• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Septempermad til hele familien

2019-09-08 by Marina 8 kommentarer

Madplan
Det er lige nu der kan plukkes skønne brombær i hegn og krat. Så skal der laves brombærsyltetøj, laves salater og bages kage.

“Hverdagen er hvad der sker mens vi har travlt med andre planer“. Let omskreven fra et berømt citat om livet i almindelighed, synes jeg tit at det er sådan min hverdag former sig.

Jeg ligger fine planer. Af og til sågar så fine at de får deres eget systematiske afkrydsningsskema (for er der noget federe end at sætte kryds ved noget man har fået gjort?). Men ak, livet vil det tit anderledes og så hjælper det jo ikke en brik med planer og skemaer. Man kan vælge et af to. Enten stædigt at holde sig til den oprindelige plan (og det virker forbløffende nok nogle gange!) eller at indrette sig efter den nye virkelighed. (Man kan selvfølgelig også bare smide sig ned i græsset og give op, men den mulighed kommer der sjældent noget særligt godt ud af).

I denne uge havde jeg planlagt en hel masse der ikke blev til noget og det føles selvfølgelig tomt her hvor jeg sidder på kanten af ugen og skriver madplan til jer. Alligevel må jeg jo prøve at holde fast i alt det der er godt og rigtigt i mit liv, også de uger hvor det er op af bakke og jeg bliver nød til at reviderer og ændre i planerne.

Netop på dage hvor intet er gået efter planen har man brug for nemme opskrifter på mad, der stort set passer sig selv, mens man kan genfinde pusten eller få indhentet lidt af det man er kommet bagud med. Vi har allesammen hver vores opskrifter til den slags dage og jeg vil synes det var sjovt at høre hvad du laver når du er blæst for ideer og står i supermarket med en sulten familie derhjemme?

Uden at have hørt dit råd vil jeg væde på at kylling (og pasta) står højt på de fleste familiers liste over “mad til dage uden overskud”. Ja for man har jo stadig brug for mad og faktisk også helst hyggelig og god mad, men man orker ikke noget hvor man skal tænke alt for meget eller købe ind i alt for lang tid.

Ugens nye opskrift på ovnbagte kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin er en af mine yndlingsopskrifter til den slags dage og har selvfølgelig også været på min helt egen menu i denne uge.

I håbet om at du får en god og dejlig septemper uge derude får du hermed en nem og familievenlig madplan til ugen der kommer.

MANDAG: KARTOFFELSUPPE

Opskrift på kartoffel porre suppe
Kartoffel porre suppe er sådan en dejlig nem og enkel suppe som tilmed et et hit hos de fleste.

Måske er der nogle der kan huske at jeg i sidste uge var så letsindig at foreslå at grille søndag og at vi så skulle have haft biksemad mandag? Det var ligesom før jeg vidste at efteråret ville indfinde sig med så heftige regnbyger at man kan få vasket tøjet uden at tage det af!

Jamen man plejer jo fint at kunne grille i septemper og jeg kommer også til at foreslå det igen for jeg er slet ikke klar til at give slip på sommeren. Men altså, det må være et eksempel på at man skal ændre sine planer hvis man kan komme til det og jeg tænker ikke at der er ret mange der har grillet ret meget søndag aften.

Derfor foreslår jeg nu i stedet den dejlige kartoffel pore suppe som ikke er en klassiker for ingenting. Suppen er ligesom kyllingelår i ovn en af hverdags små mad mirakler: nem at handle ind til, nem at lave og et hit på middagsbordet. Server eventuelt med bacon foruden rugbrødscroutoner for større juble faktor hos hele familien.

SE OPSKRIFT PÅ KARTOFFEL PORRE SUPPE
SE OPSKRIFT PÅ RUGBRØDSCROUTONER
Opskrift på rugbrødscroutoner
De lækre sprøde rugbrødscroutoner smager skønt i suppe.

TIRSDAG: FISKEBURGERE

Asiatisk Lakseburger. Opskrift
Lækker lakseburger med asiatisk salat. Nem og lækker mad med fisk.

Tirsdag er disse madplaners faste fiskedag og da jeg har lovet dig dejlig familie venlig mad foreslår jeg en fiskeburger. I vores familie er vi vilde med denne version med fiskebøffer tilsmagt efter asiatisk forbillede.

Hvis du vælger selv at bage burgerboller tager det selvfølgelig lidt tid men ellers er det super nemt at lave de lækre fiskeburgere.

SE OPSKRIFT PÅ ASIATISK INSPIRERET LAKSEBURGER
SE OPSKRIFT PÅ BURGERBOLLER
Opskrift på burgerboller pyntet med sesamfrø
Man kan bruge sesamfrø i forskellige farver til at pynte burgerbollerne. Det er min egen lille ide og jeg synes faktisk de bliver så fine på den måde.

ONSDAG: KYLLINGELÅR I OVN MED CITRON; HVIDLØG OG ROSMARIN

Opskrift på kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin
Ovnbagte kyllinge overlår med citron, hvidløg og rosmarin. Et hit hos hele familien.

Onsdag smækker jeg ugens nye opskrift på madplanen. I kommer til at se den her ofte for det er en af de opskrifter jeg selv bruger hele tiden. Nem at handle ind til, nem at lave (5 minutter! Ovnen når ikke at blive varm før jeg er klar) og altid et hit hos familien. Server med pasta hvis du har travlt eller med let dampet broccoli og pestokartofler hvis du har bedre tid.

SE OPSKRIFT PÅ KYLLINGELÅR MED CITRON; HVIDLØG OG ROSMARIN
SE OPSKRIFT PÅ OVNBAGTE PESTOKARTOFLER
Pestokartofler
Lækre ovnbagte pestokartofler.

TORSDAG: RUGBRØD OG RESTER

Hvis du er fast læser af madplanerne vil du også vide at jeg næsten altid foreslår en rugbrøds reste dag torsdag.

I denne uge passer eventuelle rester faktisk sammen. Kyllingen kan fint spises i en rest af kartoffel pore suppen, den er skøn lige vendt med lidt pasta og broccoli (og ikke mindst lidt af kyllingesovsen) og den kan også laves til en slags kyllingeburger hvis du har en burgerbolle i overskud. Lidt salat som du eventuelt har i overskud fra tirsdag (dog uden sesamfrø!), en tomat i skiver og lidt mozzarella vil klæde burgerne og hvis du har købt pesto til pestokartoflerne kan burgerbollerne smørret med lidt af det.

FREDAG: PANDEKAGER MED OKSEKØD

Opskrift på madpandekager med oksekød og hvidkål fra Marinas Mad
Madpandekager med lækkert fyld af oksekød og hvidkål er så hyggelige at spise.

I en uge med efterårshyggelige familie favoritter kan vi da ikke undvære de populære madpandekager med fyld af oksekød og hvidkål. Det er en opskrift jeg har med over fra Badut og både I som læsere og min familie elsker dem.

Opskriften tager lidt længere tid end de andre forslag til denne ugens hverdage men det er det værd for familien bliver glad!

SE OPSKRIFT PÅ MADPANDEKAGER MED OKSEKØD OG HVIDKÅL

LØRDAG: KOTELETTER I FAD

Opskrift på koteletter i fad fra Marinas mad
Alle elsker koteletter i fad. Min version smager præcis som så dejligt som mormor lavede den men er med lidt flere grøntsager.

Jeg har lovet jer en hel uge med nemme familie favoritter af den slags man føler sig lidt omfavnet af at spise. Derfor får I også et forslag om at spise de altid dejlige koteletter i fad. Jeg elsker især de skønne grøntsager!

SE OPSKRIFT PÅ KOTELETTER I FAD MED EKSTRA GRØNTSAGER

SØNDAG: CHILI CON CARNE

Chili Con Carne med tilbehør
Man kan server Chili Con Carne med masser af forskelligt lækkert tilbehør så alle kan lave deres helt egen yndlings portion.

Søndag har vi sæson premiere på endnu en af de store familie favoritter nemlig den elskede chili con carne. Alle elsker chili con carne og det er sådan en hyggelig (og faktisk også nem) ret at lave. Lad chillien søndags simre så den skønne duft kan brede sig i hele hjemmet og få alle til at glæde sig.

SE OPSKRIFT PÅ CHILI CON CARNE MED CHOKOLADE OG VARME KRYDDERIER
SE HVORDAN DU KOGER TØRREDE BØNNER

NB: Hvis du vil bruge bønner du selv koger skal du ligge dem i blød natten før.

Server søndag med det helt store udtræk af hyggeligt tilbehør (se forslag i indlægget) og gem en smule til mandag hvor du bare server chilien med pasta. Et hit hos alle børn og en rigtig dejlig ting at starte ugen med. Så er det nemlig som om man er lidt foran allerede fra start af!

HJEMMELAVET: BROMBÆRSYLTETØJ

Opskrift på brombær syltetøj
Brombærsyltetøj af vilde brombær er bare noget af det dejligste. Hvis du kender et gavmildt brombærkrat er det bare med at komme afsted.

Der er mange der er glade for min opskrift på brombærsyltetøj og det er ikke så mærkeligt for det er faktisk bare en opgraderet version af favorit opskriften fra den grønne syltebog. Det er derfor ikke en opskrift jeg på nogen måde vil tage æren for, men den er dejlig og du føler dig rig hvis du har sådan et glas brombærsyltetøj i køleskabet. Spis på pandekager eller skønne nybagte boller.

De skønne ultra bløde boller er til gengæld min egen opfindelse og de er gode. Faktisk SÅ gode at mange læsere er flinke til at rose dem. Helge har fx skrevet:

“Jeg eksperimenterer en del med brød, men denne opskrift er simpelthen den bedste, jeg indtil nu har fundet. Fantastisk. Tak for det”

Å så bliver jeg da helt vildt glad omme på min side af skærmen.

SE OPSKRIFT PÅ BROMBÆRSYLTETØJ
SE OPSKRIFT PÅ EKSTRA LUFTIGE OG DEJLIGE BOLLER
Bløde brydeboller. Opskrift
Lækre bløde brydeboller. Perfekte til eftermiddagshyggen

UGENS SØDE: CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske cookies med chokolade
Disse amerikanske cookies med store chokolade stykker er nok vores yndlings kage!

På en uge med familie favoritter skal vi selvfølgelig også have nem yndlingskage og mit forslag bliver i denne omgang min families yndlings cookies. Igen er det min helt egen opfindelse baseret på alle de små sedler med opskrifter jeg i sin tid havde med hjem fra New York. Prøv dem, jeg tror godt jeg tør love at du ikke bliver skuffet!

SE OPSKRIFT PÅ AMERIKANSKE CHOKOLADE COOKIES

BAG OM BLOGGEN: OM KOMMENTARER

For et par uger siden da jeg skrev en madplan til bloggens fødselsdag skrev Ingeborg denne i særklasse skønne kommentar:


Kære Marina

?

Vil blot sige et stort tak for en dejlig og hyggelig blog i særklasse med nogen gode opskrifter med de mest hjælpsomme råd, som garanterer dejlige vellykkede retter.
Har serveret mad en masse, denne sommer, for min familie, der elsker dine mormor-opskrifter. De har været inspirationskilden til denne sommerferies familiemiddage.
Har tænkt på at skrive hver gang jeg har prøvet en af dine opskrifter, men vil heller ikke overspamme dig. Et stort tillykke med bloggens fødselsdag, og tak for det store arbejde, som du lægger i den. 

Mvh. Ingeborg

Den kommentar har jeg siden tænkt meget over. Sandheden er jo at der kun er ganske få af de relativt mange der besøger min blog der skriver en kommentar. Det ligger jeg faktisk ikke så meget i for jeg ved jo godt at I har travlt derude og ved også godt at jeg ikke altid selv får kommenteret helt så meget som jeg måske burde på de blogs jeg læser. Især på de store blogs kan man godt komme til at føle at man lidt bare drukner i mængden af kommentarer eller at det ikke betyder noget det man skrive. Men det gør det jo! Det betyder altid noget for en blogger at høre fra læserne og som madblogger vil man vildt gerne høre om ens opskrifter virker ude i andre menneskers virkelighed.

Når Ingeborgs søde kommentar har fået mig til at tænke så meget over det med kommentarene er det fordi jeg spekulere på om jeg selv virker som om kommentarer vil være til besvær. Det er virkelig ikke min mening og det skal I selvfølgelig vide. Jeg bliver virkelig glad hvis I engang imellem tager jer tiden til at skrive til mig og tit er jeg også sikker på at I kan gøre mig klogere. Hvis I fx laver lidt om på opskriften, server den med noget nyt tilbehør eller har andre gode råd så er det da fantastisk for mig og andre læsere af bloggen hvis I giver lyd fra jer.

Det øjeblik I bruger på at skrive en kommentar gør faktisk en forskel.

(og ja du kan stadigt læse med uden at kommenterer hvis det er det du helst vil og du kan også vælge at bedømme opskrifterne med det nye stjernesystem)

Brombær til kage

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Efterårs madplan, Madplaner Tags: Madplan

Previous Post: « Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin
Next Post: Citrongræs-marinade til grillet gris eller kylling »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Gitte skriver

    2019-09-08 kl. 10:30

    Jeg glæder mig altid til søndag, når du deler ud af dine ideer.
    Der er altid noget man kan bruge- og man kan stadig lære, selv om man har rundet de halvfjerds.
    Tak – hilsen Gitte

    Svar
    • Marina skriver

      2019-09-08 kl. 10:44

      Kære Gitte

      Hvor er du sød. Jeg bliver simpelthen så glad når nogen kan bruge det jeg laver og endnu mere når I tager jer tid til at fortælle mig om det.

      Jeg håber du får en dejlig søndag og et fantastisk efterår

      Marina

      Svar
  2. Tine skriver

    2019-09-08 kl. 11:01

    Hej Marina.

    Når det skal gå hurtigt hos os, så bliver det enten …

    300 gram hakket kød ( kylling / okse / svin ), der bliver bruget på en stegepande samme med 300 gram frosne kartoffel- og løgten samt en fintsnittet peberfrugt, dertil bliver servet en eller anden form for kogte grønsagen ( typisk bønner og majs eller babygulerødder og fine ærter ) samt rugbrød.

    eller …

    300 gram hakket kød ( kylling / okse / svin ), der bliver bruget på en pande samme med 300 gram frosne risblanding fra Rema 1000 sammen med rugbrød.

    Begge retter er til to personer og de er måske ikke så spændende, men de er hurtigt fremstillet og man blive mæt, skal det være ekstra lækkert, tilføjer vi en pakke bacon, der er klippet i små tern samt brunet sammen med kødet.

    Men hensyn til at kommentere …
    Jeg gør det meget sjældent, da jeg ikke føler, jeg har nok for hjertet til, der vil være relevant for bloggeren at bruge tid på at læse det.

    Svar
    • Marina skriver

      2019-09-08 kl. 11:15

      Kære Tine

      Jeg får lyst til at give dig et stort knus. Dine kommentarer er ALTID velkomne og altid dejlige. Gennem årene har jeg af og til været så heldig at du har skrevet kommentarer til mig og jeg har nydt dem allesammen! Nogle har jeg lært noget af, andre har lært mig lidt om dig og mange har simpelthen gjort mig glad. Mange TAK for hver eneste kommentar.

      Man behøver iøvrigt ikke skrive noget ultra klogt og brugbart for at gøre bloggeren glad. Bare et hej eller et “Jeg har prøvet din opskrift og den er god” er tit fantastisk! For mig er det jo fx svært at vide om mine opskrifter virker ude i andre menneskers køkner når jeg ikke får tilbagemeldinger. Og det er jo det jeg gerne vil! Ikke blive berømt, tjene penge eller få gratis gaver, men simpelthen bare skrive opskrifter der virker og gør hverdagen bedre ude i andre menneskers køkner!

      Jeg tror jeg glemte det hakkede kød da jeg skrev om danskernes yndlings “det skal gå hurtigt mad” for ligesom dig er jeg ret sikker på at det er en ret der er på bordet mange, mange steder i de danske familier. Jeg laver også et par stykker af den slags varianter og måske burde jeg faktisk til at have grøntsager i fryseren for det gør det jo super nemt og det med hvad der skal handles ind er jo også en stor faktor på den slags dage.

      Endnu engang TAK fordi du læser med og for alle de dejlige kommentarer du har skrevet gennem årene

      Sensommer kram

      Marina

      Svar
  3. Ingeborg skriver

    2019-09-09 kl. 21:57

    Kære Marina

    Blev så glad, da jeg læste dette opslag, da jeg vågnede i morges. Det gjorde også en forskel for mig og vendte min dag til det positive:)

    Mvh.
    Ingeborg

    Svar
    • Marina skriver

      2019-09-10 kl. 12:27

      Kære Ingeborg

      Det er mig der endnu engang siger TAK for din fødselsdagshilsen til bloggen og fordi du fik mig til at tænke. Også endnu engang TAK for de dejlige kommentarer du har skrevet til mine opskrifter. Jeg bliver så glad hver eneste gang.

      Hav en rigtig dejlig dag

      Marina

      Svar
  4. CK skriver

    2019-09-10 kl. 9:57

    Kære Marina !
    Endnu engang nød jeg et indlæg fra din hånd her på bloggen. Jeg læser ualmindeligt mange blogs. Kvaliteten er mildest talt svingende og jeg har da også kun en håndfuld favoritter blandt alle dem jeg følger. Heriblandt er din blog utvivlsomt – og det har den været temmelig længe, lige siden jeg opdagede den lille perle. Jeg har læst den fra ende til anden og bliver altid så glad når der kommer et nyt indlæg herinde. Og jeg går også gerne på ‘opdagelse’ i arkiverne igen.
    Derfor fik jeg næsten et skud af dårlig samvittighed, da jeg læste dette indlæg. Fordi jeg kom til at tænke over, at det da egentlig er for dårligt at jeg som fast og meget taknemmelig læser af din blog, aldrig har gjort mig det besvær at give mig til kende og sætte ord på hvor stor værdi dine skriverier har i min almindelige hverdag. Fordi det giver mig meget. Du skriver godt, blandingen af emner og indhold er godt balanceret og meget inspirerende, billederne er vidunderlige, opskrifterne velsmagende og til at gå til (oplever ofte, at jeg aldrig får afprøvet opskrifter fra andre blogs, da det simpelthen er for omstændigt både ingrediens-mæssigt og praktisk, tidsmæssigt).
    Så selvom jeg vanligt er en temmelig anonym og usynlig bloglæser herude bag skærmen, så vil jeg i dag bryde den tendens og give mig til kende: “Hej, jeg er her. Jeg følger med, selv når jeg ikke giver lyd. Jeg er glad og takemmelig for den energi du lægger i dit blog arbejde. TAK. Tusinde tak. Håber du fortsætter!”

    Og nu, nu vil jeg skrive en indkøbsliste til de der fantastiske cookies. De skal bages til min søde lillebror.

    De bedste tanker, en nogle og tyveårig bloglæser.

    Svar
    • Marina skriver

      2019-09-10 kl. 12:25

      Kære CK

      Mange TAK for en helt vidunderlig og dejlig kommentar. Jeg bliver bare så grundglad og helt varm i kinderne når jeg får sådan en hilsen. TAK.

      Det betyder virkeligt meget for mig at gøre en forskel (helt anonymt og bare fordi) i andre menneskers liv og derfor betyder det også virkeligt meget for mig at du nyder min blog og at du ligefrem mener den gør dit liv lidt bedre. Det er jo derfor jeg skriver den og det er derfor jeg gør mig umage med at opskrifterne faktisk virker og ikke bare ser pæne ud på billederne.

      Jeg ved godt at jeg har læsere, ellers skrev jeg jo ikke. Jeg kan se det i besøgstallene der er stødt stigende og i antallet af mennesker der kommer igen og bruger de samme opskrifter flere gange. Jeg kan også se det fordi så mange vælger at dele links på facebook osv. Den slags gør mig også glad, men det er rigtigt at jeg tit savner at kunne sætte “ansigt” på mine læsere fordi så få skriver kommentarer til mig. Det betyder jo faktisk meget at høre at en opskrift virker eller at du blev glad over et eller andet jeg har skrevet. Det er jo glæde jeg gerne vil dele ud af og det er så skønt når det bliver taget imod.

      Endnu engang TAK for dine alt for flotte ord og fordi du tog dig tid til at skrive til mig.

      Jeg håber din bror bliver glad for cookies. Her i huset er det ihverfald en stensikker måde at blive populær.

      Mange sensommer hilsner fra

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}