• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Mad til Luciadag og hverdage i december

2020-12-06 by Marina 2 kommentarer

Bordet er dækket op til Lucia

Så er vi godt i gang med dejlige december og hvor er det hyggeligt. I virkeligheden holder jeg måske allermest af disse tidlige decemberdage hvor det er hverdagen der får lov at fylde. Travlheden op til 1 december er overstået og det store juleræs er endnu ikke sat ind. Derfor er mine december dage fyldt med dejlig hverdagshygge af den slags som jeg allerbedst kan lide. Mørke morgener med julelys, en småkage mens jeg skriver nyhedsbrev, en julehilsnen fra en ven jeg ikke har hørt fra længe.

Mit hus er lidt julepyntet, men slet ikke så meget at det tager overhånd. Det der fylder mest er forberedelserne. Gavepapiret og julekryderierne som jeg lader stå fremme, fordi de fortæller mig om julens aktiviteter. Stedsegrønt fra min have i vaserne og kogler vi selv har haft med hjem fra verden eller samlet i de lokale skove. Hverdagsdejligt!

På søndag venter en af decembers helt store mærkedage nemlig Luciadag og selvom det i år må blive uden sang og måske også uden optog så glæder jeg mig alligevel. Vi skal selvfølgelig have de dejlige Luciaboller og jeg har allerede købt safranen. De fleste år bager jeg to portioner: én til selve Luciadag og én portion som jeg putter i fryseren og tager op julemorgen. Så er der populært og magisk julebrød julemorgen.

I denne uge udkom der en opskrift på bloggen og hurra for det. Man kunne tro jeg ikke bestiller noget på blogfronten når man ser hvor få opskrifter der er udkommet på det seneste, men det er detsværre ikke rigtigt. I stedet har jeg tilbragt nærmest uendelige timer med teknik og med at få hjælp til at få bloggen til at fungerer igen. Det er så træls arbejde og flere gange har jeg nærmest tænkt på at give fortabt. Men så ser jeg jo hvor mange der bruger opskrifterne og på de søde kommetarer og på de mennesker der giver mine opskrifter stjerner. Jeg ser på det hele, jeg genlæser kommentarer, jeg holder øje med opskrifter der har fået nye fem stjernede anmeldelser og så kan jeg lidt igen! TAK for det hele. Det betyder mere end du ved.

Ugens madplan er præget af Lucia og af decemberhverdag, men den er detsværre også præget af at min udgivelsesplan for opskrifterne er gået helt i hegnet på grund af alt det her teknik bøvl. Derfor er der forslag uden opskrifter. Jeg håber på at alt nu fungerer og på at nå de maglende opskrifter i løbet af december. TAK for din forståelse.

Mandag: Risengrød

Risengrød der ikke brænder på. Opskrift fra Marinas Mad

Alle hverdagsmandage er i år med risengrød. Vi spiser kun risengrød i december, til gengæld gør vi det ofte fordi det er nemt, decemberhyggeligt og billigt. De andre år har jeg foreslået risengrød på de travle lørdage, men i år bliver det med adventsmiddage lørdage, rester søndag og så risengrød mandag.

Risengrød: Nemt og sikkert i ovn

Tirsdag: Medisterpølse med lynstegt rødkål

Varm salat med lynstegt rødkål. Opskrift

I december får vi altid slagterens gode julemedister to gange. Én gang først i december og én gang tæt på jul. Til medisterpølsen foreslår jeg i denne uge lynstegt rødkål. En opskrift I er mange der er blevet glade for og det er da også bare ret genialt. Lynstegt rødkål smager nemlig fantastisk og er den hurtigste måde at få rødkål på julebordet. Den skal ikke koge længe som den gammeldags og den skal ikke marinerer som rødkålssalaten.

I opskriften finder du et lækkert forslag til krydring og fyld, men du kan i virkeligheden nemt freestyle og krydre med andre lækre krydderier og med andet fyld.

Lynstegt rødkål

Server også gerne med brunede kartofler, eller med kartofler stegt i andefedt og rosmarin eller timian.

Onsdag: Frikadeller, taglagte kartofler og grønkålssalat

Frikadeller

Onsdag foreslår jeg helt klassiske dejlige danske frikadeller i selvskab med en skøn og lidt julet grønkålssalat og min mors lækre taglagte kartofler.

Frikadeller — klassisk grundopskrift

Taglagte kartofler: sprøde og lækre med rosmarin og hvidløg

Grønkålssalat med appelsin og æbler

Opskrift på sprøde taglagte kartofler
Opskrift på grønkålssalat
Den smukke grønkålssalat med appelsin, æble og tørrede frugter passer skønt til alle julens måltider.

Torsdag: Rugbrødsdag og rester

Alle hverdagstorsdage i december er rugbrødsdage. Helt enkelt fordi der er så meget man gerne vil og man kan kun én ting af gangen. Jeg holder meget af at stå i mit køkken, men jeg holder også meget af nem mad og af at have en aften fri. Det synes jeg er helt legitimt – også selvom man skriver madblog. Desuden er rugbrøds – reste dage geniale til at få tømt køleskabet og til at spise lidt mindre kalorietung mad. Ofte tager jeg selv en halvfaste dag og lader de andre om at spise de gode rester.

Fredag: Burger

Opskrift på luftige burger buns

Selvom vi julehygger og spiser dansk julemad så skal der stadigt være plads til børnenes fredagsfavoriter. Derfor foreslår jeg hver fredag et af de børne populære måltider. I denne uge er det de skønne hjemmelavede burgere.

Burger boller: luftige, bløde og lækre

Burgerdressing

Lynsyltede rødløg

hjemmelavet burgerdressing. Opskrift
Opskrift på lynsyltede rødløg. Nemmeste og bedste måde at sylte rødløg

Lørdag: Andelår, simpel grønkålssalat og brunede kartofler samt juledessert

Opskrift på perfekt brunede kartofler

Ugens weekends menu er helt enkelt ikke på bloggen og det er som sagt ikke af ond vilje eller dovnenhed. Min tid er gået med dum teknik som ingen kan se (men forhåbentlig har glæde af så bloggen ikke går død). Opskrifterne er klar, men mangler både foto og at blive skrevet så nu må vi se hvor langt jeg når med det i næste uge, samt nok så spændende om jeg får lov til at trykke “udgiv” uden at bloggen dør.

Mit forslag er at spiser langtidsbagte andelår, med de skønne brunede kartofler og en simpel rødkålssalat.

Perfekte brunede kartofler

Til dessert foreslår jeg en vanilje pannacotta toppet med lækre syltede kirsebær. Et forslag jeg har haft på bloggen hvert år i fire år. Jeg arbejder mig jo kun langsomt gennem mine forslag til alternative juledesserter, fordi der jo simpelthen bare er SÅ mange opskrifter jeg gerne vil udgive i december. Det skal nok komme og i år har jeg i hvertfald indkøbt regi til fotograferingen så måske om alle blogguder vil, lykkes det.

Søndag: Vi fejre luciadag med luciaboller og hønsekødsuppe

Opskrift på Luciaboller fra Marinas Mad

På Luciadag den 13. december er der tradition for at spise de lækre lussekatter eller andre luciabrød og det er simpelthen én af vores yndlings juletraditioner. I år ligger Luciadag på en søndag og det er jo helt perfekt til hygge med de skønne safran krydrede boller og den varme chokolade.

Du finder opskriften og masser af tips og tricks samt selve historien om de smukke brød lige her:

Luciaboller: skønne lussekatter og andre luciabrød til Luciadag

En doven december søndag er en kæmpe luksus og den ovenikøbet forkæles med lussekatte kan det næsten ikke blive bedre. Dette planlagde jeg allerede for flere uger siden og foreslog dig at putte en portion hønsekødssuppe i fryseren så du havde den til i dag.

Hønsekødssuppe er nemlig lige hvad man har lyst til sådan en mørk og lidt rå december aften og især når man har spist sig glad i lussekatte. Der skal være balance i tingene. Hvis du ikke har hønsekødssuppe i fryseren kan du nemt lave den for det er en nem suppe der sådan set bare skal have lov til at simre. Alternativt kan du servere et nemt og let måltid. Jeg har ofte valgt fisk og serveret med grøntsager.

Hønsekødssuppe – gammeldags, dansk og dejlig

Klassisk hønsekødssuppe.

Ny opskrift: Vaniljekranse

Danmarks bedste vaniljekranse serveret på en musselmalet tallerken med gamle julekort og kaffe

I denne uge lykkes det nærmest mirakuløst at få en opskrift på bloggen. Og ikke bare hvilken som helst opskrift, men faktisk opskriften på de vaniljekranse alle jeg kender elsker. De er så gode at jeg må gemme dåserne med dem, fordi ingen i familien kan holde fingrene fra dem. Og mærkeligt er det jo ikke for jeg bager dem efter en opskrift, der er kåret som landets bedste i en stor landsdækkende konkurence.

Det er en lidt usædvanlig opskrift fra mig, for den er ikke nem og kræver fx at du har en kødhakker. Men lige med vaniljekranse skal der ikke springes over nogle gærde og resultatet er det hele værd!

Vaniljekranse

Hverdagsglimt: En uventet gave – eller to

Det har på mange måder været lidt en træls uge, fordi jeg hader at bruge så meget tid på noget dumt teknik som ikke rigtigt glæder nogen. Alligevel har det også været en fantastisk uge for jeg har nemlig fået to gaver:

Tirsdag drillede det hele allermest og jeg dryppede helt ærligt salte tåre ned i tastaturet, mens jeg prøvede at forstå hvad blogtroldmændene talte om. Der var nemlig to hold og de sagde noget forskelligt. Da jeg hen ad aften rejste mig fra fire timer på den måde var det bare for at fikse et eller andet spiseligt til teenagerne, før jeg igen skulle op til computeren. Og tænk sig: lige som jeg kommer ned af trappen kommer der et blomsterbud med gave til mig. Fra min mand som ellers aldrig gør den slags. Så græd jeg igen, men denne gang af taknemmelighed.

Anden gang jeg fik en kæmpe gave var fredag aften, hvor det endeligt blev bestemt at min mand skal sidde hjemme frem til januar. Nu er det ret sjældent at Corona har givet mig gaver jeg ville have, men for den her er jeg taknemmelig. Selvfølgelig skal han arbejde en hel masse, men forhåbentlig bliver der også mulighed for at vi kan spise sammen og for at vi af og til kan give hinanden et kram. Den nærhed gør bare huset hyggeligere og december så meget varmere.

Bag om bloggen: Jeg krydser fingre

Det ser ud til at bloggen nu fungerer og det er jo godt for der er knald på besøgsstatestikken. Det er især mine småkage opskrifter, der er populære, men de fleste af de andre juleopskrifter er også godt besøgt. Jeg har tilkøbt dyr ekstra hosting og glæder mig så meget over at være blevet en del af mange menneskers juleforberedelse. Derfor er det ikke lige nu at bloggen skal lukke ned.

Jeg håber alt hvad jeg kan at jeg kan få lov til at udgive opskrifter, men jeg vil undlade at lave alle de andre små ændringer som jeg plejer at lave løbende. Sådan noget som at rette i opskrifterne når der er noget der er uklart eller at tilføje links når jeg udgiver noget nyt som jeg tidligere har omtalt. før jeg er 110% sikker på at det bliver ved med at fungere vil jeg ikke tage chancen hvor den ikke er nødvendig.

Jeg håber på din forståelse og takker endnu engang for din opbakning og støtte til bloggen. TAK til alle jer der kommenterer og vurderer opskrifterne med stjerner. TAK til alle jer der deler på Facebook og taler med jeres venner om bloggen. TAK til jer jeg møder på gaden og for jeres søde kommentarer. OG TAK, bare TAK fordi du læse med.

Luciaboller med safran. Opskrift fra Marinas Mad

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Jul madplan, Madplaner Tags: decembermad, Lucia, Luciadag

Previous Post: « Vaniljekranse
Next Post: Rødkålssalat: Nem og enkel med sennepsvinaigrette »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Venterpaavinblog skriver

    2020-12-07 kl. 10:01

    Sikke en sød Luciatallerken!

    Jeg har også lokket min kæreste til, at lave hans hønsekødssuppe i næste uge; den er bare altid et hit.

    – A

    Svar
    • Marina skriver

      2020-12-07 kl. 10:06

      Hej A

      Ja er den ikke fin? Jeg så den i en genbrugsforetning og måtte jo bare have den til mit Luciatema. Den er håndmalet engang i 1970erne. Sjovt nok fandt jeg samme dag men i en anden butik tallerknerne med julestjerner som også er håndmalede og passer til.

      Og hønsekødssuppe er altid et hit. Min mand og min søns yndlingssuppe så de glæder sig allerede ❤️

      Hav en dejlig uge og tillykke med kæresten. At have en kæreste der laver hønsekødssuppe til en er ret meget af et fund ❤️

      Decemberhilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}