• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Dutch Baby: nem og lækker ovnbagt pandekage

2022-03-01 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på Dutch Baby. På billedet hældes ahornsirup over den ovnbagte pandekage

En Dutch Baby er en meget lækker ovnbagt pandekage, perfekt til brunch eller dessert. I ovnen hæver pandekagen nærmest magisk op så man får høje sprøde kanter.

Dutch Baby serveret med chokoladesovs
En Dutch Baby kan serveres med alt det klassiske pandekage tilbehør. Her friske bær og nem chokoladesovs.

Nem og utrolig lækker ovnbagt pandekage

Det er ingen hemmelighed at vi er vilde med pandekager i vores familie. Vi kan altid finde en anledning til at spise pandekager (og alt det der ligner…).

Som madblogger elsker jeg at dele mine bedste opskrifter med jer og fordi vi er vilde med pandekager er det en stor glæde at så mange af mine læsere har taget godt imod vores familieopskrifter på klassiske danske dessert pandekager, sprøde hjertevafler og amerikanske brunch pandekager.

En Dutch Baby pandekage serveret med rabarberkompot og is
Her er Dutch Baby pandekagen serveret med lækker rabarberkompot og is.

Opskriften på rabarberkompot får du her

Hjemmelavet rabarberkompot med en Dutch baby i baggrunden

En pandekage favorit hos mig og måske også hos dig?

I dag er turen så kommet til en endnu en af mine pandekage favoritter, nemlig den super lækre Dutch Baby, en pandekage, der er helt sin egen og som altid vækker beundring og begejstring når den sættes på bordet.

Mine første minder med de lækre Dutch Baby pandekager er fra min tid i New York. Jeg kan stadigt huske min begejstring for de lækre sprøde kanter og den bløde lækre pandekage midte. Den begejstring er ikke blevet mindre med årene og nu håber jeg også at du får lyst til at prøve.

Her ser Dutch baby I en almindelig pande. Dene r så stor at den skal deles
En Dutch baby kan sagtens laves i en almindelig ovnfast pande. Her er en pandekage i en størrelse som skal deles.

En magisk ovnbagt pandekage – derfor er en Dutch Baby et pandekage hit

En Dutch Baby er helt sin egen og jeg drister mig til at kalde det for en magisk pandekage.

Pandekagedejen er helt simpel og super nem at røre sammen. Derefter skal den bare hvile og så hældes ud på en varm pande, der sættes tilbage i ovnen. Alt sammen helt simpelt og hverdagsagtigt.

I begyndelsen ser pandekagen jævnt kedelig ud derinde i ovnen. Den bager bare derud af som forventet. Men så BUM og nærmest ud af det blå begynder den at hæve og hæve og hæve, først i kanterne og så nogle gange inde i midten. Det ser helt vildt ud og pandekagen vokser nærmest ud over pandens sider.

Når pandekagen er færdig og tages ud af ovnen falder den lidt sammen, men den bevarer det skålformede udtryk og vækker altid begejstring når den sættes på bordet, både fordi det er en meget smuk ting at servere og fordi den smager så godt med de sprøde kanter og den bløde midte.

Sådan serveres og spises en Dutch Baby

En Dutch Baby serveres straks den er kommet ud af ovnen. Den serveres direkte i panden og drysses altid med flormelis. Faktisk synes jeg den smager dejligt bare sådan uden andet tilbehør.

Desuden kan man selvfølgelig servere den med alt det klassiske pandekage tilbehør. Syltetøj, sirup, chokoladesovs og nutella er gode valg. Frisk frugt og is er et andet klassisk valg hvis pandekagen servers som dessert.

Personligt synes jeg at det er særligt hyggeligt at servere Dutch Baby pandekager i små portions pander, men man kan også lave og server den ovnbagte pandekage i en stor pande til deling. Jeg har valgt at dele billeder med begge serveringer her i indlægget.

En Dutch Baby kan spises direkte af panden eller den kan løftes over på en tallerken og spises der. Har man lavet en pandekage til deling kan man dele ved bordet og lade alle om selv at vælge tilbehør.

Dutch Baby med bær og chokoladesovs
Her er en Dutch Baby lavet i en lidt større pande til deling. Serveringen er en klassisk dessert favorit med chokoladesovs og friske bær.

Derfor hedder det en “Dutch Baby”- historien om en tysk pandekage der blev en amerikansk klassiker

Med navnet “Dutch Baby” er det let at tro at denne ovnbagte pandekage stammer fra Holland. Det er imidlertid ikke sådan det hænger sammen.

Historien begynder i stedet for godt 100 år siden hvor man på cafen “Manca’s Cafe” i Seattle serverede de ovnbagte pandekager. Opskriften havde tyske rødder og blev derfor kaldt “Deutsch pancakes“. Husets datter kunne imidlertid ikke udtale “Deutsch” og sagde i stedet “Dutch” og derved blev et velklingende navn opfundet til den lækre pandekage. Som så ofte blev navnet en del af pandekagens charme og har hængt ved lige siden.

Den ovnbagte pandekage serveret med friske bær og ahornsirup
Man kan lave Dutch Babys i portionsstørrelse som her eller som en større pandekage til deling.

Sæson

Dutch Babys spises hele året rundt. Tilpas tilbehør til årstiden.

Tips og tricks

En Dutch Baby er en ovnbagt pandekage og det er derfor vigtigt at vælge en ovnfast pande i den rigtige størrelse. Panden skal have høje sider som støtter og hjælper mens pandekagen hæver i ovnen. Du skal altså ikke bruge traditionelle pandekagepander med lave sider. Det traditionelle valg er en støbejerns pande men man kan sagtens bruge andre pander.

Pandekagen bør ikke laves meget større end i opskriften. Det er de sprøde kanter der er det særligt lækre ved en Dutch Baby så hvis du vil fordoble opskriften er det bedst at bruge flere pander frem for en større pande.

Panden og ovnen skal være varm for at sætte godt gang i pandekagens hævning fra starten. Nogle opskrifter hælder pandekagedejen på en kold pande men så får man ikke så flotte pandekager.

Det er vigtigt at pandekagedejen hviler så melet kan nå at suge væsken. Det giver en bedre smag og konsistens.

Jeg tilsætter meget gerne lidt reven citronskal, men det er ikke traditionelt og kan sagtens udelades.

Her skal du være opmærksom

Det er utroligt nemt at bage Dutch Baby pandekager og der er ikke meget der kan gå galt. Vær sikker på at din dej er pisket helt fri for melklumber og sørg for at din pande har den rigtige størrelse og er varm når du hælder dejen på. Pas også på ikke at brænde dig!

Opskrift på Dutch Baby

Opskrift på Dutch Baby

Dutch Baby er en meget lækker ovnbagt pandekage. Den nemme pandekagedej røres sammen på et øjeblik og bages i ovnen på en varm pande. I ovnen soufflere pandekagen op og får høje sprøde kanter.
Drysses med flormelis og serveres direkte fra ovnen.
Det er utroligt nemt at bage de ovnbagte pandekager, men da dejen skal hvile og pandekagen bage skal du starte mindst 45 minutter inden du vil sætte pandekagen på bordet.
Pandekagedejen i opskriften rækker til én stor eller to mindre pandekager. Hvis I spiser Dutch Babys som en del af en større brunch rækker det til ca 4 personer. Ellers passer portionen til to personer.
5 fra 2 stemmer
Udskriv
Forb. tid 2 min
Tilb. tid 15 min
Hviletid 28 min
Samlet tid 45 min
Antal 2 personer

Ingredienser

Pandekagedej

  • 75 g hvedemel
  • 25 g rørsukker - (kan erstattes af roesukker)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • lidt reven økologisk citronskal - (kan undlades)
  • lidt fint salt - (ca 1/8 teske)
  • 125 g mælk - (125 ml minimælk, letmælk eller sødmælk)
  • 2 æg

Til panden

  • lidt smør - (en tynd skive ca 15 g)

Til servering

  • flormelis
  • eventuelt andet fx chokoladesovs, frisk frugt, is, sirup, syltetøj, citron

Sådan gør du
 

Ovn og pande

  • En Dutch Baby skal bages i en varm pande. Sørg derfor for at din ovn er varmet op til 200°C varmluft og at din ovnfaste pande er så varm at smørret med det samme smelter når det kommes på.
    Du kan bruge alle slags pander så længe de kan gå i ovnen. Mængden af pandekagedej i opskriften passer til én pande på ca 24-26 cm eller to pander af ca 16 cm. (TIP 1)
    Her er ovnen sat til 200 C varmluft til at bage hveder

Pandekagedej

  • Bland i en skål: 75 g mel, 25 g rørsukker, 1 tsk vaniljesukker, lidt reven citronskal og et godt nip salt.
    De tørre ingredienser blandes
  • Tilsæt 1,25 dl mælk og pisk dejen helt fri for klumper. (TIP 2)
    Dutch baby maelk
  • Tilsæt 2 æg og pisk dejen godt sammen. Lad dejen hvile ca 30 minutter i køleskabet. (TIP 3)
    Æg piskes i pandekagedejen

Ovnbagte pandekager

  • Tag den varme pande ud af ovnen. Husk at bruge ovnhansker. Tilsæt lidt smør og drej panden så smørret fordeler sig.
    Smør på den varme pande
  • Rør pandekagedejen sammen og hæld den på panden.
    Pandekagedej på panden
  • Sæt panden tilbage i ovnen og bag pandekagen i ca 15-20 minutter til den er gennembagt og lysebrun i midten og med høje sprøde kanter.
    NB: Den færdige pandekage skal let kunne løftes af panden. Under bagningen vil pandekagen på et tidspunkt begynde at hæve voldsomt op især langs kanterne, men også nogle gange i midten. Det er helt som det skal være. Pandekagen falder lidt sammen igen når den kommer ud af ovnen.
    Dutch baby kan loeftes af panden

Servering

  • Drys med flormelis og server straks.
    Færdig bagt Dutch Baby

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN
TIP 1: Traditionelt bages Dutch Baby pandekager i støbejernspander, men man kan sagtens bruge helt almindelige ovnfaste pander. Dejen skal hvile i mindst 30 minutter og ovn og panden kan varmes op imens dejen hviler.
TIP 2: Du kan bruge en elpisker, en blender eller et almindeligt piskeris. Det er vigtigt at dejen er helt fri for melklumper.
TIP 3: Hviletiden er vigtig for det bedste resultat. Dejen kan sagtens stå længere fx natten over. Husk at overdække skålen ved længere hviletid. Pisk lige dejen sammen igen inden du bager pandekagerne.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA?
Dutch Baby pancakes er en amerikansk opfindelse med rødder i den tyske “Pfannkuchen”. Læs historien i blogteksten. Opskriften her er min egen udgave, inspireret af opskriften “How to Make a Dutch Baby Pancake” fra Kitchn.
KOM PÅ FORKANT
Pandekagedejen kan sagtens laves i god tid og opbevares i køleskabet. Jeg kan godt lide at lave den aftenen inden hvis jeg vil servere Duch Baby pandekager til morgenmad.
HVAD GØR DU VED RESTERNE?
Dutch Baby pandekager bør spises med det samme mens de endnu er varme. De kan opbevares og spises senere men fornøjelsen er ikke den samme.
HAR DU LAVET DUTCH BABY PANDEKAGER?
Så vil jeg virkeligt gerne høre fra dig! Jeg håber jo du bliver lige så glad for opskriften som jeg selv er det og vil meget gerne høre hvordan du servere dem og om de er et hit i din familie.
Opskriften er udgivet 1/3/22
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Flere pandekage opskrifter

Opskrift på amerikanske brunch pandekager

Amerikanske brunch pandekager

Opskrift på danske dessert pandekager.

Min bedste pandekage opskrift

Dutch Baby: nem og lækker ovnbagt pandekageDutch Baby: nem og lækker ovnbagt pandekageDutch Baby: nem og lækker ovnbagt pandekageDutch Baby: nem og lækker ovnbagt pandekage
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Opskrift, Dessert, Pandekager Tags: brunch, nem opskrift, Pandekage opskrifter

Previous Post: « Champagne-hindbær sorbet: nem og festlig nytårs dessert
Next Post: Mandelhjerter: glutenfri småkager med mandelmel og citron »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}