• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Madplan til uge 51: Solhverv og juleaften

2017-12-17 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Madplan til vintersolhverv

Jeg elsker at fejre vintersolhverv med masser af levende lys og det store familiekram i mørket.

Tænk at vi nu allerede går ind i den sidste uge inden juleaften. Jeg synes på en måde at det er gået endnu hurtigere i år end ellers og det siger ikke så lidt. Julegaverne har jeg næsten styr på og jeg har også allerede købt en del ind til maden, men der er jo virkeligt mange gæster og måltider i julen der skal planlægges og handles ind til. Sjovt nok er det der hurtigst kan tage livet af min julestemning juletravle butikker, men så længe det af og til gider drysse lidt med hvidt kan jeg godt holde snuden i julesporet.

I ugen der kommer fejre vi både solhverv og juleaften så det bliver en travl og dejlig uge. De øvrige dage får vi mad der ikke kræver så meget for som alle ved er det en travl uge og jeg synes faktisk også at det får festmaden til at smage endnu bedre.

MANDAG: SANDWICH MED AND

Som altid foreslår jeg mandag et måltid baseret på rester fra søndag. I denne uge kan det blive til super lækre sandwich med and og rødkål. Et lækkert og super nemt måltid især hvis man køber sig til sandwichbollerne.

TIRSDAG: MEDISTERPØLSE MED JULET RØDKÅLSSALAT OG BRUNEDE KARTOFLER

Vi skal helst nå at spise medisterpølse to gange i december for vi spiser det nemlig kun op til jul og det er et hit især hos min yngste. I denne omgang spiser vi medisterpølsen med rødkålsalat og lækre brunede kartofler. Så er der nemlig noget som alle elsker.

SE OPSKRIFT PÅ BRUNEDE KARTOFLER HER

ONSDAG: RUGBRØDSDAG

Da vintersolhverv i år ligger på en torsdag flytter jeg rugbrødsdagen til om onsdagen. Det passer også fint med at rester af medisterpølse smager skønt på rugbrød.

TORSDAG: VI FEJRE VINTERSOLHVERV MED GRYDESTEGT OKSESTEG

Vintersolhverv er sådan en fantastisk dag for det er jo den dag hvor lyset vender og vi igen begynder at få længere dage.

Vi har markeret denne dag i 19 år nu og det er virkeligt en dag vi nyder. Bordet er altid pyntet med massevis af levende lys og gran og røde pigeon æbler.

Vi gør lidt ud af at solhverv ikke er jul og derfor spiser vi gerne mørkt kød (vildt eller okse). Desuden drikker vi jordbærsaft og spiser julesmåkager og julechokolade til dessert. Vi siger nemlig at vi drikker sommer og spiser jul for at markerer at året har to solhverv.

FREDAG: SVINEMØRBRAD STEGT SOM ÆBLEFLÆSK MED RØDKÅL

Fredag er det blevet den 22 december og ofte er det en dag hvor der er brug for hurtig gæstemad. Mit forslag er præcis ligesom sidste år svinemørbrad stegt som æbleflæsk og serveret med små kartofler (gerne stegt i andefedt med rosemarin), men i år foreslår jeg at du servere med julekrydret rødkål. Det passer nemlig med at du samtidigt kan lave til juleaften.

Til dessert den sidste af mine “go to juledesserter” nemlig vanilje panna cotta med amarena kirsebær. Super nemt at lave og kan forberedes i god tid.

Hvis der ikke er gæster kan jeg iøvrigt fint finde på at springe dette måltid over og istedet servere de dejlige rester fra solhvervs middagen.

KOM PÅ FORKANT:

DET ER IDAG DU SKAL HAVE ÆNDERNE UD AF FRYSEREN OG TIL NÆNSOM OPTØRING I KØLESKABET.

LØRDAG: LILLEJULEAFTEN FEJRES MED RISENGRØD OG JULEFORBEREDELSER

KOM PÅ FORKANT:

Lille juleaften er både en travl og dejlig dag hvor alle de sidste juleforberedelser skal på plads. Hvis du ikke allerede har lavet konfekt og rødkål skal det helst nås idag og det er også en god ide at få kogt og pillet de små kartofler til de brunede kartofler. Endelig er det også i dag at jeg ligger rosinerne til gløgg i portvin og laver det fyld jeg putter i anden. Når man når alt det i dag er der meget bedre tid til at tage det roligt i morgen.

RISENGRØD

Julegrød

Risengrød er indbegrebet af dansk julehygge og nok det mest spiste måltid lille juleaften

Traditionen tro servers der risengrød lillejuleaften. Det er nemlig så smart at man så med det samme kan koge nok til risalamande juleaften. Kom en vaniljebælg i grøden, mens den koger så får du dejlig vaniljesmag i grøden. Nogle anbefaler også at tilsætte sukker. Det gør jeg ikke for det øger risikoen for at grøden brænder på.

SE OPSKRIFT PÅ RISENGRØD HER

PYNTESMÅKAGER

Nemme småkager til udstik.

Nemme julekager som børn elsker at pynte. Vi laver hul i toppen og hænger dem på juletræet.

Det er også lille juleaften at min yngste datter bager de nemme udstiksmåkager der i morgen skal pyntes med glasur og hænges på juletræet. Husk at lave et hul foroven i kagen før den bages (med en stikkepind eller et bambusspyd). Når kagerne kommer ud af ovnen stikker vi det lige ud igen før kagerne køles af.

SE OPSKRIFTEN PÅ VORES NEMME BØRNEVENLIGE DEJ HER

JULEMANDEN PÅ BESØG

Lillejuleaften sluttes af med at min yngste gør klar til julemandens besøg. Det har hun gjort i 8 år nu så det er en tradition at julemanden skal have småkager og mælk foran brændeovnen. Der er selvfølgelig også en skål med havregryn og en gulerod til Rudolf. De to andre havde ikke denne tradition da de var helt små så det er noget de lader lillesøster om.

SØNDAG: JULEAFTEN

Juleaftens dag er en fantastisk hyggelig dag med masser af dejlige traditioner og præcis det samme mad som sidste år!

FØRST SKAL TRÆET VISES SIDEN SKAL DET SPISES

Om formiddagen pynter de der har lyst kager fint med glasur og krymmel. Så får de lov at tørre og hen på eftermiddagen hænges de på juletræet sammen med vaniljekranse i røde bånd, kurve med julechokolade og kandisstokke.

ÆBLESKRIVER OG GLØGG

Nem opskrift på runde æbleskiver

Vores nemme opskrift på æbleskiver giver fine runde æbleskiver der smager skønt. Helt uundværlige juledag med gløgg.

Ud på eftermiddagen spiser vi friskbagte æbleskiver med gløgg.

SE OPSKRIFT PÅ ÆBLESKIVER HER.

SE OPSKRIFT PÅ HJEMMELAVET GLØGG HER

Opskrift på hjemmelavet gløgg ekstrakt

Hjemmelavet gløgg er simpelthen smagen og duften af dansk jul.

JULEMÅLTID

Opskrift på brunede kartofler.

Brunede kartofler servers til den klassiske danske juleand.

Juleaften spiser vi altid juleand. Helt traditionelt med skøn sovs, rødkål, rødkålsalat og lækre brunede kartofler.

SE OPSKRIFT PÅ BRUNEDE KARTOFLER HER

Til dessert får vi selvfølgelig risalamande.

KONFEKT OG SMÅKAGER

Opskrift på nougatbrud med peanuts

Julekonfekt er helt uundværligt juleaften

Om aftenen efter at der er danset om juletræet får vi julekonfekt, småkager, brændte mandler og en god portvin.

SE OPSKRIFT PÅ FRANSK NOUGAT MED CHOKOLADE HER

SE OPSKRIFT PÅ NEMME MARCIPAN HJERTER MED HVID CHOKOLADE HER

SE OPSKRIFT PÅ FANTASTISK LÆKRE NOUGATSTYKKER HER (YNDLINGS KONFEKT!)

SE OPSKRIFT PÅ JØDEKAGER HER

HVERDAGSGLIMT: LET IT SNOW

Julesne i haven

Søndag lige efter at solen er oppe. Både forhave og baghave er et rent eventyr med den smukkeste sne. Min yngste når lige at lave en lille bitte snemand og jeg når lige om på den anden side af åen før der er afgang til iøvrigt hyggelig fødselsdag. Hvorfor er det en naturlov at den slags sne aldrig falder når man har mulighed for at nyde det!

Jeg indrømmer gerne at jeg er en romantisk julesjæl og intet kan måle sig med ægte sne. Stor var derfor glæden da der søndag morgen var faldet sne. Tilmed sådan noget sne som der går år imellem at vi får: smuk hvid sne der var dalet fint og stille ned og med den perfekte farve himmel der ville gøre det muligt at tage billeder. Lige sådan noget sne som jeg har gået og sukket efter i flere år til fine julebilleder. Faktisk er jeg så nørdet at jeg har en indre liste med steder jeg kan tage hen og tage julebilleder hvis der kommer sne og jeg sværger at det står højest på min juleønskeseddel. Detsværre var der denne søndag ikke tid til rigtigt at få taget billeder fordi vi skulle til fødselsdag i den anden ende af Jylland. Jammen altså! Hvorfor kan sådan noget sne aldrig falde når der faktisk er mulighed for at tage billeder? Jeg vekslede mellem at juble over at der faktisk var den slags sne og fortvivlelse over at jeg ikke kunne få taget billeder. Pigerne derimod var begge to lykkelige og nåede at få lavet to sneengle til fuglene og en lille bitte snemand før der blev fløjtet til afgang.

BAG OM BLOGGEN: KONFEKT

Fransk nougat fra Mad og venner

Jeg har stået på hovdet i gemmerne for at finde den oprindelige opskrift på Fransk nougat så jeg kunne oplyse den helt rigtige kilde til opskriften. Jeg vil nemlig nødigt tage æren for noget jeg har skrevet af fra et blad.

I denne uge har jeg udgivet tre opskrifter på julekonfekt. Alle billederne er taget sidste år da jeg stod for at lave årets helt store konfekt udbud til juleaften, en opgave der går på omgang i familien. Selvom jeg faktisk havde ret høj feber lavede jeg dengang billeder af fire typer af konfekten som jeg har kunnet bruge i denne ugens opskrifter. Og det er jo heldigt nok for årets noget mindre konfekt produktion sker først en gang i næste uge og der ville det jo være for sent at få det på madplanen til juleaften.

Til gengæld har jeg brugt energi på at hitte den helt oprindelige opskrift på den franske nougat så jeg kan få krediteret ordentligt. For mig er det nemlig vigtigt at kilden til mine opskrifter kommer med hvis jeg på nogen måde kan huske den. Ingen (ikke engang professionelle kokke) laver alle deres opskrifter fra bunden og det gør jeg hellere ikke. Nogle ideer er mine helt egne, mange opskrifter er udarbejdet over flere år med inspiration fra mange steder og endelig er der de opskrifter der er mere eller mindre afskrift fra en anden opskrift. Det sidste er tilfældet med alle ugens tre opskrifter som henholdsvis er hentet fra et madblad, en reklamefolder og en opskrift jeg har fået af min svoger. Faktisk synes jeg personligt at det borger for kvaliteten af opskriften på fransk nougat at det er en opskrift der er skrevet af en ægte chocolatierer for jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke laver fransk nougat ofte nok til at kunne lave mine egne opskrifter på netop dét. For at lave en god opskrift skal man jo prøve tingene igen og igen og igen og når man kun laver fransk nougat én gang om året er det dejligt at kunne læne sig op af en fagmand. Se mine billeder af den franske nougat her.

Madplaner med bonus: Jeg skriver hver uge en madplan der udkommer søndag klokken 10 så du har den til næste uge. Jeg prøver at bruge opskrifter jeg har udgivet (og når det lykkes er der link) men jeg må erkende at der går nogle år før jeg har alle juleopskrifterne dækket ind. Nederst i madplanerne er der et lille hverdagsglimt fra min uge og et glimt af arbejdet med ugens opskrifter. SE alle madplaner her. Se alle julemadplaner her.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Pin
Share
Email

Skrevet i: Jul madplan, Madplaner Tags: juleaften, julemad, Madplan, madplaner, solhverv

Previous Post: « Nougatbrud med peanuts
Next Post: Julerødkål »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Opskrift på kammerjunkere

Hjemmelavede kammerjunkere smager meget bedre end de købte. Opskriften har fået en lidt anden fremgangsmåde og DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.