• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

Frittata med squash, porre og ærter

2020-01-09 by Marina 4 kommentarer

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på vegetarisk frittata
Vegetarisk frittata med porre, squash og ærter.

Jeg er vild med den italienske æggekage frittata og her får du en opskrift hvor frittataen er fyldt med lækre grønne grøntsager.

Grøntsager til frittata
Frittaten er fyld med grønne grøntsager: porre, squash og ærter

JEG ER VILD MED FRITTATA

Hvis du læser med i mine ugenlige madplaner ved du allerede at jeg er vild med frittata, fordi det er en af de retter jeg meget ofte foreslår som hverdagsmad.

Den italienske æggekage er simpelthen et hit! Den er nem at lave, kan fyldes med alle mulige ingredienser og er derfor fantastisk til rester og desuden bliver frittata bare altid perfekt hvis man overholde nogle få og enkle regler.

Frittata kan laves på komfuret, i ovnen eller en kombination. Det er den sidste metode jeg personligt sværger til og derfor også den du i dag får en opskrift på. I løbet af 2020 vil der komme en håndfuld frittata variationer og herefter en grundopskrift med alle mine bedste råd, så du selv kan lege videre. Jeg har valgt at gøre det på den måde, fordi jeg så kan bruge de forskellige variationer som illustration på de forskellige pointer.

Opskrift på lækker ovnbagt frittata
En ovnbagt frittata får altid den perfekte bløde og lækre konsistens.

HVERDAGSMAD – OG PERFEKT TIL FROKOST

Jeg går nu ind i mit fjerde år som madblogger og ligesom jeg har gjort det de andre år har jeg valgt et overordnet tema for året. I 2017 var det mormormad, i 2018 familie favoritter og i 2019 danske mærkedage. I 2020 har jeg valgt “hverdagsmad” som tema. I alle årene har temaet bare været en overordnet ramme. Jeg skriver alle mulige slags opskrifter og også mange der falder fuldstændigt uden for årets tema. Desuden skriver jeg videre på temaerne efter året er slut. Derfor er temaet mest sådan en rettesnor som jeg følger når jeg ikke lige kan vælge mellem alt det meget jeg gerne vil dele.

Det bringer mig selvfølgelig tilbage til frittata som jeg har valgt som årets første opskrift, netop fordi frittata er fuldstændigt genial hverdagsmad:

For det første er frittata nem at lave. Du skal passe dine grøntsager så de er møre og lækre, men herefter er det sådan set bare at blande fyldet i den piskede æggemasse, lade det stå lidt på komfuret og herefter sætte panden i ovnen. Her passer frittaten sig selv, mens man lige når at rydde op i køknet og dække bord. Og wupti er der mad på bordet og stort set ingen opvask bagefter. Man kan server med en salat, men for at være ærlig synes jeg godt rugbrød er det bedste.

Desuden er frittata nem at handle ind til. Du skal bruge æg og du skal bruge mange! Desuden skal du bruge masser af grøntsager til fyld, men det geniale er at det kan være næsten hvad som helst – også resterne fra i går! Vælg det du har i køleskabet eller det der ser godt ud i butikken.

Endelig og nok så vigtigt, smager frittata godt både kold og varm og derfor er rester geniale til frokost dagen efter.

Opskrift på frittata med masser af grøntsager
Frittaten er fyldt med sunde grøntsager (og drysset med lidt friske krydderurter fra min have. Vinteren er nemlig så mild i år at jeg har lidt i haven)

FRITTATA FYLDT MED GRØNNE GRØNTSAGER

Vi skriver januar og der er intet tidspunkt på hele året hvor jeg længes mere efter smagen af grønt. Derfor er denne første opskrift på frittata fyldt med grøntsager der smager grønt, men som også kan købes i alle butikker i januar.

Frittata med ærter

For det første er der løg og hvidløg, men det er en selvfølge for jeg laver aldrig frittata uden. Desuden er frittataen fyld med porrer, der simpelthen smager vidunderligt grønt og har højsæson netop i den tid hvor vi ellers mangler grønt. Squash kan man købe allevegne og selvom de ikke er i sæson er det et ok valg i januar.

Og så er der de frosne ærter. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med frosne ærter i det tidlige forår og den mørke vinter. Frosne ærter smager nemlig næsten som friske, er billige og sunde og virkelig en dejlig ting altid at have i fryseren, fordi de både kan bruges som tilbehør i en håndevending og som ingrediens i mange forskellige retter. Prøv fx min skønne ærtesuppe eller den dejlige lammegryde med ærter.

Frittata med parma skinke
Frittaten er helt grøn og vegetarisk, men hvis du gerne vil, smager den også rigtigt skønt toppet med parma skinke. Sådan vil min mand ihvertfald gerne have den!

ALL GREEN FRITTATA – MEN DU KAN TOPPE MED PARMASKINKE HVIS DU SYNES

De fleste danske opskrifter på frittata indeholder bacon eller chorizo. Begge dele vil være lidt ærgerlige i denne sammenhæng, fordi ideen jo er at fittataen skal smage grønt og friskt.

Jeg er imidlertid ikke spor fanatisk og vil i stedet anbefale en god parmaskinke som topping hvis du gerne vil have lidt salt umami smag. Parmaskinken skal ikke med ind i ovnen, men lægges i stedet ovenpå den færdige frittata, ligesom man gør det med pizza. Her vil varmen fra frittataen lige præcis smelte fedtet i parmaskinken så de papirtynde skiver bliver perfekt tilberedte.

Desuden synes jeg det er virkeligt lækkert at toppe med lidt friske krydderurter. I januar plejer jeg at klare mig uden, men i år er vinteren så mild at jeg med forsigtighed kunne samle en god håndfuld i min have.

Sådan laves vegetariske frittata

SÆSON

Jeg laver frittata hele året. Denne version synes jeg er særlig dejlig om vinteren og i det tidlige forår.

TIPS OG TRICKS TIL FRITTATA

Det er nemt at lave frittata, men det er afgørende for et godt resultat at du har den rigtige pande. Panden skal have den rigtige størrelse i forhold til din æggemasse og skal både kunne bruges på kogeblus og gå i ovnen. Panden på billedet er på 3,6 liter og har en diameter på 26 cm. Juster opskriften op eller ned hvis din pande er af en anden størrelse.

Det er vigtigt at bruge en pande hvor æggemassen ikke sidder fast. Enten nonstick eller en virkelig godt brugt støbejernspande. Din pande vil påvirke tilberedningstiden så du må holde lidt øje og selv vurderer hvornår din frittata er færdig. Det kan være en fordel altid at bruge den samme pande når man først har fundet en der er god for så ved man hvor mange æg der er den perfekte mængde og hvor længe frittaten skal have i ovnen.

*

Sørg for at dit fyld er spiseklart før du vender det i æggemassen.

*

SVÆRHEDSGRAD – HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM

Når du har fundet den rigtige pande til frittata er det en virkelig nem ret at lave. Du skal være opmærksom på at dit fyld er kølet lidt ned inden du blander det i æggemassen og du skal holde øje med tilberedningen så du tager frittaten ud af ovnen på det rigtige tidspunkt.

Frittata med grøntsager opskrift

Opskrift på frittata med porre, squash og ærter

Frittata er en italiensk æggekage. I denne opskrift er den lækre ovnbagte æggekage fyldt med grøntsager og det er virkeligt sådan et dejligt nemt og lækkert hverdags måltid. Som en bonus smager frittata dejligt koldt og rester er super lækkert til frokost.
Hvis du starter 40 minutter inden du vil sætte frittaen på bordet har du god tid.
4.93 fra 14 stemmer
Udskriv
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 25 min
Samlet tid 35 min
Antal 4 personer

Ingredienser

Grøntsager

  • 3 mellemstore løg
  • 2 store porrer
  • 1 lille squash - (ca 350 g)
  • 2 fed hvidløg - (store ellers flere)
  • 1/2 tsk fint salt
  • friskkværnet peber
  • 150 g frosne ærter

Fritatta

  • 12 æg
  • 1 1/2 dl mælk - (sødmælk er bedst, men du kan bruge alt andet end skummemælk)
  • 1 tsk fint salt
  • friskkværnet peber
  • 1 tsk tørret oregano
  • Lidt olivenolie
  • 50 g cheddarost - (Riv det helst selv af en god smagfuld ost)

Eventuelt

  • parma skinke - (kan fint undlades hvis du vil have en helt vegetarisk fritatta)
  • friske krydderurter

Sådan gør du
 

Ovn og forberedelser

  • Varm ovnen op til 175°C (varmluft). Find en skål samt en passende pande frem.
    TIP: Den pande du bruger er afgørende for en god frittata. Denne opskrift passer til en højsidet pande på ca 26 cm. Tilpas opskriften hvis din pande har en anden størelse. Læs mere under tips og tricks.

Gør grøntsager og ost klar

  • Hak løg.
    Hakkede løg til frittata
  • Vask porrer, skær i skiver.
    TIP: Hvis dine porre er fyldt med jord kan du lægge porreskiverne i koldt vand mens du forbereder resten.
    porre til fritatta
  • Vask og skræl squash. Skær i små terninger.
    Squash til frittata
  • Pil hvidløg. Skær i små tern.
    Hakkede hvidløg til frittata
  • Riv ost.
    TIP: Osten skal give smag til din frittata så den skal smage dejligt og kunne smelte. Man får den bedste kvalitet når man selv river.
    ost til frittata

Æggemasse

  • Put æg, mælk, oregano, salt og peber samt ca halvdelen af den revne ost i skålen og pisk det hele sammen med et piskeris til massen er ensartet.
    æggemassen til frittata

Steg grøntsager

  • Steg løgene for mellem varme i ca 3 minutter til de begynder at blive bløde. Tilsæt porre og hvidløg og steg et par minutter. Tilsæt squash og steg til alle grøntsagerne er møre, ca 5 minutter[/timer]. Undervejs røres der af og til rundt så grøntsagerne ikke brænder på og der krydres med salt og peber.
    stegte grøntsager til frittata
  • Tilsæt de frosne ærter og rør rundt til ærterne tør op og de øvrige grøntsager køler ned.
    TIP: Blandingen må ikke være varmere end håndvarm når du fortsætter.
    grøntsager med ærter til frittata

Fritatta

  • Bland grøntsagerne i æggemassen.
  • Put lidt olie på panden og hæld æggemassen på. Lad fritattaen stege for mellemvarme i ca. 5 minutter til kanterne begynder at sætte sig lidt.
    TIP: Du kan fint bruge den samme pande men der må ikke være rester af grøntsager. Tør den eventuelt af med et stykke køkkenpapir inden du hælder æggemassen i.
    Frittata klar til ovnen
  • Fordel resten af den revne ost over frittataen og sæt panden i ovnen. Bag fritattaen i ca 15-20 minutter til den netop er gennembagt, men ikke overbagt.
    TIP: Hold godt øje. Den præcise tilberedningstid vil afhænge af din pande og ovn. Frittaten må ikke få for meget, men det er let at se hvornår alt æggemassen er stivnet.

Servering

  • Tag fritattaen ud af ovnen og fordel eventuelt parmaskinken og/eller de friske krydderurter på toppen.
  • Server straks, meget gerne med groft rugbrød.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Frittata er italiensk. Denne opskrift er min egen, udviklet på baggrund af mange års kærlighed til frittata. Igennem årene har mange forskellige opskrifter gjort mig klogere.
KOM PÅ FORKANT
Man kan fint bruge rester af bagte eller stegte grøntsager i sin frittata. Hvis du vil lave denne opskrift kan du derfor godt lave grøntsagerne på forhånd.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Frittata smager fremragende kold og eventuelle rester er derfor skønne som frokost dagen efter.
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN PÅ FRITTATA?
Så vil jeg meget gerne høre din mening. Jeg bliver altid glad for kommentarer og det er også skønt hvis du vil bruge et lille øjeblik på at rate opskriften med stjerner. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
PÅSKE LEGE 🐣 🐥

DERFOR ER DIN MENING VIGTIG

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester dem før jeg deler. Alligevel er det jo først når du bruger opskriften i dit køkken at jeg for alvor kan vide om opskriften virker.

Derfor vil jeg rigtigt gerne høre fra dig!

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og jeg har stort udbytte af dine erfaringer når jeg udvikler og reviderer opskrifter. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har også et stjernesystem hvor du kan rate opskrifterne. Jeg er ikke tilhænger af at alt skal rates hele tiden, men det giver faktisk mening med opskrifter at man kan se om andre bruger dem og er glade for dem. Derfor bliver jeg virkelig glad hvis du vil bruge et øjeblik på at vurderer opskriften ved at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener.

På forhånd MANGE TAK!

MERE FRITTATA SULTEN?

Tre billeder af min aspargesfrittata. Første billede viser fristaten i panden. I midten råvarer der bruges. Sidste billede er et et stykke frittata på tallerken.

FÅ OPSKRIFTEN PÅ MIN LÆKRE FRITTATA MED ASPARGES, FETA OG DILD

Pin
Share
Email

Skrevet i: Æg, Ærter, Frittata, Opskrift, porre, Squash Tags: ærter, Frittata, hverdagsmad, porre, Retter med æg, Squash, Vegetarisk

Previous Post: « Nem aftensmad i januar
Next Post: Hverdagsmad i januar »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Camilla Kirstine skriver

    2020-01-10 kl. 23:32

    Dén frittata dér ser helt guddommelig indbydende og lækker ud ! Jeg får med det samme lyst til at give mig i kast med den og alle mulig andre udgaver ! Ser meget frem til indlægget du pønser på herom.
    Jeg tænker derfor, jeg vil forsøge at være på forkant og inden da få investeret i en god pande. Pt har jeg ikke en pande der kan gå i ovnen. Vil du ud med, hvor din pande er fra og hvor man evt. kan få fat i den?

    Tak for ENDNU et meget flot og gennemarbejdet indlæg som bidrager med megen inspiration !

    Svar
    • Marina skriver

      2020-01-14 kl. 7:14

      Hej Camilla

      Mange TAK for din dejlige kommentar. Af grunde jeg slet ikke kan gennemskue var den havnet over i spam mappen og det er derfor jeg først svare på den nu. Det sker ellers meget sjældent når der ikke er indsat link så jeg tjekker ikke sådan dagligt, men kun når jeg sletter spam.

      For at komme til dit spørgsmål er panden købt med samlemærker i Bilka og den er helt perfekt. Det vidste jeg faktisk at den ville være da jeg så den og det var derfor jeg købte den. Ellers bruger jeg nemlig en amerikansk pande af støbejern, men den er lige lidt lille til vores familie. Jeg valgte denne pande til billedet fordi jeg faktisk hellere vil anbefale den type end støbejern. Når man skal bruge pander af støbejern er det nemlig meget vigtigt at de har været brugt igennem længere tid og har opnået den slip let effekt der kommer af hyppig brug og god pleje. Det er en katastrofe at prøve at lave frittata i en støbejerns pande uden den effekt.

      Jeg kan varmt anbefale at anskaffe en pande der kan gå i ovnen. Det ville jeg meget nødigt undvære. Jeg hiver meget ofte mine pander (og gryder) ind i ovnen efter at emnet har fået stegeskorpe på komfuret. Til det formål bruger jeg oftest en af mine støbejernspander. Her er der dog tale om en højsidet pande med lige sider, en måske lidt mindre almindelig type. For at lave en god frittata skal man nemlig have gode høje sider så den kan blive luftig og lækker.

      Jeg ved ikke om man fortsat kan få de der samlemærker i Bilka (der var ikke flere da jeg var der i søndags) men jeg vil godt kikke lidt nærmere på udvalget i en issenkræmmer og se om de har en pande jeg synes ser god ud. Måske burde jeg have fotograferet i en pande man faktisk kan købe. Så langt tænkte jeg ikke ?

      Held og lykke med frittataen. Du bliver så glad for at kunne lave den. Lækkert, nemt og perfekt til at varierer. Indtil du får en pande der kan gå i ovnen kunne du lave frittataen i et velsmurt ovnfast fad. Steg det hele færdig på pande, bland i æggemassen og hæld i formen. Vær opmærksom på at æggemassen hæver så der skal være plads. Tilberedningstiden vil også være lidt længere. Hold øje.

      Masser af januarhilsner og tak for de pæne ord om bloggen ?

      Marina

      Svar
    • Marina skriver

      2020-01-14 kl. 7:48

      Hej

      Nu googlede jeg lige lidt rundt og faldt over denne der er på tilbud og ser god ud: https://www.scanpan.dk/shop/32cmsauterpandemedstaallaag-professional/3-0-l-28-cm. Det er med alle mulige forbehold da jeg hverken har set den i virkeligheden eller prøvet den af i mit køkken. Fås også i en mindre og større udgave hvis det passer bedre til din husholdning.

      Det er smart med låg til en sauterpande, men man kan jo som oftest bare bruge et man har til samme størrelse gryde hvis der ikke følger et med den pande man vælger ?

      Den ideale pande til frittata er med slip let, høje lige sider og skal kunne gå i ovnen. Men med mindre man spiser virkelig meget frittata kan man jo ikke købe en pande kun til det. Den skal også helst kunne bruges all round i køknet ?

      Svar

Trackbacks

  1. Ugens madplan uge 21 – Milles mad siger:
    2020-05-17 kl. 18:58

    […] Fritatta med squash, porrer og ærter. Jordskok-salat til. Bertram laver […]

    Svar

Skriv et svar til Marina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.