• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Græsk inspirerede kyllingelår med kartofler

2021-05-28 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Her er kyllingen lige kommet ud af ovnen. Sæt bare fadet direkte på bordet

Lækker gylden kylling og skønne ovnkartofler. Få det hele i én opskrift med denne græsk inspirerede opskrift på kyllingelår i ovn.

Gyldne kyllingelår med lækre græske kartofler og en blandet græsk salat
De lækre græske kyllingelår laves nemt i ovnen. Her serveret med en græsk inspireret blandet salat.

Kyllingelår i ovn er nem aftensmad på travle dage

I min serie med nemme opskrifter på kyllingelår i ovn får du nu en af favoritterne, nemlig den græsk inspirerede kylling med kartofler.

Som alle andre mennesker har jeg tit travlt og ikke nødvendigvis tid til at stå længe i køknet på hverdage. Sådan var det i endnu højere grad da børnene var mindre og jeg stod alene til dagligt med tre børn. Selvom man er glad for at lave mad vil man jo også gerne bruge tiden på andre ting og der er det jo genialt med aftensmad som passer sig selv i ovnen, mens man hjælper med lektier eller hygger med en bog.

Derfor er der mange retter med kylling i ovn i mit hverdags køkken. Det er jo ganske enkelt genialt. Børnene (og de voksne) elsker det, arbejdsindsatsen er lille og som et kæmpe plus bliver der dejlige rester til dagen efter. Rester der enten kan spises som de er eller trylles videre til nye hverdagsretter.

I har allerede fået opskrifter på Kyllingelår med lime og chili og på Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin (en af de første retter jeg selv kunne lave i et køkken). Desuden har I fået den lækre opskrift på kyllingelår i rød kokos karry som vi især spiser i weekenden.

I denne uge er tiden så kommet til endnu en lækker og meget klassisk opskrift nemlig de græsk inspirerede kyllingelår med kartofler.

Græske kyllingelår serveret med kartofler og blandet græsk salat
Kylling og kartofler vendes begge i en lækker marinade og bages sammen i ovnen så kyllingen giver smag til kartoflerne. Her serveret med en blandet græsk inspireret salat.

Græsk inspireret opskrift

Her på bloggen prøver jeg efter bedste evne altid at give kredit til de der har inspireret mine opskrifter. Det synes jeg er almindelig ordentlig opførsel og også rart for dig som læser. Det gælder også når jeg deler opskrifter, der er inspireret fra regionale køkner. Her svinger jeg lidt mellem at dele opskrifter som jeg har forsøgt at gøre så autentiske som muligt og så opskrifter som er min egen fortolkning eller inspiration om man vil, fra et regionalt køkken.

Hidtil har jeg delt en række autentiske græske opskrifter. At de er autentiske ved jeg, fordi jeg har opskrifterne fra anderkendte græske madbloggere og kogebogsforfattere. Min rolle har så været at kombinerer de forskellige opskrifter samt at oversætte til danske råvarer og danske køkkenvaner.

I denne uge og næste uge gør jeg det lidt anderledes og deler i stedet to opskrifter der er græsk inspirerede. Jeg vil jo på ingen måde tage æren fra det Græske køkken, men jeg vil hellere ikke lade som om opskrifterne er autentisk græske.

Værst står det til med den blandede salat som du får opskriften på i næste uge. Det er den salat som hele verden kalder “Græsk salat“, men som man aldrig vil se serveret uden for turiststederne i Grækenland. Salaten er inspireret af den mest elskede græske salat “Horiatiki“, men er på mange måder forskellig fra denne. Den største forskel er at den blandede salat er velegnet som tilbehørssalat, sådan som du også ser den brugt på billederne i denne opskrift. Det er en salat jeg ofte laver og bruger som tilbehør og derfor får du altså opskriften, selvom den ikke er autentisk græsk.

Opskriften på kylling med kartofler er tættere på at være autentisk græsk, men du får den opskrift jeg selv plejer at bruge og som jeg har gået og justeret på i årevis. Opskriften har jeg tjekket med alle mine sædvanlige kilder og jeg har ikke fundet en opskrift, der ligner fuldstændigt, selvom grundprinciperne er de samme. Derfor kalder jeg nu opskriften “Græsk inspireret” for at være på den sikre side.

Marinaden til den græske kylling
Her er jeg i gang med at lave marinaden til kyllingen og kartoflerne. Jeg bruger den samme græsk inspirerede marinade til begge dele.

Marinade inspireret af græsk Ladolemono

Opskriften på græsk kylling med kartofler er altid utrolig nem og enkel og består helt simpelt af kartofler, kylling og en marinade, ofte en marinade af olie og citronsaft – den klassiske og elskede Ladolemono som grækerne elsker og bruger ofte.

I min opskrift er marinaden tilsat hvidløg og oregano for smag, samt en lille smule flydende honning, der giver smukke gyldne kyllingestykker. I mange græske opskrifter brunes kyllingen før den kommer i ovnen, men dette er ikke nødvendigt når der bruges lidt honning.

Som mit eget lille køkkentrick laver jeg marinade til både kylling og kartofler og vender både kartofler og kylling i marinaden hver for sig. På den måde synes jeg at jeg får den gode smag bedre fordelt i retten. Har man tid er det fint at lade kyllingen stå lidt længere i marinanden.

Græske kyllingelår med kartofler. Tilbehør i baggrunden
Her er de græske kyllingelår serveret med tzatziki, græske pitabrød og en græsk inspireret blandet salat

Tilbehør til græske kyllingelår

De græske kyllingelår med kartofler er jo en af de geniale retter hvor man har måltides vigtigste elementer i samme fad. Man kan godt nøjes med at spise kylling og kartofler, men personligt vil jeg gerne have noget der er lidt friskt og også gerne nogle flere grøntsager.

Jeg server i sommersæsonen meget gerne med den græsk inspirerede blandede salat som du får opskriften på i næste uge. Er tomater ikke i sæson synes jeg det er dejligt med lidt stegte eller dampede grøntsager. Her vælger jeg altid noget der er i sæson og gode bud er asparges, broccoli, ærter eller gulerødder.

Har jeg tid og lyst til at lave en lille græsk inspireret fest, elsker jeg at servere med tzatziki og græske pitabrød. Og nej det er hellere ikke autentisk græsk som tilbehør til kyllingen, men det smager super godt.

Sprøde og lækre kyllingelår i fad med kartofler
Kyllingelårene bliver sprøde og lækre og kartoflerne smager dejligt af marinade og kylling.

Sæson

Græske kyllingelår med kartofler laver jeg året rundt. Tilbehøret varier jeg efter sæson.

Tips og tricks til græske kyllinglår i ovn

Når jeg skal bruge udskåren kylling som i denne opskrift, vælger jeg helst kyllingeoverlår med ben eller hele kyllinglår. Opskriften er en del af min lille serie med kylligeoverlår og derfor lavet med dem. Du kan læse hvorfor jeg synes det er en god udskæring i denne opskrift. Hvis din familie bedre kan lide kyllingeunderlår eller du foretrækker at parterer en hel kylling kan du sagtens bruge opskriften. Husk bare at tilpasse tilberedningstiden til den kylling du bruger. Spørg din slagter eller kik på din pakke med kylling, der står ofte en anbefalet tilberedningstid (for det afhænger jo også af størrelsen). Det er let at se om kyllingen er færdig. Kødsaften skal være helt klar og kyllingestykkerne gyldne. Når du skære i kyllingen skal den være gennemtilberedt og der må ikke være råt kød.

Tilberedningstiden er lidt længere i denne opskrift end i de øvrige opskrifter på kyllingeoverlår. Dette skyldes at det også tager tid at få kartoflerne varme.

Opskriften er lavet med det butikkerne kalder “nemme kartofler”. Det er kartofler, der har en relativt kort tilberedningstid og derfor bliver de færdige samtidigt med kyllingelårene. I mange traditionelle græske opskrifter bruges kartofler med længere tilberedningstid. Vælger du dem er det en god ide at lade kartoflerne stå i ovnen i mindst 15 minutter før du lægger kyllingen ovenpå.

Traditionelt er græske citron kartofler ikke sprøde og det er de hellere ikke her. Hvis du vil have kartofler, der er lidt mere sprøde er det en god ide at lade dem stege lidt alene inden servering. Der må i så fald hellere ikke være for meget væske i fadet. Tag kyllingen fra, hold den varm og læg den tilbage umiddelbart inden servering. Giv det hele et øjeblik i ovnen.

Du kan sagtens lave lidt mindre kylling pr person, men jeg synes det er rart at have lidt til rester også.

Her skal du være opmærksom

Det er en super nem opskrift på ovnbagte kyllingelår. Alligevel skal du være lidt opmærksom så du får tilberedningstiden på kylling og kartofler til at passe sammen. Dette afhænger jo af den kylling og de kartofler du bruger og derfor har jeg skrevet gode råd ind i opskriften hvis det ikke passer. Når du har lavet retten et par gange kan du let se hvordan det går og om det kommer til at passe.

Opskrift på græske kyllingelår med kartofler

Opskrift på græsk inspirerede kyllinglår med kartofler

Den græske kylling og kartoflerne vendes i en lækker marinande med citron, hvidløg og oregano. Herefter sættes fadet i ovnen hvor kyllingen stort set passer sig selv. Kyllingen og marinanden giver skøn smag til kartoflerne. Server meget gerne med en græsk inspireret salat og måske lidt flere grøntsager. Har du tid smager det også fantastisk med hjemmebagte græske pitabrød og tzatziki.
Kyllingen passer næsten sig selv i ovnen og marinanden er meget nem at lave. Arbejdsindsatsen er derfor lille, men du bør starte ca. fem kvarter inden du vil sætte maden på bordet. Du kan nå at lave tilbehøret mens kyllingen er i ovnen.
5 fra 3 stemmer
Udskriv
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 1 t
Samlet tid 1 t 15 min
Antal 4 personer

Ingredienser

Kylling

  • 8 styks kyllingeoverlår - (ca 1200 g. Kan med fordel erstattes af hele økologiske kyllingelår. Tilpas i så fald tilberedningstiden efter størrelsen (der ofte står på pakken))

Kartofler

  • 1 kg kartofler - (Små hurtigt tilberedte kartofler, fx "nemme kartofler". Kartoffelsorten betyder meget for tilberedningstiden. Læs tip over opskriften)
  • 1/2 dl vand

Marinade med citron, hvidløg og oregano

  • 1 dl olivenolie
  • 1 økologisk citron - (Der bruges både lidt skal og 1/2 dl citronsaft)
  • 6 store fed hvidløg - (flere hvis dine hvidløgsfed er små)
  • 2 tsk flydende honning
  • 2 tsk tørret oregano - (plus ekstra til at drysse over retten til sidst)
  • 2 tsk fint salt
  • friskkværnet peber

Sådan gør du
 

Ovn og forberedelser

  • Tænd ovnen på 175° C. Varmluft.
  • Smør et ovnfast fad godt med olivenolie.

Marinade

  • Hæld 1 dl olivenolie i et glas med vandtæt skruelåg.
  • Vask og tør citronen og riv lidt af citronskallen ned til olien. Pres saften af citronen og tilsæt til olien.
    TIP: Du får mest saft ud af citronen ved at rulle den hårdt mod bordet med et fast tryk inden du skære den over. Der skal være ca 1/2 dl citronsaft. Mål hvis du er i tvivl for der kan være meget forskel på citroner.
    Citron rulles før den presses
  • Pil 6 hvidløgsfed og pres dem ned til citron og olie.
    TIP: Der er meget forskel på størrelsen på hvidløgsfed. Brug flere hvis dine fed er små. Se billedet for den størrelse jeg mener når jeg skriver store hvidløgsfed.
    Sådan laves marinaden til græske kyllingelår
  • Put resten af ingredienserne til marinaden i glasset: Der skal bruges 2 tsk flydende honning, 2 tsk tørret oregano, 2 tsk fint salt og godt med friskkværnet peber.
    TIP: Det er ikke nemt at måle honning på teskeer. Til denne opskrift er det helt fint bare at tage det på øjemål.
  • Skru låget på glasset og ryst det hele godt sammen.
    TIP: Marinaden skal blive tyk og ensartet. Du kan også godt røre den sammen med en gaffel.

Kyllingelår

  • Dup kyllingeoverlårene lidt tørre med køkkenrulle og kik dem efter for rester af fjer mm.
    TIP: Dette får marinanden til at hænge bedre fast på kyllingen.
  • Hæld ca halvdelen af marinaden i en skål og masser kyllingeoverlårene godt ind i marinaden. Lad stå mens du forbereder kartoflerne.
    TIP:
    Dette gør jeg bare med hænderne. Det sparer plastik. Hvis du ikke kan lide at røre ved kyllingen, kan du istedet gøre dette ved at puttte kyllingelår og marinaden i en plastikpose.
    Kyllingelårene kan stå i marinaden i op til tre timer. Opbevar i køleskabet hvis de skal stå i mere end 30 minutter.
    Det er fint bare at bruge øjemål når du tilsætter halvdelen af marinaden. Den anden halvdel går til kartoflerne.
    Her kan man se de græske kyllingelår ligge i marinaden i en stor skål.

Kartofler

  • Skyl kartoflerne grundigt og skær dem i halve eller kvarte afhængigt af størrelsen. Fordel dem efterhånden i det ildfaste fad.
    TIP: Hvis du har tyndskallede kartofler behøver du ikke skrælle kartoflerne.
  • Hæld resten af marinade over kartoflerne og vend rundt og rundt til kartoflerne er dækket. Tilsæt 1/2 dl vand.
    Kartoflerne er fordelt i det ildfaste fad og er blevet vendt rundt i marinaden

Kyllingelår med kartofler

  • Fordel kyllingelårene med skindsiden op oven på kartoflerne. Hæld eventuelt overskydende marinade fra skålen jævnt ud over kyllingen.
    TIP: Læg gerne kyllingelårene tæt, det sikre at de bliver saftige. På billedet er hele fadet fyldt med kyllingelår. Det er ikke nødvendigt. Bruger du færre kyllingelår lægger du dem bare tæt sammen midt i fadet. Kartoflerne bliver lidt mere sprøde på den måde.
    DIY Graeske kyllingelaar

Kyllingelår med kartofler i ovn

  • Sæt fadet i ovnen ved 175° C varmluft. Kyllingen skal i alt have ca 50-60 minutter i ovnen.
    TIP:
    Den præcise tilberedningstid afhænger af din kylling, dit fad og din ovn. Du må derfor selv holde lidt øje. Her er hjælp hvis det driller:
    Som oftest er kyllingen gylden og lækker og kartoflerne møre samtidigt, men det kan nogle gange drille lidt afhængigt af kylling og kartofler. Så gør du sådan:
    Hvis kyllingen er færdig før kartoflerne tager du kyllingelårene ud, vender rundt i kartoflerne og steger dem færdige. Dette kan du også gøre hvis du gerne vil have mere sprøde kartofler. Læg kyllingen tilbage ovenpå kartoflerne og varm det hele godt igennem inden servering. 
    Er kartoflerne omvendt færdige før kyllingen har fået gyldent skind kan du skrue op for varmen og give det hele 10 minutter. Hold godt øje!
  • De første 30 minutter passer kyllingen sig selv. Efter 30 minutter tager jeg fadet ud, flytter kyllingen over på en tallerken og vender rundt i kartoflerne. Læg kyllingelårene tilbage ovenpå kartoflerne og sæt fadet tilbage i ovnen.
    TIP: Dette sikre at kartoflerne bliver ensartet tilberedt. Du kan godt springe det over, men kartoflerne bliver bedst på denne måde. Tjek samtidigt at der er væde i bunden af fadet. Det er meget forskelligt hvor meget kyllingen afgiver og det kan være nødvendigt at tilsætte lidt vand hvis ikke kartoflerne er ca. halvt dækket med væde.
  • Lad kyllingen og kartoflerne stå i ovnen i yderligere 20-30 minutter til kartoflerne er møre og kyllingen er færdig tilberedt.
    TIP: Kyllingen skal have helt klar kødsaft hvis du tjekker med en kødnål.

Servering

  • Drys kylling og kartofler med tørret oregano og server med det samme, gerne med græsk salat og eventuelt med pitabrød og tzatziki.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Græsk kylling med citron og kartofler er en klassiker fra det Græske køkken. Dette er min fortolkning, der blandt andet har lidt flere ingredienser i marinaden.
KOM PÅ FORKANT
Kyllingen smager bedst direkte fra ovnen, men du kan gøre hele retten klar op til 3 timer før du vil sætte den i ovnen. Opbevar kylling i marinaden og kartoflerne i marinanden i hver sin pose eller skål i køleskabet.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Resterne kan sagtens varmes og spises de følgende to dage. Skinnet på kyllingen er mindre sprødt, men kartoflerne smager næsten endnu bedre. Rester af kartoflerne er gode som tilbehør til anden mad. Rester af kylling er fx gode i en pastaret med grøntsager. 
HAR DU LAVET DEN GRÆSK INSPIREREDE KYLLING EFTER MIN OPSKRIFT?
Så vil jeg altid gerne høre din mening. Tryk på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener eller skriv en kommentar. Alle kommentarer og spørgsmål besvares og er med til at gøre madbloggen levende og opskrifterne bedre. TAK.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Græske opskrifter

Autentiske græske opskrifter:

Opskrift på græske pitabrød

Græske pitabrød – de nemmeste fladbrød

Opskrift på souvlaki

Souvlaki med nem græsk marinade

Græsk opskrift på tzatziki

Tzatziki: Den skønne græske dip

Græsk inspireret salat:

Opskrift på græsk inspireret salat

Græsk inspireret salat: sommersalat der smager af sol

Andre nemme opskrifter med kyllingelår i ovn:

Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

Opskrift på ovnbagte kyllingelår med chili og lime

Kyllingelår marineret med chili, lime og honning

Opskrift på kyllingelår i rød kokos karry

Kyllingelår i rød kokos karry

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Kylling, Opskrift Tags: Græske opskrifter, kartofler, kyllingelår i ovn, Nem aftensmad

Previous Post: « Madplan med dejlig hverdagsmad i maj
Next Post: Nu bliver det sommer og vi fejre Grundloven og far »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}