• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Juleopskrifter
  • Mormor mad
  • Nem småkagedej
  • Instagram

Madplan uge 49: december hverdagsmad

2016-12-04 by Marina Leave a Comment

Pin
Share
Tweet
Email
Julens hverdagsmad

Hverdagsmad med julesmag

Advents søndagene falder rekord tidligt i år og det betyder at december knap er begyndt før madplanerne er fremme ved 3 søndag i advent. Skal jeg være ærlig har det givet lidt en udfordring i valget af ugens nye opskrift. Det er nemlig min erfaring at man midt i julen er begyndt at trænge til lidt anderledes bud på julehygge og netop derfor valgte jeg at præsenterer en lidt alternativ julekage som min første december opskrift.

I det hele taget er hverdagsmaden i december sin helt egen udfordring. Man vil nemlig gerne spise julet uden at det bliver alt for tungt og uden at det bliver alt for tidskrævende i årets vel nok travleste måned. Jeg har derfor prøvet at lave en menu for denne uge med masser af dejlig og nem hverdagsmad, samt selvfølgelig en adventssøndag med fuld knald på julehyggen.

MANDAG: FLÆSKESTEGS SANDWICH

Søndag i sidste uge foreslog jeg en rigtig jule flæskesteg med brun sovs og rødkål. Hvis du har gemt rester af rødkål og flæskesteg kan du sætte den elskede flæskestegs sandwich på bordet på få øjeblikke. Perfekt og hyggelig december hverdagsmad, der gør alle kødspisere lykkelige.

TIRSDAG:GRØNKÅLSSUPPE

Dejlig vitaminrig suppe servert med lækkert brød.

ONSDAG: MEDISTERPØLSE MED LYNSTEGT RØDKÅL

December ugerne byder på en del retter som vi kun spiser op mod jul. Medisterpølse er en af dem og jeg tænker hele huset glæder sig til sæsonens første servering.

TORSDAG: RUGBRØDSDAG

I december er der travlt og der er samtidigt så meget lækkert mad at spise det meste af tiden. Derfor insisterer jeg ret kraftigt på at der skal være to dage om ugen med virkelig let mad. Derfor er den ugentlige rugbrødsdag i denne uge netop det. En dag hvor der bliver ryddet ud i resterne (medisterpølse smager fx fremragende på rugbrød) og hvor alle sørger for sig selv.

FREDAG: PIZZA

Ikke alt skal smage af jul i december og selvfølgelig skal der være plads til en dejlig hjemmelavet pizza på menuen.

LØRDAG: RISENGRØD

Opskrift på nem risengrød

Risengrød med smør og kanel. Så julehyggeligt for både mennesker og nisser.

Decembers lørdage høre til årets travleste og derfor er det dejligt med virkelig nem mad. Risengrød er indbegrebet af jul, det er billigt og grøden kan stort set passe sig selv i ovnen, mens familien får andre julegøremål fra hånden. Derfor sætter jeg risengrød på madplanen hver lørdag i ugerne op til jul. I praksis vil de færreste nok spise hjemme alle aftner i december og så er det jo oplagt at erstatte en rugbrødsdag eller to med risengrøden.

SE OPSKRIFT PÅ RISENGRØD HER

3 SØNDAG I ADVENT

Hver af de fire adventssøndage sætter jeg ekstra fut i julehyggen med masser af dejlig julemad og et forslag til en særlig december begivenhed. 1 søndag i advent var det eftermiddagshygge med æbleskiver og æbleglök, 2 søndag i advent var det julebrunch og denne 3 søndag i advent laver jeg en menu for et jule klippe klistre arrangement for børn (gerne i selvskab med voksne).

JULE KLIPPE KLISTRE DAG

 

Julebrownie. Opskrift

Brownie med julestemning. Perfekt til jule klippe klistre dagen.

3 søndag i advent er vi så langt henne i december at de fleste har fået stillet den værste sult efter pebernødder og æbleskiver. Derfor sætter vi noget helt andet på bordet når vi inviterer til hyggelige klippe klistre timer.

I centrum for det hele står den populære og lækre julebrownie. Pyntet som et helt lille snelandskab vil den helt sikkert vække jubel hos alle der elsker chokoladebrownie (og hvem gør ikke det). Desuden vil jeg foreslå at server æblemuffins julepyntet med juletræer, julemandens popkorn og snemandskakao. Husk også rigeligt med æbler og mandariner så der er noget friskt og sundt at spise sammen med alt det lækre. Min erfaring er faktisk at især mandarinerne bliver spist.

SE OPSKRIFT PÅ JULEBROWNIE HER

julepopkorn

Jule popkorn med kandisstok og hvid chokolade

SE OPSKRIFT PÅ JULEMANDENS POPKORN HER PÅ BADUT 

UGENS KREATIVE JULE IDE

Børne krea jul

Små fine julekurve. Så nemme at lave og altid et hit på juletræet til juleslik.

Ugens kreative juleidee passer selvfølgelig til klippe klistre dagen. De små fine julekurve er nemlig super nemme at lave (og det er vigtigt hvis man er vært for en hel folk børn) og altid et hit fordi de pynter så fint på juletræet og kan fyldes med slik. Klik her og se hvordan de nemme julekurve laves. Nederst er der link til mange flere børnevenlige juleideer.

AFTENSMAD: ANDEBRYSTER MED ÆBLER OG JORDSKOKKER

Julet og så alligevel ikke rigtig juleand. Serveret med kartoffelmos og en frisk appelsin salat.

DESSERT: VANILJE PANNA COTTA MED AMARENA KIRSEBÆR

Jeg køber altid de vidunderlige amarena kirsebær til ris a la mande, men man kan jo altså ikke spise det hele juleaften og derfor er denne dejlige dessert helt perfekt. Nem at lave, super smuk og med masser af julesmag.

HVERDAGSGLIMT: EN NISSE FLYTTER IND

Nissedør sættes op

Onsdag ved 23 tiden: Nissedøren sættes op så den er klar i morgen tidlig

Hvis I kan holde på en hemmelighed så er det faktisk mig, der hvert år hjælper vores nisse med indflytningen (Det havde i nok aldrig gættet….). Det foregår når jeg er ganske sikker på at de børn, der vælger at tro på nisser sover. Hvert år er der store forventninger til hvordan der mon ser ud foran nissedøren i år og det kan jo ikke være det samme hvert år, så i år efterlod han simpelthen et kæmpe flyttelæs ude foran døren. Vores nisse har faktisk en ganske anselig mængde dims og dut, der året rundt bor i den store gamle kagedåse. Gennem juleugerne flytter nissen ofte rundt og laver nye små opsætninger foran døren og det er simpelthen et kæmpehit både hos børn og kammerater. Skal jeg være ærlig synes jeg også selv at det er vildt hyggeligt og jeg kommer til at savne det når Anna ikke længere vælger at tro på nissen. Bemærk iøvrigt at hun har skrevet “ged af det” i stedet for “ked af det.” Det er en intern joke vi har i huset og jeg elsker at hun forventer at nissen er med på den. 

Madplaner og hverdagsglimt: Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Den ligner vores egen, men er ikke helt sammenfaldende. Man kan sige det sådan at madplanen er den jeg ville spise efter hvis ikke sådan en kedelig ting som virkeligheden greb forstyrende ind. Det er nemlig aldrig helt til at vide hvor mange vi er til middag og hvilke aftner vi skal have gæstemad. Desuden laver jeg af naturlige grunde oftest den ret, der er ugens nye opskriften ugen inden madplanen (så I kan få billeder). Hver uge får I også et lille (og oftest hyggeligt) glimt fra min uge. SE alle madplaner ved at klikke her.

GemGem

Pin
Share
Tweet
Email

Filed Under: Jul madplan, Madplaner Tagged With: december, hverdagsmad, julemad, Madplan, madplaner

Previous Post: « Julebrownie
Next Post: Nemme vanilje småkager – grundej »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mails

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information. Her i juletiden også med ting du kan printe.

Du finder mig som noget nyt også på Instagram

  • Instagram
  • Pinterest

SØG I ALLE INDLÆG

SMÅKAGER

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene

Småkager med lakrids og tranebær

Jeg er fuldstændigt pjattet med disse småkager med lakrids og tranebær. MUMS!

Småkager til Mortens aften

Nemme nøddesmåkager. Få min svigermors hemmelige opskrift.

Opskrift på håkonskager

Håkonskager bagt med marcipan og vanilje. Smager så juleenglene synger!

EFTERÅRS HYGGE

Opskrift på chokolade scones

Lækre chokolade scones. Perfekte til brunch eller eftermiddags hygge

Opskrift på chokolade cookies

De lækreste chokolade cookies som børnene selv kan være med til at bage

DEJLIG MAD I NOVEMBER

Opskrift på andebryst á l'orange

Andebryst á l'orange er et godt bud på hovedret Mortens aften hvis man ikke ønsker at stege en hel and.

Opskrift på kyllingelår med rosmarin, citron og hvidløg

Super nem og dejlig kylling med rosmarin, hvidløg og citron til de dage hvor det skal være nemt.

Opskrift på fried rice

Jeg elsker fried rice og den Indonesiske version Nasi Goreng er måske min favorit. Nemt og lækkert og altid et hit hos børn og voksne.

Opskrift på ovnbagt hamburgerryg

Hamburgerryg lavet i ovnen fra først til sidst! Så nemt og lækkert.

Marinas bedste opskrift på Chili Con Carne

Chili Con Carne med chokolade og varme krydderier.

Opskrift på hakkebøffer med svampesovs

Hakkebøffer med skøn svampesovs.

Opskrift på hjemmelavede burgerboller

Lækre bløde burgerboller gør din hjemmelavede burger endnu bedre.

Opskrift på fiskefrikadeller

Den bedste opskrift på fiskefrikadeller. Masser af tips og tricks

JULEOPSKRIFTER

LANGTIDSSTEGT AND MED TILBEHØR

Opskrift på andesteg

Få min gennemprøvede opskrift på langtidsstegt andesteg. Masser af tips og tricks så du bliver en succes juleaften.

Opskrift på brunede kartofler

Perfekt brunede kartofler. Lykkes hver gang og får så meget ros.

Opskrift på hjemmelavet rødkål

Dejlig opskrift på hjemmelavet rødkål

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Lav din egen hindbæreddike

Jeg har testet opskriften på hindbæreddike med frosne bær og det fungerer glimrende. Derfor er opskriften nu rettet så du kan bruge hindbæreddiken i alle julens kålsalater. Dér er den nemlig også genial!

Drømmekage med ekstra dejlig topping. En kage opskrift fra Marinas Mad

Efter opfordring er der nu kommet DIY billeder til opskriften på drømmekage

Marinas opskrift på kartoffelmos i ovnen

Min populære opskrift på ovnbagt kartoffelmos er gennemredigeret med nye DIY billeder og lidt flere billeder i selve indlægget. -PÅ opfordring fra min ældste datter der gerne vil se konsistensen af kartoffelmosen i de forskellige stadier

Opskrift på hindbær brownie

Fuldstændigt gennemrevideret opskrift på hindbærbrownie så hindbærganachen nu laves fra bunden med saft fra bær så vi undgår varriationer i den købte hindbærsaft. Der er også kommet masser af billeder fremfor de to der tidligere var. Nu kan du se kagen fra alle tænkelige vinkler...

Marinas Mad bruger selvfølgelig cookies, både dem vi spiser og dem som får bloggen til at fungerer for dig som besøgende. Ved at fortsætte på bloggen accepterer du brug af disse cookies. Cookie Policy

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.