• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Kylie Kwong æg: Sprøde asiatiske spejlæg

2019-03-07 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på lækre asiatiske spejlæg
Jeg er fuldstændigt pjattet med de asiatiske spejlæg. Her serveret som Kylie Kwong foreslår det med østerssovs, chili og forårsløg. Der er to styks på tallerknen, for som selvstændigt måltid er ét aldrig nok til mig. MUMS!

De asiatiske spejlæg har lækre sprøde kanter og fungerer perfekt som tilbehør eller et nemt lille måltid i sig selv. Jeg er fuldstændigt pjattet med dem og du skulle unde dig selv at prøve.

KYLIE KWONG OG DE SPRØDE SPEJLÆG

Opskrift på Kylie Kwong spejlæg
Kylie Kwongs fik disse spejlæg i sin barndom og netop serveret som her med østersovs, forårsløg og chili.

For et par år siden var alle de store internationale madblade fyldt med begejstring over en ny måde at lave spejlæg. De lækre sprøde spejlæg blev døbt “Kylie Kwong egg” efter den kinesiske-australske top kok, der havde gjort dem berømte.

Sådan set var der ikke ret meget nyt over metoden for det er sådan man laver spejlæg masser af steder i asien og retfærdigvis skal det siges at Kylie Kwong aldrig selv har taget æren for opfindelsen. Faktisk virker hun ret overrasket over at de spejlæg hun er vokset op med at elske, nu bærer hendes navn i så mange sammenhænge. I den opskrift jeg i dagens anledning referer til kalder Kylie Kwong selv spejlæggene for “Mrs Jang’s home-style Fried Egg“ men det er altså hendes eget navn, der er blevet synonymt med de sprødstegte asiatiske spejlæg og det lyder da også godt.

Æg og asiatiske smage
I Kylie Kwongs opskrift servers de sprødstegte spejlæg med chili, forårsløg og østerssovs.

ASIATISKE SPEJLÆG

Mens vi i vesten steger vores spejlæg i smør på en pande ved lav varme så de bliver helt hvide og fine er de sprødstegte asiatiske spejlæg stegt i olie for høj varme til kanterne bliver helt sprøde og knasende mens æggeblommen stadigt er blød. De asiatiske spejlæg giver altså knas og æggeblommefedme hvilket tit passer godt ind til retter med nudler og ris.

Sprødstegt spejlæg til Nasi Goreng
Her er de sprødstegte spejlæg serveret til Nasi Goreng, der er den indonesiske version af “fried rice”. Bemærk den knasende sprøde kant og æggehviden der har været boblet op under tilberedningen. (Find opskrift på Nasi Goreng her).

De sprøde friterede spejlæg er almindelige masser af steder i Asien og jeg har lavet dem i mange forskellige sammenhænge siden jeg som ung rejste rundt i Asien. De kan spises med alle mulige forskellige asiatiske sovser og smager super dejligt med lidt grøntsager, lidt nudler eller lidt stegt ris.

Opskrift på sprøde spejlæg

SÆSON

  • Kylie Kwong æg spises året rundt som tilbehør til asiatiske retter og som et hurtigt lille måltid i sig selv. Beregn ét per person som tilbehør og to hvis du vil server som selvstændigt lille måltid.

TIPS OG TRICKS TIL SPRØDSTEGTE SPEJLÆG

  • Det er selvfølgelig oplagt at bruge Kylie Kwong æg i alle mulige asiatiske sammenhænge, men jeg bruger faktisk også de sprødstegte spejlæg i andre sammenhænge. Jeg er fx. virkelig glad for at spise dem med asparges og ramsløg i foråret og jeg synes også de smager dejligt med solmodne sommertomater.
  • De asiatiske spejlæg steges i varm smagsneutral olie for høj varme. Der skal være nok olie til at ægget kan flyde.
  • Pas på når du laver Kylie Kwong æg. Olien er varm og det sprutter ret meget så hvis man ikke er forsigtig kan man brænde sig. Hold børn ude af køknet.
  • Metoden er perfekt til tilberedning i wok og det er i alle tilfælde vigtigt at bruge en gryde eller pande med høje sider for at undgå at olien sprøjter op. Desuden skal du bruge en ske med huller så olien kan løbe af.
  • I den oprindelige opskrift angives det at man skal tage ægget op ca. halvvejs og så putte det tilbage i olien. Det gør jeg ikke for jeg synes ikke det gør ægget bedre og der er større risiko for at der kommer olie på æggeblommen så den mister det smukke gule udseene.
  • Det hænder at æggeblommen får lidt varme fra olien og så bliver den mindre solgylden. Når æggehviden bobler op kan den også finde på at boble ind over blommen. Smagsmæssigt gør det dog ikke det mindste.
Kylie Kwong spejlæg opskrift

Opskrift på Kylie Kwong æg: sprødstegte asiatiske spejlæg

De asiatiske spejlæg er stegt i olie for høj varme hvilket giver dem lækre sprøde kanter og blød æggeblomme. Spis dem som tilbehør til asiatisk mad eller som et lille måltid i sig selv. Alle de forskellige asiatiske sovser passer godt til.
I opskriften server jeg dem som Kylie Kwong selv foreslår med chili, forårsløg og østerssovs. 
Beregn ét spejlæg pr person hvis du server dem som tilbehør til ris eller nudleretter. Beregn to pr. person hvis du spiser dem som en let frokost.
4.84 fra 6 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 5 min
Samlet tid 10 min
Antal 4 personer (som tilbehør)

Ingredienser

Sprøde spejlæg

  • Olie
  • 4 æg

Forslag til tilbehør

  • østerssovs
  • friskkværnet peber
  • 2 forårsløg
  • 1 rød chili

Sådan gør du
 

Forberedelser

  • Vask og rens forårsløg og chili. Skær i helt tynde skiver og stil til side. 
  • Hæld olie i din wok til det står et par cm op. Varm olien op til overfladen simre ganske let og der dannes bobler omkring et træspyd.
    TIP: Brug en wok eller en pande med høje sider. Pas på! Olien bliver varm.

Sprødstegte spejlæg

  • Hæld ægget ud i en lille kop og hæld det i den varme olie. Steg til ægget har sprøde gyldne kanter mens blommen stadig er blød. Det tager et par minutter.
  • Tag ægget op af olien med en fritureske og lad det dryppe godt af. 
  • Gentag med de øvrige æg.

Servering

  • Læg ægget på tallerknen, hæld østerssovs over i striber og pynt med forårsløg og chili. Du kan selvfølgelig også server ægget til asiatiske ris eller nudelretter. 

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
De sprøde asiatiske spejlæg laves mange steder i Asien. Den kinesisk-australske kok Kylie Kwong har gjort dem berømte og lagt navn til netop denne servering med østerssovs, chili og forårsløg. Læs mere i teksten.
KOM PÅ FORKANT/HOLDBARHED
De asiatiske spejlæg er en lynhurtig ting at lave og man kan ikke rigtigt komme på forkant med dem. Æggene er bedst helt frisklavede. Man kan dog godt lave dem klar ca. 10 minutter inden de skal servers så de kan i nogle tilfælde laves klar før resten af en wokret. De bliver kedelige af at stå og er ikke værd at gemme. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Æg, Opskrift Tags: Asiatisk, Æg

Previous Post: « Pandekagedag og dejlig martsmad
Next Post: Ristede løg »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}