• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Madplan uge 17

2017-04-23 by Marina Skriv kommentar

Madplan uge 17
Forårsmadplan til den sidste uge i april.

Tiden flyver som altid og vi går nu ind i den sidste uge af april. Der er et helt særligt skær over Danmark i disse dage hvor alt er lige på nippet til at springe ud. At det så er blevet bidende koldt derude må vi tage med og huske at hygge lidt ekstra indendøre for lige om lidt vender de sibirske vinde hjem til sig selv og så får vi varme dejlige forårsdage igen.

MANDAG: SPAGHETTI MED KØDSOVS

Spaghetti bolognese
Spaghetti med kødsovs er elsket af alle de børn jeg kender

Ugen starter som altid med et måltid baseret på søndagens madlavning. Sidste søndag foreslog jeg at lave et stor portion af den uundværlige tomatsovs til fryseren og det betyder at det er virkeligt nemt at lave en dejlig smagfuld kødsovs til børnenes elskede spaghetti.

SE OPSKRIFT PÅ KØDSOVS HER

TIRSDAG: LAKS I OVN MED CREMEDE KARTOFLER

Laks i ovn
Lækker “alt i et fad ret” med laks. Nemt og dejligt.

Tirsdag vil jeg foreslå en virkelig nem og dejlig ret med laks som jeg har fra Donna Hays magasin. Det hele kommer i et fad og toppes ved servering med pesto. Lige nu hvor ramsløgene smager allerbedst er det oplagt at bruge dem til at lave en nordisk pesto, der går virkelig fint til retten. Drop også de friske skud basilikum og erstat dem med en lille smule klippet ramsløg. Lav så meget ramsløgspesto at du også har til pastaen i morgen.

SE OPSKRIFT PÅ LAKS I OVN HER

Ramsløgspesto. opskrift
Det er let og lækkert at lave sin egen nordiske pesto af ramsløg og hasselnødder

SE OPSKRIFT PÅ RAMSLØGSPESTO HER

ONSDAG: KYLLING MED HVIDLØG, CITRON OG ROSEMARIN

Opskrift på kyllingelår i ovn med citron, hvidløg og rosmarin
Der er sjældent jeg roder så meget når jeg laver denne kyllingeret for der er jo ikke meget at rode med. Her fik det hele lov til at stå fremme så det kunne komme med på modbilledet.

En herlig og super nem hverdagsret med kylling. Severet med pasta vendt i lidt ramsløgspesto.

SE OPSKRIFT PÅ KYLLINGELÅR MED CITRON, HVIDLØG OG ROSMARIN

TORSDAG: RESTEDAG

En dag om ugen er det dejligt med en rugbrøds-restedag hvor alle selv hitter noget mad i køleskabet. På den måde får man ryddet godt ud i resterne.

FREDAG: FALAFLER MED GRÆSKE PITABRØD

Fredag foreslår jeg altid en hyggelig børne livret og denne fredag bliver det til falafler serveret med græske pitabrød, avocado, syltede rødløg, sprød salat og dressing.

LØRDAG: LAMMEGRYDE MED ÆRTER

Lammegryde. Opskrift
Lammegryden er en af vores families yndlingsopskrifter.

Lørdag vil jeg foreslå en af vores yndlings forårsretter den dejlige lammegryde med masser af ærter og friske forårsløg.

SE OPSKRIFTEN PÅ LAMMEGRYDE HER

SØNDAG: GRILLET RÅDYRBOV

Jeg er så heldig at min mand er jæger og derfor spiser vi selvfølgelig hjortevildt med jævne mellemrum. Det er fantastisk kød og også kød der er så rigt i smagen at man ikke behøver ret meget for at være mæt og glad.

UGENS SØDE: NEM RABARBER DESSERT 

Opskrift på nem rabarber dessert med bagte rabarber

De første spæde rabarber kan nu trækkes i køkkenhaven og da der endnu ikke er ret mange vil jeg foreslå en lille nem rabarberdessert med bagte rabarber og vaniljeis.

Opskrift på nem rabarber dessert

UGENS BRØD: 

Opskrift på nemme græske pitabrød
De lækre græske pitabrød er dejligt nemme at bage.

Til ugens madplan har jeg foreslået græske pitabrød og speltbrød.

HVERDAGSGLIMT: PÅSKELEGE

Hverdagsglimt påske
Mandag: Vi leger påskelege det meste af dagen og slutter påsken dejligt af med lam og kartofler med ramsløgspesto

Den bedste dag i påsken er altid den dag hvor vi leger alle vores traditionsrige påskelege. I år blev det den sidste dag i påsken simpelthen fordi det var den eneste dag hvor der ikke var andre planer. Påskeharen får sin karse som han straks gnasker i sig og senere hopper han forbi med sine påskeæg som han gemmer i haven. Hvert barn har sin farve sløjfer på æggene og det er strengt forbudt at fortælle det hvis man har set et af de andre børns æg. Undtagelsen er selvfølgelig til sidst hvor der altid er mindst et æg som ingen kan finde og som derfor kræver ihærdig eftersøgning af alle (det er sket at æg ikke er blevet fundet før måneder senere). Når alle æg er fundet samles vi og børnene åbner æggene et af gangen. Det er ikke til at sige hvad der er inden i sådan et påskeæg, det kan være alt fra påskechokolade til en lille påskekylling, men ingen har endnu vundet en opvask. Senere på dagen maler vi kampæg til den store æggekamp hvor vi dyster i tre discipliner: klassisk æggetril, æggeløb med forhindringer og ægge-døds-cirklen, der er en leg min søn har opfundet og hvor man praktisk taget ender med at slå hinandens æg ihjel. Som I kan høre er der ikke noget at sige til at de fleste af vores æg ser ret drabelige ud for det er stærke sager for sådan et lille æg.

Bag om ugens opskrifter:

Normalt planlægger jeg ugens nye opskrifter efter hvad jeg gerne vil have med i madplanen og lige nu er det jo højsæson for ramsløg. Derfor skulle det selvfølgelig handle om ramsløg i denne uge.

Som man kan se endte det med hele to nye opskrifter, begge med ramsløg. Det var faktisk ikke helt meningen da jeg planlage ugen. I stedet ville jeg have skrevet opskrifter på ramsløgspesto og grillet rådyrbov. Det er nemlig sådan at grillet rådyr smager virkeligt dejligt med kartofler vendt i ramsløgspesto.

Nu er det min mand der griller rådyr, men han havde lovet mig at han sagtens kunne hjælpe mig med at få skrevet en opskrift og derfor nappede jeg i hast nogle billeder da han grillede i påsken. Jeg har da også hæderlige billeder af den grillede rådyrsteg, men havde glemt at manden jo sådan set er væk fra tirsdag morgen til sent fredag aften og derfor ikke rigtigt kan hjælpe med opskriften før lørdag hvor jeg så ikke er hjemme. Så syntes jeg at det blev lidt for lidt med bare en opskrift på ramsløgspesto og derfor lavede jeg lige en opskrift mere og brugte ramsløgspestoen nogle andre steder i madplanen. Sådan kan det gå når man ikke er helt struktureret….

Forhåbentligt er alle kommet godt igang med hverdagen igen. Jeg håber I nyder alt det lysegrønne også selvom det er ualmindeligt koldt i disse dage.

Madplaner med hverdagsglimt: Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Med tiden er det selvfølgelig meningen at der skal være opskrifter til alle forslagene i madplanen, men der går noget tid fordi jeg hellere vil skrive gode årstidsnære madplaner end madplaner baseret på de opskrifter jeg allerede har skrevet og som mest dækker efterår og vinter. Se alle madplaner her. 

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner Tags: hverdagsmad, Madplan, madplaner

Previous Post: « Ramsløgspesto: nordisk pesto med ramsløg og hasselnødder
Next Post: Agurkesalat »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}