• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Madplan til varme sommerdage

2018-06-03 by Marina Skriv kommentar

Hvad skal vi spise når det er varmt
“Hylden blomstre i stuen ind ude fra Danmarks have” og det er lige nu der skal laves hyldeblomstsaft.

Der er sol så langt øjet rækker i vejrudsigten for Danmark. Man kan jo dårligt tillade sig at være andet end taknemmelig, men for at være ærligt er det mange dage simpelthen for varmt til at stå ret meget i køknet og iøvrigt også alt for varmt til at spise tunge varme måltider. Varmt sommervejr kalder selvfølgelig på grillmad, men i min bog også på masser af salater, frittata, tærter og fisk. Måltider der er hurtige at lave og som smager af sommer. Desuden selvfølgelig koldskål, jordbær og vandmelon.

Ret passende er ugens nye opskrifter netop en helt klassisk dansk koldskål og de skønneste hjemmebagte kammerjunkere. Især kammerjunkerne er et kæmpehit hos alle der smager dem, fordi de simpelthen bare er klasser bedre end de købte. Tilmed er det så heldigt at de holder sig godt så når man først har brugt en times tid af sin sommer på at bage dem kan man hygge sig med dem i dagevis.

TIL DE DER KIKKER FORBI EFTER INSPIRATION TIL MAD I SOMMERVARMEN VIL JEG GERNE ANBEFALE MIN NYE MADPLAN DER PASSER BEDRE TIL SLUTNINGEN AF JULI. 

MANDAG: SOMMERBIKSEMAD

mad af grill rester. Opskrift fra Marinas Mad
Grillrester bliver til den skønneste biksemad

Jeg har hadet madspild fra længe før det blev et moderne buzz word. Det er simpelthen både spil af mad og af den tid man har brugt på at stå i køknet når noget unødvendigt ryger i skraldespanden. Et af de steder hvor der virkeligt bliver kasseret meget er den elskede danske grilfest. Man ved jo aldrig rigtigt hvor meget man skal bruge og der skal jo ikke mangle noget. Derfor står man ofte med rester af grillet kød (og hvis man er heldig med rester af grillede grøntsager). Den nemmeste måde at få et virkeligt skønt måltid ud af netop de blandende rester er en omgang biksemad af grilrester. Nu kan det måske godt lyde lidt tungt i sommervarmen, men serveret med rugbrød og en god omgang friske krydderurter på toppen bliver det ret meget skønnere og alle i min familie elsker det simpelthen.

SE OPSKRIFT PÅ BIKSEMAD AF GRILRESTER HER

TIRSDAG: FARS DAG OG GRUNLOVSDAG

Opskrift på hjemmelavet kartoffelsalat
Kartoffelsalat og frikadeller. Kan det blive mere dansk og dejligt på grundlovsdag?

Tirsdag er det grundlovsdag og som altid falder det sammen med fars dag. Man kunne selvfølgelig godt fejre fars dag med store bøffer på grillen, men jeg vælger at fejre fars dag om morgen og grundlovsdag om aftenen. Derfor står den tirsdag på frikadeller og kartoffelsalat. Et måltid der heldigvis smager skønt en varm sommeraften og som tilmed kan tages med i madkurven hvis man tager på tur.

SE OPSKRIFT PÅ KLASSISKE DANSKE FRIKADELLER HER

SE OPSKRIFT PÅ DEJLIG KOLD KARTOFFELSALAT HER

Gammeldags kold kartoffelsalat i en musselmalet skål. På toppen radiser og purløg
Dejlig dansk kartoffelsalat. Helt klassisk men med lidt mere af det friske grønne.

Fars dag lader jeg børnene fejre med en morgenmads bakke præcis som til mors dag så her er fuld lige stilling!

Gode bud på nemme retter som større børn selv kan lave (ihverfald med hjælp fra mor) er spejlæg med bacon, chokolade scones, jordbær smoothie og ristet brød med ost. Det ser sødt ud med frugtspyd med hjerter skåret af vandmelon som min yngste gjorde det helt på egen hånd til mors dag. (kik her neden under madplanen i det jeg kalder hverdagsglimt). Hun havde iøvrigt også lavet brunch pandekager. Det er hellere ikke så svært. Husk endelig kaffe og en sød tegning!

SE OPSKRIFT PÅ CHOKOLADE SCONES

Opskrift på scones med chokolade
Her er de lækre nybagte scones lige kommet ud af ovnen. Scones er så nemme at større børn selv kan finde ud af at bage dem.

ONSDAG: FRITTATA MED SOMMERGRØNT

Den italienske æggekage er bare altid et hit. Nem at lave og så taknemmelig at fylde med lige det der er i sæson. I denne omgang kunne det være asparges, nye kartofler, ærter og feta.

TORSDAG: RUGBRØDSDAG MED RØGET MAKREL OG RUGBRØD

For mig er røget makrel med røræg og klippet purløg simpelthen indbegrebet af sommermad og man kan da ikke sige andet end at det er super nemt. Er der nogen i familien der ikke er så vilde med røget fisk må de spise rugbrød og måske er de tilmed heldige at der er en frikadelle tilovers fra tirsdag.

FREDAG: GRÆSK KYLLINGE GYROS, GRÆSKE PITABRØD, TZATZIKI OG SALAT

Ægte græsk tzatziki nem og skøn opskrift
Tzatziki serveret med de lækre græske pitabrød

Om fredagen står der altid en børne favorit på menuen og de græske kyllinger gyros med tzatziki er et af yndlings hittene i sommermånderne.

Griller du eksta kylling tager det ikke lang tid at lave salaten lørdag.

LØRDAG: MÅLTIDSSALAT SALAT MED KYLLING OG GRILOST

Opskrift på peach melba salat
Lækker salat med kylling og grilost. Mættene og skøn måltidssalat til varme sommerdage.

Om sommeren elsker jeg at spise salat til aftensmad. Det er så forfriskede og man er slet ikke tung og overmæt bagefter. Et godt bud er den smukke salat med peach melba, kylling og grilost. Det er godt nok lidt for tidligt til hindbær, men de kan findes og jeg har set masser af lækre ferskner i supermarkederne. Har man gemt lidt kylling fra fredag er det en salat man kan have klar på 20 minutter.

SE OPSKRIFT PÅ MÅLTIDSSALAT MED KYLLING OG FERSKNER HER

Til den dejlige salat bruger jeg iøvrigt meget gerne min hjemmelavede hindbæreddike. Jeg laver den først når jeg har masser af hindbær senere på sæsonen men den er god at skrive sig bag øret allerede nu. Det er nemlig virkeligt et sted hvor den hjemmelavede version er klasser bedre end den købte og tilmed til en meget lavere pris.

Hindbær eddike
Det er SÅ nemt at lave sin egen hjemmelavede hindbæreddike og det koster næsten ingenting (især ikke hvis man har hindbær i haven).

SE OPSKRIFT PÅ HJEMMELAVET HINDBÆREDDIKE HER

SØNDAG: GRILLET LAMMEKØLLE, GRILLET GRØNT, SALAT OG NYE KARTOFLER

Søndag foreslår jeg en dejlig grillet lammekølle, serveret med nye kartofler kogt med løvstikkesalt, masser af grillede grøntsager og en dejlig grøn salat.

Rester af lammekødet kan sammen med masser af grønt bruges i pitabrød mandag.

Opskrift på hjemmelavet kryderurtesalt med løvstikke
Du kan stadigt nå at lave mit elskede løvstikkesalt så du har til hele det næste år.

UGENS BRØD

Opskrift på fransk forgasse fra Marinas Mad
Den smukke forgasse er et ækkert brød der tilmed er utroligt smukt.

Fredag skal der bruges græske pitabrød, lørdag er det lækkert med fluets til salaten og søndag vil jeg foreslå det meget smukke franske forgasse. Det ser svært ud men er faktisk nemt og det imponerer altid gæster.

SE OPSKRIFT PÅ FOUGASSE HER

UGENS SØDE: KOLDSKÅL OG KAMMERJUNKERE

Opskrift på hjemmelavet koldskål
Koldskål er indbegrebet af den dejlige danske sommer.

Koldskål er skabt til den danske sommer og i denne uge fik I mine opskrifter på både klassisk koldskål og klassiske kammerjunkere. Så bliver det ikke mere sommer skønt.

SE OPSKRIFT PÅ KOLDSKÅL HER

SE OPSKRIFT PÅ KAMMERJUNKER HER

UGENS EKSTRA SØDE: HYLDEBLOMSTSAFT

Lav din egen hyldeblomstsaft
Forfriskende hjemmelavet hyldeblomstsaft

Nogle gange vælger jeg at give jer to forslag til søde indslag og i denne uge er jeg selvfølgelig nød til at nævne hyldeblomstsaften, fordi det er netop nu hylden blomstre. I år tænker jeg at det er med at være hurtig for i denne varme vil den ret hurtigt afblomstre igen. Til gengæld blomstre hylden helt overvældende gavmildt så det er bare med at få lavet sig en omgang saft. Foruden at være hyggeligt at lave sin egen saftevand er det også så heldigt at den hjemmelavede smager meget bedre end den købte. Pluk helst hyldeblomster om morgen inden det bliver alt for varmt.

SE MIN OPSKRIFT PÅ HYLDEBLOMSTSAFT HER  Opskriften fejre 10 års jubilæum i år da den oprindeligt blev udgivet på min gamle blog Badut. Jeg har selv eksperimenteret mig frem til den da jeg bode på Fejø, hvor vi simpelthen havde hyldeblomster i overflod. Gennem årene er hyldeblomstsaften lavet af tusindvis af mennesker så jeg tør godt love dig at den er god.

BAG OM BLOGGEN: TESTE, TESTE, TESTE

Opskrift testning
Jeg tester opskrifter og afprøver ideer. I denne uge leger jeg med hyldeblomst og rabarber. Hyldeblomssæsonen er så kort at det er svært at nå at teste ordentligt på ét år. Derfor er det bare med at komme igang med det samme.

I denne uge får I ikke noget bag om billedet indlæg for jeg har fotograferet ugens opskrifter for længe siden (da jeg først så danske jordbær). Så gik jeg detsværre bare bloggerkold og derfor fik I først opskrifterne i denne uge. Til gengæld får I et lille kik ind i køknet hvor jeg tester opskrifter. Jeg tester selvfølgelig mange gange inden jeg skriver opskriften, men jeg vil også rigtigt gerne teste opskriften når den faktisk ER skrevet og klar, bare for at se om jeg har glemt noget. Det er det I kan se på det ene billed hvor “råopskriften på kammerjunkere” er skrevet ind i min opskrifts formular, men endnu ikke har fået fyldtekst og billeder. Så laver jeg simpelthen opskriften én gang til hvor jeg holder mig helt tæt til det jeg har skrevet, sådan som jeg ved at mange læsere også gør det. På det andet billed kan I se “opskriftsskitser” hvor jeg lige prøver nogle forskellige ideer og krasser stikord ned. Jeg afprøvede også DRs populære opskrift på hyldeblomssirup for at se om den er bedre end min egen. Er den det er der selvfølgelig ingen grund til at dele en ny opskrift. Umiddelbart synes jeg det ikke, men jeg mangler stadigt at lave en blindtest med et hold testspisere. Derfor bliver det måske først til næste år at I kan få den opskrift og selvfølgelig kun hvis den vinder smagstesten! Til gengæld er rabarberlimonaden et kæmpe hit. Jeg er allerede på tredie potion og hvis mine rabarber kan følge med laver jeg en ny i næste uge.

HVERDAGSGLIMT: KENTAUR LANDSBY

Kentuar landsby Holstebro
Lørdag klokken 12.15: I varmen møder man sære eksistenser på torvet foran Holstebro bibliotek.

Jeg skulle faktisk bare på biblioteket og hastede hen over den middagshede plads. Pludselig stod jeg så midt i noget der på et skilt blev kaldt Kentaur landsbyen. Det fyldte hele rådhuspladsen og der var både heste, telte og hø over det hele. Selvfølgelig kikkede jeg lidt på alle de hvidklædte mennesker, der med imponerende energi dansede rundt i varmen. Ret hurtigt var jeg dog klar til at liste forbi, da jeg pludselig fik øje på en høj sort skikkelse der stod og rokkede for sig selv helt over ved en anden bygning. Den høje skikkelse kom nærmere og absolut ingen anden end jeg kikkede på det der måtte være en kvinde med maske og på stylter. Jeg fik sådan en stærk følelse af ømhed for det sære væsen og den følelse blev bare stærkere da jeg så hende stå og danse stille til musikken helt uden at blive set af alle de energisk råbende og dansende mennesker i manegen. Senere fik hun selvskab af en anden sær skabning med et lille bitte skelet hovede og sammen stod de og rokkede. Lidt flere øjne fandt dem nu men uden særlig interesse. Heldigvis så jeg hende også hoppe af stylterne og omfavne sine børn da forestillingen var slut.

Madplanerne med bonus: Mine madplaner udkommer søndag klokken 10. Jeg tager hensyn til sæsoner, vejret og alle mærkedage, men ikke altid til at vælge forslag jeg allerede har skrevet opskrifter til. Det kommer hen af vejen, men når man gerne vil spise årstidsaktuelt og ikke foreslå det samme hele tiden tager det tid.

HAV EN SKØN SOMMERUGE DERUDE

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: fars dag, grundlovs dag, Madplan, sommer, sommermad

Previous Post: « Kammerjunkere
Next Post: Rabarber crumble med marcipan og mandler »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}