• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

November og Allehelgensdag

2020-11-01 by Marina 5 kommentarer

November madplan med efterårsfugl og efterårsblade

I går var det Halloween med sjov og orange hvin mellem græskar og plastik skeletter. I dag er det første søndag i november og dermed allehelgensdag.

De to mærkedage udspringer af det samme, nemlig den Keltiske højtid Samhain. Samhain markerede det Keltiske nytår, der lå 1. november på grænsen mellem høst og vinter. Som i mange andre kulturer betragtede Kelterne nytårets overgang som farlig og et tidspunkt hvor de døde kom tilbage til jorden. Mange festlige traditioner blev udviklet til ære og afskrækkelse af de døde.

2000 år senere ser vi stadigt spor af denne oldgamle tradition, men nu i de to meget forskellige udgaver.

Amerikanerne tog de festlige traditioner og mangedoblede dem. Deres festlige og sjove Halloween fejrede vi i går.

Allehelgensdag, derimod er den dybere, mere tænksomme og sørgmodige side af vores omgang med døden. Denne dag bruger især kirkerne til at mindes de kære vi har mistet. I den katolske kirke ligger dagen altid den 1. november, mens man i Danmark er så praktiske at anbringe dagen den første søndag i november. I år falder de to datosætninger sammen så det i dag er 1 november og allehelgensdag.

Jeg holder af begge traditioner. Hvor Halloween er en fest er allehelgen en smuk og sørgmodig dag, hvor jeg prøver at række ud med kærlighed til de mennesker jeg har mistet. Det er en meget fin ting at kunne gøre og år for år bliver jeg gladere for denne smukke dag.

Madplanen omfavner november med alt dens hygge. Håber du får en dejlig dag.

Mandag: Daube

Simremad

Søndag foreslog jeg den lære franske Daube, fordi den klassiske franske gryderet med smørmørt kød og masser af lækre grønsager, bare passer så godt til allehelgensdag. Som altid foreslår jeg dauben to dage i træk for netop sådan spiser man den i Frankrig og jeg er kæmpe tilhænger af at servere det samme to dage i træk sådan at man har en køkkenfri dag hvor man kan nå andre ting med sin familie.

Daube Provencale – skøn fransk simremad

Tirsdag: Kylling i karry

Kylling i karry med ekstra mange grøntsager

Tirsdag foreslår jeg en anden lækker og elsket gryderet, nemlig den altid dejlige Kylling i karry med ekstra mange gode grøntsager. Faktisk kan man helt springe kyllingen over hvis man gerne vil have en vegetardag, men herhjemme bliver jeg nu mest populær når der ikke mangler kylling.

Kylling i karry

Onsdag: Fiskefrikadeller

Opskrift på fiskefrikadeller med kartoffelmel

Onsdag foreslår jeg lækre gammeldags fiskefrikadeller. Et hit hos både børn og voksne. I denne omgang vil jeg foreslå at server med ovnbagte rodfrugter og en lækker grønkålssalat.

Fiskefrikadeller: sprøde, bløde og lækre

Grønkålssalat med appelsin og æbler

Opskrift på grønkålssalat med æble

Torsdag: Reste/rugbrødsdag

Torsdag foreslår jeg som altid en dag med rester og rugbrød. Det gør jeg næsten altid fordi det helt enkelt er den bedste måde at få nedbragt madspild og ryddet op i køleskabet. Jeg synes desuden at det kan være vildt hyggeligt. I denne omgang ville det være skønt hvis der var rester af fiskefrikadeller.

Fredag: Lady og Vagabondens kødboller

Lækre kødboller i tomatsovs. Nem og dejlig opskrift fra Marinas Mad

Ugens fredagsforslag blive de lækre saftige kødboller i tomatsovs. En børnepopulær ret der også er et hit hos de voksne.

Lady og Vagabonden: Saftige kødboller i tomatsovs

Lørdag: Koteletter i fad

Koteletter i fad med ris.

En af mine yndlings hyggeretter er Koteletter i fad med ekstra mange grøntsager. Det er nemlig allermest grøntsagerne jeg er vild med, men børnene elsker det lækre møre kød. Opskriften er novembers forslag til dansk mormormad, netop fordi det er sådan en hyggelige ret der bare smager helt rigtigt på en mørk aften i november.

Koteletter i fad med ekstra grøntsager

Søndag: Tomatsovs og vegetar lasagne

Hjemmelavet tomatsovs med grøntsager

I denne uge er det igen blevet tid til at lave den uundværlige tomatsovs med de mange gode grove grøntsager. Jeg kan slet ikke undvære den i mit køkken og glæder mig altid over at jeg kan komme alle de gode og smagfulde grøntsager ind i alle de børne populære opskrifter med tomatsovs som jeg laver.

Opskriften er for nyligt helt opdateret med masser af DIY billeder og jeg håber du får lyst til at prøve den. Du kan helt enkelt bruge den alle de steder hvor du ellers bruger tomatsovs eller dåsetomater og det vil fx i ugens madplan sige også i Lady og Vagabondens pastaret og til koteletter i fad. På grund af grøntsagerne er tomatsovsen lidt tykkere, men det er ikke rigtigt noget problem. Nogle gange bruger jeg halvt hjemmelavet tomatsovs med grøntsager og halvt dåsetomater, andre gange fortynder jeg med lidt vand med herbamare.

I dag foreslår jeg at bruge tomatsovsen til en lækker grøntsags lasagne og mandag i næste uge til kødsovs til pasta. To kæmpe børne favoritter der også er populære hos voksne.

Tomatsovs med grøntsager

Vegetarlasagne: min bedste grøntsagslasagne

Vegetarlasagnen står og venter på spisebordet

Hjemmelavet: Gastrik

Hjemmelavet gastrik omgivet af grøntsager i køknet

Vi går ind i sovsesæsonen og lige om lidt er det Mortens Aften. Det bedste man kan gøre for sig selv, sine sovse og sin madlavning i almindelighed er næsten at lave den franske eddike sirup Gastrik. Min opskrift er mega nem og du bliver simpelthen så glad for at have det i dit køkken. Tomatsovsen med grøntsager får fx ekstra god dybde med et par skefulde.

Prøv den. Men husk det skal være en dag hvor du kan lufte ud for kogene eddike lugter lidt mindre hyggeligt. Heldigvis kan man jo let lufte ud.

Gastrik: den rene sovse magi

Ugens søde: drømmekage

Drømmekage fra Brovst

For mange år siden besluttede jeg at november har brug for drømmekage og siden har jeg bagt drømmekage til mine børn hver eneste november. Det er simpelthen blevet en tradition og derfor skal drømmekagen selvfølgelig også være ugens søde forslag.

Drømmekage med ekstra dejlig topping

Ekstra hygge: Æblegløgg

Nøddesmåkager og æblegløgg

En anden ting der for mig er uløseligt forbundet med november hygge er æblegløggen. En af mine egne yndlingsopskrifter, som jeg tilskriver en væsenlig del af æren for at november er blevet en måned jeg faktisk elsker og ikke bare udstår.

Når jeg er færdig med at skrive madplan og nyhedsbrev til jer, går jeg direkte i køknet og laver en portion, der kan trække mens jeg går tur. At komme hjem og varme sig en portion æblegløgg høre til efterårets store glæder!

Æblegløgg

Bag om bloggen/hverdagsglimt: Jeg nægter at hyle!

Det har været en uge op af bakke, eller nedad, hvordan man nu skal dreje bakkerne så man kan forstå at der har været udfordringer.

Først måtte jeg simpelthen erkende at mit Halloween projekt for i år var for ambitiøst. Jeg har arbejdet SÅ hårdt i photoshop og med fotos at jeg ikke nåede at dele alt det jeg har lavet. Det er jo lidt dumt, men heldigvis er både jeg og bloggen her jo også næste år, så der må I få alt det jeg ikke nåede at dele i år.

Når det har drillet er det også, fordi Ligthroom hvor jeg arbejder med mine billeder har været helt umulig efter den sidste opdatering. Programmet vil ikke importerer nye billeder og når det endelig lykkes tager hver eneste ændring jeg laver to minutter hvor programmet tænker. Det er jo fuldstændigt håbløst at arbejde med og jeg håber virkeligt de får det fikset.

Det betød også at det indlæg med stemningsbilleder fra Halloween i Tivoli som jeg lovede Trine simpelthen ikke kom på bloggen. Undskyld.

Torsdag kom min yngste datter hjem fra skole, hjemsendt, fordi der er en coronasmittet i klassen som hun har været i tæt fysisk nærkontakt med (og nej det er ikke fordi hun ikke ved bedre, det er idrætslærerne der mod elevernes protester gennemtvang øvelser med masser af tæt nærkontakt!). Hun er nu efter foreskrifterne isoleret på sit værelse og gik glip af sin første arbejdsdag, samt den virtuelle Halloween koncert hun skulle have deltaget i med veninderne. Det betød også at min mand ikke kunne komme hjem fra København.

Da jeg nu så var stort set alene lørdag besluttede jeg at tage nogle flere billeder. Hele stuen var alligevel smurt ind i sodavand, edderkoppespind og kunstigt blod, så jeg kunne ligeså godt udnytte mit ensomme kaos til at nappe nogle flere billeder.

Idet jeg vender mig om for at finde endnu en edderkop braser stativet sammen bag mig og mit kamera med objektiv og det hele går direkte i gulvet. Objektivet står ikke til at redde. Kameraet kan måske fikses. I skrivende stund ved jeg det ikke. Det er 30.000 kr. vi snakker, så det er ikke sådan helt ligegyldigt og jeg har haft begge dele så længe at forsikringen ikke dækker. Desuden er der stativet som måske, måske ikke kan fikses.

Jeg valgte at trække vejret ret dybt ned i maven og bage en Halloween kage til børnene. Jamen hvad får jeg ud af at hyle? Ingenting.

Indrømmet kunne jeg simpelthen ikke skrive i går så jeg sidder nu søndag morgen og skriver madplanen.

Det er ikke til at sige om der kommer nye opskrifter i næste uge. Det afhænger selvfølgelig af om kameraet virker og det ved jeg først når jeg får Ligthroom til at samarbejde.

Og af det kan man lære aldrig at række ud efter edderkopper!

Etiketten er brugt til at Halloween pynte

Jeg elsker at fotograferer og har haft det så sjovt med at fotograferer sidste uges Halloween billeder til de etiketter I kan printe. Håber I har lyst til at bruge dem næste år!

Efteraar i paradiset

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Efterårs madplan, Madplaner

Previous Post: « Halloween etiketter – lige til at printe helt gratis
Next Post: Vi fejre Mortensaften »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Emilie skriver

    2020-11-01 kl. 13:13

    Og jeg syntes, at min uge var træls! Og så kan du ikke engang få en krammer fra mand eller datter – det lyder ellers tiltrængt.

    Dine etiketter er simpelthen så fine! Jeg prøver at skrive en kommentar til indlægget, men den ville ikke gemmes. Jeg kommer helt sikkert til at bruge dem næste år. Jeg havde planlagt at tegne et par stykket i hånden, men droppede det, da jeg ikke kunne få fat på små sodavand. Dine etiketter er helt vildt stemningsfulde, så næste år, vil jeg bevæge mig lidt længere efter sodavand.

    Jeg håber du får en fredfyldt dag, og at næste uge bliver bedre. Det er altid godt med en helt ny måned, når uheldet skal vendes til held, og et glas æblegløgg kan helt bestemt også noget.

    Svar
    • Marina skriver

      2020-11-01 kl. 13:50

      Kære Emilie

      Mange, mange TAK for en meget dejlig kommentar.

      Jeg er ked af at høre din uge også har været dum og håber meget din næste uge bliver bedre.

      Faktisk er listen over uheld og modgang i min uge endnu længere, men der var også fine ting. Jeg kørte fx under en regnbue og fik så mange dejlige kommentarer og så meget ros. Jeg vil prøve at holde mit fokus på det!

      Kameraet har været med mig overalt og er nærmest min ven. Det var en frygtelig lyd at høre det gå i gulvet! Nu må jeg se hvad jeg kan gøre ved det og om tiden måske er kommet til et nyt. Som min søde mand siger kan jeg jo ikke undvære det.

      Kæmpe kram og TAK

      Lad os satse på en dejlig november.

      Svar
    • Marina skriver

      2020-11-01 kl. 14:15

      Hov jeg glemte helt at skrive at det da var mærkeligt du ikke kunne kommentere? Er det noget der er sket før? En af mine vigtigste grunde til at skrifte fra typepad var at jeg var så træt af at masser af mennesker ikke kunne kommentere. Det skal helst ikke være sådan her!

      Jeg har lavet etiketterne i forskellige størrelser og designs så de passer til alle mulige slags flasker. Faktisk har jeg sjældent købt så mange forskellige slags, fordi de jo bare allesammen er forskellige. Da vi ikke kunne holde nogen form for fest kommer ungerne til at drikke Halloween sodavand længe….

      Jeg har jo også sønnen hjemme og han er corona karentæne fri. Eller han skal holde sig her ligesom mig, men vi kan da tale sammen. Sådan en stor teenager er bare ikke så meget til lange kram men han gad godt drikke en Halloween drink!

      Hav en dejlig dejlig november altid søde Emilie

      Svar
      • Emilie skriver

        2020-11-02 kl. 9:23

        Det var vist min computer, der drillede, da jeg forsøgte at kommentere. Det har heldigvis aldrig før været et problem her.

        Det må være en smuk oplevelse at køre under en regnbue! For en del år siden skrev jeg alle månedens højdepunkter ned i en lille lommebog – store som små. Det gav en dejlig følelse af rigdom, når jeg bladrede den igennem, og så var det en fin måde at fortrænge de fleste genvordigheder og fokusere på selv helt små lyspunkter. Din lille regnbuehistorie gav mig lige lyst til at begynde på det igen.

        Svar
        • Marina skriver

          2020-11-02 kl. 11:10

          Det er nemlig så fint. Sjovt nok var det med en lignende oplevelse min kærlighed til november startede. Det var en november hvor det regnede mon stop men pludselig en dag da jeg var ude af køre med en bilfuld børn blev lyset det smukkeste jeg har set i hel emir liv. Alle børnene blev helt stille og talte om det i årevis efter. Lige der besluttede jeg at lære at elske november for der kommer ikke noget godt ud af ikke at gøre det ❤️

          Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}