• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Chili Con Carne med chokolade og varme krydderier

2018-11-16 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på den bedste chili con carne

Chili Con Carne er simpelthen en yndlingsret: hyggelig, smagfuld og så anvendelig til mange forskellige måltider. Her får du min bedste opskrift som hele familien elsker. Den er lavet med hakket oksekød, masser af varme krydderier og selvfølgelig chokolade til at runde smagen af.

Chili Con Carne med tilbehør
Man kan server Chili Con Carne med masser af forskelligt lækkert tilbehør så alle kan lave deres helt egen yndlings portion.

Chili con carne oprindelse

Lad mig i dag starte med at snakke lidt om Chili Con Carne og nogle af de udbredte misforståelser der knytter sig til retten. For det første er Chili Con Carne ikke fra Mexico som mange danskere tror. Retten er krydret på en måde som mexicanere kan lide, men den er lige så lidt mexikansk som svensk pølseret er Svensk, og det vil sige slet ikke! Hvor den populære ret stammer fra kan man ikke helt nøjagtigt sige, men sikkert er det at det er Amerikanerne der har gjort Chili Con Carne til et verdens hit. Særligt i det sydlige USA er Chili vildt populær og Texas har ligefrem Chili som nationalret. I Mexico server de derimod kun Chili Con Carne for alle de turister der tror det er en lokal ret!

Hermed er det imidlertid ikke slut med forvirringen for den Chili der spises i Texas (og mange andre steder i de amerikanske sydstater) er ikke lige som den Chili Con Carne vi kender i Danmark. Vi laver typisk vores Chili Con Carne med hakket oksekød og bønner, mens man i Texas bruger skært oksekød og slet ingen bønner. Bønner er ligefrem forbudt i de prestigefulde chili konkurrencer.

Til gengæld er den danske forståelse for Chili Con Carne i tråd med det meste af resten af verden og det er derfor den jeg vil holde mig til i denne opskrift. En anden gang kan det så være at I får en opskrift på Chili som man spiser det i Texas!

Har du lyst til at prøve at lave en chili helt uden kød anbefaler jeg min lækre opskrift på chili sin carne. Samme gode smag som i denne chili con carne, men med rodfrugter og svampe i stedet for kød.

Kogning af røde kidneybønner
Jeg synes det klæder Chili Con Carne med røde kidneybønner men hvis du ikke har det sådan er du i din gode ret til at undlade dem. Se hvordan du koger dine egne med krydderier der gør dem ekstra lækre her.

Vi elsker klassisk chili con carne

Chili Con Carne med ris og tilbehør
Her er Chili Con Carne servert med ris men der er mange andre måder at server den populære gryderet.

Som man kan se er der ikke en helt fast og traditionsbunden formel for klassisk Chili Con Carne og det står derfor enhver frit for at fortolke på retten som man nu synes den bliver bedst, så længe man holder sig til at det er en chili krydret ret med kød. Chili Con Carne betyder nemlig bokstaveligt talt “Chili med kød” så det skal selvfølgelig passe, men ellers kan man tilpasse som man synes det er bedst og endog skrue så meget ned for chilien at retten bliver børnevenlig.

Chili Con Carne er på mange måder en lidt anderledes krydret kødsovs som stort set alle elsker. Det er derfor ikke noget under at Chili Con Carne er et verdenshit og at min familie er fuldstændigt vilde med Chili Con Carne. Da jeg for nyligt bad hver af familiemedlemmerne om to input til de næste ugers madplaner, bad de alle fire om Chili Con Carne som det ene af de to måltider. Det siger da lidt om hvor glade de er for retten! Da de nu allesammen havde ønsket sig det lavede jeg Chili Con Carne med det samme, kun for ugen efter at opdage at det nok var mit allerbedste bud på en ret til Black Friday. SÅ lavede jeg retten igen så jeg kunne få fotos til jer, men heldigvis var der stadigt bare jubel hos hele familien!

Krydderier til Chili Con Carne
Hemmeligheden i min Chili Con Carne er krydderierne. Her er de krydderier jeg bruger til min egen Chili Con Carne. I midten de hele tørrede krydderier laurbærblad, kanel og stjerneanis. I første række cayennepeber, røget paprika og spidskommen. I sidste række chili flager og tørret oregano. Jeg synes det giver Chili Con Carne dybde med flere forskellige slags chili og andre krydderier, men du kan tilpasse som du bedst selv kan lide det.

Krydderier til chili con carne

I al beskedenhed synes jeg også at min Chili Con Carne er god. Jeg laver den med hele krydderier og forskellige slags chili og runder smagen af med mørk chokolade. Desuden lader jeg den altid få god tid til at samle sig og udvikle smagen. Allerhelst laver jeg den dagen inden den skal serveres. På den måde får Chili Con Carnen mange skønne smagslag.

Desuden bruger jeg ofte bønner jeg selv har kogt så de får lidt ekstra god smag. Det er ikke nødvendigt og bønner fra dåse kan fint bruges, men hjemmekogte bønner er bare bedst hvis man har tiden til det!

Chili Con Carne med tilbehør. Opskrift fra Marinas Mad
Chili Con Carne med noget af det bedste tilbehør i baggrunden. Jeg er særlig vild med fed creme fraise og avokado. Mine børn kan ikke undvære majschips.

Tilbehør til chili con carne

Chili Con Carne kan spises på mange måder, men de mest populære er nok at spise Chili Con Carne til ris. Gode bud på toppings og tilbehør er fx fed creme fraise, friskrevet cheddar, avokado, koriander, grønne syltede chilis, lime og selvfølgelig sprøde majschips. I tomat sæsonen er det også virkeligt lækkert med en pico de gallo salsa.

Chili Con Carne er helt genialt at have i fryseren og faktisk på min top 5 over måltider jeg gerne vil have på frost. Grunden er selvfølgelig at familien altid bliver glad og at selv en lille rest af Chili Con Carne kan bruges til at lave et måltid.

Andre måder at serverer klassisk chili con carne

Selvom Chili Con Carne er mest populært serveret med ris er der mange andre måder at server retten på. Chili Con Carne kan fx serveres i tortillas, i bagte kartofler, i burgerboller (som en slags chili Sloppy Joes) og som en krydret kødsovs til pasta. Vælg det tilbehør der passer bedst til den enkelte servering. Hvis man tilsætter mange ekstra grønsager til Chili Con Carnen kan man også server den helt uden tilbehør og det samme gælder selvfølgelig hvis man laver en helt vegetarisk udgave.

En skål klassisk chili con carne med tilbehør og gryde i baggrunden

Sæson

Chili Con Carne kan man i princippet spise året rundt, men den krydrede og lidt tunge ret er allerbedst og hyggeligst i det mørke halvår.

Tips og tricks til klassisk chili con carne

Lav Chili Con Carne i rigtig god tid. Retten har godt af at simre længe og bliver bedre af at stå. Allerhelst skal Chili Con Carne have lov til at stå til næste dag. Det gør Chili Con Carne til virkelig skøn og uformel gæstemad.

Du kan tone krydringen op eller ned afhængigt af hvor stærk du gerne vil have din Chili Con Carne. Hvis retten skal laves til mennesker med forskellig chili tolerance er det bedst at krydre den så alle kan spise den. Server evt chilisovs og grønne syltede chili ved siden af så de der gerne vil have deres Chili Con Carne mere krydret selv kan justere op.

Som altid når der bruges krydderier vil de nøjagtige mængder afhænge både af dine smagsløg og af dine krydderier. Tørrede og stødte krydderier mister fx en del smag over tid så hvis dine krydderier har stået lidt for længe kan det være du skal bruge lidt flere. Der er også meget forskel på smag og styrke fra mærke til mærke. Smag derfor løbende til og husk at du altid kan tilsætte flere krydderier, men ikke fjerne dem du har puttet i allerede.

Hvis du gerne vil have flere grøntsager i din klassiske Chili Con Carne er det ret nemt at tilføje dem. Der er to muligheder: Du kan enten vælge at udskifte en del af dåsetomaterne med min hjemmelavede tomatsovs (der indeholder virkeligt mange grove rodfrugter). På den måde får du grøntsager ind i retten uden at det kan ses hvilket kan være en god idé især til børn. Den anden mulighed er at tilsætte grøntsager i tern. Gode bud er gulerødder, sød kartoffel og pastinak. Hvis du tilsætter virkeligt mange grøntsager kan det være at du skal opjuster krydring og væske. Du kan selvfølgelig også vælge at lave en helt vegetarisk udgave en såkaldt “chili sin carne”. Opskriften udkommer her på bloggen 1 oktober (som er international vegetardag).

Lav meget gerne en større portion, netop fordi Chili Con Carne fryser så godt. Jeg laver næsten altid tre dobbelt portion. Så spiser vi chili to dage i træk, på to forskellige måder og resterne ryger i fryseren i passende portioner.

Hvis du vil gemme Chili Con Carne i mere end to dage er det bedst ikke at have tilføjet bønner. De kan nemlig give sig til at gære. Jeg fryser også helst min Chili Con Carne uden bønner, selvom jeg ikke har oplevet problemer med at optør og spise Chili Con Carne med bønner.

Her skal du være opmærksom

Det er meget nemt at lave klassisk chili con carne. Husk at smage til

Opskrift på chili con carne

Opskrift på Chili Con Carne

Klassisk chili Con Carne er simpelthen en yndlingsret fordi gryderetten er så hyggelig, smagfuld og så anvendelig til mange forskellige måltider. Dette er vores families favorit, lavet med hakket oksekød, masser af varme krydderier og selvfølgelig chokolade til at runde smagen af.
Start helst dagen inden du vil server Chili Con Carne og ellers så tidligt som muligt.
4.92 fra 45 stemmer
Udskriv
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 1 t 30 min
Samlet tid 1 t 40 min
Antal 4 personer

Ingredienser

Chili Con Carne

  • 2 store løg
  • 4 store fed hvidløg
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 lille dåse tomatkoncentrat
  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 1/2 dl. vand - (erstattes meget gerne med oksebouilion)
  • 1 tsk. herbabare - (kun hvis der bruges vand)
  • 1 1/2 spsk. sukker
  • 1 1/2 spsk. mild eddike - (fx æble eller hvidvin)
  • Olivenolie - (til stegning)

Krydderier til chili con carne (tilsættes af flere gange)

  • 1 spsk. spidskommen
  • 1-3 tsk. cayennepeber - (afhængigt af hvor stærk du ønsker retten)
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1/2 tsk tørrede chili flager
  • 2 kanelstænger
  • 1 laurbærblad
  • 1 hel stjerneanis
  • 25 g mørk chokolade
  • Salt og friskkværnet peber

Bønner

  • 100 g tørrede kogte kidney bønner - (eller en dåse kidney bønner. Bønner kan helt udelades hvis du ikke er vild med dem)

Forslag til Tilbehør (vælg det du og din familie holder af)

  • Majs chips
  • Creme fraise
  • Revet cheddar ost
  • Syltede grønne chilier
  • Frisk koriander
  • avokado i tern eller skiver
  • lime

Sådan gør du
 

Bønner

  • Hvis du koger dine egne bønner til Chili Con Carne skal de ligges i blød dagen inden og koges efter denne opskrift på den dag du vil server Chili Con Carne. Ellers bruger du bare dåsebønner. Husk at kasserer lagen! 

Chili Con Carne

  • Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint.
  • Steg løg og hvidløg i lidt olie til de er bløde og klare. Det tager ca 5 minutter.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og steg det hele i 2 minutter under omrøring. 
  • Tilsæt det hakkede oksekød, og rør det hele godt sammen så løgnene fordeler sig i kødet. Lad herefter oksekødet stege til det er brunet ca halvvejs af. Kryd undervejs med masser af friskkværnet peber og salt.
  • Tilsæt spidskommen, cayennepeber, røget paprika, oregano og chili flager og rør rundt så krydderierne fordeler sig godt i kødet. Brun herefter videre på kødet til det er brunet helt af. (TIP 1)
  • Tilsæt de flåede tomater, vand, sukker og eddike. Rør rundt. (TIP 2)
  • Nu skal de hele krydderier tilsættes. Put kanelstænger og laurbærblad direkte ned i gryden så de er godt dækket af kødsovsen. Put stjerneanis i et kaffefilter inden du tilsætter den til retten. Sørg for at kaffefilteret er godt dækket af kødsovs. (TIP 3)
  • Lad retten simre under låg i mindst 1 time og gerne i  1 1/2 timer. Hold lidt øje og tilsæt om nødvendigt lidt mere væde til retten undervejs.
  • Smag din Chili con Carne til. Tilsæt først chokoladen og rør rundt så den fordeler sig i retten. Juster herefter smagen med salt, peber, sukker, eddike og måske flere af de tørrede krydderier. 
  • Lad meget gerne Chili Con Carnen stå i nogle timer og allerhelst til næste dag.  (TIP 4)
  • Tilsæt kidney bønner og varm det hele godt igennem umiddelbart inden servering. (TIP 5)

Servering af Chili Con Carne

  • Server Chili Con Carne med ris og det tilbehør I holder af eller vælg en af de mange andre serveringsmuligheder (se forslag i blogposen under servering af Chili Con Carne).

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN
TIP 1: Når man steger hakket kød skal man ikke røre i det hele tiden for så når det ikke at få den lækre stegeskorpe. Hold øje og vend rundt i det hakkede kød når det kød der ligger nederst har fået en fin stegeskorpe. Kødet skal steges til det er brunet godt af, men ikke så længe at det bliver tørt. 
Krydderierne tilsættes halvvejs fordi det giver den bedste smag.
TIP 2: Jeg anbefaler altid at købe hele flåede tomater. På den måde får du nemlig den bedste kvalitet. Inden de tilsættes til kødet skal de hakkes i stykker. Nemmest simpelthen med en stavblender der stikkes direkte ned i dåsen, men ellers bare med en gaffel. Pas på ikke at sprøjte ud over hele køknet. Bruger du i stedet hakkede tomater er det ikke nødvendigt.
TIP 3: Jeg putter stjerneanis i et kaffefilter for at undgå at de forsvinder ind i retten. Det er nemlig ikke rart at tykke på en stump stjerneanis. Hvis jeg bruger hele tørrede chilis i stedet for chiliflager putter jeg dem ind i samme kaffefilter. 
TIP 4: De tørrede krydderier skal blive i retten til du er klar til servering og som sagt allerhelst i mindst et døgn.
TIP 5: Husk kun at tilsætte bønnerne og ikke noget kogevand eller væsken fra dåsen.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Ideen med at bruge hele krydderier i Chili Con Carne har jeg fra Sonja Bock og Tina Scheftelowitz: “Suveræne Succeser”. Jeg har gennem årene  tilpasset krydringen og tilføjet chokolade. Min opskrift er således ikke identisk med “Succes” opskriften. Læs mere om Chili Con Carnes oprindelse i blogteksten.
KOM PÅ FORKANT
Chili Con Carne er bedst når den har fået lov til at samle sig i mindst et døgn. Den er derfor genial at lave på forhånd. Chili Con Carne fryser også rigtigt godt og er en af de ting jeg helst vil have i fryseren til en travl dag. Når jeg fryser Chili Con Carne sørger jeg for at den først har fået lov at stå i et døgn med alle krydderierne. Jeg fjerner krydderierne inden jeg fryser retten.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Bønnerne skal helst tilsættes umiddelbart inden Chili Con Carne skal spises. Rester med bønner kan dog sagtens spises dagen efter. Se de mange forslag til alternative serveringer af Chili Con Carne i selve blog posten.
HAR DU LAVET KLASSISK CHILI CON CARNE EFTER MIN OPSKRIFT
Så vil jeg rigtigt gerne høre din mening. Det er en af min families yndlingsretter så vi bliver meget glade hvis opskriften er en succes i dit køkken. Vi elsker at dele vores bedste opskrifter!
Opskriften er senest let revideret 26/9/21
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Mere chili sulten?

Opskrift på chili sin carne

Prøv min lækre opskrift på chili sin carne – en grøntsagschili med samme gode smag som chili con carne.

Chili sin carne: sund og nem grøntsagschili

Chili Con Carne med chokolade og varme krydderierChili Con Carne med chokolade og varme krydderierChili Con Carne med chokolade og varme krydderierChili Con Carne med chokolade og varme krydderierChili Con Carne med chokolade og varme krydderierChili Con Carne med chokolade og varme krydderier
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Kød, okse, Opskrift Tags: børne livretter, Gryderet, Hakket oksekød

Previous Post: « Kogning af tørrede bønner og kikærter
Next Post: Mad til Black Friday og den hyggelige juleskovtur »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}