENS NYE OPSKRIFT

Syltede blommer i Madeira. Opskrift fra Marinas Mad
Ugens nye opskrift er Blommer syltet i Madeira. Blommer i Madeira holder længe og smager skønt til is eller flødeskum. de er også gode som tilbehør til ost.

De der kender min blog vil vide at ugens nye opskrift altid er at finde på madplanen. Sådan er det ikke i denne uge hvor ugens nye opskrift er Blommer i Madeira. Det er jo en ting man skal lave nu mens der er friske blommer på træerne, men først spise til vinter. Det er simpelthen SÅ vidunderligt at have den slags på lager. Man føler sig som et overskuds menneske, selvom indsatsen er lille og fuldt ud til at overskue selv i sommervarmen.

Vi har ikke selv blommer i denne have, men jeg har jo tidligere haft blommer i overflod og været vant til at bruge dem på alle mulige gode måder. Derfor vidste jeg at dette var en opskrift jeg gerne ville dele og da vi havde flere kg blommer med hjem fra Fejø var det straks denne opskrift jeg tænkte på. Portionen blev delt så jeg kunne koge flere portioner på lidt forskellig måder for at være sikker på at min nyfortolkning af opskriften fra den grønne syltebog var den bedst mulige. Desuden blev en lille del af blommerne lagt på køl så jeg havde mulighed for at fotograferer de syltede blommer med de friske. Fotograferingen foregik iøvrigt ude i vores super smalle forgang fordi lyset udenfor er for skrapt og huset er fyldt med mennesker så jeg ikke kan fotograferer der hvor jeg plejer. “Køkkenfliserne” i baggrunden på det ene billede er et sofabord jeg har sat på højkant. Du kan se hele billedeserien her.

HVERDAGSGLIMT: HALLO ER DER NOGEN HJEMME

Jeg har fået forlagt min telefon og jeg må indrømme at jeg nyder det. Kun mennesker jeg virkelig kender godt når nu igennem til mig (på ipaden) og alt muligt bøvl holder sig selv fra døren. I stedet for at stå på hovedet efter telefonen (som jeg burde), sidder jeg i skyggen under mit gamle æbletræ og ser ud på Storåen, mens jeg drikker lemonade og læser. Se det er da sommerferie! Håber også I derude nyder sommeren. Måske får vi aldrig sådan en sommer igen.

Madplaner med bonus: Hver uge skriver jeg en madplan der tager hensyn til sæson, vejrudsigt og eventuelle mærkedage. Jeg nævner både opskrifter jeg allerede har udgivet og opskrifter jeg planlægger at udgive (og som man iøvrigt nemt vil kunne finde andet steds). Det er nemlig vigtigere for mig at skrive årstidsrelevante madplaner end at reklamerer for mine egne opskrifter. Nederst i madplanerne er der efter læseønske et lille glimt om bag ved arbejdet med bloggen og et lille hverdagsglimt fra min uge. Mine madplaner udkommer normalt søndag klokken 10, men i denne uge gør jeg en undtagelse, fordi så mange kommer forbi for at se hvad man skal spise i sommervarmen. Desværre sender google dem til en madplan jeg skrev tidligere på sæsonen hvor det var andre råvarer og det er jeg ikke så glad for. Jeg vil nemlig så gerne svare relevant på folks spørgsmål når de kikker forbi. Derfor udkommer denne madplan tidligere så jeg kan henvise til den i det gamle indlæg. Se alle madplaner her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan

Previous Post: « Madplan med sommermad
Next Post: Fetacreme: den grønne version med krydderurter »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}