• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Varme hveder

Madplan uge 50: Lucia dag og december hygge

2016-12-11 by Marina 12 kommentarer

December mad. Årstidens opskrifter.

Madplan med masser af december hygge.

Det er ufatteligt så hurtigt sådan en december kan spæne. I denne madplan er vi allerede fremme ved fjerde søndag i advent, men omme på min side af virkeligheden er jeg kun nået til lidt sporarisk julepynt og en enkelt indkøbt julegave. Det har hellere ikke lige hjulpet på juleforberedelserne at jeg har været syg det meste af ugen. Heldigvis bliver det jo altid jul hvert år og det skal det så men nok også blive i år. I alle tilfælde er ugens madplan fyldt med hyggelig decembermad.

MANDAG: JULE SANWICH MED SPRØD RØDKÅL OG RESTER AF AND

Som altid foreslår jeg en resteret mandag og her i travle december synes jeg at det er ekstra vigtigt at det er et virkeligt hurtigt måltid. I sidste uge foreslog jeg at stege andebryster til adventsmiddagen og hvis man har rester af dem kan man lynhurtigt lave de lækreste sandwich med and og masser af knas i form af tyndtskåret rødkål, appelsiner, sprøde æbler og lidt valnødder. Et rigtigt december reste måltid.

TIRSDAG: LUCIA DAG: LUCIA HYGGE & SPRØDSTEGT FISK

Alle former for Luciabrød

Her kan du se alle de traditionelle former på luciabrød. Den lille seddel har ligget i min juleopskrifts kasse i årevis men stammer herfra.

Nogle år lykkes det mig at få bagt luciabrød og lavet et helt lille fint luciabord med levende lys om morgenen. Det er en tradition jeg startede med min yngste datter tilbage i 2011 og vi får både luciabrød, brunkager og varm chokolade. Andre år bager vi luciabrød om eftermiddagen og det er lige så hyggeligt, fordi alle så kan være med til at forme deres egne luciabrød i nogle af de oldgamle former.

SE OPSKRIFT PÅ LUCIABOLLER HER

SE OPSKRIFT PÅ VARM CHOKOLADE HER

Opskrift på varm chokolade

Varm chokolade drikkes traditionelt til Luciabollerne.

Om aftenen skal man ikke have alt for tung mad ovenpå alt det lækre lucia fråseri så jeg holder af at spise sprødstegt lys fisk med dampede grønsager og små kartofler.

ONSDAG: FRIKADELLER MED LÆKKER GRØNKÅLSSALAT

Frikadeller opskrift

Frikadeller er dejlig hverdagsmad

December er grisens måned og det er jo helt enkelt, fordi de fleste traditionelle danske juleretter er med gris. Derfor spiser vi i december rigtigt meget and og gris, men sørger selvfølgelig for at få masser af gode grove grønsager til, gerne i form af friske salater.

SE OPSKRIFT PÅ FRIKADELLER HER

TORSDAG: RUGBRØDSDAG

Her i december skal man nå meget andet end at stå i køknet og derfor synes jeg at man skal holde en helt ren rugbrødsdag hvor alle smøre deres egne rugbrødsmadder og hvor der bliver ryddet godt op i resterne i køleskabet. Frikadeller er fx skønne på rugbrød.

FREDAG: LASAGNE SUPPE

Lasagnesuppe. Opskrift

Lasagnesuppe er en dejlig nem og meget børnevenlig suppe, der virkelig smager af lasagne. Rigtig hyggemad.

I december skal der spises masser af julet mad, men man kan ikke holde ud kun at spise julemad. Derfor spiser vi altid en blanding af skøn vintermad og rigtig julet mad i december. Den dejlige lasagne suppe er selvfølgelig opfundet i USA, der har det med at kaste andre landes madtraditioner op i luften og opfinde noget nyt. Af og til går det skidt, men rigtigt tit går det faktisk forrygende. Lasagne suppen er ihvertfald en børnefavorit, der altid vækker lykke hele vejen rundt om middagsbordet også på en fredag hvor aftensmaden traditionen tro skal være rigtig hyggelig.

SE OPSKRIFT PÅ LASAGNESUPPE HER

LØRDAG: RISENGRØD

Risengrød lavet i ovnen. Opskrift

Risengrød lavet i ovnen smager dejligt og nissen bliver så glad!.

Her i december ser madplanerne noget anderledes ud end de gør resten af året. Dels er der jo mere gang i juleknasen og julehyggen alle adventssøndage og dels gør jeg mig umage med at huske på de travle december hverdage med rigtig nem og hurtig hverdagsmad. Noget af det nemmeste man kan lave er risengrød, der simpelthen bare passer sig selv det meste af tiden og derfor har jeg besluttet at det skal på madplanen alle de travle december lørdage op til jul.

SE OPSKRIFT PÅ RISENGRØD HER

4 SØNDAG I ADVENT

Alle adventssøndage får I både menuen til et julearrangement, link til en kreativ ide og en rigtig søndagsmiddag med julet dessert.

JULEBAGE ARRANGEMENT

Hver af de fire adventssøndage gør jeg ekstra meget ud af julehyggen og forslår menuen til et julehygge arrangement, fordi jeg jo ved at der er mange af dem i december. Nu håber jeg naturligvis ikke at du skal være vært for julehygge alle fire adventssøndage (!), men måske kan du finde inspiration i ét af de temaer jeg har valgt. Første søndag i advent var det eftermiddagshygge med æbleskiver, anden søndag i advent var det julebrunch og tredie søndag i advent var det et klippe klistre arrangement for børn (det kunne også være en december fødselsdag med juletema eller i nedtonet version en legegruppe i december).

1 dej. 5 slags småkager

Fem slags småkager af en dej.

Det sidste af mine temaer bliver et julebage arrangement af den slags hvor man mødes nogle stykker og der hver medbringer en dej som man sammen laver til småkager, der til slut deles mellem alle familierne så alle har et stort udvalg af julesmåkager med ret lille indsats. Her tænker jeg selvfølgelig at du skal medbringe min nemme børnevenlige småkage dej, der kan trylles til hele fem forskellige småkager. Andre småkager der næsten ikke er til at undvære i kagedåserne til jul er brunkager, pebernødder og vaniljekranse. Alle de småkager kan selvfølgelig købes så måske det var sjovere med nogle mere alternative småkager som hjerter i julesne, præstekranse og svenske jitterbugere? Husk at få aftalt indbyrdes hvem der kommer med hvilken kagedej så ikke alle kommer med en dej til pebernødder!

FIND OPSKRIFT PÅ BØRNEVENLIG SMÅKAGEDEJ HER. Der er masser af gode råd til at bage med børn og også link til fem slags småkager du kan bage af den samme nemme dej. Iøvrigt indeholder småkage temaet også opskrifter på at smelte chokolade i microovn og lave småkage glasur.

UGENS KREATIVE IDE

Sådan laver du en rystekugle

De hjemmelavede rystekugler er nemme at lave og altid et hit.

Når man nu har børnene samlet til julebagedag er det en god ide at lave et lille bord hvor de kan sidde når de er blevet trætte af at bage. Man kan fint holde sig til almindeligt juleklippe klister eller papir og tusser, men vil man gøre noget ekstra ud af det er det super hyggeligt at lave de fine rystekugler som altid vækker lykke. Det er virkeligt nemt og kræver ikke ret meget udstyr. Klik her og se hvordan du gør.

AFTENSMAD: GLASERET JULESKINKE MED BRUNE KARTOFLER

Opskrift på brunede kartofler

Brunede kartofler passer perfekt til dansk julemad

Juleskinke fra slagteren er nem gæstemad. Server med masser af ovnbagte grønsager, brune kartofler og en lækker knasende salat med masser af frisk æble og hasselnødder.

SE OPSKRIFT PÅ BRUNEDE KARTOFLER HER

DESSERT: JULEIS

Til dessert vil jeg foreslå en rigtig juleis med marcipanstykker, chokolade og pistacienødder. Det er selvfølgelig skønt at lave isen selv fra bunden, men man kan også snyde lidt ved at blødgøre en virkelig god vaniljeis og så blande ingredienserne i før man genfryser isen. Så er det ihvertfald super nemt.

HVERDAGSGLIMT: NEDLAGT

influenza

Jeg har haft en mild influenza stort set hele ugen. Den nedtrykte næsepudsende figur er lavet af Anna og står i mit køkken. Iphone foto.

Efter læser ønske deler jeg hver uge et lille hverdagsglimt her nederst i madplanen. Det er tanken at det mest skal være små hyggelige øjeblikke, men i denne uge har jeg været lagt ned af en mild influenza og har simpelthen været så stjernetræt hele tiden. Faktisk holder jeg kun lige til at se julekalendre med Anna før jeg dejser om og sover til vækkeuret alt for højlydt insisterer på at en ny dag truer. I alle de år hvor jeg har været alene med børnene i de fleste hverdage er det det med sygdommen jeg synes er det sværeste. Jeg synes simpelthen bare at det er svært rigtigt at række til det hele når jeg er syg og selvom det var meget værre da de var helt små, så synes jeg stadigt at det er lidt hårdt. Derfor har jeg hele ugen glædet mig som en gal til søndag hvor min mand er hjemme. Godt nok skal han lige spinde nogle timer og arbejde nogle flere, men jeg ser for mig, hvordan jeg måske kan få lidt voksen omsorg. I næste uge bliver jeg forhåbentligt så rask at jeg kan komme igang med at forberede lidt jul i huset ved åen.

Madplaner og hverdagsglimt: I mange år skrev jeg glimt af hverdag på min gamle blog Badut. Jeg har altid haft den dogme regel at hverdagsglimtene skulle være ægte og ustylede. Jeg holder jo voldsomt meget af at tage smukke billeder og dele ideer til et hyggeligt liv, men når man kun blogger om det så kan det godt blive lidt ensidigt og mit liv er som de flestes andres en blanding af det sure og det søde. Alligevel holder jeg mest af at holde fast i det gode og lade det dårlige fare, så jeg kan bedst lide at skrive positive hverdagsglimt. Madplanerne ligner dem vi spiser efter i huset ved åen, men er af lavpraktiske grunde ikke helt sammenfaldende. Med tre børn er det fx aldrig helt til at vide hvor mange der skal spise med en given aften.

SE ALLE MADPLANER HER.

HAV EN HYGGELIG DECEMBER UGE DERUDE

GemGem

Madplan uge 50: Lucia dag og december hygge
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Jul madplan, Madplaner Tags: julemad, Lucia, Madplan, madplaner

Previous Post: « Småkager med kokos
Next Post: Bag om bloggen: glæden ved en lille blog »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Tine skriver

    2016-12-11 kl. 11:00

    God bedring.

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-12 kl. 9:30

      Mange tak søde Tine.

      Det går heldigvis fremad. Nu er jeg faktisk ikke syg længere, men kun træt.

      Håber du har en dejlig december

      Svar
  2. Polichronis skriver

    2016-12-11 kl. 21:13

    Hej Marina,
    haaber, at du snart har det godt igen. Det er aldrig sjov med influenza, men da slet ikke i december! Oev, hvor surt altsaa.
    Jeg maa lige huske at fortaelle dig om vores allesammens nye ynglingsret: din pasta med laks og hytteost. Vi har faaet den min. en gang om ugen, siden jeg fik bikset den sammen foerste gang. Og, jeg har nu, med hjaelp fra din meget grundige beskrivning, langt om laenge laert at stege laks, saa det faar lige tilpas og ikke bliver toert og kedligt. Det er vi altsaa meget glade for alle sammen.
    Mange adventshilsner
    Rikke

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-12 kl. 9:39

      Kære Rikke

      Hvor blev jeg bare glad for din hilsen. Allerførst tak for din omsorg. Det går heldigvis fremad som det jo oftest gør med den slags og december er jo endnu ikke slut så det skal nok blive jul også i år.

      Og så TAK fordi du giver dig tid til at vende tilbage og fortælle om opskrifterne. Det er jo den eneste måde jeg kan lære på. Jeg er kisteglad for at du kunne bruge opskriften på pasta med laks og især for at den mere generelle instruktion om at stege laks kunne bruges. Det sværeste ved at skrive opskrifter er jo det med at madlavning ikke er en eksakt videnskab. Man er altid nød til at lytte, mærke og smage til det man laver. Laks er fx ikke altid lige tykt og ovne er forskellige. Derfor kan man simpelthenn ikke skrive nøjagtigt minuttal i en opskrift.

      Jeg håber din december er god ved dig. Jeg kan tænke mig at temperaturen er ret dejlig lige nu. Ikke for varmt og ikke regnvejrskoldt?

      Svar
      • Polichronis skriver

        2016-12-12 kl. 18:35

        Kaere Marina,
        det var godt at hoere at det gaar fremad med dig, og som du selv skriver er december jo slet ikke slut endnu. Vi har idag vaeret forbi badut, for lige at opfriske lucia historien og ikke mindst opskriften paa lussekattene. Jeg kan som regl huske lidt af historien, men en lille reminder er altsaa noedvendigt.

        Vi bor i Nordgraekenland i bjergene, saa her er ikke saa varmt (cirka samme temperature som DK) men naturligvis med blaa himmel og sol. Her er meget smukt med sne paa de omkringliggende bjergtoppe, vi har ikke selv sne endnu, men vi venter spaendt.

        Og det er da mig der takker for opskrifter og dejlig inspirerende billeder, det er en ren fornoejelse at komme paa besoeg her.

        Fortsat god december til dig og din familie.
        Rikke

        Svar
        • Marina skriver

          2016-12-14 kl. 8:37

          Kære Rikke

          Det lyder vel nok som et fint sted i bor og lige efter mit hjerte. Jeg er ikke meget til alt for meget varme men til blå himmel, sol og hvide bjergtoppe siger jeg et kæmpestort JA TAK.

          Jeg er så småt ved at genfinde kræfterne og i går var så fin en julet dag fra start til slut så alt er godt. Det er i virkeligheden også en af de lidt trættende ting ved december at man synes man skal hygge sig hele tiden. Det kan man godt komme til at stresse lidt af og det er jo ikke meningen.

          Håber I havde den fineste luciadag i Grækenland. Bliver det fejret på nogen måde der hvor du bor?

          Masser af decemberkram

          Svar
          • Polichronis skriver

            2016-12-16 kl. 18:22

            Hej Marina,
            Det er vel nok paent af dig at svare paa alle kommentarer, og saa med alle de smaakageopskrifter du ogsaa har skrevet paa bloggen, det er jo som et ekstra fuldtidsjob!
            Og hvor har du ret i det med, at nu skal vi ogsaa naa at hygge os, det kan helt sikkert godt blive lidt traettende.
            Jo tak, vi bor et dejligt sted, og jeg SAVNER bjergene, naar vi er i DK.
            Graekerne fejrer ikke Santa Lucia(min mand har dog faaet laert sangen paa dansk), vi boede 4 aar i Italien, hvor vi heller ikke hoerte eller saa noget til Santa Lucia(vi boede i Firenze og det kan jo sagtens vaere at hun bliver fejret paa Sicilien) men mine piger saa billederne af din pige for nogle aar siden og d. 13. om morgenen gaar de soedt rundt i hele hjemmet med stearinlys og synger Lucia sangen. Der bliver en utrolig stemning. Saa roligt og fint. Saa endnu engang tak for gode billeder, der taler til store og smaa.
            De bedste hilsner
            Rikke

          • Marina skriver

            2016-12-16 kl. 18:57

            Kære Rikke

            I er jo også søde at skrive til mig og det betyder rigtigt meget. Hvis jeg skal være ærlig er det først og fremmest problemer med kommentarer der gør at jeg er træt af typepad og har valgt at ligge den nye blog på wordpress istedet. Så mange mennesker har i tidens løb haft problemer med at kommenterer på Badut og det hænder også for mig selv at mine kommentarer forsvinder derover. Det orker man jo ikke.

            HVor er det fantastisk at I har taget lidt af Danmark med jer til udlandet og jeg bliver da lidt stolt hvis det er mig og Badut der har kunnet inspirerer til det. Lucia er en italiensk helgen, men det at gå i luciaoptog er en svensk tradition som vi har indført til Danmark. Det er ret specielt at vi fejre en katolsk helgen og jeg tror faktisk at det er den eneste. Som jeg vist har skrevet på Badut er selve luciaoptoget en ret ny opfindelse mens det at vække husstanden med lys og brød har meget gamle nordiske rødder.

            Det med småkagerne gik lidt amok…. Allermest fordi jeg blev så glad over at finde noget at bruge mine oldeforældres små julekort til. Ellers ligger de jo bare i en kasse. Det er kun meningen at der skal være én opskrift om ugen men at den nogle gange godt kan bestå af flere delopskrifter.

            Du må hilse din familie og endnu engang tak for dine dejlige kommentarer.

  3. Caroline skriver

    2016-12-15 kl. 23:45

    Så fint et indlæg med masser af inspiration til mad. Er så enig i at frikadeller smager SKØNT på rugbrød, og så bliver jeg aldrig nogensinde træt af risengrød. Det har jeg fået til morgenmad og frokost i dag – kreativiteten rækker ikke længt i eksamensperioder, men det er vist også ok, når det er december 😉 Måske den skal stå på and eller frikadeller i morgen….

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-16 kl. 9:56

      Kære Caroline

      Mange tak fordi du gav dig tid til at skrive lidt til mig. Det blev jeg virkelig glad for. Kommentarer er det bedste der findes!

      I december er der altid travlt ikke mindst som studerende med eksamnier så det er en super god ide at spise mad der er let at lave de fleste dage. Hvis man også holder sig til noget der er rimeligt sundt kan man jo også bedre tillade sig at smovse i kager, konfekt og god julemad.

      Hav en hyggelig december og held og lykke til eksamen

      Svar
  4. Rikke skriver

    2016-12-16 kl. 18:40

    Rigtig god bedring, hvor er det træls at bruge december på at være syg. Der er så meget man gerne vil være med til. Jeg selv plejer nærmest at ligge mig syg i mellem jul og nytår.
    Det er dejlige retter du har på din madplan, lasagnesuppen har jeg selv fået øje på og skal have prøvet af. Men er måske lidt skeptisk… ! Skønne småkager 🙂
    Kh Rikke

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-16 kl. 19:06

      Kære Rikke

      Ja det er dumt at være syg i december, men der er jo ikke rigtigt noget at gøre ved det og i denne uge går det heldigvis bedre. Mellem jul og nytår er også dumt, men alligevel bedre planlagt.

      Lasangesuppe er super godt og ret nemt at lave. Jeg har både lavet en version fra bunden nogle gange og en version hvor jeg bruger lidt af den gode kødsovs med masser af grønsager som jeg ellers bruger til lasagne. Begge dele vakte stor glæde hos børnene. De pølser som de oprindelige amerikanske opskrifter bruger kan jeg ikke finde i Danmark så det er derfor jeg bruger min gode kødsovs eller bare hakket okse. Det meste af året vil jeg helst have suppe en gang om ugen men det er noget jeg skal lære min yngste at elske. Derfor er de ret få versioner af suppe som hun elsker et stort hit hos mig.

      Hav en dejlig weekend

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Forårs frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

PORRESILD

Opskrift på porresild

Min moster Bodils opskrift på porresild er så dejlig på frokost bordet

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Jordbærlemonade

Jordbær lemonade

Sommerens bedste lemonade er nok jordbær lemonade. Opskriften har fået lidt nye billeder fra min søns studenter tid

RABARBERCRUMBLE

Opskrift på rabarbercrumble

Det her er min svigerindes opskrift og det er helt enkelt den bedste rabarber crumble jeg kender. Opskriften har fået lidt nye billeder og DIY billeder

Rabarberkompot

Opskrift på rabarberkompot

Gammeldags rabarberkompot. Nem og super populær opskrift på den bedste rabarberkompot med vanilje.

Lammegryde

Opskrift på lammegryde

Lammegryden med ærter og kartofler er en af mine egne yndlings opskrifter. Det er også en af de første jeg delte på bloggen. Opskriften har fået nye billeder, nye DIY billeder og nye tips. Kort sagt samme gode opskrift men totalt gennemskrevet.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

ÆRTESUPPE

Ærtesuppe opskrift. På billedet kan man se den flotte grøne farve

Min populære opskrift på nem ærtesuppe har fået DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}