• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Mad midt i maj og til de skønne dage i Kristi Himmelfarts ferien

2021-05-09 by Marina 2 kommentarer

Bordet er dækket til Kristi Himmelfart

Der er mange grunde til at elske det danske forår og de mange dejlige fridage er ikke den mindste af dem. I denne uge er det Kristi Himmelfarts dag og det giver os den fine lille flyvedagsferie, der for de fleste danskere er på fire dage.

Kristi Himmelfarts traditioner

I mange år skrev jeg troligt hvert år at jeg aldrig havde stødt på en folkelig tradition forbundet med Kristi Himmelfart eller flyvedagene. Sådan er det stadigt! Der findes ingen almen udbredt tradition og det har selvfølgelig den skønne fordel at vi bare kan gøre som vi har lyst. Men altså, jeg kan jo særligt godt lide mærkedagene og traditionerne, fordi de knytter os sammen og jeg kan også virkeligt godt lide når der er et hyggeligt eller festligt lille indslag der gør netop denne mærkedag til noget helt særligt.

Derfor blev jeg også kisteglad og inspireret da Janne i kommentarfeltet sidste år skrev dette:

Jeg arbejder i Folkekirken et sted nær København. I vores kirker har vi haft en fast Kristi Himmelfartstradition i mange år. Alle må gerne kopiere:
Islagkage, jordbær og bobler. Der skal sådan en fontæneting i lagkagen, så Herren bliver sendt godt af sted

Det er virkeligt en tradition som jeg både synes er morsom, gennemførlig og så fint symbolsk. Sådan en tradition kunne jeg personligt godt blive inspireret af og det står på min huskeseddel at få kikket på en islagkage der egner sig til at lave omkring Kristi Himmelfart.

Så kæmpestort TAK til Janne for den fantastiske inspiration og også et stort TAK til alle jer andre, der skriver kommentarer, der både gør mig glad, inspireret og klogere. Det betyder alverden!

Et glas hjemmelavet smoothie på en morgenmadsbakke

Mors dag

Det blev ikke i år I fik islagkagen til Kristi Himmelfart for i denne uge delte jeg i stedet to nemme børnevenlige opskrifter til morsdag. Jeg har manglet dem hvert år når jeg skriver om morsdag, for det er jo dem min yngste datter altid forkæler mig med og derfor også dem jeg gerne vil anbefale på bloggen. Derfor var det dejligt at få dem skrevet og fotograferet og det var også hyggeligt at have den lille kasse fremme med morsdags hilsner. Det er så vildt at mine børn nu er blevet så store, men også fantastisk at jeg har fået lov til at nyde dem og vokse med dem. Man taler altid om alt det man skal lære sine børn, men skal jeg være ærlig synes jeg at jeg har lært meget mere af dem. Så TAK. Tak for alt det I har lært mig om verden og tak for alt det I har lært mig om mig selv.

Nu er det selvfølgelig lidt for sent op af formiddagen til morgenmadsbakke, men både smoothie og frugtspyd er også fine som eftermiddagsforkælelse. Begge opskrifter er skrevet og fotograferet så de er lige til at gå til for børn og i opskriften på smoothie skriver jeg også hvordan du varmebehandler dine købte frosne jordbær. Det er vigtigt for man kan virkelig blive syg af ikke at gøre det!

Frugtspyd – til hygge og fødselsdag

Smoothie med jordbær og banan

Nemme frugtspyd med vandmelon, jordbær og blåbær

HAV EN DEJLIG MORS DAG HVIS DU ER SÅ HELDIG AT BLIVE FEJRET

Madplan

Ugens madplan er fyldt med dejlig forårsmad og selvfølgelig et forslag til fejring af Kristi Himmelfart. Desværre er vejrudsigten stadig grå så vi må vente med grill og madkurve lidt endnu.

Mandag: Fried rice med forårsgrønt

Opskrift på fried rice med forårsgrønt

I dag søndag foreslår jeg jo min dejlige lammegryde fordi det er morsdag og jeg selv holder så meget af den ret. Lammegryden med ærter server jeg med ris og hvis der bliver kogt nok betyder det at der kan laves fried rice af resterne. Fordi det er forår foreslår jeg denne version der er fyldt med forårgrønt og toppet med et crispy spejlæg.

Fried Rice med forårsgrønt og crispy spejlæg

Tirsdag: Frikadeller med kartoffelsalat

Gammeldags kartoffelsalat og frikadeller. Serveret på musselmalet porcelæn fordi det er klassisk dansk mormor mad

Tirsdag foreslår jeg frikadeller og kartoffelsalat. Det smager af forår og sommer og det længes jeg simpelthen efter.

Frikadeller — klassisk grundopskrift

Kartoffelsalat

Gammeldags kold kartoffelsalat i en musselmalet skål. På toppen radiser og purløg

Onsdag: Forårsmad med ramsløg

Opskrift på ristet brød med ramsløgspesto

Det er stadig højsæson for ramsløg ikke mindst pga det kolde forår. Derfor spiser jeg også stadigt ramsløg hele tiden og en af favoritterne er denne lækre forårsmad med ramsløgspesto og sauteret ramsløg. Hvis du har rester af kartoffelsalat og frikadeller fra dagen før er det en perfekt og hyggelig aftenmad.

Forårsmad med ramsløgspesto, rørt ricotta og spejlæg

Ramsløgspesto: nordisk pesto med ramsløg og hasselnødder

Hele det store ramsløgs tema

Nem opskrift på ramsløgspesto
Min nemme opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder. opskriften er fornyligt opdateret med DIY billeder.

Torsdag: Vi fejre Kristi Himmelfart

Vegetarisk minestrone. opskrift
Grøn sauce opskrift
Den grønne sauce Salsa Verde smager skønt til fisk, som dip, eller i forårs minestrone

På bloggen har jeg tradition for at fejre Kristi Himmelfart med den smukke forårs minestrone med asparges. Det er en ægte italiensk minestrone og altså baseret på årstiden både med hensyn til valg af grøntsager og lethed. Om foråret og sommeren spiser Italienerne ikke den tunge suppe vi danskere tænker på som minestrone, men i stedet lettere supper, der gerne serveres let afkølede. Til suppen serveres salsa verde og den er en vigtig del af smagen i suppen.

Denne suppe (og andre grøntsagssupper) er iøvrigt et godt sted at bruge de aspargesender du brækker af gennem aspargessæsonen. Frys dem og brug dem når du koger suppe eller fond.

Til dessert ville jeg ønske jeg kunne tilbyde en opskrift på islagkage ale Jannes forslag, men i stedet får I min nemme dessert med bagte rabarber. Så nem og lækker en dessert i familie med min populære opskrift på bagte blommer.

Minestrone Primavera: Vegetarisk forårs minestrone

Salsa Verde

Bagte rabarber – nem dessert med rabarber, is og lækkert knas

Opskrift på nem rabarber dessert med bagte rabarber

Fredag: burgere

Opskrift på luftige burger buns

Fredag foreslår jeg et af de store familiehit nemlig hjemmelavede brugere.

Burger boller: luftige, bløde og lækre

Burgerdressing

Lynsyltede rødløg

Hurtigt syltede rødløg opskrift

Lørdag: Koteletter i fad

Fadkoteletter med gulerødder og porre. Opskrift
Der er ekstra grøntsager i min opskrift på koteletter i fad og her kan du se dem inden der kommer sovs på. Jeg kan personligt allerbedst lide grøntsagerne…..

Lørdag foreslår jeg koteletter i fad. Faktisk ikke en ret jeg plejer at foreslå midt i maj, men det er så koldt i år at jeg stadigt har lyst til at spise hyggemad og denne står altid højt på min personlige favorit liste.

Koteletter i fad med ekstra grøntsager

Søndag: Helstegt kylling med ahornsirup og søde kartofler

Opskrift på helstegt kylling med ahornsirup og søde kartofler

Søndag foreslår jeg en lækker kylling der passer sig selv i ovnen. Af skroget kan du koge en asiatisk kyllingefond som du mandag kan bruge til den elskede nudelsuppe.

Kylling med ahornsirup og søde kartofler

Kyllingefond med asiatisk smag

Hjemmelavet: Løvstikkesalt

Løvstikkesalt. opskrift
Hjemmelavet kryddersalt med løvstikke passer perfekt til sommerens nye kartofler

Løvstikken er nu oppe i en størrelse hvor den kan høstes og det betyder at jeg skal have lavet mit elskede løvstikkesalt i næste uge. Jeg bruger det kun til en ting og det er at koge kartofler så de smager af nye kartofler. Det er tilgengæld noget jeg gør tit (også i det mørke halvår) så jeg bruger virkeligt meget løvstikkesalt og er simpelthen SÅ glad for det.

Hvis du har løvstikke i haven skulle du prøve det.

Løvstikkesalt

for%C3%A5rs mad

Bag om bloggen: Opskriftspause

I næste uge holder jeg opskrifts pause.

Der kommer stadigt madplan og nyhedsbrev søndag, men altså ingen ny opskrift. Sådan vil det fremadrettet blive hver tredje eller fjerde uge. Ikke fordi jeg ikke har nok at skrive om, men fordi jeg allerede nu ved at jeg ikke vil kunne skrive opskrifter og fotograferer hverken til jul eller til påske næste år.

Det er jo to af mine vigtigste emner på bloggen og derfor vil jeg forsøge mig med at få skrevet og fotograferet lidt på forhånd. Det sene forår betyder at jeg stadig har påskeblomster i haven og at jeg forhåbentlig kan få fotograferet mine planlagte påskeopskrifter, men jeg skal nok ikke vente ret meget længere….

Og det med at fotografere på forhånd er ikke noget jeg er god til. Hvert år fortæller jeg mig selv at jeg skal have julefotograferet inden december og hvert år når jeg ikke til det. Jeg er simpelthen ikke i den rigtige stemning og lyset er ikke som i december så det er også en udfordring. Jeg ved godt at alle bladene og julebøgerne gør det, men det synes jeg faktisk også tit at jeg kan se. Lyset og stemningen er anderledes og faktisk også det mad og den pynt man har lyst til. Derfor er denne udfordring både spændende og svær for mig.

Som jeg før har skrevet holder jeg desuden fuldstændigt blogfri i nogle uger når min søn bliver student og min datter færdig med folkeskolen. Jeg skal lige have klarhed over hvor mange fester mm der bliver før jeg endeligt ligger mig fast på hvor lang pausen bliver.

Hav en dejlig uge

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Kristi Himmelfart, Madplan

Previous Post: « Smoothie med jordbær og banan
Next Post: Mad til pinsen og de sidste majdage »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Janne skriver

    2021-05-30 kl. 22:59

    Kære Marina
    Hvor er det fint, at du husker den slags små kommentarer på din blog. Jeg føler mig både en smule berømt og bemærket 😉
    Du har sådan en fin og poetisk tilgang til hverdagen og de særlige dage. Det sætter jeg stor pris på, og jeg glæder mig til at læse dine betragtninger og opskrifter hver uge.
    De bedste hilsner
    Janne

    Svar
    • Marina skriver

      2021-05-31 kl. 10:43

      Hej Janne

      Det var den dejligste kommentar og jeg er så glad for at du fortalte mig om jeres tradition så selvfølgelig husker jeg det. I det hele taget betyder det altid meget for mig når der kommenteres på bloggen, både når det er hyggelige og sjove kommentarer, gode råd, kritik og selvsagt når det er ros til opskrifterne. Jeg genlæser ofte gode kommentarer når min selvtillid er lav og så får jeg mod til at fortsætte med at blogge.

      Din kommentar var særlig god og sjov fordi den fortalte om en levende tradition. Jeg læser jo masser af information om alle de danske mærkedage, men det interessere mig ganske særligt hvordan vi holder dem i live og bære dem med os i en moderne verden. Der kan vi jo ikke bare blive ved med at gøre som de gjorde for 100 år siden og jeres tradition er så fin, passende og nytænkt. Jeg elsker den!

      Rigtigt godt forår til dig

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}