• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Vintermad til januar dage

2019-01-20 by Marina Skriv kommentar

Vintermad fra Marinas Mad
Ugens madplan er fyldt med dejlig hverdagsmad.

Sikken en weekend vi kan nyde i denne omgang! Dejlig let frost og masser af sol. Perfekt til dejlige vintergåture. Det er ligesom min januar mangler noget når der ikke er nogle af de der dejlige dage hvor det knitre let under fødderne når man går og hvor solen fylder energi depoterne op så jeg er bare glad!

Ugens madplan er også fyldt med dejlige forslag der gerne skulle fylde energi i dine vinterdepoter. For mig gælder det nemlig både om at gøre kroppen glad og om at få fyldt hygge og samvær på den indre humørkonto. Jeg håber I allesammen får en dejlig uge.

MANDAG: DAUBE

Simremad
Klassisk fransk gryderet med smørmørt kød og masser af lækre grønsager.

I denne uge er mandagsretten ekstra nem for det er simpelthen rester af den skønne franske daube som jeg foreslog mandag. Gryderetten smager nemlig endnu bedre dag 2!

SE OPSKRIFT PÅ DAUBE

TIRSDAG: FISKEBURGER MED TORSK, AVOCADO OG REJER

Opskrift på fiskeburger med torsk og rejer
Skøn fiskeburger med torsk, advokado og rejer

Jeg elsker fiskeburgere og denne tirsdag foreslår jeg en dejlig sprød fiskeburger med avocado og rejer. MUMS!

SE OPSKRIFT PÅ FISKEBURGER

ONSDAG: BOLLER I KARRY

Boller i karry opskrift
Boller i karry er et sikkert børnehit fra Mormorskøkken. her serveret som ristaffel

Boller i karry er bare altid et hit og tilmed en rigtig hyggelig ret her i vinterhalvåret. Spis helt enkelt eller top med skønne hyggelige ting serveret i små skåle så alle selv kan vælge hvad de helst vil have.

SE OPSKRIFT PÅ KYLLING I KARRY

TORSDAG: RUGBRØDS-RESTE DAG

Som sædvanlig foreslår jeg en rugbrøds reste dag om torsdagen. I denne uge kunne man fx. forkæle sig selv med en avocadomad drysset med den skønne dukkah. Dukkah klæder nemlig virkeligt avocado og måske har du købt lidt ekstra avocados da du købte ind til fiskeburgeren tirsdag.

Opskrift på hjemmelavet dukkah
Hjemmelavet dukkah er en lækker krydderiblanding der kan anvendes til mange lækre retter eller bare som snack eller knasende drys. Alle tre slags dukkah klæder avocado.

FREDAG: CHICKEN NUGGETS

Opskrift på hjemmelavede kyllinge nuggets
Sprøde hjemmelavede chicken nuggets.
Sambal Oelek dressing
Lækker dip der passer til det hele.

Fredag er det igen tid til et af de store børnehits og i denne omgang bliver det de knasende sprøde chicken nuggets der er ekstra gode fordi jeg panerer dem i banko rasp. Server med en skøn dip, masser af gnavegrønt og sprøde ovnbagte pomfrittes.

SE OPSKRIFT PÅ HJEMMELAVEDE CHICKEN NUGGETS
SE OPSKRIFT PÅ LÆKKER NEM DIP
SE OPSKRIFT PÅ SPRØDE OVN POMFRITTER
Opskrift på hjemmelavede pomfritter
Lækre sprøde pomfritter i ovn

LØRDAG: VINTERMINESTRONE

Ugens suppe er den altid elskede vinterminestrone. Suppen er på en og samme gang hyggelig, mættende og dejligt fyldt med grøntsager.

SØNDAG: CHILI CON CARNE

Chili Con Carne med ris og tilbehør
Her er Chili Con Carne servert med ris men der er mange andre måder at server den populære gryderet.

Om vinteren tror jeg helt ærligt at chili con carne er familiens yndlingsret og jeg laver altid en kæmpe portion så jeg har til to dage og også gerne så jeg har noget at putte i fryseren. Chili con carne er nemlig simpelthen noget af det bedste at kunne hive frem på de dage hvor der af den ene eller anden grund ikke er blevet tid til at lave mad.

Lad mig iøvrigt varmt anbefale at du koger dine egne bønner efter min opskrift. Det er en metode jeg har fra nogle af verdens førende madbloggere og kokke og det er så nemt og samtidigt med til at give virkelig god smag. De kommer simpelthen til at smage SÅ meget bedre end dem du bare koger i vand eller dem du tager fra en dåse.

SE OPSKRIFT PÅ CHILI CON CARNE
SE OPSKRIFT PÅ KOGNING AF BØNNER

UGENS BRØD

Hjemmelavede burgerboller, lette, luftige og bløde
Lækre, bløde burgerboller

Tirsdag skal der bruges burgerboller og lørdag skal der bruges et dejligt brød til suppen. Det kunne være et godt grovbrød, et grydebrød eller måske fluets.

UGENS SUNDE FORKÆLELSE: SPRØDE KIKÆRTER OG LÆKKER FRUGT

Opskrift på kikærter ristet med dukkah
Sprøde kikærter er en sund og lækker snack. Her er kikærterne ristet med dukkah.
Opskrift på egyptisk dukkah krydderi
Den klassiske egyptiske dukkah krydderiblanding.

I denne uge har jeg skrevet om et af mine yndlingskrydderier nemlig det dejlige dukkah. I fik tre forskellige opskrifter og en opskrift på en lille lækker snack bestående af sprødristede kikærter med rød dukkah.

De sprøde kikærter er en virkelig super snack. Nemme at lave og fyldt med planteproteiner, fibre og vigtige mineraler og vitaminer. De tager småsulten og er gode for koncentrationen så de er en fuld lovlig januarsnack!

Der er næsten ingen grænser for hvor mange steder man kan bruge dukkah og jeg synes fx også at krydderiblandingen smager forrygende dejligt til appelsiner og rød grape.

I januar spiser vi enorme mængder af frugt og det er en fest. Især citrusfrugterne er på toppen nu og fyldt med de vitaminer en dansk vinterkrop har brug for.

SE OPSKRIFT PÅ DUKKAH KRYDDERI
SE OPSKRIFT PÅ SPRØDRISTEDE KIKÆRTER MED DUKKAH
appelsiner
Citrusfrugterne er allerskønnest lige nu.

Madplaner med bonus: Hver uge skriver jeg en madplan der udkommer klokken 9 søndag morgen. Madplanerne er altid fyldt med årstidsaktuelle retter og tager hensyn til alle danske mærkedage. Når jeg nævner retter hvor jeg kan tilbyde en opskrift får du selvfølgelig et link, men der er stadigt forslag hvor du må hitte en opskrift et andet sted. Når det er tilfældet prøver jeg nu så vidt muligt at nævne almindeligt kendte retter og selvfølgelig altid opskrifter jeg har planer om at udgive på et tidspunkt. Nederst i madplanerne finder du nogle gange et lille glimt fra min uge eller fra arbejdet med bloggen.

BAG OM BLOGGEN

Madfotos med dukkah
Jeg fotograferer de tre slags dukkah på bagsiden af en gammel sætterkasse. Jeg elsker nemlig dens udtryk. Bemærk at jeg fylder glassene op inden jeg sætter dem på baggrunden og herefter forsigtigt topper med lidt ekstra krydderiblanding. På den måde undgår jeg at spilde steder jeg ikke vil have dukkah.

I denne uge stod der enkelt og godt “kålsalat” på min plan for årets opskrifter. Alligevel var det en opskrift på dukkah og en lille snack I fik opskrifterne på. Men altså jeg sagde allerede i sidste uge at jeg ikke altid holder mig til planen og det kom så til at passe allerede første uge!

Når det gik sådan er det fordi jeg faktisk havde en anden kålsalat i tankerne, men i sidste øjeblik besluttede mig for at den var for “julet”. Derfor valgte jeg så i stedet at lave en anden yndlingssalat hvor jeg bruger dukkah og så var jeg selvfølgelig nød til at give jer opskriften på krydderiblandingen. Det ene greb det andet for hvilken af mine yndlingsopskrifter på dukkah skulle jeg vælge? Mest oplagt ville det jo være at starte med den klassiske, men til den salat jeg gerne ville lave synes jeg allerbedst om den grønne version. Derfor blev det faktisk til et længere indlæg hvor jeg fortalte om krydderiblandingen dukkah og gav jer hele tre opskrifter.

Senere på foråret har jeg planlagt en opskrift hvor jeg bruger den klassiske dukkah (og det var faktisk dér jeg ville have delt opskriften på krydderiet) og derfor synes jeg jo jeg manglede en lille opskrift til den røde dukkah. Da jeg samtidigt mangler at dele en opskrift på en nem lille sund januarsnack i år var det oplagt at vælge de sprødristede kikærter.

Og sådan gik det til at opskriften på kålsalaten først kommer i næste uge!

Til gengæld har jeg aldrig haft mere dukkah på én gang. Jeg elsker krydderiblandingen og bruger den meget, men jeg har alligvel aldrig lavet tre slags på én gang før. Nu skal der simpelthen dukkah på alt ting i de næste par uger!

HVERDAGSGLIMT: TIPOLDEFAR

Hverdagsglimt med tipoldefar
Politikken har en artikel om grønlandsekspeditionen og på billedet ser jeg min tipoldefar for første gang. Han var nemlig med som ornitolog. Det er iøvrigt æg med dukkah (og rugbrød) jeg spiser til morgenmad. En anden af mine favorit måder at bruge krydderiblandingen på.

I ved den der kasse jeg elsker at bruge som baggrund til mine madfotos og som jeg et par gange har fortalt jer om? (Kik evt her og scroll ned til “bag om bloggen”). Den og en tændstiksæske er det eneste jeg mig bekendt har fra netop denne tipoldefar. Faktisk har jeg hellere aldrig set et billede af ham før så det var faktisk lidt sjovt. Da jeg voksede op var det andre tipoldeforældre der blev talt om, men jeg har altid godt kunne lide den eventyrlyst der lå i at han tog med på ekspedition til det “ukendte” Grønland og at dømme efter artiklen har det da også været en tur med høj søgang i både den ene og den anden betydning!

Madplaner med bonus: Hvis du følger med på Marinas Mad kan du hver uge finde en madplan til ugen der kommer. Alle madplanerne er årstidsaktuelle og tager hensyn til alle de danske mærkedage. Nederst får du som oftest et lille glimt om bagved arbejdet med bloggen og et lille hverdagsglimt fra min uge.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: januar, Madplan

Previous Post: « Sprødristede kikærter med dukkah
Next Post: Kålsalat med granatæble og dukkah »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}