• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

Madplan uge 4: Skøn vintermad

2017-01-22 by Marina 2 kommentarer

Pin
Share
Email
Madplan til januar
Madplan med lækker vintermad. Perfekt til kolde, klare vinterdage.

Kan I mærke at dagene langsomt bliver lysere? Det er virkeligt noget af det jeg glæder mig mest over i januar og jeg elsker at vi næsten har et helt halvår foran os med fremgang på den front. Det er sådan en overskudsfølelse som man nok kan have brug for i tider hvor der ellers er meget at bekymre sig over. I madplanen er der lutter skøn og optimistisk vintermad af den slags der højner humøret og putter lidt ekstra vitaminer indenbords. Håber der er noget af det som I kan bruge derude.

MANDAG: FRIED RICE MED KYLLING

Nasi Goreng. Opskrift fra Marinas Mad
Nasi Goreng er populær hos børn.

Fried rice er min absolute yndlings resteret og familien er også helt vild med retten. Derfor bliver der glæde hele vejen rundt om bordet når jeg bruger resterne af kyllingen fra søndags middagen til en omgang fried rice. Samtidigt får jeg ryddet op i grønsagsskuffen og brugt de poser med frossen ris jeg har i fryseren. Ris fryser nemlig glimrende så jeg fryser altid resterne hvis der er noget til overs. Jeg laver mange forskellige variationer af fried rice og i denne uge er det den Indonesiske Nasi Goreng jeg foreslår.

SE OPSKRIFT PÅ NASI GORENG

TIRSDAG: PASTARET MED LAKS OG GRØNKÅL

Pasta med laks og grønkål
Denne pastaret med laks og grønkål er både nem, sund og lækker.

Grønkålen smager stadigt forrygende godt og derfor tænker jeg at denne nemme pastaret med laks og grønkål vil være et hit. Min mand er så småt i gang med træningen til sommerens triatlon og når han træner elsker han simpelthen denne sunde pastaret. Der er friske majs i opskriften, men de kan enten udelades eller erstattes med frosne.

SE OPSKRIFT PÅ PASTA MED LAKS OG GRØNKÅL

ONSDAG: RODDELLER MED STEGT SPIDSKÅL OG HVEDEKERNE SALAT

Super lækkert vintermåltid sprængfyldt med vitaminer. Hele familien elsker de lækre roddeller og jeg er personligt helt vild med stegt spidskål, især de aller yderste blade der bliver lidt brankede. Kunne sådan set godt spise mig mæt alene i stegt spidskål.

TORSDAG: RESTEDAG

Om torsdagen foreslår jeg altid at man kommer nemt om ved det i køknet. De fleste familier har nemlig (mindst) sådan en dag om ugen hvor ingen er hjemme samtidigt og hvor det derfor fungere bedst at alle selv finder noget i køleskabet. I denne uge kunne man godt gøre det lidt ekstra godt ved at lave lidt ekstra roddeller og lidt ekstra perlerug salat onsdag. Begge dele smager nemlig super dejligt på anden dagen.

FREDAG: KYLLINGE SANDWICH

Det er længe siden vi har fået familiens yndlings kyllinge sandwich så det vil helt sikkert være et hit.

LØRDAG: VINTER MINESTRONE

Minestrone er sådan en vidunderlig suppe som kan tilpasses alle årstider. Om foråret og sommeren laver jeg lette og lækre vegeatriske varrianter og her om vinteren en mere mættende udgave med bacon og bønner.

SØNDAG: DAUBE PROVENCALE

Simremad med lam
Simremad med lam. Klassisk fransk gryderet med smørmørt kød og masser af lækre grønsager.

Vores familie elsker denne franske klassiker som kan servers med en god rodfrugt mos. Vi laver den meget gerne i udgaven med lam, men retten kan også laves med oksekød eller vildt. Det er mad man sagtens kan server for gæster, men server man bare for familien har man rigeligt til to dage. Retten bliver som næsten alle simreretter bare bedre på dag 2.

SE OPSKRIFT PÅ DAUBE HER

UGENS SØDE: FROSNE VINDRUER

frosne vindruer
Frosne vindruer er super lækre, nærmest som sorbet men sunde. Perfekt når man trænger til noget dejligt sødt i januar.

Frosne vindruer er simpelthen så lækkert og tilmed virkeligt nemt: Køb en klase af de sødeste kernefri vindruer du kan finde. Vask dem grundigt, men forsigtigt så klasen ikke går i stykker. Lad vindruerne lufttørre på et rent viskestykke. Når de er tørre skal de en tur i fryseren til de er frosne. Afhængigt af størrelse tager det et par timer, men de kan sagtens tåle at være i fryseren i et døgns tid. Tag den frosne vindrueklase ud af fryseren og server straks på et smukt lille fad. Jeg har serveret dette flere gange for gæster og det er altid et hit. På billedet er det vindruer fra min have, men når du skal købe vindruer vil jeg anbefale de store røde, kernefri.

UGENS BRØD:

Torsdag vil det være dejligt med en omgang koldhævede boller, de kræver jo ikke meget arbejde, men er så hyggelige at spise sammen med rester fra køleskabet. Til kyllinge sandwich fredag skal der bruges sandwichboller, det kunne fx. være disse med rugmel. I en snæver vending kan man også lave dem af den koldhævede dej, der jo fint holder et par dage. Vinterminestronen skal selvfølgelig serveres med dejligt brød. Jeg vil foreslå et manitobabrød.

HVERDAGSGLIMT: FROM THE LAND OF THE FREE AND THE HOME OF THE BRAVE

Hverdagsglimt: Trump taler
Fredag aften. Min mand er lige kommet hjem fra KBH og vi ser Trump holde sin indsættelses tale. Anna følger med fra favnen af den far hun altid savner når han ikke er hjemme. Vi har kun fjernsyn i krearummet og min mand sidder på sofabordet midt i et rod af hjemmesyede flamingoer og klippe klistre. På en eller anden måde går kombinationen af kærlighed, krearod og intens koncentration lige i hjertet på mig. Iphone billed.

Fredag var den dag hvor USA fik ny præsident og verden blev rigere på usikkerhed. Ikke at der sådan set manglede noget på den front i forvejen, men nu fik vi lige smidt en impulsiv, nærtagende og konfliktskabende præsident ind i ligningen. Efter X-factor snakker jeg længe med Anna om det amerikanske valgsystem og vi kikker på lister over præsidenter og vicepræsidenter. Da hun går i seng bliver jeg siddende oppe alt for længe. Jeg ser analyser på TV, mens jeg læser aviser på nettet. Jeg synes analyserne er blevet bedre, men det er stadigt som om eksperterne lever i en anden verden end den verden hvor Trump vandt det amerikanske valg. Den tale han holdt var fx brilliant, også selvom eksperterne snakker om kort længde og lave lixs tal. Den tale gik fuldstændigt i hjertet på hans vælgere og satte en scene hvor Trump har en hel anden frihed end han ville have haft hvis han tænkte og gjorde som man plejer. Trump gør aldrig som man plejer, han skaber sin egen virkelighed og hans store styrke er at vi elsker at snakke om det konstante drama han skaber. På den måde tilgives alle hans fejl og mangler. Hvad det altsammen vil bringe verden er umuligt at sige klart og man kan jo håbe det bedste. Alligevel vågner jeg efter få timers søvn badet i sved efter et mareridt jeg ikke kan huske.

Madplaner og hverdagsglimt: Hver uge skriver jeg en madplan, der passer til årstiden og som medtænker mærkedage hvis det er en uge der byder på sådan nogle. I denne uge kunne jeg fx godt have fundet på at skrive en amerikansk aften ind, men jeg synes bare ikke at der er så meget at fejre. Madplanerne udkommer altid søndag klokken 10. Nederst i madplanen får I et lille øjebliksbillled fra min uge. Det var faktisk ikke min plan at jeg igen ville skrive om det amerikanske valg i denne uge, for jeg vil gerne skrive hyggelige apolitiske hverdagsglimt og jeg skrev allerede om Trump da han blev valgt. I må tilgive mig. Jeg har læst International politik på Columbia i New York og det fylder simpelthen meget i min forrude hvad der sker i amerikansk politik. Desuden greb øjeblikket midt i krearodet mig bare. Se alle madplanerne her.

JEG HÅBER I DERUDE FÅR EN GOD UGE OG AT I FÅR LEJLIGHED TIL AT SKABE VARME OG KÆRLIGHED PÅ ET ELLER ANDET PLAN. DET SMIL DU GIVER EN FREMMED ER MÅSKE DET SMIL DER ÆNDRE EN HEL DAG.

GemGem

Pin
Share
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: hverdagsmad, Madplan, madplaner, vintermad

Previous Post: « Daube Provencale – skøn fransk simremad
Next Post: Hvidkålssalat med rød grape og knasende soyamandler »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Karin Laursen skriver

    2017-02-02 kl. 10:04

    Kæreste Marina. Jeg synes dit lille skriv om Trump var helt på sin plads. Hyggelige apoiitiske hverdagsglimt er dejlige, og dem læser jeg med største fornøjelse. Det her gjorde mig varm på en anden måde. Din beskrivelse af din mand og Anna og dine tanker og bekymring for USA og verden rørte mig .

    Svar
    • Marina skriver

      2017-02-03 kl. 9:59

      Kære Karin

      TAK. Jeg var virkeligt meget i tvivl da jeg skrev det og er så glad for at det rørte noget i dig. Jeg bruger meget tid på at tænke på politik og vil faktisk gerne holde mine blogs som et frirum, så det er nok allermest af hensyn til mig selv at jeg helst vil skrive hyggelige hverdagsglimt. Lige her følte jeg dog også at det var et øjeblik jeg virkeligt gerne ville gemme fordi kontrasten mellem det hyggelige og det skræmmende var så stor.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.