• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Mad til den første december uge

2019-12-01 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Madplan til første uge af december

Så blev det første december og foran os ligger en travl og dejlig tid frem mod juleaften. December handler om at skabe hygge og magi. For at det skal lykkes på en dejlig måde er det altid vigtigt at vælge til og fra. Man kan simpelthen ikke nå alt hvad der kunne være hyggeligt, men så må man fokuserer på at nyde det man faktisk når og at vælge det til som glæder en selv og ens nærmeste allermest.

På mange måder holder jeg faktisk allermest af de første uger i december. Her hvor december hverdagene er flest og man lige så stille går og glæder sig og forbereder julen. Det er dage med eftermiddagsgløgg og småkagebagning og dage hvor man tænder kalenderlyset mod morgenen og hygger sig med at se hvad nissen nu har fundet på.

Ugens madplan er skrevet til sådan en december hverdagsuge og jeg håber du kan finde noget der kan inspirerer dig omme på din side af skærmen. I weekenden har jeg som det er tradition her på bloggen et lille tema og i denne uge er det børne hygge krea.

MANDAG: FLÆSKESTEGS SANDWICH

Mit forslag til adventsmiddagen 1 søndag i advent var flæskesteg og derfor skal vi selvfølgelig have lækker flæskestegssandwich idag. Hvis man skraber sværene helt fri for fedt og ligger dem i en lille ønske for sig kan de godt holde sig sprøde og det er noget af det bedste.

Jeg har endnu ikke en opskrift på bloggen men det er der jo så mange andre der har og princippet er helt simpelt de samme sandwichboller med rug og den samme gode sennepsdressing som i sandwich med hamburgerryg. Dertil selvfølgelig skiver af flæskesteg, hjemmelavet rødkål og æbler i små tynde skiver. MUMS.

TIRSDAG: KYLLINGELÅR MED GRØNKÅLSSALAT

Opskrift på kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

Tirsdag vil jeg foreslå en omgang kyllingeoverlår der passer sig selv i ovnen. Da jeg jo kun har en slags på bloggen endnu bliver det dem men de smager nu også altid dejligt og faktisk synes jeg det er dejligt med noget friskt og lidt mindre julet i december. Til kyllingen foreslår jeg min dejlige grønkålssalat med cremet valnøddedressing.

Opskrift på
KYLLINGELÅR
med citron, hvidløg og rosmarin
Opskrift på
GRØNKÅLSSALAT
med appelsin, granatæble og cremet valnøddedressing
Opskrift på
VALNØDDEDRESSING
nem og virkelig lækker til kålsalater
Grønkålssalat med appelsin og granatæble. En opskrift fra Marinas Mad
Valnøddedressing. En opskrift fra Marinas Mad

ONSDAG: MØRBRADBØFFER STEGT SOM ÆBLEFLÆSK

Svinemørbrad stegt som æbleflæsk. En opskrift fra Marinas Mad

Onsdag vil jeg foreslå min let opdaterede version af den klassiske danske æbleflæsk. I min version suppelers flæsket med mørbradbøffer så det bliver en mere mættende ret. Vi får det faktisk altid til julefrokosten, men også en gang eller to i december som aftensmad og retten er god til begge dele.

Opskrift på
ÆBLEFLÆSK
som min mor lavede den men suppleret med mørbradbøffer

TORSDAG: RUGBRØDSDAG

Alle har travlt i december og der er typisk ting man skal i løbet af ugen. Derfor er der virkelig brug for en helt nede på jorden rugbrødsdag. Sund og måske med tid til at indhente julekalenderen eller anden dejlig hygge.

FREDAG: BURGERE

Opskrift klassiske amerikanske burgere

Vi kan ikke spise julemad hele tiden og særligt om fredagen vil mine børn meget nødigt gå glip af deres fredagsfavoriter. Derfor får de i denne uge dejlige hjemmelavede burgere.

Opskrift på
BURGERBOLLER
luftige, bløde og flade
Opskrift på
BURGERDRESSING
nem og lækker
Opskrift på
LYNSYLTEDE RØDLØG
så nemt og helt uundværligt
Opskrift på dressing til burger

LØRDAG: RISENGRØD

Opskrift på nem risengrød

Det er en fast tradition at jeg foreslår risengrød på alle lørdage i december. Simpelthen fordi det smager dejligt, er julehyggeligt og et nemt og billigt måltid. Det sidste kan der i høj grad være brug for i december. Desuden skal nissen jo holdes glad!

Opskrift på
RISENGRØD
Lavet nemt og sikkert i ovnen

SØNDAG: ADVENTSMIDDAG

Ugens gæsteegede adventsmiddag består af And á l’orange og vanilje panna cotta med syltede krisebær.

Det er en virkelig lækker lille middag der ikke er så krævende som det måske lyder. Desserten kan jo gøres klar på forhånd og andebrystet med alt det lækre tilbehør og den gode appelsin sovs er faktisk nemt. Har du iøvrigt lidt andefond tilbage fra mortens aften er det her et rigtigt godt sted at bruge den.

Opskrift på
ANDEBRYST A LA ORANGE
Så mange vender tilbage efter den opskrift år efter år

Desserten er ikke på bloggen endnu. Jeg har foreslået den hvert år siden jeg begyndte at blogge men jeg når kun en enkelt juleopskrift om året og er ikke nået til denne endu.

Opskrift. And á l'orange

UGENS DECEMBER HYGGE TEMA: BØRNEHYGGE

Opskrift på julebrownie fra Marinas Mad

Noget af det hyggeligste i december er for mange at klippe klistre og sådan en dag hvor man samles nogle børnefamilier eller måske veninderne fra klassen er simpelthen et december højdepunkt.

Det er faktisk ikke så meget der skal til for at gøre det til en succes. Køb lidt karton og silkepapir og suppler med en masse paprør fra toiletruller, æsker, æggebakker og hvad man nu ellers har af genbrugsmatrialer i en husholdning. Så er det frem med sakse og limpistoler og måske nål og tråd. Efter et par hyggelige (og let kaotiske) timer har alle lavet årets skønneste julepynt.

Som traktement sådan en dag vil jeg foreslå at server den hyggelige julebrownie med snelandskab af marengs og småkagedyr. Desuden er det altid hyggeligt med en ekstra omgang småkager som børnene selv kan pynte med glasur og krymmel. Herudover vil jeg foreslå mandariner og pebernødder.

Opskrift på
JULEBROWNIE
pyntet som snelandskab med marengs og småkagedyr
Opskrift på
SMÅKAGEDEJ
perfekt til udstikssmåkager
Opskrift på
GLASUR TIL SMÅKAGER
den bedste
Småkagedej til udstikssmåkager
Nemme småkager til udstik.

BAG OM BLOGGEN

I denne uge nåede jeg kun lidt af alt det jeg havde drømt om at nå. Jeg ville fx gerne have skrevet og fotograferet ugens juledessert, men timerne rakte ikke for der er så få af dem der er lyse så fotomulighederne er små.

Til gengæld fik jeg ryddet lidt op i noget af det rod som den seneste opdatering af mit metatema har givet på bloggen. Oprydningen er ikke færdig endnu og jeg er fx ked af at jeg ikke kan skrive billedetekster uden at de ser helt rodede ud. Jeg fik også opdateret nogle opskrifter, bla min meget populære opskrift på småkagedej hvor nogle havde bedt om DIY billeder. Derfor fik jeg hjælp af datteren så vi kunne få taget nye billeder. I samme omgang testede jeg et par nye ideer af, men om de nogle sinde bliver gode nok til bloggen må tiden vise. ofte tager det jo mange forsøg før en ide bliver til en opskrift.

Endelig fik jeg også lavet en oversigt med alle de bedste juleopskrifter. Du finder den lige her og den vil selvfølgelig blive opdateret fremover.

og ja I fik da også lige en opskrift på Irish Coffee og her er det især den sjove historie om drikkens oprindelse jeg synes du skal glæde dig til at læse.

Marinas Mad på pintrest

(Og så er der kommet de her. Mit forsøg på at lave social ikoner så det stadigt ser hyggeligt ud. Synes stadigt at det er vildt mærkeligt at reklamerer for mig selv, men det er jo på en eller anden måde det man forventes at gøre og så vil jeg gerne føre det på en pæn måde. Fortæl mig endelig hvis det er helt frygteligt)

JULEGLIMT

Ugen inden 1 søndag i advent er store kranseuge og jeg er faktisk så vild med årets adventskranse og adventsgaver der har skovtema med små fugle. På samme måde har årets kalenderlys fået magisk skovbund som tema og jeg er helt ærligt helt vild med det. Anden julepynt har jeg i skrivende stund ikke nået, men det nås nok for der er stadigt længe til juleaften.

Juletræskalenderen har min datter lavet. Det er hendes julekalender til kæresten i år.

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I december er der hver uge et lille hyggetema og forslag til en dejlig adventsmiddag.

Jeg gør mig smag med at skrive madplaner med de opskrifter jeg allerede har udgivet men i december kan jeg simpelthen ikke gøre det endnu. der er alt for mange ting vi kun spiser i december og det vil derfor tage et år eller to før jeg kan skrive komplette december madplaner.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9.

Pin
Share
Email

Skrevet i: Jul madplan, Madplaner

Previous Post: « Irish Coffee
Next Post: Kandiserede valnødder og valnøddekrokant »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.