• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Fastelavnspynt

Hyldebærsaft

2017-09-27 by Marina 2 kommentarer

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på hyldebærsaft

Hjemmelavet hyldebærsaft smager dejligt og er smækfyldt med vitaminer

Min opskrift på hyldebærsaft smager så dejligt. Opskriften er lidt friskere end de fleste andre opskrifter og jeg ved mange vender tilbage til netop den opskrift år efter år.

Sådan ordner du hyldebær

Med en gaffel er det nemt og hurtigt at skille bærrene fra de grove hyldebær stilke

Engang boede jeg på Fejø hvor der var hyldebuske overalt. Derfor lavede jeg selvfølgelig masser af både hyldeblomstsaft og hyldebærsaft og fik med tiden eksperimenteret mig frem til nogle virkeligt dejlige opskrifter. Det ville nok aldrig være sket her i Holstebro for her skal man virkeligt være heldig og ihærdig for at få plukket nok blomster og bær til hjemmelavet saft. Jeg gør det hver år, men det bliver sjældent til mere end et par portioner og så er det jo dejligt at jeg fuldt ud kan stole på mine gamle gennemprøvede opskrifter.

Da opskrifterne har været delt på min gamle blog Badut ved jeg at masser af andre mennesker også elsker netop de opskrifter. Opskriften på hyldebærsaft adskiller sig lidt fra de fleste ved at være kogt med både vanilje og citron hvilket giver en helt fantastisk dejlig hyldebærsaft, der er knap så fad i smagen. Opskriften var faktisk i flere år så populær at selv Rynkeby engang har bedt om at måtte dele opskriften på deres hjemmeside (man skulle jo ellers tro at de havde deres egen???) og jeg ved at masser af mennesker elsker den opskrift. Indtil i går har jeg faktisk ikke lagt noget videre i det, men I går fik jeg ved selvsmag konstateret at min hjemmelavede hyldebærsaft virkeligt smager langt, langt bedre end den købte!

 

 

Hyldebærsaft med citron. Opskrift

Hyldebærsaft smager skønt varm og med en skive citron. Det dejligste værn mod vinterforkølelser

I går lavede jeg nemlig hyldebærsaft efter min gamle gennemprøvede opskrift.

Det skete efter en relativt kaotisk dag hvor selve opgaven med at få fat på hyldebærrene havde været noget nær et umuligt projekt. Her hvor jeg bor modner de sent i år, men i weekenden havde jeg spottet flere gode steder. Om eftermiddagen futtede jeg derfor optimistisk afsted i bil for at plukke ind til hyldebærsaft, men ak alle steder var buskene imellemtiden plukket tomme af nogle andre. Til sidst var der kun ét sted tilbage og da jeg ankom var buskene simpelthen ved at blive ryddet bort i forbindelse med noget gravearbejde. Resolut hoppede jeg omkring i jordbunkerne og fik plukket nok ind til en omgang hyldebærsaft, men netop ikke nok til både at kunne lave hyldebærsaft OG fotograferer hyldebærsaften (og hyldebærsuppen) med hyldebær sådan som jeg selvfølgelig gerne ville. Hvad gør man så? Jeg småsnød og købte en flaske færdiglavet hyldebærsaft som jo altså har fuldstændigt samme farve som den hjemmelavede. Herefter fotograferede jeg opskrifterne med hyldebærene og den købte saft inden jeg lavede hyldebærsaft med de nyplukkede bær.

Derfor stod der to forskellige slags hyldebærsaft i køknet da mand og unger gik til angreb. De vidste jo ikke at halvdelen af saften var købt, men der var ingen som helst tvivl om at alle – også jeg – så langt foretrak den hjemmelavede version.

Hjemmelavet hyldebærsaft smager dejligt og er fyldt med vitaminer. Opskrift fra Marinas Mad

 

SÆSON

  • Afhængigt af vejret og vokseplads modner hyldebærene i septemper og begyndelsen af oktober. Det er nemmest at spotte hyldebuskene når de blomstre i forsommeren og så vende tilbage og tjekke om de sætter bær i septemper. Der er rift om hyldebuskene både blomsterne og bærene så man skal som oftest være lidt om sig for at være heldig.

TIPS OG TRICKS TIL HYLDEBÆRSAFT

  • Husk at hyldebær farver meget kraftigt. Det er derfor en god ide at have gammelt tøj på og være omhyggelig med ikke at få bær eller saft på træ eller stof.
  • Jeg plukker helst hyldebær i rene spande eller gryder. Så har man styr på bærene og undgår at de maser hinanden helt så meget som i en plastik pose.
  • Det er meget vigtigt at hyldebærsaft koger i mindst 20 minutter da der er blåsyre i rå hyldebær. Når hyldebærrene er kogt tilstrækkeligt er hyldebærsaft meget sund da hyldebær indeholder masser af C vitamin og naturlige antioxidanter.
  • Drik hyldebærsaften fortyndet. Den kan drikkes kold, men jeg synes den er allerbedst varm med en skive citron.
  • Varm hyldebærsaft med en skive citron er et klassisk værn mod vinterforkølelser. Derfor fryser jeg næsten altid min hyldebærsaft så den kan drikkes i løbet af vinteren.
  • Hyldebærsaft kan krydres på mange forskellige måder. I opskriften bruger jeg vanilje og citron, men ingefær eller kanel er også dejligt og der kan bruges eddike i stedet for citron.
  • Mængden af sukker afhænger af hvor meget saft du får ud af dine hyldebær. Det svinger nemlig noget så jeg anbefaler at man måler saften før man tilsætter sukker. Husk at du altid kan tilsætte mere sukker, men ikke tage det ud igen. Smag dig derfor lidt frem.
  • Tilpas opskriften med slideren så den passer til den mængde hyldebær du har plukket.
Opskrift på hyldebærsaft

Opskrift på hyldebærsaft

Hyldebærsaft er nemt at lave og smager virkeligt dejligt, især varmt med en skive citron. Saften er springfyldt med vitaminer og et klassisk værn mod vinterforkølelser. Start minst en time inden du vil bruge den varme saft og længere hvis saften skal være kold.
Hyldebærsaften drikkes let fortyndet varm. Allerbedst med en skive citron (og gerne et skvæt rom). Den kan også drikkes kold som saftevand og skal her fortyndes noget mere. Hvis du vil lave hyldebærsuppe bruges færdig hyldebærsaft.
4.43 fra 7 stemmer
Udskriv
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 40 min
Antal 800 g hyldebær

Ingredienser

  • 800 g hyldebær - uden grove stilke og blade
  • 1 økologisk citron
  • 2 æbler - gerne syrlige
  • 1 vaniljebælg - hvor alle kornene er brugt til noget andet dejligt. Kan erstattes af 1 spsk hjemmelavet vaniljesukker.
  • 1 1/2 liter vand
  • 500 g rørsukker - NB: Læs opskriften og tips og tricks over opskriften. Mængden af rørsukker afhænger af hvor meget saft du får ud af dine bær. Rørsukker kan erstattes med almindeligt hvidt sukker.

Sådan gør du
 

  • Skyl hyldebærene omhyggeligt i koldt vand.
  • Rip alle bærene ned i en gryde. 
  • TIP: Det går let med en gaffel. Se eventuelt billede over denne opskrift. Det gør ikke spor at der kommer vand med så du behøver ikke tørre de skyllede hyldebær.
  • Vask citronen og skær den i tynde skiver med skal og det hele. Put citronskiverne ned i gryden ovenpå hyldebærene.
  • Skær æblerne i grove tern. Tilsæt æbletern til gryden. Kasser kernehusene.
  • Tilsæt vand og den tomme vaniljebælg eller vaniljesukker. 
  • Varm hyldebærblandingen op til kogepunktet, skru ned for varmen og lad blandingen simre i 30 minutter. 
  • Hæld saften gennem en finmasket si eller endnu bedre en spidssigte ned i en anden gryde eller skål. Mas hyldebærkvaset godt med bagsiden af en grydeske så alt saften kommer ud.
  • Mål saften for at finde ud af præcis hvor meget sukker du skal tilsætte. Der skal bruges 50g rørsukker pr. 1 dl. saft.
  • Hæld saft og rørsukker tilbage i gryden. Varm op til kogepunktet og lad det koge et par minutter til alt sukkeret er opløst. Smag til om saften smager som du kan lide den og juster eventuelt med lidt mere sukker eller citronsaft.
  • Hæld saften på rene skoldede flasker eller i beholdere til fryseren. 
  • TIP: Det er risikabelt at bruge poser da hyldebærsaft sviner utroligt meget hvis der går hul på posen.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Denne populære opskrift på hyldebærsaft stammer fra min gamle blog hvor jeg udgav den i 2011. Det er min egen opskrift som jeg har eksperimenteret mig frem til på baggrund af gamle kogebøger. Det var i sin tid min egen opfindelse med citron og vanilje. Når jeg googler hyldebærsaft kan jeg se at der nu er flere der bruger det og det er også bare godt. Se andre forslag til smagstilsætninger over opskriften under tips og tricks.
HOLDBARHED AF HYLDEBÆRSAFT
Jeg er gladest for hyldebærsaft om vinteren og har den derfor i fryseren i passene små flasker (dem på billederne er perfekte). I fryseren holder hyldebærsaft 1 år. I køleskabet bør hyldebærsaften kunne holde i nogle uger hvis dine flasker er skoldede og helt rene.
PS: Man må faktisk ikke fryse glas da det kan springe, men jeg har gjort det i årevis og aldrig haft uheld. Husk at flasken ikke må fyldes helt op da væsker udvider sig når de fryser.
KOM PÅ FORKANT
Det er bedst at lave hyldebærsaften så snart man har plukket hyldebærene. Alternativt kan du fryse hyldebærene skyllede og ribbede. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

DENNE OPSKRIFT ER EN DEL AF MIT TEMA MED MORMOR OPSKRIFTER FOR SELVFØLGELIG LAVEDE MORMOR HYLDEBÆRSAFT TIL DEN LANGE VINTER

Opskrift på hyldebærsaft

Jeg har opdateret mormors klassiske hyldebærsaft så den bliver lidt friskere. Opskriften er mange gange blevet omtalt som den bedste.

SE HELE MIT TEMA MED KLASSISKE DANSKE OPSKRIFTER FRA MORMORS KØKKEN HER. SYLTE OPSKRIFTERNE FINDER DU NEDERST PÅ SIDEN. 

Hyldebærsaft trylles nemt om til hyldebærsuppe

Opskrift på hyldebærsuppe

Se opskrift på hyldebærsuppe her

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Pin
Share
Email

Skrevet i: Hyldebær, Opskrift Tags: efterårsmad, Hyldebær, hyldebærsaft, Mormormad, saftevand

Previous Post: « Madplan uge 39: Velkommen oktober
Next Post: Hyldebærsuppe »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. jette kold skriver

    2018-08-31 kl. 14:05

    kan man drikke for meget hyldeblomst for der er jo meget c vitamin i

    Svar
    • Marina skriver

      2018-08-31 kl. 14:52

      Kære Jette

      Jeg ville nok være mere bekymret for sukker indholdet hvis jeg drak meget hyldeblomstsaft? Som alle andre lækre ting (kager, desserter og syltetøj) tror jeg på at det er sundt og godt for humøret at drikke saftevand engang imellem ved særlige lejligheder (fx til en dejlig middag eller når man hygger på en varm dag i solen). Man skal ikke drikke saftevand hver dag ❤️

      Hvis det er hyldebær saften vi snakker om er det en lidt anden sag. Den er væsenligt sundere end hyldebærsaft og også meget intens i smagen. Det er ikke noget man drikker i litervis men en skålfuld hyldebær suppe eller en glas varmt hyldebærsaft er dejligt og fyldt med sunde ting. Igen er det mere sukker indholdet end C vitaminerne jeg ville være bekymret for ved meget voldsomt forbrug.

      Hav en dejlig weekend

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG VINTER MAD

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.