• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Gammeldags æblekage – mormors opskrift med rasp

2020-09-25 by Marina 2 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på gammeldags æblekage. På billedet er æblekagen serveret i en glasskål så man kan se de tydelige lag. Der er flødeskum og ribsgele på toppen

Her får du mormors klassiske opskrift på æblekage med æblekagerasp. En dansk klassiker, der smager af efterårshygge.

Gammeldags æblekage med gele på toppen. Serveret på mormors dug og med kaffe

En dansk æblekage

I Danmark har vi en stolt tradition for gode kager og mange af vores yndlinge er faktisk opfundet i Danmark.

Dette gælder også den klassiske gammeldags æblekage, der stammer fra omkring komfurets opfindelse i midten af 1800 tallet.

De fleste af de retter vi idag opfatter som klassisk danske er fra dette tidspunkt og æblekagens fordel var at den kunne laves i de fleste husholdninger, bare der var æbler og gammelt brød til rasp. Oprindeligt kunne æblekagen både serveres bagt og ubagt og dermed kunne den laves både i de husholdninger hvor der var komfur og i de hvor der kun var ildsted.

I dag kender vi kun den gammeldags æblekage som ubagt og det er den vi allesammen tænker på når vi taler om mormors gammeldags æblekage!

Et stykke gammeldags æblekage på en tallerken så man kan se lagene og hvor smukt æblemosen er prikket af vaniljekorn

Mit bud på den mest klassiske opskrift

Min mands familie elsker gammeldags æblekage og laver flere forskellige skønne klassiske versioner med æblekagerasp og makroner. Da jeg nu altid skal gøre tingene lidt anderledes har jeg for mange år siden opfundet mit eget lille bud på en moderne fortolkning og det er den version som mine gæster elsker og forventer at se hos mig.

Den opskrift har jeg delt, men mine amerikanske læsere har nu i flere år spurgt om jeg ikke ville skrive en klassisk dansk opskrift på den ægte danske æblekage og det har jeg hermed gjort.

Da jeg gik til opgaven tænkte jeg at det ville være nemt, fordi alle er enige om hvordan kagen skal se ud og smage. Derfor tænkte jeg at det mest ville blive et spørgsmål om at slå op i de gamle kogebøger jeg har arvet og så oversætte til nutidssprog.

Helt så nemt skulle det ikke vise sig at være. Det ser nemlig ud som fortolkningen af kagen har flyttet sig lidt siden 1902. På samme måde er der også i dag forskelle mellem de kager, der serveres i forskellige danske familier. Nogle familier bruger kun æblekagerasp, andre kun makroner, nogle bruger en blanding og mange tilsætter hakkede mandler til æblekageraspen.

Et stykke gammeldags æblekage løftes op af skålen

Jeg har læst rigtigt mange opskrifter i forbindelse med min research til denne opskrift og talt med endnu flere mennesker. Det er på baggrund af alt dette at jeg truffet mine valg og fravalg.

Mit bud er med æblekagerasp af flere grunde. For det første, fordi det lader til at være det mest oprindelige, for det andet, fordi flest mennesker vælger den løsning og endelig af hensyn til amerikanerne, der så ikke skal bøvle med at skaffe makroner.

Jeg har som et lidt mere usædvanligt valg, valgt at pynte kagen med rød ribsgele på toppen sådan som jeg har læst det i mange gamle opskrifter. Det smager rigtigt godt og så får det kagen til at se meget dansk ud i rødt og hvidt!

Æbler, sukker og helt klassisk rasp til gammeldags æblekage
Der bruges helt klassisk dansk rasp uden tilsat sukker til æblekagerasp. Desuden bruger jeg hvidt sukker, da det har mindre tendens til at brænde på.

Æblemos og æblekagerasp: hemmeligheden bag den allerbedste gammeldags æblekage

Når man skal lave gammeldags æblekage er der to ting, der er særligt vigtige og det er helt enkelt de to ting der fylder mest i kagen.

Æblemos til gammeldags æblekage, med æblekagerasp i en skål ved siden af. Desuden smukke røde æbler

Æblemos

Det første er selvfølgelig æblemosen. En rigtig god gammeldags æblekage laves af en rigtigt dejlig æblemos.

Og hvordan får man så den allerbedste æblemos til æblekagen? Det gør man dels ved at vælge rigtigt dejlige smagfulde æbler. Æbler med syre og kompleksitet er de bedste, men gode friske æbler af alle slags kan bruges. Triste æbler, der ikke smager af noget kan sagtens koges til æblemos og bruges til andre formål, men de giver ikke den bedste æblekage.

For det andet skal æblemosen til en gammeldags æblekage koges med rigeligt vanilje. Vaniljepriserne er sådan at man ikke skal bruge vanilje i flæng, men i en gammeldags æblekage kan man virkelig smage vaniljen og det gør hele forskellen at man har ofret ægte vanilje. Du kan booste vaniljesmagen let med vaniljesukker hvis din vaniljestang ikke har været tilstrækkelig smagfuld, men du får aldrig den rigtige kompleksitet i smagen uden at du har brugt ægte vanilje.

Den gyldne æblekagerasp drysses over kagen

Æblekagerasp

Det andet vigtige element i en gammeldags æblekage er æblekageraspen.

Æblekagerasp laves af helt almindelig dansk hvederasp og hvidt sukker. Du skal altså ikke købe rasp med tilsat sukker eller færdiglavet æblekagerasp.

Æblekageraspen skal ristes til den er gylden og sprød og du er nød til at holde øje med den så den ikke brænder på.

Læg æblekageraspen til afkøling og bryd eventuelle klumper op før du samler kagen.

En skål med gammeldags æblekage pyntet med ribsgele på toppen

Sæson

Gammeldags æblekage har selvfølgelig højsæson i efteråret når der kan laves æblemos. Man kan dog sagtens lave den resten af året hvis man har frosset æblemos ned til formålet.

Den gammeldags æblekage er det klassiske valg af dessert til Mortens aften. Se hele mit store tema med opskrifter og ting du kan printe her:

Opskrifter til Mortens aften

Tips og tricks

Læs de vigtigste tricks til æblekagerasp og æblemos i særligt afsnit herover.

Hvis du gerne vil have makroner eller hakkede mandler i din gammeldags æblekage, tilsætter du det bare til æblekageraspen når den er kølet ned. Du kan også helt vælge at erstatte æblekagerasp med makroner, men så skal du ikke bruge mandler.

Helt klassisk skal gammeldags æblekage serveres i en stor glasskål, som på billederne. Du kan selvfølgelig også bruge en anden skål eller portionsanrette i glas. Uanset hvilken skål du bruger ser det bedst ud hvis mængden af æblemos og æblekagerasp passer til skålen. Det kan måske være lidt svært at ramme de første gange, men efterhånden ved du hvor meget æblemos du skal koge før det passer til den skål du bruger. Skålen der er brugt på billederne rummer lidt mere end opskriften.

Sværhedsgrad – her skal du være opmærksom

Gammeldags æblekage er en meget nem kage. Det eneste sted hvor du skal være meget opmærksom er når du laver æblekagerasp. Det er ikke svært, men du skal passe det og sikre dig at det ikke brænder på.

Opskrift på gammeldags æblekage. På billedet kan man se den færdige æblekage i en glasskål

Opskrift på gammeldags æblekage med rasp og flødeskum

Her får du mormors helt klassiske opskrift på gammeldags æblekage med rasp og flødeskum. Du kan også vælge at tilsætte knuste makroner hvis du synes og toppen kan pyntes med ribs gele som på billederne.
Det vigtigste i en gammeldagsæblekage er æblemosen som skal smage godt og fyldigt af æbler og vanilje. Lav den efter denne populære opskrift. Opskriften virker med alle salags æbler og giver altid dejlig æblemos.
Det er nemt at lave gammeldags æblekage, men æblemosen skal være helt kold inden du begynder og kagen skal også have tid til at sætte sig. Begynd derfor gerne nogle timer inden du vil sætte den gammeldags æblekage på bordet.
Server æblekagen helt klassisk i en stor skål eller portions anret i glas.
4.10 fra 10 stemmer
Udskriv
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 5 min
Samlet tid 35 min
Antal 6 personer

Ingredienser

Æblemos

  • 800 g æbler - (Vægten er før æblerne klargøres. Alle æbler kan bruges, men let syrlige æbler med masser af smag er allerbedst. )
  • 1 vaniljestang - (Du kan også nøjes med en halv eller bruge vaniljesukker)
  • lidt økologisk citronskal
  • 60 g rørsukker - (kan erstattes af hvidt sukker)
  • 0,4 dl vand

Æblekage rasp

  • 200 g rasp
  • 50 g hvidt sukker - (kan erstattes med rørsukker men så skal du passe ekstra godt på det ikke brænder på)
  • 75 g smør

Flødeskum

  • 2 1/2 dl piskefløde

Eventuelt

  • 125 g makroner
  • ribs gele til pynt på toppen

Sådan gør du
 

Æblemos

  • Lav æblemos efter denne opskrift. Stil det til afkøling så det er helt koldt når du vil lave kagen.
    TIP: Bemærk jeg anbefaler masser af ægte vanilje i æblemosen, når den skal bruges til gammeldags æblekage. Derfor er mængden større her end den anbefalede i opskriften på æblemos.

Æblekagerasp

  • Læg et stykke bagepapir klar på en afkølingsrist.
  • Smelt smørret og tilsæt rasp og sukker. Rist det rigtigt godt igennem til blandingen er gylden. Det tager ca 5 minutter og du skal passe det godt så det ikke brænder på.
    TIP: Det er bedst at bruge en teflonplande med rimelig god plads.
  • Bred blandingen ud på bagepapiret og lad æblekageraspen køle ned. Bræk den op i mindre stykker hvis der har dannet sig klumber.
    Her kan man se den gyldne farve på æblekageraspen
  • Hvis du ønsker makroner i din gammeldags æblekage, knuser du dem og blander dem godt med det afkølede æblekagerasp.
    TIP: Du kan tilsætte så mange makroner som du nu synes.

Lav den gammeldags æblekage

  • Find en fin skål, gerne af glas. Anret æblemos og æblekagerasp lagvis i skålen. Sørg for at slutte af med et lag æblekagerasp. Tryk det hele let sammen.
    TIP: Sørg for at der er plads til flødeskummet i din skål.
    DIY gammeldags aeblekage
  • Lad kagen trække i køleskabet i 1 til 2 timer inden servering.

Flødeskum og servering

  • Lige før servering piskes flødeskummet til blødt flødeskum, der fordeles på toppen af kagen. Pynt også gerne med lidt ribsgele i bedste mormor stil.
    TIP: Nogle familier kan godt lide at søde flødeskummet lidt med lidt sukker og lidt vaniljesukker.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Gammeldags æblekage er en dansk klassiker, der stammer fra 1800 tallet. Til denne opskrift har jeg læst i mine ældste kogebøger Frøken Jensens kogebog (1902) og Ingeborg Suhr (1931). Jeg har også læst opskrifterne i mere moderne grundkogebøger og snakket med masser af mennesker der holder af kagen. Opskriften er mit bedste moderne bud på den klassiske danske æblekage. Tips og tricks er mine egne.
KOM PÅ FORKANT
Æblemos og æblekagerasp kan laves klar et par dage inden servering. Opbevar æblemos i en beholder i køleskabet og afkølet æblekagerasp i en tætsluttende beholder i stuetemperatur. 
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Æblekagen er bedst den dag den er lavet, men kan sagtens spises de følgende to dage. 
HAR DU LAVET GAMMELDAGS ÆBLEKAGE EFTER MIN OPSKRIFT?
Så vil jeg virkeligt gerne høre din mening. Har du gode minder med kagen, særlige små familie tricks du gerne vil dele eller kender du til lokale variationer? Jeg vil meget gerne høre om det hele og også meget gerne høre fra dig hvis du helt enkelt er glad for opskriften.  
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Lige nu på Instagram. Klik og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Æblegrød opskrift

Min populære opskrift på æblemos der kan spises som æblegrød eller bruges i mange kager og desserter. Se de mange forslag under opskriften.

Æblemos

Flere æblekager:

Opskrift på æblekage med marcipan og valnødder

Æblekage med kanel, marcipan og valnødder

Opskrift på æblekage med farin og kanel

Æblekage med farin og kanelkrydrede æbletern

Bedstefars skæg kage. Opskrift.

Bedstefars æble skæg

Gammeldags æblekage - mormors opskrift med raspGammeldags æblekage - mormors opskrift med raspGammeldags æblekage - mormors opskrift med raspGammeldags æblekage - mormors opskrift med raspGammeldags æblekage - mormors opskrift med rasp
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Æblekage, Æbler, Dessert, Grønt, Kage, Mortens Aften, Opskrift Tags: efterårskage, gammeldags æblekage, Kage med æbler, Mortens aften, opskrifter med æblemos

Previous Post: « Bagte figner med parmaskinke og valnødder
Next Post: Hyggelig mad til efteråret »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Sv.åge Mathiesen skriver

    2021-01-19 kl. 20:36

    Bare en bemærkning ang.gammeldags æblekage, jeg et Sønderjyde, eller alsinger,her hedder den raspkage,og jeg vil nok sige, at æblekage bliver bagt…
    mvh. SV.Åge Mathiesen

    Svar
    • Marina skriver

      2021-01-19 kl. 22:33

      Hej

      Å ja det er virkeligt ikke nemt med den æblekage for der er så utroligt mange forskellige lokale traditioner og selvom vi kalder den gammeldags så har traditionerne omkring den også ændret sig over tid. Jeg læste virkeligt meget op på det da jeg valgte denne version og selvom der ikke er enighed så er denne det mest udbredte bud – og ja den kunne jo så fint hedde “Raspkage”. Det er iøvrigt interessant at traditionen i disse år flytter sig mere og mere til versionen med makroner fremfor den der er med rasp.

      Min gamle opskrift (som er god) er en nyfortolkning så her ville jeg rigtigt gerne skrive en klassisk opskrift (og en som Amarikanerne kunne lave) og jeg håber jeg kan tilgives at nogle egne har andre navne eller udgaver.

      Tak for din kommentar. Den gjorde mig klogere og jeg synes jo det er vildt spændende med lokale traditioner

      Mange januarhilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}