• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Boller i karry: klassisk eller som ristaffel

2017-10-03 by Marina 2 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Boller i karry opskrift
Boller i karry er et sikkert børnehit fra Mormorskøkken. Her serveret som ristaffel med lækre toppings

Boller i karry er et hit i de fleste familier og med god grund for det er en dejlig hverdagsret som smager fantastisk og er nem at lave. Min opskrift giver dig det bedste grundprincip til tilberedningen af kødbollerne. Følger du opskriften bliver dine kødboller altid perfekte uanset størrelse.  Sovsen er med æble og selleri i karrysovsen. Det giver dejlig smag til den skønne ret og er samtidigt med til at tykne sovsen.

Sådan laver du boller i karry
Karry og æbler: to af de vigtigste ingredienser i min opskrift på boller i karry.

BOLLER I KARRY: EN OPSKRIFT FRA MORMORS KØKKEN

I mit tema med mormor mad er jeg idag nået til boller i karry og det er en stor fornøjelse for boller i karry er en af de mormorretter som vi spiser allermest i huset ved åen. Nogle af de andre dejlige retter jeg har med i mit mormortema er mere sæsonbetonede eller festmad og derfor ikke noget vi spiser helt så tit. Boller i karry derimod er en dejlig hverdagsret, der kan spises året rundt. Hos os spiser vi både boller i karry helt enkelt og klassisk og i den mere avancerede version hvor retten toppes med forskellige lækre ting og serveres som ristaffel. Det sidste er især et hit til en lille børnefest, fordi børn simpelthen elsker at kunne vælge frit blandt mange små skåle med tilbehør.

Boller i karry klassisk opskrift
Boller i karry smager også dejligt helt enkelt og klassisk.

Boller i karry er en dansk opfindelse, men selvfølgelig inspireret af det asiatiske køkken. Da karryen for alvor kom til Danmark i 1930’erne var det i sig selv eksotisk når man dryssede lidt af den i maden og de første opskrifter på boller i karry indeholder da hellere ikke ting som kokosmælk og koriander, men holder sig til gode danske grøntsager tilsat karry og klassiske danske kødboller. Med tiden har det så ændret sig lidt så de fleste opskrifter idag nærmere sig en asiatisk tilsmagning, selvom der selvfølgelig stadigt bruges danske grøntsager og retten ikke er nær så krydret som den ville være hvis den blev serveret i asien. Boller i karry er altså en ægte hybrid, opfundet og videreudviklet i Danmark, men med asiatisk inspiration.

Boller i karry opskrift

SÆSON

  • Boller i karry kan man med stor fornøjelse spise året rundt. I mit tema med danske mormor retter har jeg valgt at ligge opskriften i æblesæsonen. Sovsen laves nemlig med æbler og danske grøntsager der er i sæson i efteråret.

TIPS OG TRICKS TIL BOLLER I KARRY

  • Karry er som bekendt et blandingskrydderi og der er virkeligt meget forskel på de forskellige karry blandinger. Derfor er det nødvendigt at tilsmage retten grundigt og lære sin egen foretrukne karryblanding godt at kende. Det er muligt at du skal tilsætte noget mere karry til retten hvis du holder af krydret mad eller hvis din karryblanding ikke er så stærk. Jeg har med vilje lavet opskriften så karrysovsen ikke er alt for stærk, fordi det jo oftest er en ret man laver i børnefamilierne.
  • Boller i karry er en af de opskrifter der laves i næsten alle danske børnefamilier og med den slags retter er altid sådan at der opstår mange forskellige varianter, fordi mange familier opfinder deres eget lille twist. Nogle kan lide kødbollerne store, andre vil hellere have dem små. Nogle bruger kun få grøntsager i karrysovsen, mens andre som jeg bruger flere. Opskriften nedenfor kan tilpasses dine præferencer. Der er tale om rigtigt gode grundprincipper, som vil sikre dig en dejlig velsmagende ret hver gang, men du kan sagtens ændre på ingredienser uden at ødelægge opskriften.
  • Jeg krydre både kødboller og kogevand. Jeg synes det giver det bedste resultat, især fordi jeg bruge kogevandet i sovsen. Af samme grund skal du sådan nogenlunde overholde mængden af vand. Hvis du bruger meget mere end angivet vil der være for lidt smag i kogevandet.
Boller i karry opskrift

Opskrift på boller i karry med lækre saftige kødboller

Boller i karry er en elsket favorit fra mormor køknet og retten er lige populær hos børn og voksne.   Min opskrift giver dig de bedste grundprinciper så kødbollerne altid er perfekt tilberedte og saftige uanset størrelse. Der er nemlig ikke noget mere trist end en tør eller halvrå kødbolle! Den lækre karrysovs er med kokos, æbler og rodfrugter.   
Boller i karry kan serveres helt klassisk eller som ristaffel med lækre toppings. 
Start en time inden du vil sætte retten på bordet.
4.75 fra 12 stemmer
Udskriv
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
Samlet tid 1 time t
Antal 4 personer

Ingredienser

Kogevand til kødboller

  • 1 liter vand
  • 1/2 tsk herbamare eller anden bouillon
  • 1/2 tsk havsalt
  • 1 laurbærblad

Kødboller

  • 400 g hakket svinekød - (eller kalv og flæsk)
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1 lille løg - (Der skal også bruges et til karrysovsen så to ialt)
  • 1/2 tsk karry
  • friskkværnet peber

Karrysovs

  • 1 mellemstort løg
  • 1 mellemstor pastinak
  • 2 æbler - (gerne syrlige)
  • 100 g selleri - (renset vægt)
  • 50 g smør - (til stegning)
  • 2 spsk karry - (afhængigt af styrke. Se tips og tricks over opskriften)
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 dåse kokosmælk
  • 4 dl kogevand fra kødbollerne
  • friskkværnet peber
  • 1/2 tsk salt

Til servering

  • Ris
  • Lidt karry - (til at drysse på risen hvis du har lyst)

Til servering hvis du laver ristaffel. Vælg de ting I bedst kan lide:

  • æbletern
  • peanuts
  • tørret kokos - eller kokosmel
  • mangochutney
  • Korianterblade
  • bananer i skiver
  • Frisk mango skåret i tern
  • rosiner

Sådan gør du
 

  • Når man laver boller i karry starter man med at lave kødbollerne. Det er lige meget om du laver dem store eller små for hvis du følger opskriftens instruktioner bliver de lækre og saftige. Kødbollerne skal stå og trække i kogevandet og det passer jo med at du laver karrysovsen.

KOGEVAND TIL KØDBOLLER

  • Put vand, laurbærblad, salt og herbamare i en gryde og lad det varme op på komfuret. Det skal ikke stå og koge, men må gerne trække smag fra laurbærbladet. Hvis gryden kommer i kog inden du er klar med kødbollerne trækker du den bare fra varmen til du er klar til at bringe den i kog igen.
    TIP: Jeg krydre kogevandet til kødbollerne både fordi det giver god smag til kødbollerne og fordi jeg bruger kogevandet i sovsen. Lad være med at ændre for meget på mængden af vand da det vil påvirke smagen.

Kødboller

  • Put kødet i en røreskål. Tilsæt salt og rør kødet sejt med en elpisker i ca 2 minutter.
  • Pil løget og riv det ned til kødet. 
    TIP: Jeg tilsætter revet løg frem for hakket for at undgå de der irriterende små stykker løg. Hvis du synes det er svært at rive løg kan det hjælpe at rive den øverste halvdel af begge løg (både det til kødbollerne og det til sovsen). Det er nemlig nemmere at rive af et helt løg. Herefter hakker du de to tiloversblevne halvdele til sovsen.
  • Tilsæt karry og masser af friskkværnet peber. Rør til du har en ensartet fars.
  • Form til kødboller i den størrelse du bedst kan lide. 
    TIP: Jeg bruger en isske for fine runde bolde, men du kan selvfølgelig også bruge en ske. Form kødbollerne med din håndflade og skeen. Gør dine hænder våde og dyp din ske i et glas vand mellem hver kødbolle så går det nemmest. Sæt efterhånden kødbollerne på en tallerken så de allesammen kan komme i kogevandet på samme tid. Kødbollerne skal være nogenlunde ensartede i størrelsen.
  • Når alle kødbollerne er klar tilsætter du dem til kogene kogevand.
    NB: Når alle kødbollerne er kommet i gryden skal der være nok vand til at de er helt dækket. Er din gryde meget bred kan det være at du må tilsætte lidt mere kogende vand.
  • Porcere kødbollerne til alle kødbollerne kommer op til overfladen. Det tager nogle minutter, men er selvfølgeligt afhængigt af størrelsen på dine kødboller.
  • Træk straks gryden af varmen og lad kødbollerne stå i det varme kogevand til de skal bruges. På den måde bliver de stille og roligt færdige og du slipper for at de bliver tørre og kedelige eller rå i midten.

KOG RIS EFTER ANVISNINGER PÅ PAKKEN.

    KARRYSOVS

    • Karrysovsen består bla af grøntsager, der bare skal hakkes groft da sovsen senere blendes jævn. Mens karrysovsen simre kan du forberede små skåle med tilbehør hvis du servere ristaffel. Husk også at få kogt ris. Når karrysovsen er klar tilsætter du kødbollerne til karrysovsen og lader dem simre lidt med inden du sætter familie livretten på bordet.
    • Pil løget og hak det i tern.
    • Skræl pastinak og æbler og skær dem i tern.
    • Skær skrællen af selleri og skær i tern.
    • Varm lidt smør op i en gryde og steg alle grøntsagerne til løgene begynder at klare og æblerne dufter. Dette er vigtigt for smagen og tager ca 5 minutter afhængigt af dit komfur.
    • Tilsæt karry og hvedemel og lad det brænde af under konstant omrøring i 2 minutter. Det skal ikke brænde på, men smagen i karryen skal vågne.
      TIP: Hvedemel tilsættes for at tykne sovsen. Da den samlede kogetid er over 20 minutter vil der ikke være melsmag i den færdige sovs. Hvis du ikke kan tåle hvedemel kan du undlade mel.
    • Tilsæt friskkværnet peber, salt og 4 dl kogevand fra kødbollerne (lad dem stå i resten). Lad det koge op før du tilsætter kokosmælk. Rør rundt.
    • Læg låg på og lad grøntasagerne koge helt møre. Det tager afhængigt af hvordan du har skåret dem ud ca 15 minutter. Hold lidt øje.
    • Når grøntsagerne er møre blender du karrysovsen. Det går lettest med en stavblender. Blend til karrysovsen er helt jævn og glat. 
    • Smag karrysovsen til. Smager sovsen som den skal eller mangler den karry, salt eller peber? 
      TIP: Det er altid vigtigt at smage til, men især når der bruges krydderier som karry. Alle karryblandinger er forskellige og en opskrift kan ikke passe til dem alle sammen. Hvis sovsen er alt for mild til din smag kan du huske det til næste gang du laver retten og tilsætte mere af din karry til sovsen fra starten.
    • Tilsæt kødbollerne og lad dem simre lidt med i sovsen til de er gennemvarme. Mindst 5 minutter, men de har kun godt af at stå lidt længere i sovsen.

    Servering

    • Server boller i karry med ris og frisk korrianter. Hvis du vil server som ristaffel stiller du små skåle med topping frem så alle selv kan pynte retten som de bedst kan lide det. Hos mine børn og deres venner er favoritterne æbletern, rosiner og kokosflager og peanuts.

    Noter

    HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
    Boller i karry er en del af det danske mormor køkken og har været lavet i Danmark siden midten af 1930 erne. Jeg har lavet retten  i den tid jeg har haft børn, så det bliver vel ca 17 år med forsøg og eksperimenter. Opskriften her er min fejlsikre metode som jeg har udviklet over årene med inspiration i andre opskrifter. 
    HVAD GØR DU MED RESTERNE
    Boller i karry kan fint spises dagen efter at retten er lavet. Opbevar i køleskabet i tætsluttende beholder eller gryde med låg. Boller i karry fryser også udemærket. Pas på med optøning. Det skal helst gå stille og roligt (fx i køleskabet). Hvis du prøver at hurtig opvarme i en gryde går kødbollerne i stykker. Husk også at retter der har været frosset altid skal efterkrydres, fordi de mister smag. 
    KOM PÅ FORKANT
    Boller i karry kan udemærket laves flere timer inden retten skal spises. Kødbollerne har kun godt af at stå i karrysovsen lidt længere.
    HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?
    Fortæl meget gerne mig og andre hvad du synes. Jeg bliver altid glad for kommentarer og du kan også vælge at rate opskriften med stjerner. På forhånd TAK.
    OPSKRIFTEN ER SENEST TESTET OG Let REVIDERET 23/9/19
    Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

    Lidt om Marinas Mad

    Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

    Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

    Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

    Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

    Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

    Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

    TAK fordi du læser med.

    SULTEN EFTER MERE MORMORMAD?

    Mormor mad boller i karry
    KLIK HER FOR AT SE HELE MIT TEMA MED
    MORMOR MAD
    dejlige danske opskrifter fra mormors køkken

    GemGem

    GemGem

    GemGemGemGem

    GemGem

    GemGem

    GemGem

    GemGem

    GemGem

    GemGem

    GemGem

    GemGem

    Pin
    Share
    Tweet
    Email

    Skrevet i: Gris, Opskrift Tags: æbler, boller i karry, Mormormad

    Previous Post: « Madplan uge 40: Oktobermad
    Next Post: Madplan uge 41: Efterårsmad »

    Læserinteraktioner

    Kommentarer

    1. Elsebeth skriver

      2019-09-29 kl. 12:46

      Boller i karry – det bliver vist svært at nævne et barn, der ikke elsker den ret. Da jeg var barn, og vi var en flok om bordet, havde min mor altid pyntet fadet med tomatbåde. Jeg sætter altid en skål hele tomater på bordet, så andre også kan lære, hvor godt tomater passer til karry. Ting, jeg blev bidt af som barn, følger mig – og ligeledes for min søn: Ingen stegte rødspætter uden tyttebærsyltetøj, og ingen kogt torsk, hvis det ikke er til at få fat på rosenkål. Det er sjovt, som familier finder og holder ved deres yndlingskombinationer. Min farfar kunne livet igennem ikke skjule sin glæde, hvis der også var hjemmelavet solbærsyltetøj til de stegte frikadeller med sovs og kartofler.

      Svar
      • Marina skriver

        2019-09-29 kl. 12:57

        Kære Elsebeth

        Ja det er jo det sjove og skønne ved familier og ved mad. Alle elskede opskrifter får deres helt særlige udtryk i de hjemlige køkner og det er så dejligt! Det er Ikke sikkert andre familier altid forstår os men det gør ikke noget hvis vi samler os om at kunne lide maden på netop den måde i vores familie. Her i huset var min mindste allergisk over for kartofler da hun var lille (det har hun fra mig der også skulle vokse mig til at kunne tåle dem). Derfor får vi altid enten ris eller pasta når der er kartofler. Nu tror mine børn det er normalt!

        Hav en rigtig skøn søndag og et dejligt efterår

        Svar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Primær Sidebar

    VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

    Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

    Lemonade

    Opskrift på lemonade

    Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

    Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

    Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

    Jordbær lemonade

    Dejlig forfriskende jordbær lemonade

    Opskrift på hyldeblomstsaft

    Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

    Havregrynskager

    Opskrift på gammeldags havregrynskager

    Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

    Udrul småkagedej til udstikssmåkager

    Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

    Sommer frokostretter

    Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

    Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

    Fiskefrikadeller

    Opskrift på Fiskefrikadeller

    Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

    Æggesalat

    Opskrift på æggesalat

    Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

    SØG I ALLE INDLÆG

    FÅ NYT FRA MARINAS MAD

    Marinas Mail

    Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

    HER SKER NOGET NYT

    Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

    Opskrift på mormorsalat

    Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

    Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

    Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

    Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

    Agurkesalat

    Agurkesalat opskrift

    Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

    Smørstegte nye gulerødder

    Opskrift på smørstegte gulerødder

    Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

    CHOKOLADE COOKIES

    Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

    Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

    Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

    Godkend cookies
    På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

    Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

    Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

    Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    God læselyst og tak fordi du læser med
    Funktionsdygtig Altid aktiv
    Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
    Præferencer
    Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
    Statistikker
    Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
    Marketing
    Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
    Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
    Se præferencer
    {title} {title} {title}