• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Mad til Kristi Himmelfart og dejlige dage i maj

2020-05-17 by Marina 4 kommentarer

Bordet er dækket til Kristi Himmelfart med forårsblomster og musselmalet porcelæn

Foråret ruller sig ud, håbet spirer og Danmark er lysegrønt. Jeg orker ikke at høre mere om det forsømte forår, for vi bliver jo langt hen af vejen den historie vi fortæller om os selv og i det omfang man overhovedet kan, skal man derfor vælge at fortælle den positive historie. Så hos mig er det ikke et forsømt forår, det er et anderledes forår! Et forår hvor det var nogle andre ting der fik værdi og et forår hvor gode ting spirede. Lad os sammen prøve at passe på de gode små spirer – også fremadrettet når der nu igen kommer en anden rytme i samfundet.

I min egen lille verden er vi så småt ved at finde os til rette i den nye hverdag hvor min mand bor og arbejder på Frederiksberg, mens vi andre bor i den anden ende af landet. Det er fortsat mærkeligt og lidt ensomt. Også selvom vi er vant til at min mand er meget væk og det på den måde ikke er nyt. Men igen, også her prøver vi at se den gode side af historien, alle mulighederne og selvfølgelig især at min mand er så kisteglad for at kunne komme hjem til sig selv efter en lang arbejdsdag, for det med at bo på Wake Up bliver altså trist i længden. Jeg er så heldig at han savner mig og vi glæder os begge to til jeg snart skal være fem hverdage i den nye lejlighed. Børnene på deres side glæder sig til at have huset for sig selv og sådan har vi allesammen noget at se frem til.

Den kommende uge bliver også god for det er en af de dejlige danske forårs weekender der bliver ekstra lang og hyggelig af en lille helligdag. Det er nemlig Kristi Himmelfarts dag torsdag og det fejre jeg i madplanen med forårs minestrone og dessert. Der er nemlig ingen fastlagt tradition til Kristi Himmelfart, så der kan man gøre lige præcis det man selv synes er hyggeligst.

MANDAG: RESTER AF LAMMEGRYDE MED ÆRTER

Lammegryden serveret i en grøn gryde. Man kan se alle ingredienser lam, kartofler, ærter og forårsløg. Desuden forårsblomster og en serviet

Jeg er kæmpe fan af rester og især når det er en lækker gryderet som man med glæde kan spise to dage i træk. Hjemme hos os er lammegryde med ærter en stor favorit og derfor forventer alle at de får lov at nyde den forårs lækre gryderet to dage i træk.

På dag to giver jeg gryderetten en ny omgang ærter som supplement til dem der allerede er tilbage i gryden. Det gør jeg for at få den flotte grønne farve tilbage i retten. Ærterne bliver jo mindre grønne (men ikke mindre lækre!) når de står og trækker smag fra de andre elementer i retten.

OPSKRIFT PÅ LAMMEGRYDE

Hvis du vil på forkant til i morgen er det en god ide at koge kartofler i aften.

TIRSDAG: FISKEFRIKADELLER MED DILD KARTOFLER, PANDESTEGTE ASPARGES OG URTECREAM

Urtecrem som tilbehør til fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller kan serveres på så mange lækre måder. I denne uge forslår jeg at servere med den lækre og meget nemme urtesovs, dild kartofler og asparges som lige er stegt et øjeblik på panden – meget gerne i ramsløgssmør, men almindeligt smør er også fint.

OPSKRIFT PÅ FISKEFRIKADELLER

OPSKRIFT PÅ DILDKARTOFLER

OPSKRIFT PÅ URTECREAM

OPSKRIFT PÅ RAMSLØGSSMØR

Dildkartofler i ovn
De nemme dildkartofler smager helt forrygende dejligt. Kog meget gerne kartoflerne med løvstikkesalt. Det smager fantastisk af forår!
opskrift på urtecreme
Urtecream. Smager fantastisk og er så nemt at lave.

ONSDAG: BOLLER I KARRY

Boller i karry opskrift

Onsdag foreslår jeg en tur i det dejlige mormor køkken med en skøn og klassisk omgang boller i karry.

OPSKRIFT PÅ BOLLER I KARRY

TORSDAG: KRISTI HIMMELFART

Vegetarisk minestrone. opskrift

Torsdag fejres Kristi Himmelfart med en let og fin forårs minestrone fyldt med asparges og forårsfriske grøntsager. Det er smags mæssigt en meget lettere suppe end den tunge suppe med dåse tomater som de fleste danskere forbinder med minestrone. Italienerne spiser meget gerne en minestrone som denne om foråret og sommeren og så er det ofte let afkølet og ikke brandvarm. Server suppen med dejligt brød og salsa verde.

OPSKRIFT PÅ MINESTRONE MED FORÅRSGRØNT

OPSKRIFT PÅ SALSA VERDE

Grøn sauce opskrift
Den grønne sauce Salsa Verde smager skønt til fisk, som dip, eller i forårs minestrone

Til dessert foreslår jeg en nem og lækker dessert med bagte rabarber.

OPSKRIFT PÅ DESSERT MED BAGTE RABARBER

Bagte rabarber, vanilje is og kokosknas i en musselmalet tallerken.

FREDAG: LADY OG VAGABONDENS KØDBOLLER

Lækre kødboller i tomatsovs. Nem og dejlig opskrift fra Marinas Mad

Når mine børn er alene hjemme og selv skal stå for maden er min yngste datters første valg altid denne nemme og virkelig lækre ret med italienske kødboller inspireret af Lady og Vagabonden. Til familie hygge i denne lange weekend foreslår jeg dig (og måske dine børn) at gøre det samme. Det smager virkeligt lækkert og er dejligt nemt.

OPSKRIFT PÅ LADY OG VAGABONDENS KØDBOLLER I TOMATSOVS

LØRDAG: SVINEMØRBRAD MED DUKKAH OG BAGTE TOMATER

Opskrift på svinemørbrad krydret med dukkah

Lørdag foreslår jeg svinemørbrad med det lækre dukkah og bagte tomater. Det er en Donna Hay opskrift og de er bare altid gode. Jeg er dog mest vild med selve svinemørbraden og tomaterne og lidt mindre vild med deres valg af tilbehør. Derfor vil jeg bare foreslå at server med bulgur eller ris og så med ekstra grøntsager fx broccoli og asparges. En grøn salat vil også være dejlig.

OPSKRIFT PÅ SVINEMØRBRAD MED DUKKAH

OPSKRIFT PÅ DUKKAH

Opskrift på egyptisk dukkah krydderi

SØNDAG: VI GRILLER OG KRYDRE DE GRILLEDE GRØNTSAGER MED DUKKAH

Kryddersalt med løvstikke. Opskrift

Søndag vil jeg foreslå at grille lidt kød, lidt pølser og en hel masse lækre grøntsager. Giv det hele et godt drys af den lækre krydderiblanding du lavede til lørdag. Dukkah er genialt året rundt og om sommeren er jeg vild med at have det på bordet når vi griller.

Server også meget gerne nye kartofler kogt med det dejlige løvstikke salt og kog rigeligt så der også er til i morgen.

Gem kød, kartofler og grillede grøntsager til i morgen hvor jeg foreslår at lave biksemad af grillrester.

UGENS EKSTRA SØDE: MARMORKAGE MED RABARBER

Opskrift på marmorkage med rabarber og chokolade

I rabarber sæsonen skal vi selvfølgelig have rabarber hele tiden, præcis ligesom vi skal stornyde de lækre nye kartofler og asparges. I denne uge foreslår jeg den meget dejlige marmorkage med store chokoladestykker og rabarber kompot. Rabarber kompot klæder bare den klassiske kage så dejligt (og hvis du bager rabarber til desserten torsdag kan du bare lave lidt ekstra og så bruge dem i kagen i stedet for den klassiske rabarberkompot).

OPSKRIFT PÅ MARMORKAGE MED RABARBERKOMPOT

OPSKRIFT PÅ RABARBER KOMPOT

Gammeldags rabarberkompot i en skål med rabarber ved siden af

HJEMMELAVET: LØVSTIKKESALT

Løvstikkesalt. opskrift

Hjemmelavet kryddersalt med løvstikke passer perfekt til sommerens nye kartofler, men faktisk kan du året rundt koge “de små nemme” kartofler og få dem til at smage næsten som nye hvis du koger dem med løvstikkesalt. Det er min egen lille opfindelse og en ting jeg ganske enkelt ikke vil undvære i mit køkken. Jeg har selv lavet årets portion i denne uge og vil anbefale dig at gøre det samme. Det er nemlig lige nu at løvstikken smager allerbedst!

OPSKRIFT PÅ LØVSTIKKESALT

BAG OM BLOGGEN: JEG SKYNDER PÅ DEN LET OVERVÆGTIGE SKILDPADDE

Når man skriver sådan en blog går en væsenlig del af “arbejdstiden” med alt muligt teknisk i maskinhuset. Lige som i andre maskinhuse er der alle mulige ting der pludselig går i bakgear, driller eller helt enkelt bryder sammen. Hvis man ikke konstant fejer i hjørnerne er der lige pludselig så meget støv at man ikke længere kan se indholdet i alle kasserne. Det bliver ikke bedre af at krav til en eller anden formular eller billedestørelse pludselig ændres eller at google skriver og vil have et eller andet gjort anderledes (og det gør de faktisk, man kan bare ikke svare eller argumenterer for sin sag).

Det har længe stået klart for mig at bloggen er blevet tung og langsom og det er selvfølgelig ret træls. Den væsenligste grund er at jeg har mange billeder, der fylder selvom de er optimeret efter alle kunstens mange regler og derfor ikke fylder mere end de behøver. En anden grund er at jeg faktisk efterhånden har rigtigt mange besøgende og derfor ligger noget over den kapacitetsgrænsen for min “hosting” som jeg betaler for. De andre gange det er sket har jeg bare opgraderet til næste niveau, men nu er der ikke flere niveauer at gøre godt med og det betyder jeg skal have min egen løsning til en udgift på flere tusinde kroner pr måned. Det synes jeg bliver voldsomt oven i alle de andre udgifter jeg har til bloggen. En dag bliver jeg nød til at tage mig sammen og tjene penge på en eller anden måde for at dække udgifterne, men jeg vil så gerne vente lidt endnu….

Derfor har jeg brugt en væsenlig del af min uge på at gøre en række små og større ting, der skal få bloggen lidt på slankekur så den bliver lidt hurtigere. Jeg håber selvfølgelig det hjælper når du prøver at åbne et af mine indlæg og også at du fortsat har tålmodighed til at vente de par sekunder det nogle gange tager. Den væsenligste der nu er sket er at billederne fremover er delvis hostet et andet sted end resten af bloggen. Når du skroller ned over et indlæg kommer nogle dele derfor ét sted fra, mens andre dele kommer et andet sted fra. Det er mærkeligt at det skulle gøre tingene hurtigere men sådan er det forhåbenligt.

En lille sti gennem blomstrende ramsløg i Riis Skov
Mandag var jeg på heldags fotoudflugt til Århus. Det var sådan en dejlig dag hvor jeg blandt andet var i Riis Skov og opleve de blomstrende ramsløg. Da jeg boede på Trøjborg mens jeg gik på universitetet gik jeg i Riis Skov stort set hver dag. Den gang var vi faktisk mest trætte af ramsløgene, der lugtede voldsomt når de afblomstre. I dag er de en stor attraktion og overalt går der små stier ind i mellem planterne hvor folk går ind for at fotograferer.

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Forårs madplan Tags: Kristi Himmelfart, Madplan

Previous Post: « Frittata med asparges, dild og feta
Next Post: Bagte rabarber – nem dessert med rabarber, is og lækkert knas »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Janne skriver

    2020-05-17 kl. 23:13

    Jeg arbejder i Folkekirken et sted nær København. I vores kirker har vi haft en fast Kristi Himmelfartstradition i mange år. Alle må gerne kopiere:
    Islagkage, jordbær og bobler. Der skal sådan en fontæneting i lagkagen, så Herren bliver sendt godt af sted 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2020-05-18 kl. 11:16

      Kære Janne

      Jeg elsker det! Sikken fantastisk, festlig og skøn tradition! Den idé kunne jeg sagtens finde på at tage til mig så mange TAK fordi du delte.

      God fornøjelse med islagkage og bobler

      Mange forårshilsner

      Marina

      Svar
      • Janne skriver

        2020-05-19 kl. 0:52

        Kære Marina
        Tak for forårshilsner.
        I år kan vi desværre ikke holde traditionen, da hygiejnen er på spil. I stedet får alle kirkegængere et forlængst indkøbt påskeæg i hånden, når de – på afstand – går ud af kirken.
        Glædelig Kristi Himmelfart herfra…

        Svar
        • Marina skriver

          2020-05-19 kl. 9:40

          Hej igen Janne

          Nej det er klart det ikke går med festlig islagkage i år. Så må I glæde jer lidt ekstra til næste år. Påskeægget er nu også en fin idé og jeg elsker stadigvæk at I finder på hyggelige og sjove traditioner. Håber det bliver dejligt også selvom det er anderledes end det plejer.

          Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}