• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

Madplan uge 39: Velkommen oktober

2017-09-24 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Madplan med æbler

Det er æble sæson og overalt i danske haver dumper æbler til jorden. Brug dem i stedet til dejlig æblemos, der kan bruges i masser af kager og desserter.

På søndag vender vi endnu engang et blad i kalenderen for der skriver vi oktober og dermed går vi ind i det rigtige efterår. Septemper er nemlig sådan en måned midt imellem sensommer og efterår, lidt afhængigt af vejret, men når vi først skriver oktober er det fuldgyldigt efterår med alt hvad det indebærer af skønne æbler, smukke farver og regntunge morgner. For mig har det altid været noget særligt med årets gang og jeg ville ikke bryde mig om at bo et sted uden årstider.

Det kan man selvfølgelig også se her på bloggen hvor jeg gør meget ud af at skrive årstidsnære opskrifter og forsøge at indkapsle de forskellige årstiders stemning i mine billeder. Af samme grund har jeg ventet et helt år på at flytte opskriften på min dejlige chokoladekage med æblemos fra min gamle blog Badut. Jeg nåede det nemlig ikke sidste efterår og selvom jeg nu faktisk er blevet spurgt en del gange hvorfor den opskrift ikke er at finde på min nye blog så har jeg ventet på at det igen blev sæson til æblemos. Ugens to nye opskrifter på bloggen er derfor gamle kendinge fra Badut, men det bliver de jo ikke ringere af. Nærmest tværdigmod, fordi jeg så med sikkerhed ved at de er grundigt gennemprøvede ude i mine læseres køkner.

MADPLAN UGE 39

MANDAG: PULLED PORK PASTA

Som altid udnytter jeg rester fra søndags måltidet til nem mad mandag. I denne uge laver jeg den skønne pulled pork pasta som jeg faktisk holder endnu mere af end de klassiske burgere.

TIRSDAG: LAKS MED CREMEDE KARTOFLER

Laks i ovn

Lækker “alt i et fad ret” med laks. Nemt og dejligt.

Denne dejlig ret med laks og kartofler stammer fra det Australske madmagasin Donna Hay. Det er sådan en nem og dejlig ret med laks hvor det hele er i et fad.

SE OPSKRIFT PÅ LAKS MED CREAMEDE KARTOFLER HER

ONSDAG: ASIATISKE KØDBOLLER

Dejlig og meget hurtig hverdagsret som kan serveres med ris.

TORSDAG: RUGBRØDSDAG

Som altid foreslår jeg at kommen nemt om køkkenarbejdet mindst en gang om ugen. Alle familier jeg kender har simpelthen brug for sådan en svingdørsdag hvor alle sørger for selv at hitte noget mad i køleskabet.

FREDAG: PIZZA

Om fredagen foreslår jeg altid et måltid der er populært hos mine børn og har den der fredags faktor. Det betyder at der er noget mindre variation om fredagen end ellers. Engang fik vi simpelthen hjemmelavede pizza hver anden fredag, men nu er vi nok nede på hver fjerde uge.

LØRDAG: FYLDTE RODFRUGT PANDEKAGER

Rodfrugt pandekager

Rodfrugt pandekager med oksekød og hvidkål smager dejligt

Sådan et dejligt måltid der tilmed er virkeligt efterårshyggeligt.

SE OPSKRIFT PÅ PANDEKAGER MED OKSEKØD OG HVIDKÅL HER

SØNDAG: OVNBAGT HAMBURGERRYG, SMØRDAMPEDE GRØNTSAGER, FLØDEKARTOFLER

Glaseret ovnbagt hamburgerryg opskrift

Saftig hamburgerryg med glasering og sprød top er altid et hit

Min opskrift på hamburgerryg bygger på gode råd fra min dygtige slagter og er simpelthen så nem og fantastisk saftig og lækker. Serveres med smørdampede grøntsager  og flødekartofler.

smørdampede grøntsager opskrift

Smørdampede grøntsager smager fantastisk og er så nemme at lave.

SE OPSKRIFT PÅ SMØRDAMPEDE GRØNTSAGER HER

SE OPSKRIFT PÅ OVNBAGT HAMBURGERRYG HER

UGENS SØDE: FYLDIG CHOKOLADEKAGE MED NØDDEKNAS

Fyldig chokoladekage opskrift

Lækker fyldig chokoladekage bagt med æblemos og toppet med ganache og nøddeknas. MUMS.

Jeg er så heldig at mange læsere af Badut er vendt tilbage med stor ros til netop denne kage. Derfor er jeg virkeligt glad for at opskriften nu er kommet her over på Marinas Mad. Kagen bages med æblemos der bidrager til den dejlige fyldige smag og erstatter lidt af fedtstoffet.

SE OPSKRIFT PÅ CHOKOLADEKAGE MED NØDDEGANACHE HER

HVERDAGSGLIMT: HURTIG SOM EN NINJA: ALLE SÅ NOGET

Min mand elsker det der citat med Dolph der er hurtig som en ninja og bruger det hver gang han sådan har spist alle flødebollerne eller toppingen på en kage som ellers skulle have været til alle. Sådan noget kan både jeg og ungerne godt blive lidt mopsede over og så er det at manden hiver citatet frem som et uafviseligt forsvar.

I weekenden fik mandens benhårde ninjaskils så kamp til stregen for da havde vi nemlig besøg af en ægte ninja aka min 7 årige nevø, der var på besøg mens hans forældre var i Nice. Når man er 7 år kan sådan nogle ninjaer godt fylde en del i forruden og det er ikke noget nogen kan overse, fordi der bliver tegnet og kæmpet og talt til den helt store ninjamedalje. Min nevø er stort set også den eneste jeg kender der taler min mand midt i mod og klart melder ud at han er både stærkere, klogere og bedre til alt, så selvtilliden fejler ikke noget. Vi hyggede os allesammen rigtigt fint og jeg tror han som enebarn nyder når han kan være en del af vores store kaotiske familie. Han var ihvertfald træt da han skulle hjem og hvis en ninja bliver træt må det vel være fordi der har været tilstrækkeligt gang i den.

 

Madplaner med hverdagsglimt. Hver søndag klokken 10 deler jeg en madplan til ugen der kommer. Forslagene er inspireret af årstiden og de råvarer man kan finde lige netop nu. Jeg forsøger også at sørger for god variation i ugens måltider og tager selvfølgelig hensyn til alle mærkedage både dem alle fejre og dem det sådan bare lige kan være hyggeligt at huske på. Ugens nye opskrifter indgår altid i madplanen og hvis jeg iøvrigt foreslår opskrifter jeg tidligere har udgivet er der selvfølgelig link til opskrifterne. Med tiden er det selvfølgelig tanken at der skal være opskrifter til alle forslag og jeg opdaterer løbende de gamle madplaner når jeg udgiver nye opskrifter. Hverdagsglimtet nederst er med efter læserønske. Se alle madplaner her. Se alle efterårsmadplaner her.

GemGemGemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

Pin
Share
Email

Skrevet i: Efterårs madplan, Madplaner Tags: efterår, efterårsmad, Madplan, oktober

Previous Post: « Fyldig chokoladekage med nøddeknas
Next Post: Hyldebærsaft »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.