• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Halloween etiketter – lige til at printe helt gratis

2020-10-30 by Marina 4 kommentarer

Sodavand med etiketter der kan printes gratis til Halloween

Print masser af gratis Halloween etiketter og brug dem til at pynte dine flasker til Halloween festen. Etiketter og mærkater er en nem måde at skabe en fantastisk (u)hyggelig stemning som børn og voksne elsker.

De gratis Halloween etiketter er klippet ud og klar til at lime på flasker.
Der er to sæt flaske etiketter. Brede etiketter og smalle etiketter.

(U)hyggelige sodavandsflasker

En af de nemmeste måder at skabe ægte Halloween stemning er at omdøbe uskyldige ting til ækle eller uhyggelige mærkværdigheder af den slags som kun mørkets væsner ville æde eller drikke. Man kan selvfølgelig gøre det med maden, men også sodavand, hård alkohol, vin, vand og øl kan let gives halloween bid med en sjov etiket.

I vores familie har uhyggelige sodavand altid været et kæmpe hit til Halloween festerne og de sodavand vi bruger måtte meget gerne være de giftigt røde, gule og grønne som mine børn ellers ikke fik til dagligt. Hvis man skal drikke skriggrøn sodavand skal det være til Halloween!

Flaskeetiketterne kan selvfølgelig også bruges til de lækre rene safter hvis man ikke er til at give sine børn sodavand og sådan en flaske hindbærsaft omtryllet til blod pynter på ethvert Halloween bord!

Længere nede viser jeg i en lille trin for trin DIY hvor let det er at sætte de flotte etiketter på dine sodavand og andre flasker.

Når du har limet etiketten på kan du eventuelt vælge at pynte flasken yderligere. Her kan du se nogle eksempler:

Sodavandsflasken er pyntet med en gratis etiket og spindelvæv

Flasken med “Moset Edderkop” er selvfølgelig pyntet med edderkopper og edderkopper spind.

Det hemmelige heksebryg er pyntet med en fjer

Flasken med “Hemmeligt Heksebryg” kan fx pyntes med en fjer, dem finder man let i parker og skove. Etiketten er iøvrigt også hyggelig til Sankt Hans og derfor har jeg med vilje gjort den mere “Hekset” end Halloween uhyggelig. Til Sankt Hans kunne man fint pynte med midsommer blomster.

Flasken med blodrød sodavand er pyntet med en stump hvidt stof med blodstænk

Den blodrøde sodavand er pyntet med en lille stump stof, der er sprayet med kunstigt blod. Det kunstige blod fås på en lille sprayflaske i større supermarkeder og fætter BR i den tid hvor der iøvrigt sælges Halloween pynt. Den blodrøde sodavand er selvfølgelig især velegnet til vampyr fester. Her kan man også vælge at pynte med hugtænder.

Grøn sodavand Halloween pyntet

Grøn sodavand kan være svært at finde og Coop forhandler det ikke. Du kan imidlertid stadigt købe den grønne sodavand i Bilka. Plastik flaskerne er ikke så kønne som de små glasflasker men den grønne sodavand er blevet ret flot alligevel pyntet med en slange. Der er gjort lidt ekstra ud af denne flaske, fordi jeg bruger den til en Halloween drink (som jeg håber på at nå at udgive i morgen).

Sådan får du mærkaterne til at passe til dine flasker

Aldrig i mit liv har jeg købt så mange flasker som i de sidste par uger hvor jeg har arbejdet med disse etiketter. Der findes jo simpelthen SÅ mange forskellige flaske designs og jeg vil gerne have det til at passe så du kan bruge dem til dem alle sammen.

Løsningen er blevet flere forskellige slags etiketter og mærkater:

De brede flaske etiketter:

De brede etiketter der passer til Sodavand og øl
En æske med de brede etiketter. Find link til udskrift længere nede på siden.

De brede firkantede etiketter passer til sodavandsflasker af glas samt almindelige ølflasker og mange slags spiritus. Hvis størrelsen ikke passer til dine flasker må du skalerer lidt i dit printprogram.

Smalle flaske etiketter

Her er de smalle Halloween etiketter i en lille æske
Link til udskrift finder du længere nede på siden

Desuden har jeg lavet en smal etiket, der kan bruges på flasker hvor der ikke er meget plads at lime på. De smalle etiketter er også bedst når man vælger at bruge mærkaterne som Halloween pynt på uhyggelige ting man putter i glas og flasker. Her vil man jo gerne kunne se det uhyggelige der er i flasken!

Her er etiketten brugt som pynt på en falske med uhyggeligt indhold
Her er mærkaten brugt som pynt på en flaske med uhyggeligt indholde (aka lidt visne ting jeg har fundet i haven…). I baggrunden bla. en ægte dåse med Belladonna som vi fandt i min farmors ting og et plastik hjerte fra Bilka! Link til print finder du længere nede på siden.

Etiketter til gennemsigtige flasker

Halloween etiketter til gennemsigtige flasker

Hvis man er så heldig at have en gennemsigtig flaske kan man vælge at bruge en bagside etiket som kan ses igennem flasken. Her har jeg lavet to forskellige designs og det er ret cool når man holder flasken i hånden og ser mønsteret bevæge sig. Til disse flasker er det bedst at bruge de smalle etiketter, så man kan se illustrationen igennem væsken. De brede dækker for meget af motivet i baggrunden.

Brygget ved fuldmåne: Pynte mærkat

Halloween etiket omgivet af magisk ild og edderkopper

Det sidste jeg har lavet er en slags “signatur mærkat” som samler alle mine magiske væsker fra heksens værksted. På arket er den i en størrelse så du kan bruge den til at dække bagside etiketterne til de gennemsigtige flasker.

Lav Halloween drinks med børnene

Etiketten er brugt til at Halloween pynte

Mine børn og deres venner har elsket at lege med de farlige og giftige væsker til Halloween. Sæt etiketterne på nogle flasker (eventuelt bare en stor flaske med vand og så saftevand i forskellige farver i mindre flasker) og lad dem lege med at blande som de har lyst.

Til større Halloween fester har jeg og min mand været bartendere og lavet en række farlige drink af de cool flasker. Det er et KÆMPE hit!

Hvilket papir skal du vælge?

Gratis etiketter der kan udskrives til Halloween

Det er som altid flottest at udskrive på tyndt akvarel papir. Det kan dog være lidt mere bøvlet at få til at sidde fast på flaskerne, men i trin for trin vejledingen viser jeg dig et lille nemt trick, der får det til at lykkes.

Bagside etiketterne skal udskrives på almindeligt tyndt kopipapir.

Sådan sætter du nye etiketter på dine flasker

Sodavndsflasker står i blød

Vigtigt: Start dagen før!

Det er meget nemt at sætte nye etiketter på flasker, men især med sodavand bør man starte dagen før. Alt det meget rysten rundt med dem gør dem nemligt lige lovligt lystige og de bruser derfor let over.

Desuden sidder etiketten pænere når den har været holdt på plads natten over.

Trin 1: sæt flaskerne i blød

Start med at sætte flaskerne i blød i en balje med vand. Etiketten skal være dækket, men kapslen må ikke blive våd. Når limen løsner sig kan du nemt pille etiketten af. Afhængigt af mærke går der mellem 30 minutter og fire timer.

Plastik mærkater kan ofte bare pilles af, men hvis der sidder lidt tilbage synes jeg også det hjælper at sætte plastikflaskerne i blød.

Når du har pillet etiketten af er det ofte tilstrækkeligt at tørre flasken af med et viskestykke. Sidder der grimt lim tilbage på et sted der ikke bliver dækket af den nye mærkat, kan det skrubbes væk med en skuresvamp.

Her sættes der nye Halloween etiketter på flaskerne

Trin 2: Sæt nye etiketter på

Udskriv de ønskede etiketter nedenfor, klip ud og lim på flaskerne med en helt almindelig limstift.

Hvis du bruger det lidt tykkere papir er det en fordel at bøje etiketten lidt inden du kommer lim på den, sådan som du kan se på billedet. Det tykkere papir skal holdes fast på flasken med elastikker i nogle timer.

Afslut eventuelt ved at pynte flasken yderligere. Her er der fx limet edderkopper på med en limpistol.

Halloween etiketter til udskrivning

Jeg har selv designet disse etiketter i Photoshop. Til formålet har jeg købt licens til illustrationerne af en lang række kunstnere. Du er velkommen til at udskrive så mange etiketter som du ønsker til privat brug. Etiketterne må imidlertid ikke på nogen måde gøres til genstand for salg. Du er altid meget velkommen til at linke men det skal være til denne side og ikke til de enkelte pdf filer.

Bemærk det kan tage et øjeblik at åbne pdf filerne, fordi de er i høj kvalitet.

Jeg udskriver Halloween etiketterne sådan at hele papiret er udfyldt og skaleret til kant. Udskriv eventuelt en prøveside og se hvordan det passer til dine flasker.

Ark med flaskeetiketter til Halloween

Firkantede halloween etiketter

Udskriv de smalle etiketter til Halloween

Smalle Halloween etiketter

Baggrunde til gennemsigtige flasker

Baggrunde

Udskriv Halloween etiket med fuldmåne tekst

Fuldmåne etiketter

En flakse med uhyggelige ting og en Halloween mærkat

HAPPY HALLOWEEN.

Opskrift på Halloween drinken Green Widow
Den brusende Halloween drink “Green Widow” er I virkeligheden bare den populære “Champangebrus”. Udskriv gratis etiketter til dine flasker

Halloween drink: “Green Widow”

Se mine andre Halloween ideer her.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Bordpynt, DIY, Halloween, Lige til at printe, Opskrift

Previous Post: « Halloween under den blå fuldmåne
Next Post: November og Allehelgensdag »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anette skriver

    2020-11-01 kl. 10:09

    Tusind tak for dejlig inspiration og super gode ideer. Det er helt imponerende så stort et arbejde, du lægger i dine projekter. Tusind tak for at dele alle dine kreative og gennemarbejdede ideer!
    Her hos os er din kreativitet med til at skabe familietraditioner og virkelig gode og sjove stunder?. Tak for det og for din super inspirerende blog med smukke billeder og sublimt indhold. Mvh Anette.

    Svar
    • Marina skriver

      2020-11-01 kl. 13:59

      Kære Anette

      Mange, mange TAK for en fantastisk dejlig kommentar. Jeg bliver så glad når jeg høre at jeg kan være med til at bringe glæde ind i jeres hverdag. Det er jo lige præcis dét jeg ønsker mig med bloggen så det betyder meget når du og din familie kan bruge det jeg finder på. Det var så sjovt at lave etiketterne og jeg håber du kan bruge dem næste år.

      Hav en rigtig skøn november

      Mange årstidshilsner fra Marina

      Svar
  2. Stine skriver

    2021-10-17 kl. 11:14

    Hvor er det nogle sindssygt flotte etiketter du har lavet 👌🏼. Du er super dygtig! God søndag. Kh Stine

    Svar
    • Marina skriver

      2021-10-17 kl. 12:07

      Hej Stine

      Ej hvor bliver jeg glad. TAK for din søde kommentar. Jeg er selv så glad for de Halloween etiketter/mærkater så det betyder meget at du også synes de er flotte.

      Happy halloween fra

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}