• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Jordbær hyldeblomst sorbet

2021-07-16 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Jordbær hyldeblomst sorbet

En nem og lækker sorbet af hyldeblomstsaft og friske solmodne jordbær. Den hjemmelavede jordbær hyldeblomst sorbet er så skøn og forfriskende i sommer varmen.

Hyldeblomst jordbær sorbet serveret i et glas med jordbær. Omgivet af hyldeblomster
Utroligt skøn og forfriskende sorbet is med hyldeblomst og jordbær. Perfekt på varme sommerdage.

Hjemmelavet sorbet af hyldeblomstsaft og friske jordbær

Denne nemme sorbet smager så godt og kræver så lidt. Den er helt enkelt lavet af hyldeblomstsaft, friske solmodne jordbær og citron.

Tilsammen giver det en dejlig forfriskende sorbet som køler og forfrisker på varme sommerdage.

To glas med jordbær hyldeblomstsorbet

Sommerdesserter skal være nemme og lavet af friske danske råvarer

Om sommeren er livet i Danmark et andet. Hjertet slår ligesom i en anden takt og den mad vi længes efter er den der smager af enkelhed, nydelse og dansk sommer. Maden skal være nem at handle ind til og nem at lave.

Netop sådan er denne dejlige hyldeblomst jordbær sorbet. Den er lavet på tre ingredienser og den smager af hjemmelavet hyldeblomstsaft og jordbær du har plukket i køkkenhaven eller hentet på cykel i en vejbod.

Det gør den faktisk også selvom du har købt dig til hyldeblomstsaften og hentet danske jordbær i supermarkedet. Det sidste ved jeg fordi jeg har testet opskriften netop med helt almindelig købt hyldeblomstsaft og den smager stadigt fantastisk. Den hjemmelavede hyldeblomstsaft er selvfølgelig bedst, fordi den smager mest af hyldeblomst, men den købte går helt fint an. Derfor er der ingen grund til at holde dig tilbage selvom du allerede har drukket hele årets produktion af hyldeblomstsaft eller måske slet ikke nåede at lave noget i år.

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær. Serveret med jordbær og hyldeblomster

Sæson

Jordbær hyldeblomst sorbet er en sommerdessert som laves når man kan købe solmodne danske jordbær.

Spørgsmål og svar

Hvilken hyldeblomstsaft er bedst til sorbet?

Det er en sorbet is lavet på hyldeblomstsaft og når en opskrift er enkel er det altid vigtigt med kvaliteten af råvarerne. Derfor påvirkes opskriften selvfølgelig af den hyldeblomstsaft du bruger.

Hjemmelavet hyldeblomstsaft er bedst, helt enkelt fordi den smager mest af hyldeblomst. Det forudsætter selvfølgelig at du har plukket hyldeblomsterne på det rigtige tidspunkt og behandlet dem nænsomt. Du kan læse meget mere her.

Du kan fint bruge en købt hyldeblomstsaft så længe den smager godt af hyldeblomst. Opskriften er testet med den helt almindelige fra Änglamark. Andre mærker der ikke er rent plask går sikkert også fint.

Kan der bruges frosne jordbær til sorbet?

Man kan godt lave sorbet is af frosne jordbær, men du må ALDRIG bruge frosne jordbær uden at varmebehandle dem. I denne opskrift kan du se hvordan du varmebehandler jordbær

Jeg bruger friske solmodne jordbær i opskriften. Det er vigtigt at jordbærene smager af noget og ofte er de faktisk bedst hen på sæsonen.

Kan jeg springe citronen over når jeg laver sorbet?

Citronen er meget vigtig for opskriften og kan ikke springes over. Der er ikke pektin nok i jordbær til at lave en god sorbet is, men der er heldigvis meget pektin i citronskal. Derfor hjælper citronskallen dig med at få en god konsistens (og smag) på isen.

Kan sorbet isen laves uden ismaskine?

Hjemmelavet sorbet bliver bedst når den laves på ismaskine. Hvis du vil lave isen uden ismaskine bliver den mindre cremet og lækker. Uden ismaskine sætter du den afkølede ismasse i fryseren og rører i den ca hver halve time til den har en fast, men alligvel blød konsistens.

Alle tilberedningstider i opskriften er vejledende, fordi de selvfølgelig afhænger af din ismaskine og af hvor koldt der er i din fryser.

Her skal du være opmærksom

Denne hjemmelavede sorbet er super nem at lave. Du skal dog huske at smage til, fordi der er forskel på både jordbær og hyldeblomstsaft. Du skal også holde øje med konsistensen på din is, både når du fryser den og når du tager den ud af fryseren før servering.

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Forfriskende dejlig hyldeblomstsorbet med friske jordbær. Perfekt og forfriskende til en dejlig varm sommerdag.
Det er meget nemt at lave sorbet isen, men du skal bruge tid på at lade ismassen køle ned og fryse. Start derfor gerne fire timer inden du vil spise isen.
Læs generelle tip til opskriften i afsnit over opskriften og konkrete tips til opskriften under opskriften.
5 fra 1 stemme
Udskriv
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 25 min
Afkølingstid og tid i fryser 3 t
Samlet tid 35 min
Antal 1 liter

Ingredienser

  • 500 g friske solmodne jordbær
  • 3 dl hyldeblomst koncentrat - (hjemmelavet hyldeblomstsaft eller en god købt)
  • 1 økologisk citron - (hele skallen og ca halvdelen af saften)

Sådan gør du
 

Ismasse til sorbet

  • Skyl jordbærene og nip blomsten af. Kom dem i en foodprocessor eller blender.
  • Tilsæt hyldeblomstkoncentrat.
  • Vask citronen og riv skallen ned til hyldeblomstkoncentrat og jordbær. (TIP 1)
  • Pres saften fra 1/2 citron og tilsæt. (TIP 2)
  • Kør det hele sammen til jordbærene er helt hakket helt ind i hyldeblomstsaften.
  • Hæld blandingen gennem en fintmasket si og ned i en skål. Pres på massen til alt væsken er løbet igennem.
  • Smag til. (TIP 3)
  • Sæt ismassen i køleskabet til den er kølet helt ned. Det tager ca to timer.

Jordbær hyldeblomst sorbet

  • Kør isen på en ismaskine. Afhængig af din ismaskine tager det ca 25 minutter til isen har en blød sorbet konsistens. (TIP 4)
  • Flyt sorben over i en fryseegnet beholder med låg og frys isen til den har den rigtige sorbet konsistens.
    Afhængigt af din fryser og din is tager det ca 1 time. (TIP 5)

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN
TIP 1: Brug helst et fint microplane riverjern og undgå at få den hvide del af skallen med.
TIP 2: Der skal være ca. 2 spsk. Du får mest muligt saft af citronen hvis du ruller den hårdt mod bordet inden du skære den over og presser den for saft.
TIP 3: Saften skal smage kraftigt af hyldeblomst og jordbær. Den skal være sødere og lidt mere sur end du vil have din færdige is, fordi kulden dæmper smagen. Tilsæt om nødvendigt mere sukker/glukosesirup eller citron. Glukosesirup er godt hvis du har det fordi det også er godt for konsistensen på isen.
TIP 4: De færreste ismaskiner til hjemmebrug er kraftige nok til at færdigfryse en sorbet is. Derfor køre man til isen er næsten færdig og lader den herefter fryse færdig i fryseren. Hvis din ismaskine er virkelig kraftig kan du fryse isen færdig i den. 
TIP 5: Hvis din sorbet har stået længe i fryseren og er blevet gennemfrossen skal den optøs i ca 20 minutter inden den får den rigtige konsistens. Har du tid er det endnu bedre at lade isen optø i længere tid i køleskabet.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Opskriften stammer oprindeligt fra det amerikanske madblad Delicious. Jeg har tilpasset til danske råvarer og smag så isen smager mere af hyldeblomst. 
KOM PÅ FORKANT
Isen kan fint laves dagen inden den skal serveres. Bare husk at give den tid til at tø op til perfekt konsistens, meget gerne langsomt i køleskabet.
HOLDBARHED
Hjemmelavet is er bedst frisklavet og det gælder også denne. Spis den helst indenfor tre dage. 
HAR DU LAVET JORDBÆR HYLDEBLOMST SORBET?
Så vil jeg som altid gerne høre din mening om opskriften. Alle kommentarer er meget velkomne og gør mig bedre til at skrive opskrifter. Du må også meget gerne trykke på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener. Hav en dejlig sommer.
OPSKRIFTEN ER UDGIVET PÅ MADBLOGGEN 16/7/21 OG LET REDIGERET 12/6/22
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik på et billede og læs med:

På Instagram deler jeg opskrifter fra mit årstidskøkken. I stories kan du bla følge med i arbejdet med at tage bloggens billeder og se madplaner og hverdagsglimt.

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Opskrift på den bedste hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft

Flere sommerdesserter:

Opskrift på koldskålsis

Koldskålsis

Opskrift på nem jordbær dessert

Jordbærdessert med chokoladeflødeskum

Jordbær hyldeblomst sorbetJordbær hyldeblomst sorbetJordbær hyldeblomst sorbetJordbær hyldeblomst sorbet
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Opskrift, Dessert, Hjemmelavet is, Hyldeblomst, Jordbær Tags: Hyldeblomst, jordbær, opskrifter med jordbær, sommerdessert, Sorbet is

Previous Post: « Mormorsalat med ærter og mormordressing
Next Post: Aftensmad til dejlige danske sommeraftner »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}