• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Madplan uge 47: første søndag i advent

2016-11-20 by Marina 4 kommentarer

Madplan 1 søndag i advent

Madplan med november fornuft og 1 advent hygge

På søndag skriver kalenderen første søndag i advent og så skal der tradionen tro julehygges til den store nisse medalje. Ind til da spiser vi god og sund hverdagsmad med masser af grønsager. December har jo sine helt egne (og måske knap så sunde) madvaner og derfor er det ekstra vigtigt at spise helt almindelig sund hverdagsmad i denne uge.

MANDAG: KARTOFFEL SUPPE

Søndag i sidste uge foreslog jeg vildtpie med kartoffelmos. Jeg foreslog også at lave kartofelmos nok til idag. Det betyder nemlig at du på ingen tid kan trylle en virkelig dejlig kartoffelsuppe på bordet. Kartoffel suppen bliver ekstra smuk hvis den servers med grov persille olie. Til kartoffelsuppen vil det være smukt at server fransk fougasse.

TIRSDAG: PASTA MED LAKS OG GRØNKÅL

Pasta med laks og grønkål

Sund og lækker pastaret med laks og grønkål

Denne skønne, sunde pastaret kan stå færdigt på bordet på ganske kort tid og giver dig et tiltrængt vitamin tilskud.

SE OPSKRIFT PÅ PASTA MED LAKS OG GRØNKÅL HER

ONSDAG: RODFRUGT DELLER SERVERET MED HVEDEKERNESALAT 

Rodfrugtdellerne er sunde og smager forrygende. Dertil foreslår jeg en lækker grøn salat med hvedekerner og bagte grønsager.

TORSDAG: RUGBRØDS/RESTEDAG

En gang om ugen er det godt at spise rugbrød og rester. Det får som oftest ryddet godt op i køleskabet. Hvis man synes kan man jo købe lidt lækker røget fisk og lave lidt røræg, men ellers vil jeg foreslå at man holder næsten køkken fri.

FREDAG: HJEMMELAVEDE CHICKEN NUGGETS MED HJEMMELAVEDE POMMES FRITES

Hjemmelavede chicken nuggets

Lækre sprøde chicken nuggets med varme sprøde pomfritter. Alt i den sundere hjemmelavede version

Måske ikke verdens allersundeste måltid, men mange gange bedre end den købte version og altid populært. Jeg server selvfølgelig med masser af gnavegrønt og lækker dip.

FIND OPSKRIFT PÅ SPRØDE HJEMMELAVEDE CHICKEN NUGGETS HER

FIND OPSKRIFT PÅ HJEMMELAVEDE POMMES FRITES HER

FIND OPSKRIFT PÅ DIP MED CHILI OG HVIDLØG HER

LØRDAG: UNGARSK PEBERGRYDE

Lækker ret med svinemørbrad i krydret tomatsovs med masser af peberfrugter. Perfekt og hyggelig lørdagsmad.

1 SØNDAG I ADVENT 

Der er noget særligt ved de fire advents søndage og derfor skal de selvfølgelig hver især fejres med ekstra julehygge. Hver uge i juletiden vil jeg foreslå en hyggelig kreativ idé og en række forslag til hyggelig julemad. Hvis du synes det bliver for meget med det hele på én gang, kan du jo sprede det lidt ud over ugen.

EFTERMIDAGS HYGGE

Opskrift på æbleskiver med vanilje og citron

Dejlige danske æbleskiver bagt med kærmælk og krydret med vanilje og citronskal. Smager bare SÅ godt af jul.

1 søndag i advent skal der selvfølgelig hygges med de elskede æbleskiver, gløgg og pebernødder.

Den bedste danske julegløgg

Dejlig dansk julegløgg smager simpelthen bare af det bedste i julen.

AFTENSMAD: VI FEJRE 1 SØNDAG I ADVENT MED LANGTIDSSTEGTE ANDELÅR

Varm salat med lynstegt rødkål. Opskrift

Varm salat med lynstegt rødkål er hurtigt, sundt og super lækkert.

1 søndag i advent er selvfølgelig en rigtig julehygge dag også selvom det stadigt er november. Derfor foreslår jeg lækre langtidstegte andelår, med små kogte kartofler, dampet grønt og en varm salat af lynstegt rødkål.

Steg lidt ekstra andelår så du har rester til i morgen.

SE OPSKRIFT PÅ LYNSTEGT RØDKÅL HER

DESSERT: ÆBLEKAGE MED MARCIPAN OG KANEL

Til dessert vil jeg foreslå en skøn æblekage, der favner både novembers hyggelige æbletid og julens lækre smag af marcipan og kanel.

KREATIV JULE AKTIVITET: 

Kalenderlys

For 3 år siden lavede min yngste denne kalenderlys dekoration til hendes klasse.

Ugens hyggelige krea aktivitet for hele familien kunne være at lave en kalender dekoration så den er klar når det lige om lidt bliver første december. KLIK HER FOR SJOVE OG HYGGELIGE IDEER.

UGENS BRØD

Mandag foreslår jeg det smukke fourgasse brød til suppen. Hvis du har travlt kan du selvfølgelig istedet købe et dejligt brød i handlen.

HVERDAGSGLIMT: MENS JEG VENTER PÅ DAMPEN

fototip

Onsdag morgen: jeg julefotografere til 1 advent i halvmørke

Tirsdag aften gik det pludselig op for mig at det er første søndag i advent om et snublende kort øjeblik. Det betyder også at jeg gerne vil have et advents julet billed klar til ugens madplan, i stedet for det efterårsbilled jeg ellers har planlagt. Imidlertid er der ikke en nisse i sigte i hele huset og jeg orker faktisk ikke at gå i kasserne efter julepynt midt i november.

Onsdag morgen i halvmørke fikser jeg derfor en adventskrans af en lysestage fra spisebordet. Den bliver kun minimalistisk pyntet med lidt grønt fra haven, tilsat små fugle og røde lysekranse. Der er detsværre kun to af de antikke lysekranse, så stagen må stå sådan at man kun kan se de to der er. På spisebordet står også et fint krus jeg har købt i Montreal og en buket med røde bær. Alt sammen julet på en meget afdæmpet novemberagtig måde. Da kamera og opstilling er fikset tænder jeg for elkedlen så jeg kan få damp til at stå op af koppen. Imens siler regnen og jeg napper dette billed med iphonen, fordi der er noget surrealistisk ved hele situationen. Da vandet koger tager jeg 25 næsten ens billeder af en dampende kop. Det er også ret tosset, men damp er noget uforudsigeligt stads, som man ikke kan planlægge. Bagefter løber jeg lidt forsinket ud i min hverdag. Det bliver en god dag, ikke mindst fordi der sidder en lille stump julemagi fast bag mit ene øjenlåg. Nu håber jeg bare, at lidt af den magi også finder ud til dig, der læser med her, så du kan nå at blive juleklar til 1 søndag i advent. (For de der måtte interessere sig for det mere tekniske ved julefotografering i det halvmørke der har sænket sig over landet, har jeg engang skrevet et indlæg på min gamle blog Badut. Find det her).

MADPLANER OG HVERDAGSGLIMT: Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Madplanerne er ikke en 1:1 gengivelse af det vi spiser i huset ved åen (og jep det er åen der flyder derude i baghaven, også selvom man kun kan se åbrinken), men vi spiser alt hvad der er på madplanen, oftest i ugen lige før eller i ugen lige efter. Med tiden kommer der forhåbenlig opskrifter til alle forslagene, men bloggen er stadig meget ny så der kommer til at gå lidt tid. Hverdagsglimtende har (efter læserønske) fundet deres faste plads her nederst i hver uges madplan. Klik her for at læse alle mine madplaner.

GemGem

GemGem

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner Tags: 1 søndag i advent, brug af rester, hverdagsmad, Madplan, madplaner

Previous Post: « Hjemmelavede chicken nuggets – Sprøde og lækre
Next Post: Lakseburger med asiatisk salat »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Polichronis skriver

    2016-11-20 kl. 21:02

    Kaere Marina
    Jeg har fulgt med paa dejlige badut nogle aar, og er nu glad for din meget fine nye madblog. Du tager nogle fantastiske billeder, helt sikkert meget tekniske (som jeg absolut ikke ved noget som helst om), men ogsaa med en stemning, som skinder lige ind i sjael og hjerte – og saa fra en kold og kedelig computerskaerm, du er utrolig dygtig!
    Vi kaster os imorgen ud i pasta og laks men maa erstatte groenkaal med broccol i(bor i en graesk landsby, hvor groenkaal ikke er helt in) men nu saa jeg jo saa lige dine pommes frites, dem maa vi faa plads til i weekenden. Jeg er heller ikke pjattet med for meget friture og laver jaevnligt ovnkartofler, men lige som dine boern sukker mine altsaa ogsaa lidt ind imellem efter pommes frites.
    Saa tak for at fortsaette – paa en ny og dejlig maade.
    Rikke

    Besvar
    • Marina skriver

      2016-11-21 kl. 8:07

      Kære Rikke

      Hvor er jeg bare super glad for at høre fra dig. Mange, mange tak fordi du tager dig tid til at skrive sådan en lang og dejlig kommentar. Det betyder alverden når jeg får respons fra jer der læser med så TAK.

      Allermest TAK for dine fine ord om mine billeder. Det betyder så meget for mig at man kan mærke den stemning som jeg forsøger at skabe, hjemme i stuen. Det er jo det, det hele handler om når jeg tager et billed. Det er rigtigt at der nogle gange skal bruges noget teknik for at få det til at lykkes, men det er aldrig teknikken i sig selv der er i fokus. Nogle gange arbejder jeg virkeligt længe for at finde det helt rigtige lys og den helt rigtige vinkel til et billed, netop for stemningens skyld. Det er min ambition at tage billeder der passer til årstiden året rundt sådan at der skal være lyse og lette billeder forår og sommer og mere mørke stemningsmættede billeder efterår og vinter. I virkeligheden er jeg først lige ved at lære hvordan man tager madbilleder så at få sådan en kommentar fra dig er virkeligt som at få medvind i ryggen. TAK.

      Pasta med laks er virkeligt dejligt (og nemt!) og det kan laves på alle mulige forskellige måder. Broccoli er fx vildt godt, det har jeg tit brugt, især om vinteren. Jeg kan godt forestille mig at det er nogle andre varer I kan købe i en lille landsby i Grækenland og grønkål er vel ikke særligt græsk? Pomfritterne virker perfekt her i huset. Det er selvfølgelig en anelse mere omstændigt end almindelige ovnkartofler (og de græske er altså gode) men det er jo på ingen måde svært og børnene bliver så glade!

      Endnu engang TAK fordi du tog dig tid til at kommenterer. Hav en dejlig novemberuge.

      Besvar
  2. Karin Laursen skriver

    2016-11-21 kl. 8:25

    Kære Marina.
    Tak for madplanen og det smukke billede
    Jeg kan godt huske dit indlæg om den dampende suppe. Billedet fra i dag er rigtig flot og magisk på en meget stilig måde. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med at fotografere damp, men den 28. November er der klubaften i min fotoklub, hvor vi skal planlægge det næste halve års aktiviteter. Der har jeg tænkt mig at foreslå fotografering og styling af mad som et emne. Så skal bare finde én, der kan guide og vejlede i emnet. Dig måske! ;-)
    Ønsker dig en dejlig uge.

    Besvar
    • Marina skriver

      2016-11-23 kl. 14:17

      Kære Karin

      MANGE, mange tak for din søde kommentar.

      Det lyder spændende med madbilled tema i din fotoklub. Jeg er imidlertid helt sikkert ikke klar til at undervise nogen endnu. Der er så meget at lære og jeg føler mig helt ærligt ikke særlig dygtig. Hvis det på nogen måde ser ud som om jeg har lidt styr på det er det nok mest, fordi jeg er kritisk og kasserer så mange billeder. Det gør mig nu ikke noget at det er svært at tage madfots for det er jo også det der gør det sjovt.

      Damp har jeg faktisk fået styr på og ja det tog mig næsten et år, men i dag kan jeg sagtens fotograferer damp når jeg vil også på en mørk og grå morgen. Jeg husker også tydeligt mit første billede hvor det faktisk lykkes. Det billed er stadigt et af mine absolut yndlingsbilleder fordi det repræsentere en sejr over noget jeg virkeligt havde kæmpet med at lære.

      Du må også have en rigtig god uge.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Always active
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Manage options Manage services Manage {vendor_count} vendors Read more about these purposes
Se præferencer
{title} {title} {title}