• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Madplan til midvinter

2018-02-04 by Marina 2 kommentarer

Madplan til midvinter fra Marinas Mad
Madplan til uge 6 med masser af dejlig vintermad på menuen.

Jeg har altid holdt af februar. ❤️ Det er sådan en hyggelig og altid ret festlig måned hvor det er helt fint at spise hyggemad og masser af kager. Og ja det er midvinter og koldt derude, men nu kan man jo helt beviseligt se at foråret er på vej med små blomsterspire allevegne og dejligt lyse eftermiddage. På en måde får vi i februar det bedste af begge verdner: vinterhygge og forårsforventning, og så kan det da ikke blive bedre.

I ugens madplan fejre jeg at det nu er februar med KAGE. I januar spiser vi nemlig ikke kage (med undtagelse af helligtrekongerskagen), så det er altid ekstra skønt når der igen kan komme kage i ovnen. Iøvrigt giver det mig også lejlighed til at vise et billed med chokoladesovs. På grund af computerproblemer gik der jo sidste uge kludder i min planlægning så opskrifterne på pandekager og de tre forskellige chokoladesovse først kom på bloggen i denne uge. Det betyder nok at jeg må gemme fastelavnsbollerne til næste år, for det er jo fastelavnssøndag allerede på søndag og jeg tror ikke jeg når det inden. Heldigt nok har jeg masser af andre dejlige opskrifter som jeg kan friste med i ugens madplan.

MANDAG: FRIED RICE MED KYLLING

Nasi Goreng med æg
Nasi Goreng serveret med sprødstegt spejlæg og lækkert tilbehør.

Jeg elsker fried rice med kylling. Hånden på hjertet er det min yndlingsresteret og mine børn er ligeså begejstrede. Vi spiser mange forskellige slags men i denne uge er det den Indonesiske Nasi Goreng med de sprødstegte asiatiske spejlæg jeg vil foreslå.

SE OPSKRIFT PÅ NASI GORENG HER

TIRSDAG: FISKEBURGER MED TORSK OG REJER

Fiskeburger. Opskrift
Skøn fiskeburger med advokado og rejer. Helt enkelt og meget dejligt

Fiskeburgere er virkeligt skønne og kan laves i så mange forskellige variationer. Her foreslår jeg en dejlig vintervariant med sprødstegt torsk, avocado og rejer.

SE OPSKRIFT PÅ FISKEBURGER MED REJER HER

ONSDAG: KOTELLETTER I FAD

Opskrift på koteletter i fad fra Marinas mad
Alle elsker koteletter i fad. Min version smager præcis som så dejligt som mormor lavede den men er med lidt flere grøntsager.

Koteletter i fad er en elsket klassiker fra mormors køkken og skøn på en hverdag fordi den så dejligt passer sig selv det meste af tiden.

SE OPSKRIFT PÅ KOTELETTER I FAD HER

TORSDAG: RUGBRØDSDAG MED RESTER

Som sædvanligt foreslår jeg en restedag med rugbrød for resten om torsdagen.

FREDAG: CHICKEN NUGGETS

Opskrift på hjemmelavede kyllinge nuggets
Sprøde hjemmelavede chicken nuggets.

Som altid skal der et hyggeligt børnehit på bordet fredag aften. I denne uge foreslår jeg de lækre hjemmelavede chicken nuggets.

SE OPSKRIFT PÅ CHICKEN NUGGETS HER

SE OPSKRIFT PÅ SPRØDE HJEMMELAVEDE POMMES FRITES HER

SE OPSKRIFT PÅ NEM OG LÆKKER DIP TIL DET HELE HER

LØRDAG: HAMBURGERRYG MED FLØDEKARTOFLER OG GRØNKÅLSSALAT

Hambourgerryg til jul med brunede kartofler
Glaseret hamburgerryg smager skønt og kødet er dejligt til mange resteretter.

Søndag er det fastelavn der er en hel lille tre dages fest. Søndag slås katten af tønden, mandag er det rasledag og på hvide tirsdag spises der pandekager. Erfaringsmæssigt ved jeg at der ikke er meget overskud til at lave mad hvis man har været med mindre børn til tøndeslagning eller ude at rasle. Derfor foreslår jeg i dag lørdag en skøn steg som kan give nem restemad til de næste dage.

Hamburgeryggen server jeg med lækre flødekartofler og en dejlig frisk grønkålssalat.

Grønkålssalat med appelsin og granatæble. En opskrift fra Marinas Mad
Den skønne grønkålssalat med appelsin og granatæble er let at lave og smager skønt.

SE OPSKRIFT PÅ GRØNKÅLSSALAT HER

SE OPSKRIFT PÅ HAMBURGERRYG HER

SØNDAG: NEM TOMATSUPPE MED PASTA, BACON og HAMBURGERYG

Tomatsuppe
Tomatsuppe varmer dejligt på en kold dag og er perfekt når man kommer træt hjem fra tøndeslagning.

Tomatsuppen her er virkeligt lavet på ingen tid hvis du er så heldig at have min hjemmelavede tomatsovs i fryseren. Kik på dine rester af hamburgerryg og tag nok fra til at lave lækre sandwich i morgen mandag. Skær resten af stegen i små tern og tilsæt dem til den nemme suppe. Fantastisk mad på få øjeblikke (men jo altså baseret på at du tidligere har brugt lidt mere tid i køknet).

SE OPSKRIFT PÅ TOMATSOVS HER (helt uundværlig i mit køkken)

SE OPSKRIFT PÅ TOMATSUPPE HER

UGENS BRØD

Opskrift på hjemmelavede burgerboller
Hjemmelavede burgerboller smager bare 100 gange bedre end de købte.

Der skal bruges burgerboller tirsdag og brød til suppen søndag. Hvis jeg var til tøndeslagning søndag ville jeg enten købe brødet eller lave hurtige hvidløgs bruschetta af tørt brød. Til de der ikke slår til tønden, kan jeg foreslå hjemmebagt hvidløgsbrød.

UGENS SØDE

Slutty brownie opskrift
Slutty Brownie er den ultimative brownie. Den kan spises som den er og også severes med is som dessert. Hvis du overhælder den med chokoladesovs med mars er det så amerikansk som det kan blive.

Tada! KAGE. Jubi! ❤️??I virkeligheden går jeg allermest og længes efter hyldebærsuppe, men jeg kan næsten hellere ikke vente på at kunne bage kager igen.

For at fejre februar foreslår jeg i denne uge hele to slags kage nemlig fastelavnsboller og den højt elskede slutty brownie, der kan skæres i små firkanter og serveres med is og chokoladesovs som en dessert. SE det er nemlig skønt!

SE OPSKRIFT PÅ SLUTTY BROWNIE HER

SE OPSKRIFT PÅ KLASSISK CHOKOLADESOVS HER (men denne med marsbars er også god. Jeg kan ikke helt huske hvilken der er på billedet men tror det er den med marsbar…)

HVERDAGSGLIMT: I RØG OG PANDEKAGEDAMP

Der bages pandekager på pandekagerpander
Fredag 18.14: det er kyndelmisse og jeg bager en kæmpestak pandekager til hele familien. Det er min svigermor der har lavet “kartoffelvarmeren” men den er også god til at holde pandekager varme. Iphone knips.

Mine børn vokser ikke op i et hjem med klaver. Til gengæld har de den luksus at vokse op i et hjem hvor der bages pandekager med så jævne mellemrum at vi ligefrem har to pandekagepander. De vokser også op med noget så sofistikeret som “kartoffelvarmere” i flere forskellige farver så de på tjekket vis kan matche årstiderne og det anvendte stel. Det er nu ikke mig, der står for den del, men derimod min dygtige svigermor og jeg indrømmer gerne at de er totalt geniale til at holde alt muligt varmt. Derfor er jeg også rigtig god til at få dem brugt, men måske knap så god til at lige hitte den i den helt rigtige farve. Her er det fx jule udgaven der får æren af at holde pandekagerne varme mens vi venter på at manden kommer hjem. Nu er spørgsmålet så hvilke mennesker der kommer ud af den kombi. Min mor sagde altid (lidt for sjov) at dannede mennesker kom fra hjem med klaver. Hvilke mennesker kommer så fra hjem med pandekagepander og kartoffelvarmere i flere farver?

BAG OM BLOGGEN: CHOKOLADELÆKKER

Madfotos med chokoladesovs. Fejlfotos
To af de mange fejlfotos af chokoladesovs jeg tog til serien med chokoladesovs. Det er svært at ramme præcis det øjeblik hvor chokoladesovsen rammer som den skal.

Chokolade er noget af det lækreste der findes, men det er ikke det allernemmeste at fotograferer fordi det er så mørkt. Man vil gerne have det til at se lækkert ud, med lige præcis det rigtig blanke skin i lyset og den rigtige farve. Desuden ville jeg rigtigt gerne have sådan nogle billeder hvor chokoladen bliver hældt ud over is og pandekager. Her ville det jo være smart at være mere end én, men det er jeg ikke og derfor sætter jeg kameraet på selvudløser og knipser 5 skud af gangen. Som man kan se giver det utroligt mange fejlskud hvor der enten ikke sker det rigtige på billedet eller hvor vigtige detaljer står uskarpt. Jeg lavede faktisk to hold billeder med is i glas og frøs alle iskuglerne med chokoladesovsen ned igen så de kunne komme i pandekagerne om aftenen. SE DE FÆRDIGE BILLEDER MED CHOKOLADESOVS HER.

På Marinas mad udkommer madplanerne hver søndag klokken 10. Jeg tænker på variation, sæson og mærkedage når jeg skriver dem og indsætter link til de opskrifter jeg allerede har skrevet. Opskrifter uden link og billede er endnu ikke skrevet, men dukker nok op på bloggen i løbet af året. Jeg ved nemlig at I helst vil have link til alle forslagene så det arbejder jeg benhårdt på at nå i mål med. Nederst i madplanen er der altid et lille hverdagsglimt fra min uge og et kik om bag kulis når jeg fotograferer eller redigerer. SE alle madplaner her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: Madplan

Previous Post: « Pandekager: opskrift med masser af tips til lækre pandekager
Next Post: Lady og Vagabonden: Saftige kødboller i tomatsovs »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. pol skriver

    2018-02-05 kl. 9:35

    Kaere Marina
    Hold nu op hvor jeg synes det er sjovt med et kik om bag kulissen. Elsker chokodryp de forkerte steder. Jeg er sikker paa at mange ville vaere glade for assistentjob hos dig hvis der var smagsproever!
    Og jeg skal saa meget bede min svigermor om en “kartofelvarmer”, vi skal lige have hende hjem fra hospitalet foerst.
    Kaerlig hilsen Rikke

    Svar
    • Marina skriver

      2018-02-05 kl. 11:34

      Kære Rikke

      Jeg elsker selv den slags “kik bag kulissen” og tror faktisk at jeg lære mere af dem end af noget andet. Derfor synes jeg også at det er sjovt at dele dem her. Til fotograferingen af chokoladesovs kunne jeg virkeligt godt have brugt spisende assistance for med de tre forskellige slags fotograferet samme dag blev der brugt en hel liter is og selvom jeg straks frøs det meste ned igen så børnene og jeg kunne få det til aftenhygge så var jeg godt mæt af at skrabe resterne op fra glassene. Det var jo ikke til at undgå at noget smeltede og det skal jo ikke gå til spille….. I det hele taget kasserer jeg stort set aldrig mad jeg fotograferer. Undtagelsen er nok kaffe og te hvor jeg tit bruger en sjat der står tilbage eller laver en relativ udrikkelig omgang af et billigt tebrev. De varme drikke kan simpelthen ikke holde sig varme under fotograferingen og er jo ikke rigtigt værdsat genopvarme.

      Håber snart I får din svigermor hjem og at det ikke er noget alvorligt hun fejler.

      Kram

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}