• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Fougasse med ramsløgspesto

2021-04-30 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Et lækkert brød med ramsløgspesto

I denne opskrift kombinerer jeg to ting jeg holder meget af nemlig det smukke og dejlige fougasse brød og den lækre ramsløgspesto. Hvis du ikke har ramsløgspesto kan du bruge anden pesto i stedet for.

En kurvfuld nybagte fougasse brød med pesto
Her er en kurv fuld af sprøde fougasse brød med pesto. Det er meget nemt at lave det smukke mønster og i opskriften viser jeg dig hvordan du gør det.

Fougasse med pesto

Denne opskrift har jeg opfundet til bloggen. Den er en del af mit tema med ramsløg og et forsøg på at vise hvordan man kan bruge ramsløg på forskellige måder. Til serien ville jeg selvfølgelig også gerne have et brød med ramsløg og jeg afprøvede forskellige ideer.

Her kan man se ramsløgspestoen der smørret på dejen
Find opskriften på den lækre ramsløgspesto her

Denne ide var den bedste og faktisk synes jeg ikke at ideen skal begrænses til ramsløgssæsonen for den fyldte fougasse smager også super dejligt med andre typer af pesto. Derfor blev denne opskrift – der startede som en opskrift med ramsløg – faktisk mere til en variation over fougasse og sådan kan det jo gå når man leger i køknet. Det er helt sikkert et brød jeg kommer til at bage ofte fremover og det er jo en af de store gaver ved at skrive madblog – at man opdager og opfinder nye favorit opskrifter hele tiden.

Min familie er også glade for de har været meget begejstrede for testbrødene – både dem her med ramsløgspesto og dem hvor jeg testede med almindelig pesto (fra glas, jeg laver ikke basilikumpesto uden for højsæsonen for basilikum). Her i foråret har jeg mest brugt brødet som tilbehør til suppe, men jeg kommer til at bage det igen når vejret bliver varmere og grillsæsonen for alvor går igang.

En skål ærtesuppe med ramsløgs fougasse
Her er ramsløgs forgassen serveret med den smukke grønne ærtesuppe. Det er en nem suppe som jeg laver meget i foråret fordi den er lavet på frosne ærter. Du kan finde den nemme opskrift her.

Hvad er fougasse?

Fougasse er et bladformet fransk brød og den særlige form er med til at sikre et super sprødt og lækkert brød. Den smukke form er meget nem at lave med en saks.

Du finder den helt klassiske opskrift på fougasse ved at klikke her. Det er præcis den samme dej, der bruges i denne opskrift, men jeg har alligevel eksperimenteret mig frem til nogle ændringer der giver ramsløgspestoen (eller anden pesto) de bedste vilkår. For det første ruller jeg dejen ud sådan at jeg kan komme pestoen inden i brødet. Det synes jeg giver langt den bedste smag. For det andet synes jeg at brødene skal være mindre end i den oprindelige opskrift. Derfor bliver der af den samme portion dej fire brød i stedet for to.

Fire fougassebrød med ramsløg ligger til afkøling
Her kan du se de fire brød jeg lavede den dag jeg fotograferede. Hvert brød har sin egen personlighed.

Brød med ramsløg

Jeg er som sagt i gang med et lille tema om ramsløg. Det er et nyt tiltag på bloggen hvor jeg skriver en grundig råvare guide og herefter deler en række opskrifter hvor denne råvare er i fokus. Der kommer fremadrettet måske ét eller to af den slags temaer om året. Denne type temaer har sammen med andre temaer været på tegnebrættet fra jeg begyndte på bloggen, men jeg når kun langsomt til at folde alle mine ambitioner ud og det gør ikke noget for der skal jo være noget at blogge om i mange år fremover.

Du finder hele det store ramsløgstema herover og en opskrift på nemme og sprøde ramsløgsbrød her.

Det er klart at man kan bruge ramsløg i brød på mange forskellige måder og jeg jeg kommer helt sikkert til at arbejde videre med det og måske udvikle andre opskrifter. Indtil videre er disse brød dog min favotit fordi de både er så lækre og så smukke at kikke på.

En stak lækre brød med ramsløg

Sæson

I opskriften bruger jeg ramsløgspesto og den laver jeg selvfølgelig når ramsløg er i sæson i det tidlige forår. Du kan læse meget mere om ramsløg, hvor du plukker det og sæsonen herover. Ramsløgspesto kan iøvrigt fryses og bruges til disse brød senere på sæsonen. Når det ikke er sæson for ramsløg kan du bruge andre slags pesto.

Tips og tricks til ramsløgs fougasse

Læs det store tema om ramsløg herover. Her er masser af billeder så du er sikker på at det er ramsløg du plukker.

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder. Det synes jeg er særligt lækkert og det passer godt til disse brød. Du kan dog selvfølgelig også bruge andre opskrifter på ramsløgspesto (eller anden pesto) hvis du foretrækker det. Vær opmærksom på at din pesto helst skal være rimelig fast i det, ellers kan den godt finde på at stikke af under bagningen.

Jeg har testet opskriften med brød i forskellig størrelse og jeg synes helt klart at denne størrelse er den bedste. Mindre brød kan være svære at samle rigtigt om fyldet. Der er dog selvfølgelig ingenting i vejen for at kaste dig ud i det og forsøge med andre størrelser.

Opskriften er oplagt hvis du fx har et halvt glas pesto tilbage. Så laver du bare halvdelen af fougassebrødene med pesto og den anden halvdel uden.

Jeg bruger flagesalt til at drysse oven på brødene. Flagesalt er dyrt, men smukt og med lækkert knas. På grund af prisen bruger jeg ikke flagesalt i flæng i mine opskrifter. Ofte er andet salt præcis lige så godt, så det er kun hvor flagesaltet gør en forskel at jeg bruger det. Har du ikke flagesalt springer du det over. Tilsæt eventuelt en anelse mere salt til selve dejen.

Her skal du være opmærksom

Det er nemt at lave fougassebrød med pesto, men du skal gøre dig lidt umage med at få brødet lukket omkring fyldet. Hold godt øje under bagningen. Bagetiden er ikke lang og den helt præcise bagetid vil afhænge af din ovn og dine brød.

Opskrift på forgasse med ramsløg

Opskrift på fougasse med ramsløgspesto

Her får du opskriften på smukke og dejlige madbrød fyldt med pesto. I opskriften bruger jeg ramsløgspesto, men du kan også bruge andre typer af pesto.
Opskriften er en kombination af to andre opskrifter på bloggen nemlig opskriften på det klassiske fougassebrød og opskriften på ramsløgspesto. Jeg regner med at du har lavet pestoen på forhånd (eller eventuelt mens dejen hæver) og at du følger opskriften på dejen til fougasse. I denne opskrift viser jeg dig hvordan du fylder brødene med pestoen og skaber det smukke brød.
Start mindst 2 1/2 time inden du vil bruge brødene.
5 fra 1 stemme
Udskriv
Forb. tid 25 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 35 min
Antal 4 brød

Ingredienser

Dej til fougasse brød

  • 3 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 dl olivenolie
  • 1 1/2 tsk groft havsalt
  • 50 g groft durummel
  • 550 g hvedemel - (af bagestærkt kvalitet)

Ramsløgspesto

  • 2 dl ramsløgspesto - (Se opskriften her. Kan erstattes af andre typer pesto af god og ret tyk kvalitet)

Til pynt efter hævning

  • lidt olivenolie - (til pensling)
  • lidt flagesalt

Sådan gør du
 

Dej til fougasse

  • Følg opskriften på fougassebrød frem til der hvor bladmønsteret beskrives.
    TIP: Husk at varme din ovn rigtigt godt op efter anvisningerne i opskriften så den er meget varm når brødene skal bages. Sæt to bageplader klar med bagepapir.

Ramsløgspesto

  • Lav ramsløgspesto. Jeg anbefaler min opskrift med hasselnødder.

Fougasse med pesto

  • Del dejen i fire dele.
    Her kan man se dejen til forgassen delt i fire lige store dele
  • Tryk en dejklump ud til en oval og rul den herefter ud til en nogenlunde symetrisk form hvor dejen vil være en oval når den lægges dobbelt.
    TIP: Det skal bare passe nogenlunde. Se billedet.
    Fougassedejen rulles ud til en stor oval
  • Smør pesto ud på halvdelen af dejen.
    TIP: pas omhyggeligt på ikke at få pesto ud på kanten af dejen så kan du nemlig ikke lukke brødet.
    Dejen smoerres med ramsloegspesto
  • Læg dejen sammen om pestofyldet sådan at pestoen er inden i brødet. Tryk kanten på brødet godt sammen. Flyt brødet over på bagepapiret.
    TIP: På en almindelig bageplade kan der være to brød.
  • Gentag med de andre brød.

Bladmønster

  • Nu er vi klar til at lave bladmønsteret. Det går nemmest med en ren saks.
  • Klip først et langt snit ned midt i brødet, men sådan at dejen stadigt hænger sammen i siderne.
  • Klip herefter huller på begge sider af det lange snit. Åbn alle hullerne lidt og arrangerer brødet smukt.
    TIP: Vær varsom så du ikke får pesto ud over det hele. Kommer der lidt oven på brødet gør det dog ikke noget.
    Saadan laves bladmoensteret til fougasse med pesto
  • Gentag med de øvrige brød.

Efterhævning

  • Stil brødene til efterhævning i 30 minutter.
    TIP: Dette kan ikke springes over. Vi er lidt mere hårdhændede ved dejen her og den har brug for at efterhæve.
  • Når brødene er efterhævet pensler du dem med lidt olivenolie og drysser med lidt flagesalt på toppen.
    TIP: Pensl umidelbart inden du sætter dem i ovnen og vent med andet hold brød til din ovn er klar. Andet hold brød kan sagtens tåle at efterhæve lidt længere og vente til ovnen er klar.
    Her bliver brødene penslet med olie umiddelbart inden de sættes i ovnen

Bagning

  • Lemp et stykke bagepapir med brød ind i den varme ovn.
    TIP: Nemmest ved at lade brødet glide fra bagepladen og ind i ovnen. Bagepapiret må gerne følge med, men brødet kommer ikke til at hæve rigtigt op hvis du sætter det ind på den kolde bageplade.
  • Hæld en sjat vand ind i ovnen så der udvikles damp.
    TIP: Husk at læse om støbejernstallerken eller bradepande i opskriften på fougasse. Din ovn kan ødelægges eller være vanskelig at rengøre hvis du gør det uden.
  • Bag brødene i ca 10 minutter til de er gyldne.
    TIP: Hold godt øje. Den nøjagtige bagetid afhænger af din ovn og dine brød, men det er let at se på farven på brødene når de er klar.
  • Sæt brødene på en afkølingsrist og bag det andet hold brød.
    De fyldte fougassebrød køler ned

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Fougasse er Fransk. Du kan læse mere om baggrunden for min opskrift i opskriften på fougasse. Jeg har aldrig set brødet fyldt med pesto som her så det er min egen ide. Jeg skal dog ikke udelukke at andre kan have fået den samme ide. 
KOM PÅ FORKANT
Brødene er bedst friskbagte og lune. 
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Brødet kan sagtens lunes på brødristeren og spises dagen efter.
HAR DU BAGT FOUGASSE MED PESTO EFTER MIN OPSKRIFT?
Så vil jeg som altid gerne høre din mening. Skriv meget gerne en kommentar eller brug et øjeblik på at trykke på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik på et billede og læs med

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Ramsløg sæson fakta og opskrifter

Det store ramsløgs tema med masser af billeder og link til opskrifter

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Brød, Opskrift, Ramsløg Tags: brød med pesto, fougasse, Opskrifter med ramsløg, Ramsløgs opskrifter

Previous Post: « Madplan til Store bededag og 1 maj
Next Post: Befrielsesdagen, mors dag og andre smukke majdage »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}