• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Æg farvet med løgskaller

2020-04-02 by Marina 2 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Æg farvet med løgskaller

De smukkeste æg til påske er pyntet med havens blomster og kogt i vand med løgskaller. Det er en oldgammel og meget fin og naturlig måde at dekorerer påskeæg og de smukke hårdkogte æg kan fint spises til påskefrokosten eller påskebrunchen.

Hårdkogt æg med blomstermotiv
De smukke æg med blomstermotiver pynter så smukt på påskebordet.

NATURLIGE PÅSKEÆG MED SMUKKE MOTIVER

Fra gammel tid har man pyntet påskens æg på mange forskellige måder. Denne fine og meget naturlige måde har været brugt i generationer og jeg elsker de fine og lidt uforudsigelige resultater der kommer af at bruge havens blomster til at lave silhuettryk på æg farvet med løgskaller. Derfor går jeg jeg altid igang med at sorterer løgskaller fra så jeg har en hel grydefuld løgskaller når det bliver påske og tid til at farve æg.

Sådan farver du æg med naturfarver

Og nej der skal ikke bruges andet end lidt blomster og masser af løgskaller så æggene er helt naturlige og kan meget fint serveres på påskebordet.

Vil man hellere koge æggene så længe at de kan bruges til påskepynt i hele påsken kan man bare koge dem længere.

Farvning af hårdkogte æg

BRUG DE FINE NATURFARVEDE ÆG SOM PYNT PÅ PÅSKEBORDET

Jeg elsker spiselig bordpynt og her synes jeg virkeligt de fine æg pyntet med havens blomster er perfekte.

Gør fx som på billederne hvor jeg har formet en lille rede af et par birkekviste som jeg har snoet rundt om sig selv til en lille løs cirkel. Der er ikke brugt ståltråd eller lim og når man først har prøvet det kan man gøre det på et lille øjeblik. De små reder behøver iøvrigt slet ikke at være perfekte. De ser netop allersødest ud når de er lidt løse og uformelle i udtrykket.

Foruden rederne og æggene kan du pynte med lidt fine fjer og måske en lille fugl eller et andet stykke påskepynt.

De naturfarvede æg ser selvfølgelig også fine ud hvis du helt enkelt server dem i en kurv midt på bordet.

Lad alle selv pille deres æg og spis dem som tilbehør til silden eller som en æggemad.

Husk at stille små skåle på bordet til æggeskallerne.

Æg farvet med naturmaterialer

SÅDAN FARVER DU ÆG MED LØGSKALLER

Det er meget enkelt og ligetil at farve æg med løgskaller, men det kræver lidt fingersnilde at få blomsterne til at ligge fint op af ægget.

TRIN 1: HVIDE ÆG, FINE BLOMSTER OG MASSER AF LØGSKALLER

ÆG der skal farves

Start med at samle masser af løgskaller så du har en hel grydefuld. Du kan fint samle over flere uger, men du kan også bare gå på rov i grøntsagsskuffen og pille alle de løse løgskaller af et par poser løg. Jeg synes faven bliver finest hvis der er flest brune løgskaller og lidt skaller fra rødløg.

Du skal også hittet et par tynde aflagte nylonstrømper og nogle elastikker.

Når du er klar til at farve æg skal du skaffe helt hvide æg. Hvis du køber dine æg kan du forsigtigt kikke til æggene og sikre dig at de er hvide i den bakke du køber. Købeæg skal forsigtigt have skrubbet det røde mærke af med lidt sulfo og en skuresvamp.

Æg med blomstertryk

Saml blomster. Jeg er særligt begejstret for Helleborus orientalis (påskeklokker) der giver sådan et fint lidt komplekst mønster. Desuden elsker jeg grafisk enkle blomster og blade.

TRIN 2: MED BLOMSTERTRYK

Klip nylonstrømperne i stykker så der er plads til ægget og til at snøre hver ende sammen med elastik. Det er bedre at lave stykket en smule for stort end for lille. Er det for lille er der ikke noget at gøre, er det for stort kan du bare klippe enderne af.

DIY på æg med naturfarver og blomstertryk

Arranger blomster og blade på ægget.

Når alle blade og blomster er på plads på ægget strammes nylonstrømpen stramt om ægget og den anden ende snøres til med endnu en elastik. Dette kræver lidt omhu for det er vigtigt at blomsten ikke flytter sig for meget og at den ligger helt tæt og fint ind til ægget.

Bemærk at selve snøringen vil lave lidt mønster på ægget. Dette synes jeg kun er en charme, men snørringen skal ikke være midt på den blomst du gerne vil have til at stå skarpt.

KLip herefter enderne af nylonstrømpen af hvis de er for lange. Dette er for at de ikke skal påvirke farvningen med løgskaller.

Stram strømpen til omkring ægget

TRIN 3: FARV MED LØGSKALLER

Anbring æggene i en gryde godt fyldt med løgskaller. Æggene skal ligge enkeltvis og omgivet af løgskaller. Læg flere løgskaller ovenpå så æggene er helt omgivet med løgskaller.

Æg koges med løgskaller

På billedet har jeg lagt æggene med blomstermotiverne opad for at du kan se hvordan jeg har strammet nylonstrømpen om ægget. I virkeligheden synes jeg det er bedst at lægge æggene med blomsterne nedad fordi det giver størst kontakt med løgskallerne.

Fyld gryden op med koldt vand, tilsæt salt og kog nu æggene som du gerne vil spise dem eller i to hele timer hvis du vil kunne bruge dem som pynt hele påsken. Koger du dem til hårdkogte æg får du en fin farve på dem, koger du dem i to timer kan de ikke spises.

TRIN 4: AF MED STRØMPERNE

Strømpen klippes af og påskeægget nydes

Tag æggene op af gryden med en tang, læg dem i en si og overhæld dem med koldt vand for at stoppe kogningen. Læg dem herefter på en tallerken og klip strømpen af.

Nu er dine naturfarvede påskeæg klar til påskebordet.

Naturfarvede æg til påskebordet

SÆSON

Æg farvet med løgskaller er en påske glæde.

TIPS OG TRICKS

Brug friske blomster og blade, det giver det fineste resultat. Man skal altså helst igang med det samme når man har plukket blomster og blade.

*

De økologiske æg i supermarkederne fås idag i alle farver. Tjek at dine æg er hvide ellers kan du ikke se blomstertrykket.

*

Der skal ikke tilsættes noget til kogevandet for at få de flotte farver. Æggene er altså helt naturlige og kan sagtens spises. De er super smukke som spiselig bordpynt.

SVÆRHEDSGRAD – HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM

Børn kan sagtens hjælpe med at plukke og vælge blade og blomster, men det kræver lidt fingersnilde at få blomster og blade til at ligge tæt op ad ægget.

Hårdkogte æg farvet med æggeskaller opskrift

Opskrift på hårdkogte æg farvet med løgskaller

At farve påskeæg med løgskaller er en meget gammel tradition og metoden har den fordel at den giver meget smukke æg der er farvet helt naturligt. Du kan altså sagtens server dem på påskebordet.
NB: Vær opmærksom på at opskriften her er i punkt form. Se en længere forklaring med mange billeder længere oppe i indlægget.
5 fra 3 stemmer
Udskriv
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 30 min
Antal 10 æg

Ingredienser

  • 10 æg
  • nylonstrømpe
  • elastikker
  • friske blade og blomster
  • en grydefuld løgskaller
  • salt

Sådan gør du
 

Forbed æggene

  • Sørg for at dine æg er hvide og uden mærker.
  • Læg et æg ned i en lille pose af nylonstrømpe, placerer blomster og blade på ægget og stram neylonstrømpen om ægget. Snør den anden ende af nylonstrømpen til og klip overskydende strømpe væk. Gentag med de øvrige æg.

Kog æg med løgskaller

  • Læg alle æggene ned i en gryde fyldt med løgskaller og hæld koldt vand i gryden til alle æg og løgskaller er dækket.
  • Tilsæt salt og bring vandet i kog. Lad herefter æggene simre til de er hårdkogte. Det tager for æg af almindelig størrelse 8 minutter.
    TIP: Du kan koge æggene kortere, men så får de knap så fin farve.
  • Tag æggene op af kogevandet med en tang og læg dem i en si, overhæld dem med koldt vand fra hanen.
  • Klip nylonstrømpen op og fjern neylonstrømpe, blade og blomster.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Jeg har lavet disse naturfarvede æg siden jeg var barn. Opskriften blev første gang bragt på min gamle blog Badut i 2010.
KOM PÅ FORKANT/HOLDBARHED
Blomster og blade bør placeres på æggene mens de er friske og æggene skal koges umiddelbart efter. 
De hårdkogte æg kan derimod sagtens gemmes i køleskabet i op til en uge og på den måde kan man komme på forkant til påskebordet.
HAR DU FARVET ÆG EFTER MIN OPSKRIFT
Så vil jeg altid gerne høre din mening. Jeg bliver glad for alle kommentarer og også glad hvis du tager dig tid til at bedømme opskriften med stjerner. På forhånd tak og god påske.
 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
Se hele mit tema med alle påskeopskrifterne

Påskemad: Alle mine bedste påske opskrifter

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Æg, Bordpynt, Opskrift, Påske Tags: bordpynt, DIY, naturmaterialer, påske, påskeæg, påskebordet

Previous Post: « Mad til de første april dage
Next Post: Porresild: nem og lækker sildesalat med porre »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Rose skriver

    2022-04-20 kl. 13:02

    Hej Marina

    Mht at koge æg i løgskaller. Ved du om man kan genanvende vandet? Jeg vil gerne farve 30-40 æg og jeg har kun ca 50 gr. Løgskaller.

    Svar
    • Marina skriver

      2022-04-20 kl. 14:07

      Hej Rose

      Det har jeg ikke prøvet, men det vil jeg bestemt mene er muligt. Vandet er jo fuld af farve fra løgskallerne så hvis du bare tager æggene op og putter nogle nye ned mellem løgskallerne tror jeg det bliver fint. Håber du har lyst til at vende tilbage til kommentarfeltet og fortælle hvordan det gik – til glæde for andre der gerne vil naturfarvede mange æg.

      God fornøjelse og godt forår

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}