• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Kyllingelår i rød kokos karry

2021-02-05 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Kyllingelårene i den røde Thai karry

Her er den skønneste thai inspirerede middagsret med ovnbagte kyllingelår. Super nemt at lave, smukt at servere og altid et hit.

Et fad med hele kyllingelår i rød karry og kokosmælk

Ovnbagte kyllingelår i rød thai karry

De fleste af os kender forskellige retter hvor der er brugt rød Thai karry. De mest almindelige opskrifter er nok Thaisuppe og en kyllingeret med kylling og kokosmælk.

Ideen i denne nemme opskrift er langt hen af vejen den samme. Kokosmælk, rød karrypasta og kylling. En klassisk kombination, der bare altid er god. Forskellen er at kyllingen i denne opskrift er hele kyllingelår der ryger en tur i ovnen sammen med den skønne Thai karry, kokosmælken og en række andre asiatiske smagsgivere.

Det er så nemt at man næsten ikke tror det kan blive så godt et kongemåltid, men det kan det altså! De hele kyllingelår gør jo at tilberedningstiden er længere end når man fx bruger kyllingebryst og det betyder at man får den gode smag af kyllingen ind i sovsen, som simpelthen bliver forrygende. Samtidigt bliver kyllingelårene dejligt møre og smagsfulde.

Rød Thai karrypasta
Her er den røde Thai karrypasta der er brugt til opskriften.

Valg af karrypasta er afgørende

Når man laver opskrifter med karrypasta er det helt afgørende vigtigt hvilken man vælger at bruge. Jeg har valgt den røde Karrypasta du kan se på billederne. Efter min mening er det den bedste, der kan købes i provinsen. Dåsen er stor, men den holder længe og er faktisk ikke ret dyr (jeg mener omkring 30 kr). Brug den fx til at tilsætte suppe og asiatiske wokretter. God smag på et lille øjeblik!

Vælger du en anden karrypasta end den på billedet er det vigtigt at du tilsmager kokosmælken inden du tilsætter kyllingen. Kokosmælken skal smage godt og af Thai karry ellers bliver retten kedelig. Faktisk vil jeg i alle tilfælde vælge at smage. Måske vil du gerne have styrkeniveauet lidt op eller ned og de kan du justerer på den måde. Husk når du smager at kokosmælken selvfølgelig kommer til at smage af lidt mere (men den bliver ikke stærkere).

Man kan selvfølgelig også bruge en hjemmelavet karrypasta og i mange år lavede jeg faktisk en ligende opskrift (Vistnok fra bladet Jamie Oliver) med en hjemmelavet karrypasta. Det her er bare nemmere og jeg ELSKER simpelthen at der er så få forberedelser til dette lækre kyllingefad.

De øvrige krydderier til kyllingelårene
Her kan du se de øvrige krydderier som jeg har valgt at bruge til kyllingelårene. Det er kaffir limeblade og stjerneanis, samt frisk ingefær, hvidløg og frisk citrongræs. Jeg har valgt at vise dig hele posen med kaffir limeblade så du kan se hvordan den ser ud i butikken. Mængden af ingefær og citrongræs er den jeg bruger i opskriften.

De øvrige asiatiske krydderier

Kokosmælk krydret med Thai karry er lækkert i sig selv, men her bliver smagen yderligere forstærket og forbedret, fordi der bruges en række asiatiske smagsgivere.

Lad mig med det samme understrege at disse kan varieres, udskiftes og bruges i varierende mængder. Jeg har angivet de mængder jeg synes er godt, men varierer det selv lidt fra gang til gang.

Krydderierne giver selvfølgelig først og fremmest smag, men er også med til at gøre retten smuk og indbydende når den serveres.

Og så er det iøvrigt en helt vild tilfredsstillede opskrift at lave fordi de stort set eneste ting man skal gøre som forberedelse er at banke løs på nogle lækre duftene krydderier!

Ovnbagte kyllingelår serveret med ris og tilbehør
Her er de ovnbagte kyllingelår serveret med kokosris og lynstegte Pak Choi.

En opskrift med inspiration fra Bon Appétit

Det er ingen hemmelighed at jeg læser utroligt mange udenlandske madblade, kogebøger og madblogs. Jeg læser ikke mange danske madblogs og kogebøger, fordi jeg synes jeg lære mere af at hente inspiration uden for Danmark hos mennesker, der tænker mad lidt anderledes end os.

Det meste af det jeg læser bruger jeg ikke direkte i køknet, fordi råvarer, smagspreferanser og fremgangsmåder bare er anderledes hos os. Derfor skal udenlandske opskrifter altid oversættes. Ikke bare sprogligt, men også kulturelt. Det meste af det jeg læser bruger jeg bare til at blive klogere, ikke som egentlige opskrifter.

Her er det amerikanske madblad Bon Appétit en undtagelse for det sker meget ofte at jeg bliver så fristet af en opskrift at jeg nærmest går direkte i køknet og prøver den af. For nyligt delte jeg fx den forrygende broccolisalat som jeg kan spise hver eneste uge uden at blive træt af den.

Denne opskrift er endnu et eksempel. Jeg lavede opskriften stort set den dag jeg først så den i et af de nyhedsbreve jeg får (og jeg har glemt hvornår det var, men det er i hvertfald nogle år tilbage for onlineversionen, der kom senere er fra 2018). Siden har jeg leget og justeret og det er blevet en af min mands yndlingsretter.

Opskriften er så simpel men alligevel med god smag og den er selvfølgelig amerikansk men med tydelig Thai inspiration.

Lynstegte Pak Choi og kokosris som tilbehør
Her er kyllingelårene serveret med lækre lynstegte Pak Choi og kokosris

Tilbehør

Kyllingelårene skal serveres med en eller anden form for ris som kan opsuge den skønne Thai karry sovs. Jeg foreslår at servere med kokosis, men helt almindelige ris er også fine.

Desuden synes jeg det er dejligt med en eller anden form for grønt tilbehør. Og det kan jo være hvad som helst der passer til asiatiske mad. På billederne har jeg valgt lynstegt Pak Choi, både fordi jeg elsker de fine små kål, fordi de var flotte i butikken da jeg handlede og endeligt fordi jeg synes det passer godt til det nemme måltid med nemt tilbehør. Det her er en ret jeg laver når jeg vil forkæle familien med en livret men uden at bruge lang tid i køknet. Derfor passer det super skønt med nemt og hurtigt tilbehør.

Uanset hvad du vælger af tilbehør vil jeg anbefale lime i både og ristede kokosflager. Hvis du kan lide det (og kan finde noget pænt) elsker jeg også at servere med frisk koriander.

Kyllingelårene er kommet ud af ovnen og er klar til levering
Her er de lækre ovnbagte kyllingelår serveret med bla kokosris og ristede kokosflager

Sæson

Man kan spise de lækre thai krydrede kyllingelår året rundt, men jeg synes det er sådan en rigtig hyggelig ret som jeg mest servere i det mørke halvår.

Flere tips og trick

Læs vigtige tips om valg af Thai karry pasta og brug af de øvrige krydderier højere oppe.

Opskriften er en del af min serie med nemme opskrifter på kyllingelår i ovn. Til de andre hverdagsopskrifter har jeg foreslået kyllingeoverlår der er min yndlings udskæring. Her bruger jeg hele kyllingelår, fordi jeg synes de ser flottere ud ved servering. Opskriften er ikke så billig som de andre opskrifter og derfor lidt mere en forkælelses opskrift hvor det gerne må se flot ud. Du kan selvfølgelig stadigt bruge kyllingeoverlår i stedet, men husk så at tilpasse tilberedningstiden.

Bemærk at tilberedningstiden er lidt længere end den der er angivet på pakken. Det skyldes at det tager tid at få fadet med alt den kokosmælk godt op i varme og før begynder kyllingen jo ikke rigtigt at blive tilberedt.

Her skal du være opmærksom

Det er en helt utrolig nem opskrift. Smag din kokosmælk med karrypasta til hvis du bruger et andet mærke og hold øje med tilberedningstiden der kan varierer afhængigt af din ovn, din kylling og dit fad. Det er nemt at se om kyllingen er færdig.

Kyllingelaar i roed karry opskrift

Opskrift på kyllingelår i rød kokos karry

Denne nemme opskrift på ovnbagte kyllingelår smager fantastisk takket være den skønne kokos sovs bestående af kokosmælk med rød Thai karrypasta og de mange asiatiske krydderier. Kyllingelårene bliver møre og lækre og den røde karrysovs får dejlig smag af kyllingen.
Du kan tilpasse opskriften med de krydderier du har og også lave et mindre antal kyllingelår i den samme mængde sovs.
Start mindst en time inden du vil sætte kyllingen på ovnen. Forberedelserne er meget nemme og det meste af tiden er derfor ovn tid.
4.84 fra 6 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 55 min
Samlet tid 1 t
Antal 6 personer

Ingredienser

Kyllingelår i krydret kokosmælk

  • 2 dåser kokosmælk - (almindelig størrelse af ca 4 dl)
  • 2 spsk rød karrypasta - (Og her betyder det altså noget hvilken du bruger. Denne karrypasta holder meget længe i køleskabet. Se billede i opskriften)
  • 6 hele kyllingelår - (opskriften kan også bruges som den i øvrigt er til kyllingeoverlår eller til 4 hele kyllingelår)
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1 pakke citrongræs - (2-3 stængler)
  • 2 stykker ingefær - (se billeder)
  • 10 store fed hvidløg
  • 6 blade kaffir limeblade - (kan udelades)
  • 3 stjerneanis - (kan udelades)

Til servering

  • kokosris - (eller en anden form for ris)
  • Ristede kokosflager
  • 1 lime
  • frisk koriander

Sådan gør du
 

Ovn

  • Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Kyling i kokosmælk med rød karry og krydderier

  • Hæld kokosmælken i et ildfast fad, tilsæt 2 spsk rød karry pasta og rør det hele sammen til karrypasta er jævnt fordelt og der ikke er klumber.
    TIP: Ønsker du din karrysovs stærkere kan du bruge mere karrypasta. Smag gerne på kokosmælken med karrypastaen og vuderer om den smager passende.
    Opskriften er beregnet til karrypastaen på billedet. Bruger du en anden må du smage dig frem ved at smage på kokosmælken tilsat karrypasta. Den valgte karrypasta har afgørende betydning for smagen, men du kan godt bruge en anden.
    Her kan man se den røde karrypasta udrørt i kokosmælken
  • Vend kyllingelårene rundt i den krydrede kokosmælk og fordel dem i fadet så de ligger ret tæt. Krydr med lidt fint salt.
    TIP: Der er salt i karrypastaten så du skal holde lidt igen. Overfladen på kyllingelårene skal være over kokosmælken ellers bliver de ikke sprøde og gyldne.
  • Bank citrongræs til trævler. Skær eventuelle lange citrongræs over på midten.
    TIP: Dette frigiver smagen. Brug et tungt redskab, her støderen til min morter.
    Citrongraes bankes til traevler
  • Kvas ingefær.
    TIP: Bruger du økologisk ingefær behøver du ikke skrælle den. Det er bedst hvis du kan holde ingefæren nogenlunde samlet men går den i flere dele er det ok.
    ingefaer bankes til det traevler
  • Halver hvidløgsfed, pil dem og kvas dem let.
    TIP: Her er det for voldsomt med støderen. jeg fortrækker at bruge siden på en tung kniv.
    Hvidloeg kvases med en kniv
  • Fordel citrongræs, ingefær, hvidløg, kaffir limeblade og stjerneanis i karrysovsen mellem kyllingelårene. Tryk krydderierne lidt ned i den krydrede kokosmælk.
    TIP: På billedet har jeg ladet krydderierne være synlige så du kan se fordelingen. De skal ligge øverst så de pynter ved servering, men skal være dækket af kokosmælk.
    KHer kan man se kyllingelår og krydderier i den røde kokos karry
  • Sæt fadet i ovnen og steg kyllingen mør og lækker. Det tager ca 1 time afhængigt af størrelsen på dine kyllingelår. Dryp kyllingelårene med lidt af kokosmælken en gang eller to undervejs og skru eventuelt op for varmen de sidste 10 minutter hvis kyllingen ikke er blevet smukt gylden.
    TIP: Tjek foreslået tilberedningstid på pakken med kyllingelår og hold lidt øje. Tilberedningstiden er lidt længere fordi kokosmælken lige skal varmes op. Kyllingelår er færdige når saften er klar når du stikker i dem med en kødnål eller en skarp kniv.

Servering

  • Drys med ristede kokosflager og server kyllingelårene i fadet. Sæt skåle frem med limebåde og frisk koriander. Server meget gerne med kokosris og en grøntsag, fx lynstegte Pak Choi.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Opskriften stammer oprindeligt fra det amerikanske madblad Bon Appétit. Du kan se en online udgave af opskriften her. Jeg har tilpasset til danske råvarer, justeret med lidt flere krydderier og ændret lidt på fremgangsmåden. 
KOM PÅ FORKANT
Kyllingelårene er bedst lige ud af ovnen, men fadet kan godt gøres klar nogle timer inden.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Kyllingen smager skønt dagen efter selvom skindet ikke er sprødt. Sovsen ser mærkelig ud kold, men bliver fin når du varmer den op og røre lidt rundt. TIP til opbevaring: Pil alle krydderierne fra inden du sætter i køleskabet. Det gør opvarmningen nemmere dagen efter. Der er ingen grund til at fjerne hvidløgsfed. De er blevet helt møre og spises som en del af sovsen. 
HAR DU LAVET KYLLINGELÅR I RØD KOKOS KARRY?
Så vil jeg meget gerne høre din mening. VI er selv utroligt glade for denne opskrift og det ville glæde mig meget hvis opskriften også bliver et hit i andre køkner end mit. Brug også gerne et lille øjeblik på at trykke på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Server gerne kyllingelårene med

Klik for opskriften på kokosris

Kokosris: Cremede ris kogt med kokosmælk

Opskrift på stegte Pak Choi

Pak Choi: lynstegt, nemt og lækkert

Flere opskrift med kyllinglår i ovn

Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

Opskrift på ovnbagte kyllingelår med chili og lime

Kyllingelår marineret med chili, lime og honning

Opskrift på græsk inspirerede kyllingelår med kartofler

Græsk inspirerede kyllingelår med kartofler

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Kylling, Opskrift Tags: alt i et fad, gæstemad, kyllingelår i ovn, nem opskrift, Thaimad

Previous Post: « Kokosris: Cremede ris kogt med kokosmælk
Next Post: Mad til lyse februardage »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}