• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Jordbærsalat: smuk sommersalat med tomater, basilikum og mozzarella

2019-07-18 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på salat med tomater og jordbær
Jordbær, tomater, basilikum og mozzarella! Det er da simpelthen sommer på ét fad.

Jeg elsker nemme smukke salater lavet med sæsonens bedste råvarer og denne jordbær salat er netop sådan en salat. Man bliver glad når man laver den, fordi det er så nemt. Man bliver glad når man ser på den, fordi den er så smuk. Og man bliver sommerglad når man spiser den, fordi jordbær, tomater og mozzarella simpelthen bare smager af sommer.

Opskrift på salat med jordbær og tomater
Den smukke salat er også fin når man øser den op på tallerkenen. Her bruger jeg små suppekopper som salattallerkener.

SOMMER SALAT HIT

Når det kommer til salater følger jeg som oftest bare min egen intuition og den inspiration der kommer fra årstidens bedste råvarer. Alligevel bliver jeg selvfølgelig af og til inspireret af ideer og opskrifter jeg ser på de store internationale madblogs og magasiner.

Sådan var det med ideen til denne smukke caprese inspirerede salat, der almindeligvis krediteres til Love and Lemons, hvor jeg også så jordbærsalaten første gang. Jeg vidste med det samme at det var en salat jeg måtte lave og den har ikke forladt mit sommerkøkken siden! Fordi det er så smuk en salat er den også selvskreven på bordet til alle de små og store sommerfester og i år hvor jeg har holdt ekstraordinært mange af den slags er jeg igen og igen blevet spurgt om opskriften. Desuden har jeg et par gange lovet opskriften til en læser, der har spurgt når jeg har nævnt salaten i mine madplaner. Derfor får I opskriften netop nu hvor jordbær, tomater og basilikum er i højsæson!

Opskrift på jordbærsalat med basilikum
Ingredienser til jordbærsalaten samlet på et fad: jordbær, tomater, mozzarella og basilikum.

MIN VERSION AF DEN SMUKKE JORDBÆRSALAT

Ideen til salaten er som sagt Love and Lemons fortolkning af en klassisk Caprese salat. Gennem de år jeg har lavet salaten har den dog ændret sig en del fra originalen, sådan som salat opskrifter jo gerne gør når man tilpasser dem sin egen smag og adgang til råvarer.

Jeg har lige genbesøgt opskriften hos Love and Lemons for at kunne krediterer ideen korrekt og det var faktisk lidt sjovt at se hvordan grundelementerne stadigt er de samme, mens den stikords version af opskriften jeg har i min notesbog er forenklet på nogen punkter.

Opskrift på smuk sommersalat med jordbær
På en varm sommerdag er der næsten ikke noget bedre end en frisk og dejlig jordbærsalat. Man kan eventuelt server salaten som en fin lille forret.

Vigtigst er det nok at jeg ikke bruger avocadoer. Jeg elsker avocado, men dem vi kan købe i Danmark er dyre og mindre gode end i USA hvorfra opskriften oprindeligt stammer. Derfor bruger jeg kun få avocadoer om sommeren når der er så meget andet godt at spise i Danmark og jeg har vistnok aldrig lavet salaten med avocado.

Et andet vigtigt punkt hvor min opskrift er anderledes er at jeg ikke koger en balsamico glace når jeg skal lave salaten. Ikke fordi det er spor svært, men simpelthen fordi dette er sådan en nem salat som jeg ofte laver i sidste øjeblik og så er jeg efterhånden gået over til simpelthen at bruge lidt rigtig god balsamico hvilket faktisk virker lige så godt.

Opskrift på jordbærsalat
Smuk og nem sommersalat med jordbær.

Desuden er der ikke nødder af nogen slags i min jordbærsalat mens original opskriften bruger pecannødder (som man jo ofte gør i USA). Jeg tror det er blevet sådan fordi jeg ikke synes det er nødvendigt i netop denne salat og fordi jeg typisk server salaten sammen med andre salater der er pyntet med nødder. Skal jeg anbefale et nøddedrys til salaten ville det nok være pistacie der passer så fantastisk til jordbær eller valnødder, der er den nordiske pendant til pecannødderne.

JORDBÆR MED PEBER! HVAD ER NU DET?

Opskrift på jordbærsalat med basilikum
Jeg vender tomater, jordbær og mozzarella med salt og peber inden jeg indretter. Det er meget vigtigt for smagen.

Det er et meget vigtigt element i salaten at tomater, jordbær og mozzarella krydres med salt og peber. Uden salt og peber bliver netop de ingredienser lidt ferske i det, mens lidt friskkværnet peber og flagesalt virkelig får deres smag til at fremstå klart.

Jeg vender ingredienserne forsigtigt rundt i peber og salt med hænderne inden jeg fordeler dem ud på en smuk grøn bund af spinat. Spinaten er der faktisk mest fordi det er smukt og jeg vælger netop spinat fordi den lader de andre ingredienser spille hovedrollen. Nogle gange har jeg lavet salaten med ruccola i stedet (sådan lidt efter hvad der er pænest i butikken) og det er også godt, men jeg synes ruccola er lidt for dominerende når der nu er så fine og lidt sarte smage på salatfadet.

Opskrift på jordbærsalat med tomater, basilikum og mozzarella

SÆSON

  • Jordbærsalaten er en rigtig sommersalat der kun skal laves når jordbær og tomater er på toppen.

TIPS OG TRICKS TIL JORDBÆRSALATEN

  • Balsamico er en jungle og meget af det der findes i handlen er ikke særligt godt. (Læs eventuelt mere her). Jeg bruger en virkelig god balsamico til denne salat. Jeg har en flaske som jeg bruger netop ved lejligheder som denne og en billigere balsamicoeddike jeg bruger i almindelig madlavning. Hvis din balsamico ikke er i den rigtigt gode ende kan du i stedet koge en balsamico glace som i den oprindelige opskrift. Det gøres helt enkelt ved at koge en almindelig (ikke for dyr!) balsamicoeddike ind til det halve hvilket tager ca 6-8 minutter. Herefter lader du balsamico glacen køle ned inden du bruger den. Rester holder godt i køleskabet og er godt fx til grillede grøntsager.
  • Som sædvanligt med salat opskrifter kan du fint ændre på de forskellige elementer i salaten. Prøv fx andre krydderurter eller en hel mozzarella revet i mindre stykker. Spinat kan udskiftes med ruccola eller måske helt udelades og du kan også vælge at lade tomaterne spille hovedrollen i stedet for jordbærrene.
Opskrift på jordbærsalat med basilikum og mozzarella

Opskrift på jordbærsalat med tomater, basilikum og mozzarella

Denne smukke sommersalat er altid et hit når den laves med solmodne tomater og jordbær. Jordbærsalaten er dejlig nem at lave, ser fantastisk ud og smager af sol og sommer.
Et hit til gæster og dejlig til hverdages grillaftner.
Salaten er lavet på under 10 minutter og skal helst laves færdig umiddelbart inden servering.
4.88 fra 16 stemmer
Udskriv
Forb. tid 8 min
Tilb. tid 2 min
Samlet tid 10 min
Antal 6 personer som tilbehør

Ingredienser

Jordbærsalat med tomater, basilikum og mozzarella

  • 500 g Jordbær - (en bakke)
  • 250 g små tomater - (en pakke)
  • 150 g mini mozzarella - (en pose. Kan erstattes af en større ost revet i stykker)
  • 1 bundt basilikum - (ca en halv potte)
  • 75 g spinat - (en lille pose)
  • flagesalt og friskkværnet peber
  • lidt olivenolie
  • lidt god balsamico - (kan erstattes af balsamico glace læs mere under tips og tricks).

Sådan gør du
 

  • Skyl og tør spinat og fordel den på et stort smukt fad.
  • Skyl jordbær, fjern blomsten og skær dem i halve eller kvarte alt afhængigt af størrelsen. Put jordbærene op i en stor skål.
  • Skyl og halver tomaterne. Put også dem op i skålen.
  • Dræn væden fra mini mozzarellaerne gennem en sigte. Put op i skålen.
  • Kryd med flagesalt og friskkværnet peber og vend forsigtigt rundt med hænderne så du krydre tomater, jordbær og mini mozzarella. Lad stå et øjeblik mens du ordner basilikum.
  • Skyl og tør basilikum. Læg topskud fra til pynt. Pil de øvrige blade af stænglerne, rul dem sammen og skær dem i mindre stykker. Bland de små stykker basilikum forsigtigt i jordbærblandingen.
  • Hæld jordbær, tomater og mozzarella ud på din bund af spinat. Pynt med basilikumskud og dryp med lidt god olivenolie og lidt rigtig god balsamico.
  • Server straks.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Inspirationen til en jordbær caprese salat har jeg fra bloggen Love and Lemon. Læs mere i blogteksten. 
KOM PÅ FORKANT
Dette er en salat der bør laves færdig i sidste øjeblik. Alle ingredienserne (på nær basilikum) kan dog gøres klar et par timer i forvejen. Opbevar i lukkede beholdere i køleskabet.
HOLDBARHED/HVAD GØR DU VED RESTERNE
Jordbærsalaten er bedst serveret med det samme, men kan fint holde sig på en buffet eller lignede i en times tid. Rester sættes i køleskabet og kan godt spises resten af dagen (og til nød dagen efter) men ikke med samme fornøjelse. 
 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Jordbær, Opskrift, Salat, Tomat, Tomatsalat Tags: jordbær, nem, salat, sommersalat, tomater

Previous Post: « Julimad
Next Post: Dejlig sommermad »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}