• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Mad til den sidste uge i skolesommerferien

2019-08-04 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Madplan til august

I den kommende uge begynder mange voksne på arbejde, mens børnene har deres sidste skoleferie uge. Det er bittersødt for de fleste. Den lange endeløse sommer og dage hvor man glemmer tiden er pludselig bag os og foran har vi et helt langt år før det igen bliver sommer.

Det er svært ikke at komme til at tænke sådan, men det er en følelse man helst skal ryste af sig hvis hverdagen skal blive god. For mig skal der være noget godt og dejligt at se frem til hele året og det er netop derfor jeg går så meget op i alle mærkedagene og årets skiftene sæsoner.

Min mand har lært mig altid at se frem til den næste positive glæde når noget godt er forbi og det virker virkeligt livsgivende. Så det lille lavpraktisk råd vil jeg nu give videre til dig der læser med her på bloggen. Lav dig et glas limonade eller en god kop kaffe og brug et lille øjeblik her på kanten af hverdagen. Sæt dig ned alene eller med din partner og tænk på lyspunkter der er foran jer. Så er det altså nemmere mandag morgen når hverdagen rammer for fuld og ubarmhjertig kraft!

For mig er mad ret vigtigt! Derfor kan jeg godt hente glæde i at gå og glæde mig over ting jeg har puttet ind i min madplan og nu glæder mig til at lave til familien. Måske kan du på samme måde bruge ideer fra ugens madplan til at gøre din næste uge lidt bedre?

MANDAG: FRITTATA

I sidste uge glemte jeg simplethen at tænke på rester til denne madplan. Sådan kan det gå når det er sommer og tiden flyder. Det kan fint ligne min virkelighed sådan en sommeruge. Sådanne dage hvor jeg har glemt at tænke foran laver jeg meget tit frittata. Det er simpelthen nemt og den lækre italienske æggekage er altid lige til at fylde med det der nu er at finde i køleskabet. Det kan kun blive godt!

Der er endnu ingen opskrift på frittata på bloggen, men opskriften står på min liste med opskrifter jeg planlægger at dele her i sensommeren. Imellemtiden kan du måske bruge denne opskrift fra Spise med Price. Jeg plejer godt nok at have lidt piskefløde i min æggeblanding og det har de ikke men ellers synes jeg opskriften ser god ud.

TIRSDAG: STEGT MAKREL MED DILDKARTOFLER

Makrel med dildkartofler og bagt blomkåls salat
Skønt måltid med stegt makrel, dildkartofler og mættende salat

Makrel sæsonen er i fuld gang så i denne uge vil jeg anbefale et dejligt måltid med stegt makrel. Makrellen tager kun få øjeblikke at tilberede og dildkartoflerne er også nemme hvis du har en rest kartofler eller har husket at koge fra dagen før. Salaten tager lidt længere tid at lave men hvis du har travlt kan du jo bare lave en lidt enklere grønsagsservering, fx blandende ovnbagte grøntsager eller blomkål let dampet med smør.

SE OPSKRIFT PÅ SKINDSTEGT MAKREL
SE OPSKRIFT PÅ DILDKARTOFLER
SE OPSKRIFT PÅ SENSOMMERSALAT MED BAGT BLOMKÅL
Kartofler med dild smager super dejligt til fisk og er nemme at lave.

ONSDAG: KOTELETTER I FAD

Koteletter i fad med ris.
Koteletter i fad med ris er en skøn og nem ret som alle elsker.

Kender i det at man får virkelig lyst til noget? Mens jeg sad og skrev på ugens madplan fik jeg simpelthen sådan lyst til at spise kotelleter i fad. Ikke så meget for koteletterne (selvom de også er dejlige!) men allermest for alle de mange lækre grøntsager. Måske er lysten til den klassiske danske mormorret kommet fordi vejret er slået om og vi nu så småt kan begynde at spise lidt tungere mad igen? Under alle omstændigheder anbefaler jeg den dejlige mormorret med alle de møre grøntsager til din onsdag.

SE OPSKRIFT PÅ KOTELETER I FAD MED EKSTRA GRØNTSAGER

TORSDAG: SOUFFLE OMELET MED SVAMPE

Opskrift på soufflé omelet med svampe
Skøn omelet med svampe

Om torsdagen foreslår jeg altid et nemt og lynhurtigt måltid. Som oftest er det bare en klassisk rugbrødsdag (der altid er dejlig) men i denne uge er det den lækre souffle omelet med svampe jeg vil foreslå. Når jeg vælger den lækre og luftige omelet er det selvfølgelig fordi der er kommet kantereller og de er simpelthen uimodståeligt skønne med æg. Har du ikke lige mulighed for at plukke kantereller i skoven kan købe svampe også fint bruges.

SE OPSKRIFT PÅ SOUFFLE OMELET MED SVAMPE

FREDAG: HJEMMELAVEDE CHICKEN NUGGETS

Opskrift på kyllingenuggets
Et måltid som børnene elsker: hjemmelavede pommes frites, sprøde chicken nuggets og masser af gnave grønt

Ugens fredags favorit bliver de sprøde chicken nuggets med hjemmelavede pommes frites, masser af gnave grønt og en dejlig dip der passer til det hele.

SE OPSKRIFT PÅ SPRØDE CHICKEN NUGGETS
SE OPSKRIFT PÅ SPRØDE OVN POMMES FRITES
SE OPSKRIFT PÅ LÆKKER DIP TIL DET HELE
Sambal Oelek. Opskrift
Nem og lækker dip til chicken nuggets, grøntsager og pommes frites

LØRDAG: GRILLHYGGE

Salat med vandmelon, feta og mynte. En opskrift fra Marinas Mad
Salat med vandmelon, feta og feta er bare altid lækkert. Her er et alternativt bud på den klassiske kombination.

Alle lørdage i skolesommerferien har jeg foreslået at grille. Simpelthen fordi vi danskere elsker at grille og forbinder sommer og hygge med at grille. Måske har I bemærket at jeg faktisk altid er gladere for at grille grøntsager end kød og at alle grill måltiderne derfor har indeholdt masser af grillede grøntsager af forskellig slags? Denne lørdag er ikke anderledes. Jeg anbefaler en klassisk barbecue marineret svinemørbrad serveret med grillede majs (der smager skønt lige nu), grillet hjertesalat og grillede nye kartofler. Som det friske indslag foreslår jeg den dejlige salat med vandmelon som mine gæster altid elsker. Lav ekstra af den skønne fetacream med krydderurter så har du også til alle de dejlige grillede grøntsager!

SE OPSKRIFT PÅ SALAT MED VANDMELON
SE OPSKRIFT PÅ FETACREAM MED KRYDDERURTER

De øvrige opskrifter er endnu ikke på bloggen. Måske næste år bliver det år hvor jeg for alvor får delt alle mine yndlingsopskrifter på grill måltider?

Opskrift på grøn fetacreme
Fetacreme er nemt at lave og kan smages til på mange forskelige måder. Her i en grøn version med krydderurter

SØNDAG: LASAGNE

Tomatsovs til kødsovs.
Hjemmelavet tomatsovs er helt uundværlig i mit køkken fordi jeg bruger den i masser af retter.

Søndag slår jeg flere fluer med et køkkensmæk for der foreslår jeg at lave en stor portion af den dejlige hjemmelavede tomatsovs. På den måde kan jeg få nogle portioner i fryseren til nemme måltider på travle hverdage. Samtidigt kan jeg lave en stor portion kødsovs og slutte sommerferien af med at servere lasagne.

SEOPSKRIFT PÅ HJEMMELAVET TOMATSOVS
SE OPSKRIFT PÅ HJEMMELAVET KØDSOVS

Rester af kødsovsen ville jeg normalt server til pasta dagen efter, men ikke i denne omgang. Første skoledag efter sommerferien er der nemlig tradition for at spise hjemmelavede burgere og det kan der ikke rokkes ved!

UGENS SØDE: BLOMMEDESSERT

Årstidens opskrifter. Bagte blommer.
Blomme dessert. Så dejligt og tilmed meget nemt.

Der er danske blommer! Det skal selvfølgelig fejres og jeg foreslår min mors dejlige dessert med bagte blommer. Altid et hit og dejlig nem at lave!

SE OPSKRIFT PÅ DESSERT MED BAGTE BLOMMER

UGENS EKSTRA SØDE: LEMONADE

Opskrift på lemonade med rabarber og citron
Rabarber lemonade laves af rabarbersaft med citron og smager simpelthen fantastisk

Hele sommerferien har jeg hver uge foreslået et dejligt nemt lille køkkenprojekt til børnene. Når det er sommerferie er det nemlig tit den slags små ting der virkelig gør lykke og som huskes bagefter.

I denne uge foreslår jeg hjemmelavet lemonade. Både fordi det smager helt fantastisk og fordi det altid er dejligt at vise børnene at man kan lave den slags selv og at det faktisk bare smager helt vidunderligt selvom det ikke er svært. Har I mod på det kan I selvfølgelig også lave en fin lemonade bod!

SE OPSKRIFT PÅ RABARBER LEMONADE

Det var min tanke at I skulle have haft opskriften på en helt klassisk citron lemonade men jeg har været syg og har ikke fået taget billeder. Derfor får I her i første omgang kun opskriften på den helt fantastiske rabarberlemonade med den smukke lyserøde farve. Har I rabarber I haven må I iøvrigt meget gerne høste af dem nu hvor de har haft en sommerpause til at samle kræfter.

Madplaner: Hver uge kan du finde en ny madplan på bloggen. Madplanerne udkommer klokken 9 søndag morgen og tager hensyn til alle danske mærkedage, råvarer sæson og vejrudsigt. Jeg ved at mine læsere faktisk bruger madplanerne og helst vil have forslag hvortil jeg allerede har skrevet opskrifter. Det prøver jeg på at opfylde og hvor jeg endnu ikke har skrevet en opskrift gør jeg opmærksom på det i kursiv. Nogle gange får I også et link til en opskrift jeg synes ser god ud eller tips til hvordan retten kan laves uden opskrift.

Pin
Share
Email

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan

Previous Post: « Sommer, sol og madglæde
Next Post: Fødselsdag og dejlig mad til hverdagen »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.