• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Kylling med ahornsirup og søde kartofler

2019-11-22 by Marina 2 kommentarer

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på helstegt kylling med ahornsirup og søde kartofler

Der er bare noget uimodståeligt dejligt over en helstegt kylling og denne med ahornsirup, søde kartofler og rosmarin er helt usædvanligt dejlig.

Marinas Mad på pintrest

HELSTEGT KYLLING – NEMT OG ALTID VIDUNDERLIGT

Helstegt kylling med søde kartofler
Her er den helstegte kylling netop sat på bordet og alle glæder sig til det hyggelige måltid!

Det findes få måltider mere gavmilde og ikoniske end en helstegt kylling. Man tager en god kylling, gør nogle få og enkle ting ved den og sætter den i ovnen. Her står den så og dufter dejligt så hele huset glæder sig. Når den kommer ud af ovnen mør og lækker er det altid en fest og dagen efter har man ofte skønne rester der kan blive til et nyt dejligt måltid. På skroget koger man en dejlig fond og af den bliver der suppe eller et godt grundlag for en anden dejlig ret.

Kylling smager så det kan serveres for gæster og er så nemt at det fint kan laves til dagligt.

Alt dette giver den gode kylling os og sådan har det helt bogstaveligt været fra tidernes morgen.

Ahorn sirup smør med rosmarin
Ahornsirup, citron og rosmarin. Man ved bare allerede at det bliver godt når man dufter rosmarinen i ahornsmørret
Ahorn-sirup smør
Her er ahornsirup-smøret klar til brug.

KYLLING MED AHORNSIRUP-SMØR, ROSMARIN OG SØDE KARTOFLER

Det er ingen hemmelighed at jeg læser utroligt mange udenlandske madblade og kogebøger. Jeg gør det fordi det er hyggeligt og fordi jeg hele tiden lære et eller andet nyt. Det kan være en måde at tænke på, en måde at tage billeder på eller måske en måde at gøre noget i et køkken. Det er sjældent jeg bruger opskrifterne direkte og helt uden at redigerer dem til så de passer til mig og mit køkken.

Denne opskrift på kylling med søde kartofler og ahornsirup-smør er en af de tilfælde hvor min opskrift ligger ret tæt på kilden. Jeg så opskriften i New York Times opskrift app og vidste straks at det var en dejlig opskrift (for den slags VED man bare nogle gange og skulle jeg være i tvivl har den mere end 1200 top anmeldelser!). Som jeg altid gør læste jeg kommentarerne og rettede lidt til efter dem og så lavede jeg kyllingen. Den blev en øjeblikkelig succes som min familie efterspurgte at jeg lavede igen. Og igen! Og igen! Efterhånden rettede jeg lidt mere til og så lidt mere og nu ser opskriften altså sådan her ud. Den er god! Du har mit ord for det og du har top anmeldelser i New York Times app at stole på hvis du ikke stoler på mig!

Søde kartofler til kylling
Jeg bruger de små søde kartofler til opskriften. De er nemlig lækrest synes jeg.

DERFOR ER DET EN DEJLIG KYLLING

To ting gør dette til en særlig dejlig kylling.

Det første er at den undervejs overhældes med en meget lækker ahornsirup-smør med rosmarin. Det giver en dejlig smag og en meget smuk gylden overflade. Smagen af rosmarin bliver bedre fordi den lige får varmen i den gyldne smør blanding hvor den afgiver dejlig smag.

Den anden ting der udmærker netop denne helstegte kylling er at den steges med en hel masse søde kartofler og lidt gulerødder. Rodfrugterne opsuger den lækre ahornsirup-smør og safterne fra kyllingen. Som det ofte sker er de rodfrugter derfor næsten det allerbedste ved retten. Rodfrugerne serveres selvfølgelig til kyllingen, men jeg synes også at det er dejlig hvis der er ris eller mos til at opsuge resten af den skønne sovs.

Men det er det! Du har stort set det hele i ét fad og kan sætte mør og lækker kylling på bordet med meget lille arbejdsindsats.

Lækker ovnstegt kylling med søde kartofler
De skønne rodfrugter der har suget smagen fra kylling, ahornsirup og rosmarin er næsten det allerbedste ved retten.

HYGGEMAD

Hvis du har læst længe med på bloggen ved du også at jeg nogle gange bruger begrebet hyggemad. Det er min danske oversættelse af det amerikanske begreb “Comfort Food”. Comfort Food er altid uprætentiøst og uformelt. Et hyggeligt måltid der er dejligt at samles om, vækker gode minder og føles lidt som et kram. Sådan nogle måltider som man har lyst til at samles om når vinden rusker i trætoppene, det har været en lang uge eller livet bare trænger til et nemt og dejligt måltid. Meget af den elskede danske mormormad falder inden for denne kategori.

Denne kylling med de skønne søde kartofler er helt sikkert også et bud på moderne hyggemad. Det er et måltid skabt til efteråret og vinteren og en af den slags retter der skal serveres direkte af den ovnfaste pande ´og JA også hvis du server for gæster. Hele ideen er hyggen og det uformelle!

Sådan laver du helstegt kylling med søde kartofler

SÆSON

  • Vi spiser helstegt kylling hele året og man kan i princippet spise denne kylling hele året. Jeg synes dog især at det er en servering der passer til efteråret og vinteren.

TIPS OG TRICKS

  • Vælg en pande med høje sider der kan gå i ovnen. Jeg bruger en støbejernspande jeg har købt i USA. Størrelsen er vigtig den skal lige præcis passe til kyllingen og grøntsagerne.
  • Citronen i maven på fuglen sikre at brystkødet forbliver mørt og afgiver desuden dejlig smag.
  • Jeg prøver altid at tilpasse mine opskrifter til den typiske størrelse du får med hjem fra supermarket. Med de søde kartofler er det dog svært fordi mængden varierer afhængigt af hvilken kæde du handler i. I virkeligheden gør det ikke så meget. Du skal bare fylde godt op med rodfrugter omkring kyllingen og du kan fint udskifte med nogle andre.

SVÆRHEDSGRAD – HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM

Opskriften er nem. Der er ikke rigtigt noget der går galt så længe din pande eller ildfaste fad passer i størrelsen. Du skal være opmærksom på tilberedningstiden der vil afhænge af din kylling, din ovn og dit fad. Hold øje!

Helstegt kylling med ahornsirup og søde kartofler

Opskrift på helstegt kylling med ahornsirup og søde kartofler

Ualmindelig dejlig og hyggelig måde at servere en ovnstegt kylling. Kyllingen bliver mør og lækker og får dejlig smag af ahornsirup og rosmarin. De søde kartofler i bunden af panden opsuger saften fra kyllingen og ahornsiruppen og smager vidunderligt.
NB: Bemærk at det er vigtigt at finde en pande eller et fad der passer godt i størrelsen til kylling og grøntsager. Mængden af grøntsager er derfor også vejledene for der skal simpelthen være de grøntsager der er plads til op omkring kyllingen!
En kylling rækker ca. til fire-fem personer.
Start godt halvanden time inden du vil sætte kyllingen på bordet. det meste af tiden passer kyllingen sig selv.
5 fra 4 stemmer
Udskriv
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 1 t 15 min
Samlet tid 1 t 30 min
Antal 1 kylling

Ingredienser

Kylling

  • 1 kylling – (ca 1400 g)
  • 1 tsk fint salt
  • friskkværnet peber
  • 1/2 tsk tørret rosmarin
  • 5 kviste frisk rosmarin – (bruges af to omgange)
  • 1 økologisk citron
  • 125 g smør
  • 4 spsk ahornsirup

Grøntsager

  • 800 g små søde kartofler
  • 3 styks gulerødder – (ca 300 g)

Sådan gør du
 

Forberedelser

  • Varm ovnen op til 185 C vekselvarme.
  • Find en støbejerns pande eller lav gryde med plads til kylling og grøntsager. Sæt den ind i ovnen så den er brandvarm når du skal bruge den.
    TIP: Husk tykke grydelapper når du tager panden ud igen!

Kylling

  • Gør klar til at håndterer fuglen ved at klippe køkkensnor af, vaske rosemarin og citron, afrive køkkenrulle og putte 1 tsk. fint salt, 1/2 tsk. tørret rosmarin og friskkværnet peber i en lille skål. Find en stor talllerken frem hvor kyllingen kan ligge.
    TIP: På denne måde skal du ikke røre ved noget mens du håndterer kyllingen.
    Gør klar til at lave kylling DIY
  • Se kyllingen efter og tør den udvendigt med køkkenrulle.
  • Kryd med saltblandingen udvendigt og indvendigt og put 2 rosemarin kviste og citronen ind i maven på fuglen.
  • Bind benene sammen med køkken snor. Lad kyllingen ligge i mindst 10 minutter så den bliver tør på overfladen.

Ahorn-smør

  • Tag fat i toppen af de sidste 3 rosmarinkvistene og pil bladene fra. Hak dem fint.
    TIP: Den nemmeste måde er at putte rosmarinbladene i et glas og klippe i dem med en ren saks.
    DIY sådan klipper du rosmarin til kyllingen
  • Smelt smør på lav varme. Når smørret er smeltet tilsætter du ahornsirup og friskhakket rosemarin. Kog i et par minutter til rosmarinen dufter og blandingen er kogt lidt ind. Stil til side.
    ahorn-smør med rosmarin til kylling

Grøntsager

  • Skræl de små søde kartofler og gulerødderne og skær dem i mundrette stykker.

Ovnstegt kylling med grøntsager

  • Tag den varme pande ud af ovnen og hæld en smule af ahorn-smørret ud på bunden. Læg herefter kyllingen med brystsiden opad på panden . Fordel søde kartofler og gulerødder rundt om kyllingen og kryd dem med salt og friskkværnet peber. Hæld halvdelen af ahorn-smørret ud over kyllingen.
    TIP:
    Hvis du ligger et par søde kartofler der hvor enden af kyllingen skal være vil kyllingen ligge mere jævnt og dermed brune pænere.
    Noget af ahorn-smørret vil løbe ned i panden til grøntsagerne. Det er helt fint. Resten af ahorn-smørret skal bruges til at dryppe kyllingen undervejs. Varm det eventuelt kortvarrigt op hvis det bliver for stift.
    Fyld fadet op med grøntsager
  • Sæt kyllingen i ovnen og steg den i ca 1 time og 15 minutter til den er gylden og mør.
    Den første halve time lader du bare kyllingen være. Efter 30 minutter hælder du lidt af ahorn-smørret over kyllingen. Gentag ca. hver kvarter. Vend ved samme lejligheder lidt rundt i grøntsagerne.
    NB:
    Ovne og kyllinger er forskellige så det er muligt tilberedningstiden skal tilpasses. Din kylling er færdig når lårene ligesom sidder lidt løs hvis du rykker opad i dem. Kødsaften skal være helt klar.
    Der skal helst gå 15 minutter fra du hælder det sidste ahorn-smør over kyllingen og til den er færdig.
    Løber du tør for ahorn-smør tager du bare lidt af den saft der samler sig i bunden af panden.

Servering

  • Lad kyllingen stå ca. 10 minutter inden du server den med grøntsagerne og ris eller mos. Det er sådan en kylling som er allersmukkest serveret i tilberedningsfadet.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Opskriften har jeg i store træk fra New York Times opskriftsapp. Her kaldes den “Roast Chicken With Maple Butter and Rosemary“. Jeg har oversat, fordansket og tilføjet mine egne små tips. Forslaget til grøntsager og dobbelt mængde ahorn-smør kommer fra kommentarene til opskriften.
KOM PÅ FORKANT
Du kan sagtens gøre kylling og grøntsager klar op til 12 timer før. Opbevar grøntsager i en tætsluttende beholder i køleskabet. Opbevar kyllingen utildækket i køleskabet. Den tørre luft i køleskabet vil udtørre skindet lidt og gøre det mere sprødt. Vær dog meget omhyggelig med at kyllingen ikke røre andre fødevare i køleskabet.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Noget af det bedste ved helstegt kylling er at resterne er så fantastiske. Spis dem som de er eller lav en dejlig resteret med kylling. På skroget kan du koge kyllingefond.
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?
Så betyder det meget for mig og min lille madblog hvis du vil bruge et øjeblik på at rate opskriften med stjerner øverst. Jeg vil også altid meget gerne høre din mening i kommentarfeltet. Alle kommentarer besvares. Tak fordi du gør en forskel!
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
Marinas Mad på pintrest

DERFOR ER DIN MENING VIGTIG

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester dem før jeg deler. Alligevel er det jo først når du bruger opskriften i dit køkken at jeg for alvor kan vide om opskriften virker.

Derfor vil jeg rigtigt gerne høre fra dig!

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og jeg har stort udbytte af dine erfaringer når jeg udvikler og reviderer opskrifter. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har også et stjernesystem hvor du kan rate opskrifterne. Jeg er ikke tilhænger af at alt skal rates hele tiden, men det giver faktisk mening med opskrifter at man kan se om andre bruger dem og er glade for dem. Derfor bliver jeg virkelig glad hvis du vil bruge et øjeblik på at vurderer opskriften ved at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener.

På forhånd MANGE TAK!

Opskrift på lækker helstegt kylling
Pin
Share
Email

Skrevet i: Kød, Kylling, Opskrift, Søde kartofler Tags: alt i et fad, hyggemad, kylling

Previous Post: « Novembers dejlige hverdage og mad til den hyggelige juleskovtur
Next Post: Mad til den hektiske Black Friday og den hyggelige 1 søndag i advent »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Emilie skriver

    2019-11-22 kl. 15:46

    Mmm, den kylling dufter dejligt – helt ud gennem skærmen 🙂

    Jeg er helt vild med ahornsirup og smør rørt sammen. Det kan virkelig bruges til mange ting, og er også helt genialt som glasur på krydrede kager.

    Svar
    • Marina skriver

      2019-11-27 kl. 23:29

      Kære Emilie

      Min kommentar var havnet et forkert sted nu får du den også lige her:

      Det er nemlig lige sådan det er og her er der så også det ekstra at rosmarinen lige varmer op i smør-ahorn blandingen til den afgiver fantastisk smag. Simpelthen så enkelt og genialt og en virkelig god kylling synes jeg.

      Blæsevejrs hilsner her fra Huset ved Åen. Det har været en travl weekend så jeg har fået fået svaret dig nu ❤️

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.