• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Baileys chokolade is

2021-11-19 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Der hældes lidt Baileys over isen

Hjemmelavet Baileys is lavet med Baileys Chocolate Luxe. Den nemme is smager derfor skønt af Baileys og chokolade. I opskriften viser jeg dig hvordan du kan serverer festligt med chokoladestjerner til Nytår.

Nytårsservering med stjerner på toppen
Her er Bailey isen som nytårsdessert, serveret med chokoladestjerner på toppen. Det er meningen at man skal slå hul på stjernen med skeen for at komme ned til isen.

Til dig der elsker Baileys og chokolade

Denne is er lavet af Baileys Chocolate Luxe og smager derfor af Baileys og belgisk chokolade ligesom cremelikøren. Hvis du er vild med Chokolade Baileys bliver du vild med isen. Hvis du ikke er fan eller ikke tåler alkohol er dette selvsagt ikke en is for dig.

Isen kan serveres som den er, overhældt med lidt Baileys Chocolate Luxe og med lidt ristede hasselnødder for crunch.

Man kan også tilføje masser af hakket chokolade for at få crunch ind i selve isen og forstærke chokolade smagen. Og så smager det selvfølgelig også virkeligt lækkert med chokolade sovs.

Mulighederne er kort sagt ligeså mange som isen er nem!

Her er isen med chokoladestykker. Den er i den box jeg fryser den i så du kan se den.
Her er Baileys isen tilføjet rigeligt med finthakket chokolade til dig der er ekstra vild med chokolade.
Her kan man se isen serveret med chokoladesovs
Her er isen serveret med den nemme og altid lækre chokoladesovs. Se opskriften her.

Historien bag opskriften

For nogle år siden udgav jeg opskriften på Irish Coffee, b.la. med en lækker variation med Baileys Chocolate Luxe. Jeg kaldte denne variation for “Black Friday Special“, fordi det er mit forslag til hygge Black Friday. Nu skal der jo kun bruges en lille sjat Baileys til sådan en Irish Coffee og jeg kan ikke lide at jeg så ikke har et forslag til hvad du gør med resten af flasken. Altså du kan jo nok selv finde ud af at drikke den, men jeg kan alligevel godt lide at have et forslag eller to. Derfor har et par ideer ligget og ulmet i baghovedet og levet et liv i mine mange opskrift-skitse-bøger.

Nu ville skæbnen så at vi står midt i en flytning og skal have ryddet ud – også i barskabet. Dér stod en uåbnet flaske Baileys Chocolate Luxe, som jeg engang har købt og ikke fået taget hul på.

“Jeg laver da lige en is” tænkte jeg så og allerede første forsøg blev megagodt. MEN jeg har en super ismaskine og jeg kunne godt se at den is jeg først lavede simpelthen ikke ville kunne nå at fryse i en almindelig ismaskine, pga det høje alkohol niveau. Derfor har jeg justeret og justeret og testet alt muligt.

Den ene flaske Baileys Chocolate Luxe fra barskabet, der skulle bruges, endte med at få selvskab af flere chokolade Bailey flasker og nu kan det grangiveligt ligne at jeg går og hverdags pimper anselige mængder Bailey.

Baileys Chocolate Luxe hældes over Baileys isen

Når du læser opskriften er den helt simpel, men jeg har faktisk testet den i utallige variationer og også forsøgt om jeg kunne lave en is uden ismaskine. Det kan jeg godt, men ikke en jeg synes er lige så god og derfor ikke en jeg så gerne vil ligge navn til.

Under alle testningerne har jeg selvfølgelig fået ideer til serveringen, derfor er det der skulle have været en hel simpel idé til Black Friday, nu også blevet til en nytårsdessert.

Baileys is serveret med chokolade stjerner

Som nytårsdessert med chokoladestjerner

Det var som sagt ikke oprindeligt meningen at denne Baileys is skulle være en del af det nytårstema jeg så småt er begyndt at arbejde på i kulissen. Men mens jeg gik og testede kunne jeg godt se at den ville være et fint bud på en nem nytårs is og så kom jeg på ideen med chokolade stjerner, som man kan slå hul på for at komme ned til isen.

Min nytårs menu bliver fotograferet med stjerner som gennemgående tema, så derfor skulle det selvfølgelig være en chokolade stjerne, men der er intet i vejen for at du vælger en anden chokolade figur – hjerter kunne fx være sødt til en romantisk middag.

På samme måde kan stjernerne selvsagt også bruges til servering af andre slags is end lige denne is med Chokolade Baileys.

Jeg har valgt at lave stjernerne med mørk og hvid chokolade samt et drys af svensk perlesukker. Svensk perlesukker er porøst når man bider i det og giver sådan et lille pop når man spiser det. Det synes jeg var lidt hyggeligt nytårsaften også fordi det mindede mig om nytårssne og lidt om fyrværkeri.

Chokolade figurerne er super nemme at lave og i opskriften viser jeg dig hvordan.

Her bliver der lavet chokolade stjerner
Chokoladestjerner laves først af mørk chokolade. Herefter hvid chokolade og til sidst lidt svensk perlesukker. Det er med vilje at stjernerne er lidt vilde og rustikke, men du kan godt tegne en skabelon, ligge den under det genanvendelige bagepapir og lave dem helt ens. Fremgangsmåden er iøvrigt den samme.

Sæson

Baileys is kan man spise hele året.

Jeg foreslår isen serveret helt simpelt som en del af mit Black Friday tema og med chokoladestjerner som en nytårsdessert.

Tips og tricks

  • Det høje alkohol niveau i isen gør den meget lækker og cremet og den er dejlig nem at lave kugler af næsten direkte fra fryseren. Det betyder dog også at du helst skal have en god ismaskine, fordi is med alkohol er længere om at fryse. Jeg har sat alkohol niveauet så isen bør kunne laves på en almindelig god ismaskine. Hvis du gerne vil have mere Baileys smag kan du røre mere Bailey i isen når du tager den ud af ismaskinen. Dette kræver dog at isen er godt frosset for ellers vil alkoholen få isen til at tø. Se billede i opskriften. Hvis din is har denne konsistens kan du godt røre mere Baileys i, er den blødere går det ikke! Har du en virkelig god professionel ismaskine og ønsker mere Baileys smag kan du godt tilsætte mere fra starten, men det er nemmere at justerer til din personlige smag, når isen er næsten færdig.
  • Hvis du vil server isen for gæster anbefaler jeg at prøve opskriften af inden. Det er altid en god ide at teste opskrifter til gæster og særlige anledninger inden den store dag. Du får en bedre og mindre stresset dag og er sikker på at du er glad for det du serverer. Selvom jeg har gjort mig umage med opskriften kender jeg jo fx ikke din ismaskine og din smag i is.
  • Jeg har ikke testet opskriften med andre typer af Baileys, men det er mit gæt at du godt vil kunne bruge en anden. Hvis du prøver det vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet.
  • Der skal bruges en god chokolade til chokoladestjerner og eventuelt knas i isen. Man kan desværre ikke længere lave chokolade med knæk af mange slags chokolade. Den chokolade jeg bruger på billederne er dog rigtig god og almindeligt tilgængelig i supermarkederne.
  • Brug ægte flydende vanilje. Kan du ikke skaffe det må du hellere undvære end bruge en kunstig. Du kan også bruge korn fra en vaniljestang, men det smager mindre igennem i denne opskrift.
  • For en ordens skyld er intet i denne opskrift sponsoreret selvom det næsten kan lyde sådan når jeg nævner så specifik en ingrediens.

Her skal du være opmærksom

Isen er super nem at lave og hvis din ismaskine er god er der ikke noget der kan gå galt. Tilsæt ismassen når maskinen kører så du undgår at isen fryser fast til bunden af maskinen.

Det er hellere ikke svært at lave chokolade stjernerne, men du skal være meget omhyggelig med at din chokolade ikke bliver for varm i mikroovnen. Sker det vil den ikke genvinde sit knæk. Metoden i opskriften udnytter nemlig at chokolade af god kvalitet allerede har de krystaller der giver knækket og derfor skal vi bare undgå at ødelægge dem. Chokoladestjernerne laves fx på genanvendeligt bagepapir som på billederne, men du kan også bruge bagepapir eller i en snæver vending et plastik chartek.

Opskrift på Baileys Chokolade is

Opskrift på Baileys chokolade is

Lækker is lavet med "Baileys Chocolate Luxe" så isen får skøn smag af Bailey og chokolade.
Den helt enkle version af isen serveres med lidt Baileys Chocolate Luxe ved servering samt lidt ristede grofthakkede luksus hasselnødder.
Isen kan også blandes med chokoladestykker og/eller serveres med chokoladefigurer.
Isen skal fryses på ismaskine og herefter fryse færdig i fryseren. Du bør derfor lave isen dagen inden du vil server den.
NB: Portionen er på ca 0,7 L og det er nok til ca fire til seks personer. Isen er meget rig og man spiser ikke så meget som hvis det fx er en sorbet. Alkoholen i isen giver en længere tilberedningstid. Lav derfor ikke en større portion med mindre din ismaskine er meget god. Af samme grund skal du heller ikke falde for fristelsen til at tilsætte mere Baileys til isen før du har set hvordan den ser ud.
5 fra 1 stemme
Udskriv
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 40 min
Tid i fryser 12 t
Samlet tid 50 min
Antal 4 personer

Ingredienser

Is med Baileys Chocolate Luxe

  • 2,5 dl piskefløde
  • 2,5 dl Sødmælk
  • 100 g rørsukker - (kan erstattes med hvidt sukker)
  • 1/4 tsk flydende ægte vanilje
  • 0,5 dl Baileys Chocolate Luxe - (+ eventuelt op til yderligere 0,2 – 0,5 dl afhængigt af din smag og isen)

Med chokoladestykker

  • 100 g god chokolade

Med chokolade figurer

  • 50 g god mørk chokolade
  • 50 g god hvid chokolade
  • 1 spsk Svensk perlesukker

Til servering

  • Lidt Baileys Chocolate Luxe - (hældes over isen ved servering og forstærker smagen)
  • eventuelt ristede hasselnødder af god kvalitet
  • eventuelt chokolade sovs

Sådan gør du
 

Is med Baileys Chocolate Luxe

  • Her er de fem ingredienser der bruges til isen. Mælk og piskefløde skal være køleskabskolde.
    Ingredienser Bailey is
  • Hæld mælk og piskefløde i en skål. Tilsæt sukker og rør godt rundt.
    DIY chokolade Baileys is
  • Tilsæt flydende vanilje. (TIP 1). Tilsæt Baileys. Rør rundt. Fortsæt med at røre jævnligt rundt til alt sukkeret er opløst. Det tager ca. 10 minutter.
    Flydende vanilje til is
  • Put iscremen i en ismaskine og kør til den er frosset til en blød is. Det tager ca. 30-40 minutter afhængigt af din ismaskine.
  • Flyt isen over i en fryseegnet beholder. Smag på isen. Hvis du synes den kunne bruge lidt mere Baileys kan du nu rører mere i isen. (TIP 2)
    Her er isen i beholderen. Man kan se at den er frosset men stadigt ret blød.
  • Put isen i fryseren og lad den fryse helt færdig natten over.

Baileys is med chokoladestykker

  • Hak chokoladen.
    Hak chokolade til baileys is
  • Bland chokoladestykkerne i den bløde Baileys is inden du sætter den i fryseren.
    Bland chokolade i Baileys is

Chokolade figurer til pynt

  • Hak begge slags chokolade meget fint og kom dem i hver sin sprøjtepose. Bind knude på poserne.
    Hak chokolade til chokoladestjerner
  • Smelt chokolade i korte intervaller i microovnen. Start med 20 sekunder og herefter kortere når chokoladen begynder at smelte. Nuldr chokoladen i sprøjteposerne omhyggeligt mellem hver gang og slut med intervaller på 5 sekunder. Lige så snart chokoladen er smeltet skal du stoppe så chokoladen ikke bliver for varm. Den hvide chokolade vil være færdig før den mørke. (TIP 3)
  • Klip et lille hul i bunden af sprøjteposen på den mørke chokolade. Sprøjt stjerner ud på et stykke bagepapir. (TIP 4)
    DIY chokolade stjerner
  • Gentag med den hvide chokolade ovenpå den mørke.
  • Drys med lidt svensk perlesukker.
  • Sæt chokoladestjernerne kortvarrigt i køleskabet til chokoladen er størknet. Tag dem herefter ud og gem dem til servering.

Servering

  • Isen er næsten serveringsklar fra fryseren. Tag den ud måske 5 minutter før afhængigt af din fryser. Overhæld hver portion med Baileys ved bordet. Server desuden med ristede hasselnødder, eller med nem chokolade sovs.

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN
TIP 1: Kvaliteten på din flydende vanilje er vigtig. Brug ikke kunstig vaniljearoma. Den kan godt bruges andre steder, men her er det bedre at undvære. Hvis du bruger en måleske skylles den godt i mælkeblandingen så du får det hele med.
TIP 2: Hold godt øje. Alkoholen får isen til at smelte og du må ikke komme så meget i at isen smelter for meget. Husk også ved tilsmagningen at isen overhældes med Baileys ved servering. 
TIP 3: Det er bedre at smelte chokoladen lidt for lidt end lidt for meget. Du kan altid give chokoladen 5 sekunder mere hvis den er for stiv, men hvis krystallerne først er ødelagt kan du ikke gentempererer chokoladen med denne metode. Til gengæld kan du godt varme chokoladen kortvarigt op igen hvis den er blevet for hård, mens du har arbejdet med stjernerne. Hvis du vil give dig selv mere ro mens du arbejder skal du vente med at smelte den hvide chokolade.
TIP 4: Klip ikke hullet for stort. Du kan altid klippe det større hvis det var for lille.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er min egen opskrift og min egen ide med chokoladestjernerne til nytårsdesserten.
KOM PÅ FORKANT
Isen bør laves dagen inden servering og smager dejligt i tre dage eller mere. Faktisk holder denne is sig bedre end de fleste hjemmelavede is, men jeg anbefaler alligevel Max tre dage fordi smagen er bedst der. 
Chokolade figurerer kan laves dagen før og opbevares køligt men ikke i køleskabet.
HAR DU LAVET CHOKOLADE BAILEYS IS?
Så vil jeg rigtigt gerne høre hvad du synes om opskriften og ideen med chokolade stjernerne. Skriv en kommentar til mig. Jeg bliver så glad når mine opskrifter bruges!
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik på et billede og få årstidsinspiration året rundt:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Isen kan serveres med min nemme chokoladesovs

Opskrift på chokoladesovs

Chokoladesovs: Den nemmeste opskrift på skøn chokoladesovs

Baileys chokolade isBaileys chokolade isBaileys chokolade isBaileys chokolade isBaileys chokolade is
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Dessert, Hjemmelavet is, Opskrift

Previous Post: « Novemberhygge og de første juleglæder
Next Post: Mad til Black Friday »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}