• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Velkommen til april

2019-03-31 by Marina Skriv kommentar

Madplan til April
De sidste dage har marts vidst sig fra sin forårsmilde side og der har været mange sommerfugle i luften.

Man skal altid have noget at glæde sig til! Det er min mand der har lært mig det motto og det er helt utroligt hvor meget det faktisk hjælper til at gøre hverdagen gladere.

Netop derfor går jeg så meget op i alle de små ting der er at glæde sig til hele året. Der er alle de dejlige danske mærkedage med hver deres lille hyggelige tradition, der er æblerne om efteråret og rabarber om foråret, der er fredagshygge ritualer og den daglige gåtur hvor jeg lige nu kan se foråret vågne. Hvis man kun har få og store ting at glæde sig til er det let at blive skuffet, men når man fylder hele paletten med alle mulige små og store hverdagsglæder er det hver dag noget nyt at glæde sig over.

I dag glæder jeg mig selvfølgelig til første april i morgen. Det er altid lidt hyggeligt at se hvilke små fjolle historier familien (og medierne) nu har fundet på og selvfølgelig allersjovest hvis der er nogen der falder i med begge morgentrætte ben.

Ellers er det jo bare med at glæde sig over at det nu er april. Marts er jo altså lidt grå, men i april vågner det hele for alvor og Danmark bliver lysegrønt. Jeg kan næsten ikke vente.

MANDAG: SPAGHETTI MED KØDSOVS

Spaghetti med kødsovs. Opskrift
Spaghetti med kødsovs er de fleste børns livret og hvis kødsovse allerede er lavet søndag er det også et super nemt måltid.

Mandag er der dejlig nem og børnepopulær aftensmad fordi vi jo allerede har kødsovsen fra søndag.

SE OPSKRIFT PÅ KØDSOVS

TIRSDAG: FISKEFRIKADELLER MED URTECREAM OG NYE KARTOFLER

Opskrift på fiskefrikadeller
Fiskefrikadeller smager fantastisk og er slet ikke svære at lave fra bunden. Meget bedre end den købte fiskefars- simpelthen fordi fisken er friskere.

Der findes ikke meget bedre end de første nye kartofler. Selvfølgelig er de danske de allerdejligste, men i øjeblikket kan dem fra Mallorca fint gøre mig lykkelig. Da der nu også er nok krydderurter til at lave den dejlige urtecream skal vi selvfølgelig have et rigtigt forårsmåltid med asparges, fiskefrikadeller og urtecream samt kartofler kogt med løvstikkesalt.

SE OPSKRIFT PÅ FISKEFRIKADELLER
SE OPSKRIFT PÅ NEM URTECREAM

Asparges skal vi stadigt importerer, men de er friskere og bedre og så smager de jo dejligt af forår. Jeg forestiller mig bare at du koger dem let. Den løvstikkesalt jeg snakker om finder du opskriften på lige her. Det er stadigt for tidligt at lave den, men jeg laver altid så jeg har til et helt år og det er faktisk næsten her i foråret at jeg er allergladest for kryddersalten. Har du ikke løvstikkesalt er det også dejligt med lidt persillestilke eller lidt dild i kartoflernes kogevand.

opskrift på urtecreme
Urtecream. Smager fantastisk og er så nemt at lave.

ONSDAG: BOLLER I KARRY

Opskrift på klassisk boller i karry
Boller i karry smager dejligt helt enkelt og klassisk

Boller i karry er en af de mormor retter som alle i familien bare elsker, men det kræver selvfølgelig at kødbollerne er både møre og saftige. Der er et fint lille trick i min opskrift der betyder at alle kødbollerne uanset størrelse bliver perfekte.

SE OPSKRIFT PÅ BOLLER I KARRY

TORSDAG: RESTE-RUGBRØDSDAG MED KYLIE KWONG ÆG

Opskrift på lækre asiatiske spejlæg
Jeg er fuldstændigt pjattet med de asiatiske spejlæg. Her serveret som Kylie Kwong foreslår det med østerssovs, chili og forårsløg. MUMS!

Som sædvanlig anbefaler jeg en restedag med rugbrød torsdag. Der er muligvis ikke så mange rester i denne uge, men så kan jeg eventuelt anbefale de dejlige Kylie Kwong æg. Jeg er pjattet med dem og hvis du vil have et “helt måltid” ud af dem kan du eventuelt supplerer med lidt rester af ris fra onsdag.

SE OPSKRIFT PÅ KYLIE KWONG ÆG

FREDAG: KYLLINGE ENSILADAS

Det er min roommate tilbage i New York der har lært mig at lave kyllinger ensiladas og mine børn er helt vilde med dem jeg laver efter hendes opskrift.

Opskriften er endnu ikke på bloggen men er planlagt til at udkomme i slutningen af april som en del af mit tema med børnelivretter.

LØRDAG: FORÅRS KYLLINGESUPPE

Kyllingesuppe med ris
Kyllingesuppe toppet med masser af friske krydderurter.

For et par uger siden foreslog jeg at lave den klassiske hønsekødssuppe og gemme halvdelen i fryseren. Hvis du har gjort det kommer du nemt til ugens lørdagsmåltid: den dejlige forårs kylligesuppe der er mættende og toppet med friske krydderurter.

Har du ikke hønsekødssuppe i fryseren starter du bare med at lave sådan en portion (det tager lidt tid men er ikke det mindste svært. Se opskrift her).

SE OPSKRIFT PÅ KYLLINGESUPPE MED RIS OG FORÅRSGRØNT

SØNDAG: GRÆSKE FRIKADELLER MED PITABRØD OG TZATZIKI

Opskrift på græske frikadeller af oksekød
På nærbilledet synes jeg godt man kan se at de græske frikadeller er sprøde og lækre.

Søndag forslår jeg et super lækkert måltid bestående af de sprøde græske frikadeller fyldt med krydderurter, græske pitabrød, græsk salat og tzatziki. Hvis du gemmer noget af tzatzikien og de græske frikadeller kan du mandag server det med græske citronris.

SE OPSKRIFT PÅ GRÆSKE FRIKADELLER
SE OPSKRIFT PÅ TZATZIKI
Ægte græsk tzatziki nem og skøn opskrift
Tzatziki serveret med de lækre græske pitabrød

UGENS BRØD

Der skal bruges græske pitabrød søndag. Hvis man synes kan man godt bage et lækkert brød til suppen lørdag, men det er faktisk ikke nødvendigt da der er så mange dejlige mættende ingredienser i.

SE OPSKRIFT PÅ GRÆSKE PITABRØD

UGENS SØDE: RABARBER CRUMBLE MED MARCIPAN OG MANDLER

opskrift på rabarbercrumble
Min svigerindes skønne rabarber crumble med marcipan og mandler.

Jeg har spottet årets første rabarber i min Kvickly og jeg blev faktisk så glad at jeg næsten var ved at vælte en ældre dame om kuld. Det var jo ikke så heldigt, men hun kunne nu heldigvis fuldt dele min begejstring over at foråret var kommet til grønsagsafdelingen. Der går endnu noget tid før der er rabarber i køkkenhaven, men her først på sæsonen køber jeg gerne så jeg kan sætte rabarber crumble på bordet.

SE OPSKRIFT PÅ LUKSUS RABARBER CRUMBLE

HVERDAGSGLIMT

Stubbe kloster
Lørdag formiddag: Jeg traver rundt i det formidable istidslandskab ved Stubbe kloster.

Kender I det at man har vildt mange planer for alt det man skal nå og så ender med slet ikke rigtigt at nå noget. Sådan har min uge bare været. Der var ingen grænser for alt det jeg tænkte jeg lige skulle have af vejen og nu sidder jeg her en uge senere med en “to-do-liste” der bare er blevet endnu længere end den var da ugen begyndte.

Til gengæld har nogle ting på det helt dybe personlige plan rykket sig for mig og jeg har travet og travet som jeg altid gør når jeg skal have noget til at falde i hak. Det er godt at åbne ind til de rum, der rummer sorg og langsomt lade forårssolen gøre sit til at cirkler kan lukke sig og indre gråd forstumme. Det med cirklerne har jeg hørt et eller andet sted og skal jeg være ærlig tror jeg det var en af de der uendelige “sådan får du styr på dit rod” interviews jeg bladre forbi i avisen.

Siden har jeg været så glad for det billede for det giver så god mening for mig at cirkler selvfølgelig skal lukkes før der kan komme energi til nye ting.

Så nu lukker jeg cirkler og finder glæde og energi til nye eventyr.

Madplaner med bonus og alt for meget snak. Hver uge skriver jeg en madplan der udkommer klokken 9 søndag morgen. Madplanen tager hensyn til alle danske mærkedage samt til årstiden og i nogen grad for hverudsigten. Jeg bruger i videst muligt omfang forslag jeg allerede har skrevet opskrifter til men der går endnu noget tid før jeg kan tilbyde opskrifter til alle forslag. Der hvor de mangler har jeg noteret det i kursiv. Foruden forslag til ugens måltider er madplanerne også altid et lille øjebliksbillede hvor jeg fortæller lidt om min egen uge, om arbejdet med bloggen eller måske lidt om hvad der sker i naturen netop nu. Det er vigtigt for mig at bloggen får et personligt indslag og det er især her i madplanerne at jeg forsøger at give jer netop det.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Forårs madplan Tags: Madplan

Previous Post: « De sidste martsdage og vaffeldag
Next Post: Vagtelæg med grøn dukkah »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}