• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

Børnenes julesmåkager med brunkagesmag

2019-12-20 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på børnenes julesmåkager

Her får du opskriften på en super børnevenlig småkagedej med julens dejlige brunkagesmag. Nem at rulle ud igen og igen, perfekte udstikssmåkager og dejlig børnevenlig smag af julens krydderier.

Julesmåkager med brunkagesmag
Juleudstiks småkager opskrift
Småkagedejen er utrolig nem og god at arbejde med og småkagerne står helt skarpt og fint.

MIN BØRNEVENLIGE SMÅKAGEDEJ

For mine børn og deres venner har det altid været et hit at lave udstikssmåkager og pynte dem med glasur. I de første år stod jeg med to små børn i en ødegård i Sverige og lavede udstikssmåkagerne af en klassisk brunkagedej. Det var hyggeligt med sne uden for vinduerne og det hele, men helt ærlig var dejen ikke særligt børnevenlig.

Og børnene voksede og der kom en tredie til og vi bagte efterhånden udstikssmåkager året rundt, fordi børnene elskede det. Derfor begyndte jeg at arbejde på opskriften til en super børnevenlig småkagedej. Det tog år med masser af små justeringer, men til sidst var den der:

Grundopskrift på
VANILJE SMÅKAGER
-opskrift med masser af variationsmuligheder

Opskriften på en småkagedej der bare ALTID lykkes, er nem at lave, kan udrulles igen og igen, giver perfekte udstikssmåkager og som faktisk også smager dejligt selvom den er lavet af helt almindelige ingredienser.

Opskriften delte jeg i julen 2016 som den første småkage opskrift her på madbloggen.

Og I elsker den opskrift på småkagedej og bager mine vaniljesmåkager året rundt, men selvfølgelig allermest til jul.

Børnenes julesmåkager
Er der noget mere hyggeligt end varm jule chokolade og en småkage man selv har bagt?

SMÅKAGEDEJ MED BRUNKAGE SMAG

Sidste år blev jeg så spurgt om man mon kunne lave småkagedejen med kanel så den smagte lidt hen af brunkage. Jeg svarede at det skulle der ikke være noget i vejen for, selvom jeg ikke havde prøvet det og anbefalede at købe et af brevene med færdigt brunkagekrydderi så man fik en lidt mere nuanceret smag af julekrydderier, ligesom i en ægte brunkage.

I år gik jeg så i testmood for jeg elsker at svare ordentligt på ting jeg bliver spurgt om og bliver derfor altid meget inspireret af mine læsere og deres spørgsmål.

Og det er jo en vildt god ide at lave en brunkageagtig småkagedej som faktisk er nem at arbejde med!

Julesmåkager

Ambitionen var fra starten at lave en småkagedej, der var lige så god at arbejde med som den oprindelige vanilje småkagedej og som samtidigt havde en god og mild smag ala brunkage. Desuden ville jeg gerne have en småkagedej, der var nem at handle ind til. Altså ikke noget med at købe fem slags krydderier som du ikke skal bruge resten af.

Jeg synes det er lykkes og er glad for at dele opskriften på børnenes julesmåkager med dig. Det er ikke en brunkage, for den mangler selvsagt det der knæk som en rigtig sprød brunkage har. Til gengæld er dejen virkelig god at arbejde med og smagen er rigtig god og meget brunkage agtig.

Ingredienser til børnenes julesmåkager
Her ser du de særlige ingredienser der skal bruges til børnenes jule småkager. Det er helt almindelig sirup (lys eller mørk), helt almindelig brun farin og så urtekrams “Brunkage krydderi mix”. Jeg har testet konkurenterne og denne er den bedste!

MIN OPSKRIFT PÅ BØRNENES JULESMÅKAGER

Min opskrift på børnenes julesmåkager ligner min opskrift på vaniljesmåkager meget. Derfor synes jeg du skal tage et kik på den opskrift hvis du gerne vil se trin for trin billeder, have gode råd osv.

Denne småkagedej er helt enkelt bare med julesmag.

Børnenes julesmåkager med glasur

Som jeg oprindeligt svarede Michelle, sidste år i kommentarfeltet, er det nemmeste at købe en god færdig krydderiblanding. Jeg har testet dem der fås i almindelig handel og vil helt klart anbefale Urtekrams “Brunkage krydderi Mix”. Dette er vel at mærke helt uden nogen form for betaling og uden at jeg har været i kontakt med firmaet. Kan du ikke få fat i den variant kan småkagerne dog også laves med de andre krydderimix.

Foruden julekrydderierne har jeg udskiftet en del af rørsukkeret med brun farin samt øget mængden af sirup. Dette giver en meget bedre smag i småkagen.

Glasur pyntede julesmåkager

TAK TIL MINE PIGER

Min familie hjælper mig altid meget med at smagsteste opskrifterne og denne gang har alle gjort det med særlig glæde. De elsker nemlig småkager!

Det er mine piger der har været så søde at bage og pynte alle småkagerne på billederne. Det foregik i højt humør og med julemusik for fuld udblæsning. Detsværre var det bælgmørkt udenfor og lyset var virkeligt elendigt til fotos. Alligvel får du lige et par striber billeder fordi jeg ikke kan lade være med at dele dem. Glædelig jul.

Der pyntes småkager

NB: Til småkager SÅ højt besat med glasur går der virkeligt meget til. Jeg tror de lavede tredobbelt portion af opskriften på glasur. De bruger pastafarver til glasuren. De der farver man kan købe i supermarket smager ikke godt og farver elendigt.

Der pyntes småkager

HER KAN SMÅKAGEDEJEN OGSÅ BRUGES

Småkagedej til småkagestemper

Opskriften på småkagedej med brunkagesmag er selvfølgelig udviklet som en børnevenlig dej. Den er dog ligesom min vanilje småkagedej også meget velegnet til kagestempler og bogstaver fordi den holder formen så godt. Desuden smager småkagerne faktisk rigtigt godt og julet så den er velegnet hvis du fx vil lave småkage bordkort til juleaften eller bruge dine småkage stempler.

Småkage med navn

SÆSON/TIPS/SVÆRHEDSGRAD

Der er selvfølgelig tale om meget nemme julesmåkager og jeg tror slet ikke du kan købe brunkage krydderi på andre tidspunkter af året. For tips og tricks og trin for trin billeder vil jeg anbefale et besøg på min opskrift på vanilje småkager. (Jeg har helt ærligt for juletravlt til at gentage mig selv her).

Børne julesmåkager opskrift

Opskrift på børnevenlig småkagedej med brunkagesmag

Her får du opskriften på den perfekte småkagedej til den store julebagedag med børnene. Småkagedejen er en varriant af min populære opskrift på nem vanilje småkagedej, men er tilsmagt med julens krydderier og farin.
Småkagedejen er super nem og dejlig at arbejde med og har en skøn og mild smag af brunkage.
Tjek opskriften på vaniljesmåkager for tips og trin for trin billeder.
Det går lynhurtigt med at lave småkagedejen og du kan bruge den efter 30 minutters hviletid. Afsæt længere tid hvis kagerne også skal dekoreres med glasur. Det er en god ide at bage den ene dag og pynte den næste.
5 fra 4 stemmer
Udskriv
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 8 min
Anbefalet hviletid 2 t
Samlet tid 28 min
Antal 3 plader småkager

Ingredienser

Småkagedej til børnevenlige julesmåkager

  • 275 g hvedemel
  • 125 g smør
  • 50 g brun farin
  • 75 g rørsukker
  • 1 spsk brunkage krydderi - (Jeg anbefaler varmt urtekrams der smager bedst! Kan dog erstattes af andet)
  • 1 æg
  • 2 spsk sirup - (mørk eller lys)

Sådan gør du
 

DEJ TIL SMÅKAGER MED JULEKRYDDERIER

  • Mål melet op og hæld det i en foodprocessor. Tilsæt smør i små tern og kør til smørret er hakket ind i melet.
    TIP: Dejen kan også laves uden maskine det er bare nemmest med. Uden maskine skal du bare sørger for at smørret findeles ordentligt i melet og så iøvrigt følge opskriften.
  • Tilsæt brun farin, rørsukker og brunkage krydderi og bland det hele sammen ved at køre kortvarrigt.
  • Tilsæt æg og sirup og kør til dejen begynder at samle sig.
  • Tag dejen ud på et melstrøet bord og saml den med hænderne til en fast og lækker dej.
  • Put småkagedejen i en lille skål med låg og sæt den i køleskabet i mindst 30 minutter.
    TIP: HVis dejen kun får lov at hvile i 30 minutter kan du arbejde med den med det samme. Hviler dejen længere skal du give den tid til at få varmen uden for køleskabet. 30 minutter plejer at passe meget godt.

OVN

  • Varm ovnen op til 180°C varmluft.

SMÅKAGER MED JULEKRYDDERIER

  • Rul dejen ud i et jævnt tyndt stykke og udstik småkager.
    TIP: Det kan være en fordel lige at rulle dejen ud en gang eller to inden du giver dine børn lov. Vend dejen om et par gange så den ikke hænger fast i bordet.
  • Fordel småkagerne på kolde bageplader med bagepapir og bag dem i ca. 8 minutter midt i ovnen. En plade af gangen.
    TIP:
    Hold rigtigt godt øje. Der er forskel på småkager og ovne og derfor er bagetiden vejledende.
    Det er en god ide at fordele småkagerne efter størrelse på bagepladerne idet små småkager skal have lidt kortere tid end store småkager.
  • Lad småkagerne køle af et øjeblik før de flyttes til en afkølingsrist.

PYNT MED GLASUR

  • De kolde småkager kan pyntes med glasur og kagekrymmel.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er en jule version af min populære opskrift på vanilje småkagedej. Jeg har selv udviklet begge opskrifter i samarbejde med mine børn.
KOM PÅ FORKANT
Dejen kan laves dagen inden småkagerne skal udstikkes. Sørg for at dejen får varmen inden du arbejder med den.
OPBEVARING
Småkagerne opbevares i tætsluttende kagedåse. Upyntede holder de rigtigt godt i en uge. Pyntede bliver de hurtigere bløde og er bedst inden for et par dage.
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN
Så vil jeg altid gerne høre fra dig. Skriv meget gerne en kommentar eller brug et lille øjeblik på at rate opskriften med stjerner. Begge dele er med til at vejlede mig i mit arbejde med at udvikle opskrifter til bloggen. God jul.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
PÅSKE LEGE 🐣 🐥

DERFOR ER DIN MENING VIGTIG

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester dem før jeg deler. Alligevel er det jo først når du bruger opskriften i dit køkken at jeg for alvor kan vide om opskriften virker.

Derfor vil jeg rigtigt gerne høre fra dig!

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og jeg har stort udbytte af dine erfaringer når jeg udvikler og reviderer opskrifter. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har også et stjernesystem hvor du kan rate opskrifterne. Jeg er ikke tilhænger af at alt skal rates hele tiden, men det giver faktisk mening med opskrifter at man kan se om andre bruger dem og er glade for dem. Derfor bliver jeg virkelig glad hvis du vil bruge et øjeblik på at vurderer opskriften ved at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener.

På forhånd MANGE TAK!

Julesmåkager med glasur
Pin
Share
Email

Skrevet i: Julemad, Julesmåkager, Opskrift, småkage Tags: Børnevenlige, Jule småkager, udstikssmåkager

Previous Post: « Sådan smutter du mandler
Next Post: Nem aftensmad i januar »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.