• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Novembers dejlige hverdage og mad til den hyggelige juleskovtur

2019-11-17 by Marina 7 kommentarer

Pin
Share
Email
Mad til november hverdage

Det er en dansk folkesport at hade november og at citerer Henrik Nordbrandts digt om de 16 måneder til hudløshed. Kunne vi ikke godt stoppe med det?

Jeg holder meget af Nordbrand, men også af Tante November. November er nemlig sådan en fin og beskeden måned hvor forventningspresset er lavt og hyggefaktoren er høj. I november kan man gøre hvad man vil uden at føle at man går glip af noget. Det er faktisk en luksus nu om stunder hvor vi ellers helst hele tiden skal være på og leve livet fuldt ud med endeløse grillaftner om sommeren og familieidyl så englene synger i december. Vi ved allesammen godt at ingen lever sådan non-stop og alligevel kan det komme til at føles som om vi går glip af en hel masse hvis ikke vi selv gør det.

Sådan er det ikke i november. November skal holdes helt forventningsløs og dejligt nede på jorden. På den måde bliver alt jo en dejlig gave. En solopgang i rosa farver, en gåtur i efterårståge, en kop varm æblegløgg når man kommer kold ind fra havearbejdet. Det er ikke store ting, men det er hjertevarmene dejligt.

Af samme grund går jeg ikke i gang med at jule før den 24. november. Når der er en måned til juleaften synes jeg det er på sin plads at komme igang med juleriet (der er omfattende i huset ved åen). Indtil da vil jeg have lov til at nyde efteråret, der er min yndlingsårstid. Og ja november er efterår og har sin helt egen stemning som jeg understøtter med nogle få, nemme og hyggelige ritualer.

Ugens opskrift på æblegløgg er netop en af de ting der beriger min november. I december drikker jeg rødvinsgløgg og i november æblegløgg. Begge dele giver varmen i en kold og rå tid og begge dele er nemme og enkle at lave.

Min elskede kranseskovtur ugen inden 1 søndag i advent er også et fast november ritual. Jeg skal ud og finde materialer til de mange adventskranse jeg binder og samtidigt er sådan en skovtur jo bare ro helt ned i maven. Noget man godt kan have brug for inden december ræset sætter ind.

I denne ugens madplan får du masser af forslag til hyggelig november hverdagsmad og desuden et forslag til ting du kan servere hvis du vælger at holde kranseskovturen som en selskabelig hyggeting. Sådan gjorde min mor nemlig da jeg var barn og jeg glæder mig selv til jeg en dag kan samle børn og børnebørn til sådan en hyggedag.

MANDAG: SANDWICH MED HAMBURGERRYG

Opskrift på sandwich med hamburgerryg

Når vi får hamburgeryg får vi også altid sandwich med hamburgerryg dagen efter. Min mand ville simpelthen føle sig snydt hvis vi sprang de sandwich over, så det gør vi selvfølgelig ikke. Hvis jeg er heldig er der desuden rester til andre af mine elskede resteretter med hamburgerryg, men sandwich dem kan vi ikke springe over!

Opskrift på
SANDWICH MED HAMBURGERRYG
– alle de små nemme opskrifter samlet ét sted
Opskrift på nem og helt klassisk agurkesalat

TIRSDAG: PASTA MED GRØNKÅL OG LAKS

Pasta med laks og ricotta. Opskrift

Tirsdag foreslår jeg en anden af min mands favoritretter nemlig pasta med laks og grønkål. Opskriften er desuden med majs men dem kan man springe over eller erstatte med nogle fra frost eller dåse.

Opskrift på
PASTA MED LAKS OG GRØNKÅL
– En cremet pastaret der ikke er fed

ONSDAG: KOTELETTER I FAD

Opskrift på koteletter i fad fra Marinas mad

Novembers mormor ret er de skønne koteletter i fad med paprikasovs. Derfor skal vi selvfølgelig nå at have den hyggelige ret på madplanerne inden vi begynder på juleriet.

For mig er det simpelthen en rigtig november ret. Så hyggelig og hverdagsskøn og perfekt når man kommer ind fra tågen og regnen.

Opskrift på
KOTELETTER I FAD
– med ekstra grøntsager i den skønne sovs

TORSDAG: KYLIE KWONG ÆG

Opskrift på Kylie Kwong spejlæg

Jeg er så pjattet med asiatiske spejlæg, der steges så de får en sprød og knasende kant. De har eksisteret i generationer men madverden har nu besluttet at den slags spejlæg skal hedde Kylie Kwong æg efter den australske kok der har gjort dem berømte i den vestlige verden.

Denne torsdag forslår jeg at du kaster sol og asiatisk smagsglæde ind i din hverdag og server de sprødstegte spejlæg til nem aftensmad. Hvis du har lidt ris tilovers fra onsdag steger du det i lidt smør med lidt krydderier og server det sammen med æggene.

November luksus!

Opskrift på
KYLIE KWONG ÆG
-jeg er tosset med dem!

FREDAG: BANH MI SANDWICH

Opskrift på vietnamesisk banh mi sandwich

Fredag fortsætter jeg i det asiatiske spor når jeg foreslår mine højt elskede Banh Mi sandwich. Jeg har simpelthen lyst til lækker velsmagende asiatisk mad inden julen sætter ind med dens fokus på klassisk dansk mad.

De vietnamesiske sandwich vil også gøre mange børn glade og derfor synes jeg det er fint at sætte dem på menuen fredag. Desuden får børnene jo i denne uge kødsovs på en lørdag!

Opskrift på
BANH MI SANDWICH
– min egen yndlings sandwich
Opskrift på
VIETNAMESISKE PICKELS
– nemme at lave og helt uundværlige til Banh mi sandwich
Opskrift på
CITRONGRAÆS MARINADE
-til gris eller kylling
Banh mi pickles opskrift

LØRDAG: PASTA MED KØDSOVS

Spaghetti med kødsovs. Opskrift

Det er snart december og derfor er der en del ting jeg gør lidt anderledes både omme på min side af virkeligheden og her i madplanerne. Jeg arbejder nemlig på at få tre gode måltider i fryseren så vi har noget af tage op af fryseren og varme på dage hvor vi trænger til noget rigtigt dejligt (og ikke decemberagtigt) men ikke har tid til at stå i køknet og få det lavet.

Det første forslag var Chili con Carne som var på madplanen for to uger siden og hvor den portion der kom i fryseren skal bruges på Black Friday.

I denne uge kommer der så forhåbentligt to nye skønne ting i fryseren for jeg foreslår at lave kødsovs til to dage og fryse den ene portion til en fredag i december. Desuden forslår jeg at lave rigeligt med hønsekødssuppe så der også er til en travl december dag. Sådan har jeg helt ærligt tænkt mig selv at gøre og den idé vil jeg gerne dele med jer.

Opskrift på
KØDSOVS
-lavet med min skønne hjemmelavede tomatsovs

KOM PÅ FORKANT TIL I MORGEN

Fordi jeg foreslå kranseskovtur i morgen søndag forestiller jeg mig faktisk at du bruger meget af dagen lørdag på at stå i køknet. Her vil jeg så både lave kødsovsen og hønsekødssuppen, der jo begge to skal stå og hygge i timevis hvor de stort set passer sig selv. Desuden vil jeg få bagt kager og lavet æblegløgg til søndag. På den måde bliver søndag en god dag for alle og det bliver en rigtig dejlig følelse at gå ind i december med tre gode sunde måltider i baghånden.

Begge de to foreslåede småkager er nemme og af den slags der bare skal skæres af en dejrulle. Vær dog opmærksom på at dejen skal laves dagen før småkagerne bages. Altså fredag.

SØNDAG: KRANSESKOVTUR OG HØNSEKØDSSUPPE

Opskrift på varm æblegløgg
Opskrift på håkonskager med marcipan

Jeg har mange gode jule minder fra min barndom og et af de rigtigt gode er de “kransedage” min mor holdt hvor der blev samlet natur materialer til adventskranse og juledekorationer og så ellers råhygge med varme drikke og kager, mens adventskransen blev bundet.

Derfor er denne tradition et af de juletemaer jeg lige så langsomt og år for år folder ud her på madbloggen. Med tiden bliver det et helt lille tema i stil med Mortens aften temaet, men forløbigt kommer der bare en opskrift eller to til hvert år.

Ideen med min kranse skovtur er at det skal være en hyggedag der afslutter efteråret og påbegynder julen. Derfor skal det der serveres ikke være sådan mega julet (for det giver vi jo gas med fra næste weekend!) men det må godt være efterårs-julet, hvis sådan et begreb findes.

Desuden skal det helst være et traktement der kan forberedes på forhånd og spises sådan lidt hen af vejen når man hver for sig holder en pause i kransebinderiet.

Æblegløgg med Calvados

Helt centralt står æblegløggen, der simpelthen er noget af det hyggeligste jeg ved og som virkeligt kan varme sjælen på en kold novemberdag. Æblegløggen er ugen nye opskrift og jeg håber du bliver lige så glad for den som jeg er.

Desuden foreslår jeg at lave varm chokolade med kaneldrys.

Opskrift
ÆBLEGLØGG
-Så hyggelig
Opskrift på
VARM CHOKOLADE
Opskrift på varm chokolade med kakao og kanel

Sæt eventuelt Calvados frem til æblegløggen og Cognac frem til den varme chokolade!

Af søde sager foreslår jeg, æblekage med kanelkryderede æbletern, kanelsnegle med æblemos og marcipan samt håkonskager og nøddesmåkager. Skaler op eller ned afhængigt af hvor mange i bliver.

Desuden elsker jeg simpelthen ideen om kandiserede æbler til børn og voksne sådan en dag. Imodsætning til alt det andet der kan laves klar på forhånd er man dog nød til at lave de kandiserede æbler lige før de skal spises. Det er ikke spor svært men der skal være en voksen der bruger tiden på det istedet for på kransene.

Opskrift på æblekage med farin og kanelkrydrede æbletern
Opskrift på kanelsnegle med æblemos og marcipan
Opskrift på
ÆBLEKAGE MED KANEL OG FARIN KRYDREDE ÆBLETERN
-en ægte efterårs-jule kage!
Opskrift på
KANELSNEGLE MED ÆBLEMOS OG MARCIPAN
-vi knus elsker dem.
Opskrift på
HÅKONS KAGER
– lækre marcipan specier
Opskrift på
NØDDESMÅKAGER
-min svigermors hemmelige opskrift. Virkeligt nemme og gode
Opskrift på
KANDISEREDE ÆBLER
-en opskrift fyldt med tips og tricks
Opskrift på kandiserede æbler

HØNSEKØDSUPPE

Klassisk hønsekødssuppe.

Familie arrangementer i vores familie slutter meget ofte af med hønsekødssuppe fordi alle holder af suppen og hønsekødssuppen kun bliver bedre af at blive lavet klar dagen før. Sådan en dag hvor man har været i skoven synes jeg det er endnu mere oplagt end ellers.

Opskrift på
KLASSISK DANSK HØNSEKØDSUPPE
– min familie elsker det

Der bliver desværre ikke rester til i morgen da jeg i stedet foreslår at fryse ned til en travl dag i december.

UGENS HJEMMELAVEDE: KOM PÅ FORKANT MED JULEN

Opskrift på gløgg ekstrakt med jule krydderier

Selvom jeg elsker efteråret og ikke rigtigt juler endnu betyder det selvfølgelig ikke at jeg ikke forbereder julen. Gløgg ekstrakt skal fx laves NU i denne uge hvis det skal være klar til den hjemmelavede gløgg første søndag i advent. Hjemmelavet gløgg ekstrakt er nemt at lave men skal bruge nogle uger til at stå og trække smag så det er nu du skal i gang!

Opskrifter på
GLØGG EKSTRAKT OG HJEMMELAVET GLØGG
-så juleskønt
Opskrift på sirup med julekrydderier

Desuden vil jeg rigtigt gerne lave min julesirup som jeg synes er vidunderlig i æblegløgg og dejligt til almindelig gløgg.

Opskrift på
JULESIRUP
med vanilje, appelsin og julekrydderier
Opskrift på gastrik

Endelig er det en super idé at få kogt gastrik nu hvis du ikke gjorde det op til Mortens aften. Man gider ikke rigtigt have den lugt af kogene eddike i huset når man julehygger. Til gengæld er lugten hurtig væk og julesovsen får meget mere ros!

Opskrift på
GASTRIK
– den rene sovsemagi

BAG OM BLOGGEN: DET RODER OG DET ER IKKE MIN SKYLD

Jeg er ikke kendt for at være et ordensmenneske i det virkelige liv. Måske er det derfor jeg virkeligt godt kan lide orden og struktur på mine blogs? Derfor gør jeg mig også umage med billedlinks og opsætning og hvad ved jeg.

I denne uge trykkede jeg så JA til en opdatering der så helt uskyldig ud. Sådan noget skal jo til hele tiden og man kan ikke rigtigt undgå det. Normalt sker der hellere ikke andet ved det end at et eller andet i baggrunden bliver fixet.

I denne omgang var det så knap så godt fordi de gode mennesker bag mit metatema har besluttet sig for at fjerne alle billedlink, lave om på billedteksterne og flytte på margen for teksten i brødteksten. Det ser jammerligt ud og jeg kan ikke rigtigt overskue at få det fixet opskrift for opskrift. Desuden har de nu bestemt sig for at billederne inden i opskrifterne skal have en anden størrelse end de har skullet hidtil!

Jamen HVORFOR spørg jeg mig selv og håber de kommer på bedre tanker og får lavet en ny opdatering der fixer det tilbage til sådan som det så ud lige før og sådan som jeg har valgt og bestemt at det skal se ud!

Forløbigt ser jeg tiden an og undlader billedtekster fordi de ser dumme ud. Det er bare dumt fordi billedteksterne tit er vigtige.

MARINAS MAD PÅ DE SOCIALE MEDIER

Jeg breder mig kun langsomt ud på de forskellige sociale medier. Det er nemlig vigtigt for mig at tingene ikke går hurtigere end jeg kan følge med og at det jeg laver føles autentisk. Desuden vil jeg gerne have at hvert medie ligesom bidrager med sit eget og ikke bare er en gentagelse af det jeg siger her på madbloggen.

Det har taget mig godt et år, men nu føler jeg faktisk at jeg har fået en god rutine og et fornuftigt indhold i mine ugenlige nyhedsbreve. Hvis du også vil være med i bloggens særlige vennegruppe kan du tilmelde dig her.

FÅ POST HVER UGE MED NYHEDSBREVENE

Jeg er blevet rigtig glad for pintrest som jeg især bruger til at indekserer mine opskrifter på forskellig vis. Der er fx én opslagstavle med alle opskrifter fra bloggen, én med alle madplanerne (og retter der er anbefalet i den pågældende uge), en opslagstavle til hver årstid og som noget nyt er jeg gået igang med et index over opskrifter med grøntsager og frugter. Det går ikke sådan super hurtigt, men en dag vil pintrest blive et sted hvor du kan overskue bloggens indhold nemmere end her hos mig selv.

FØLG MED PÅ PINTREST HER

På Instagram er jeg ny efter års pause. Faktisk kom jeg aldrig rigtigt i gang da jeg prøvede for år tilbage, men nu prøver jeg så igen fordi mediet kan meget som ingen af de andre medier kan. På Instagram tror jeg især jeg vil ligge vægt på Stories hvor jeg vil dele små hverdagsglimt og billeder fra når jeg udvikler opskrifter og fotograferer. Til jer der er vilde med blik om bag facaden er det derfor nok et fint sted at følge med.

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

Jeg er ikke på facebook og tror hellere ikke jeg kommer det. Det er som sagt et spørgsmål om at prøve at gøre det jeg gør ordentligt og jeg tror simpelthen ikke at kræfterne strækker til at producerer mere indhold end jeg allerede gør.

(og for jer der bruger Blogloving er det her)
November hygge

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Email

Skrevet i: Efterårs madplan, Jul madplan, Madplaner Tags: juleskovtur, Madplan

Previous Post: « Æblegløgg
Next Post: Kylling med ahornsirup og søde kartofler »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Ingeborg skriver

    2019-11-17 kl. 19:16

    Kære Marina

    Jeg giver dig helt ret i, at november er en undervurderet måned. Elsker også december, men oplever også et forventningspres om juleidyl, der kan ende med at blive en stressfaktor.
    Har selv taget lidt forskud på julen for at kunne nyde den lidt i ro og fred ved at bage æbleskiver i denne weekend. Kan godt se at det nærmest kan virke som helligbrøde eller måske julefanatisk, men nyder at julen er lige rundt om hjørnet, men at julemarathonet ikke er gået i gang helt endnu.

    Skal til at lægge dej til dine Håkonskager, og glæder mig til at prøve dem. 🙂

    Mvh. Ingeborg

    Svar
    • Marina skriver

      2019-11-17 kl. 23:15

      Kære Ingeborg

      Men det er jo netop det der er så fantastisk ved november: at man kan gøre lige præcis det man har lyst til. Det er intet galt i at tage forskud på juleglæderne så længe det ikke bliver pres og stress. I november kan man jule hvis man har lyst ❤️ Og det føles faktisk ekstra dejligt fordi det ikke er i så højt gear.

      Det jeg som årstidsblogger gør modstand mod er når julen fuldstændigt skal invaderer november. Jeg gider det ikke. Orker ikke at jeg skal igang med julen i oktober for at være klar i november og vil bare ikke have jul i højt gear over det hele i to måneder. Der er brug for et langsommere tempo i november men samtidigt er der også en sjov tendens i Danmark til at gøre alt hvad der er dejligt til en juleting. I alle mine år som blogger har jeg forsøgt at tale de andre måneder op og advokerer for at vi også gør dejlige og kreative ting når det ikke er jul. Jeg drikker fx altid æblegløgg i november og mange vil tænke jul mens jeg tænker “efterår”.

      Håber du bliver glad for Håkonskagerne. Jeg elsker dem og glæder mig allerede til jeg skal bage dem sidst i november.

      November hilsner og tak for din dejlige kommentar

      Marina

      Svar
  2. Emilie skriver

    2019-11-19 kl. 8:00

    Hvor er det skønt at høre om jeres kransedag. Jeg er så småt ved at lære at holde af november og varmer mig ved dine positive omtaler om måneden.
    Min november er forbundet med sorg, hvilket gør måneden svær og lang – især fordi det både er en grå og meget lidt social måned. Så er det altså rart med inspiration til novemberaktiviteter, der kan få sorgen lidt på afstand.

    Det er både sundt og rart at give den plads, men 30 dage er lige i overkanten.

    Vil du lære os at binde kranse her på bloggen?

    Svar
    • Marina skriver

      2019-11-19 kl. 8:35

      Godmorgen Emilie

      Jeg forstår til fulde at det er svært når en måned er forbundet med sorg ❤️ men de mennesker vi sørger over og som elsker os vil altid ønske at vi vælger lyset også når det er svært. Og ja jeg skriver “elsker” i nutid for jeg tror aldrig den kærlighed forsvinder ❤️

      I øvrigt øver jeg mig selv i at se sorgen som et forbindelsesled og ikke kun som en afslutning. Det kan måske lyde sært men for mig har det været helende.

      ❤️❤️❤️

      På Badut skrev jeg i sin tid en trin for trin vejledning i kransebinderi. Den har mange mennesker været glade for og den har været delt på flere udenlandske sider og hvad ved jeg. Når jeg et år vælger at holde fokus på netop denne tradition her på bloggen er det min tanke at jeg vil dele en nyfotograferet version af den DIY. For at være helt ærlig er det måske DET tema jeg glæder mig allermest til men det ligger tidsmæssigt også lige der hvor jeg har virkeligt travlt i det virkelige liv og i år blev det jo så Mortens aften der fik fokus.

      Andre traditioner jeg har valgt til november og som er med til at gøre måneden dejlig:
      (og det er ikke bare noget jeg skriver til bloggen sådan gør jeg omme på min side af skærmen!)

      ❤️Æblegløgg
      ❤️Drømmekage
      ❤️Langsomme morgner
      ❤️Levende lys
      ❤️Hvile
      ❤️At købe de sidste billige forårsløg og tilplante en krukke (der er så meget håb i det!)
      ❤️At det er ok med det jeg kalder hyggemad

      ❤️??❤️

      Kæmpe kram til dig. Jeg håber du kan lære at holde lidt af Tante November trods (eller måske også lidt pga) sorgen

      Svar
      • Emilie skriver

        2019-11-22 kl. 15:56

        Jeg har købt en halmkrans 🙂 og har som du en fødselar i huset 🙂 Og så har jeg lavet en lang liste over alle de traditioner vi har i familien. Den blev til min store overraskelse ganske lang og var en dejlig påmindelse om alle de gode stunder vi deler.

        Tusind tak for dine ord. Jeg har læst dem flere gange, og de gør noget rart for mig.

        Svar
        • Marina skriver

          2019-11-24 kl. 21:27

          Kære Emilie

          De var også skrevet med varme ❤️ Livet er nogle gange bare op af bakke. Men gode traditioner man har skabt sammen varmer og hvor er det en god ide at få dem skrevet ned.

          Kæmpe kram

          Svar
        • Marina skriver

          2019-11-24 kl. 21:30

          Kære Emilie

          Det er nemlig lige sådan det er og her er der så også det ekstra at rosmarinen lige varmer op i smør-ahorn blandingen til den afgiver fantastisk smag. Simpelthen så enkelt og genialt og en virkelig god kylling synes jeg.

          Blæsevejrs hilsner her fra Huset ved Åen. Det har været en travl weekend så jeg har f-ret fået svaret dig nu ❤️

          Svar

Skriv et svar til Emilie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.