• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

2019-09-05 by Marina 10 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

Kylling er et hverdagshit i de fleste familier og her får du en virkelig god og nem opskrift på kyllingelår, der passer sig selv i ovnen hvor den får masser af dejlig smag af citron, hvidløg og rosmarin.

Opskrift på ovnstegte kyllingeoverlår med citron, hvidløg og rosmarin
Jeg spiser det hele! De saftige kyllingeoverlår, de karameliserede citronskiver, de bagte hvidløgsfed og den knasende rosmarin. Mine børn spiser helst kun kyllingen!

MAD TIL TRAVLE HVERDAGE

Vi har allesammen de der dage hvor hverdagen har presset os til kanten og vi næsten ikke kan overskue at der også er en familie derhjemme der skal have mad.

Det er ikke de dage hvor man skal lave noget nyt, noget der kræver mange råvarer eller noget hvor man skal stå og bakse med tingene alt for længe ud i køknet. Allerhelst vil man bare lave noget man kan handle ind til på et øjeblik, putte i et fad og smide i ovnen!

Det er helt fair at det er sådan og noget af det bedste man kan gøre for sig selv og sin pengepung er faktisk at have et par opskrifter i baghånden som man kan lave uden det store besvær, netop på den slags dage. Ellers bliver fristelsen til at købe fast food for stor.

Alle har deres egne favoritter til den slags travle hverdage og her får du en af mine!

Opskrift på kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin
Kyllingelårene får dejlig smag fra citron, hvidløg og rosmarin. Bemærk at citronen er skåret i tynde halvcirkler.

OVNBAGTE KYLLINGEOVERLÅR MED CITRON, HVIDLØG OG ROSMARIN

Dette er en ret jeg har lavet siden jeg var teenager og som jeg derfor har på rygraden og ikke skal tænke over. Sådan har du det måske ikke endnu, men det får du jo når du har lavet opskriften en gang eller to for så nem er den nemlig! Der er et absolut minimum af forberedelser, fordi hvidløg ikke skal pilles og det eneste der faktisk skal skæres er lidt tynde citronskiver.

Resten er sådan set bare at putte kyllingelårene i fadet, putte smagsgiverne ind mellem lårene og smide det hele i ovnen hvor det passer sig selv efter de fem minutters forberedelser.

Honning til kyllingelår med citron, rosmarin og hvidløg
Kyllingelårene dryppes med lidt honning. Her er jeg heldig at have noget særligt lækkert, men ellers bare det fra de små flasker du ved.

De få ingredienser kan købes i enhver butik og min familie bliver glade hver gang jeg laver retten. Desuden er resterne af kyllingekødet og sovsen super skønne i alle mulige andre retter dagen derpå.

Som en kæmpe bonus er der iøvrigt stort set ingen opvask!

HVAD SERVER DU TIL DE OVNBAGTE KYLLINGELÅR?

På rigtig travle dage server jeg simpelthen bare kyllingen med frisk pasta. Bom direkte ud af ovnen og med helt friskkogt købt frisk pasta. Børnene elsker det og putter lidt af den aromatiske “kyllingesovs” der opstår i bunden af fadet på deres pasta inden de putter kyllingen ovenpå.

Hverdagskylling med citron, hvidløg og rosmarin
Så er der serveret! Kyllingelår lige ud af ovnen og med dejlig smag af rosmarin, citron og hvidløg (og nej jeg laver ikke servietringe af rosmarin på travle dage, men jeg ville jo gerne vise dig hvad der er i retten så det blev på den måde).

Har jeg kogte kartofler i køleskabet kan jeg fint finde på at stege dem på panden eller at smide dem ind i ovnen ved siden af kyllingen (meget gerne i form af ovnbagte pesto kartofler). Let kogte eller dampede grøntsager er også altid et hit sammen med kyllingen. Mine favoritter til netop denne kylling vil nok være broccoli, ærter eller asparges, måske mest fordi det er pænt og lækkert med noget grønt.

Opskrift på kyllingelår i ovn med citron, hvidløg og rosmarin
Der er sjældent jeg roder så meget når jeg laver denne kyllingeret for der er jo ikke meget at rode med. Her fik det hele lov til at stå fremme så det kunne komme med på madbilledet.

“Kyllingesovsen” i bunden af fadet er fuld af smag og kan dyppes let hen over grøntsager eller kogte kartofler uden yderligere bøvl. Hvis jeg virkelig vil gøre lidt mere ved det koger jeg en lille sovs på den hvor jeg smager den til og giv den lidt ekstra kærlighed i form af lidt af de bagte hvidløg som jeg røre ind i sovsen.

Kyllingelår i ovn med citron, honning og hvidløg

Sæson

Jeg laver disse kyllingelår året rundt også selvom jeg faktisk synes de passer bedst til sommermånederne.

Tips og tricks

Når jeg køber udskåren kylling (og det gør jeg på travle dage!) foretrækker jeg kyllingeoverlår. Man kan nu få nogle meget lækre økologiske hele lår og dem vil jeg meget gerne bruge, men når vi taler om standart udskæringerne er overlår bare bedst og saftigst.

Den friske rosmarin kan sagtens undværes og hvis du ikke er lige så glad for rosmarin som jeg er kan du også skære ned på den tørrede. Det er dit køkken, det er dig der bestemmer!

Kyllingen dyppes med honning der gør meget godt for skindet. Det kan se ud som om det er lidt brændt men det er det ikke.

Her skal du være opmærksom

Det er en meget nem opskrift og der er ikke noget der kan gå galt. Hold lidt øje med kyllingen i ovnen. Tilberedningstiden kan varierer lidt afhængigt af din ovn og fad og kylling.

Kyllingelår i ovn med citron rosmarin og hvidløg

Opskrift på kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

Ovnbagte kyllingelår med citron, hvidløg og rosemarin. Super nem og lækker hverdagsmad til hele familien. Nemt at handle ind til, nemt at lave og altid et hit hos min familie.
Retten er i ovnen på et øjeblik men skal selvfølgelig have tid i ovnen. Da ovnen også skal blive varm er det nok bedst at starte ca. 1 time inden du vil sætte kyllingelårene på bordet.
Bruger du andre udskæringer eller kylling af anden størrelse skal du selvfølgelig tilpasse tilberedningstiden. Hold lidt øje!
Beregn 1-2 kyllingeoverlår pr. person afhængigt af tilbehør og appetit. Rester er gode til en hurtig pastaret dagen efter.
4.85 fra 13 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 45 min
Samlet tid 50 min
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 10 styks kyllinge overlår - (Ialt ca 1400 g. Kan selvfølgelig og med fordel erstattes med hele økologiske kyllingelår. Tilpas i så flad tilberedningstiden efter størrelse)
  • 2 økologiske citroner
  • 1 helt hvidløg - (i upillede fed)
  • 1 spsk tørret rosemarin - (samt meget gerne nogle kviste frisk rosemarin i sæson)
  • Salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk flydende honning
  • 50 g smør

Sådan gør du
 

Forberedelser

  • Tænd ovnen på 175o C. (Varmluft)
  • Smør et ildfast fad med smør.
    TIP: Vælg et fad der passer i størrelsen. Kyllingelårene skal ligger ret tæt. På den måde bliver din kylling mere saftig og smagfuld. De øvrige ingredienser skal puttes ind mellem kyllingelårene hvor de afgiver smag. Kyllingelårene beskytter samtidigt citron, hvidløg og rosmarinkviste fra at brænde på.
  • Skær citronerne i tynde skiver, men gem en halv citron. Halver citronskiverne.
    Halve citronskiver til kylling i ovn
  • Del hvidløget i fed og fjern de løse hvide skaller.
    TIP: Det er kun de løse hvide skaller du skal fjerne, hvidløgsfedene skal ikke pilles. Se billede. De upillede hvidløgsfed afgiver masser af smag til kyllingen og brænder ikke på. Når retten er færdig er de møre og lækre og kan smuttes ud af skallerne hvis du holder af hvidløg.
    Hvidløg til kyllingelår i ovn
  • Del rosemarin i mindre kviste.
    TIP: De friske rosemarinkviste kan udelades hvis du ikke har adgang til rosemarin.

Kyllingelår

  • Læg kyllingelårene i fadet og dup overfladen tør med et stykke køkkenrulle.
  • Pres saften fra den halve citron ud over kyllingelårene.
  • Fordel citronskiver, upillede hvidløgsfed og friske rosemarinkviste mellem kyllingelårene.
    TIP: Put smagsgiverne godt ind mellem kyllingelårene så de ikke brænder på. Citronskiverne skal vende med skallen opad. Se billeder.
  • Kryd kyllingen godt med tørret rosemarin samt salt og friskkværnet peber.
  • Hæld honningen ud over kyllingen på kryds og tværs.
  • Skær resten af smørret i små tern og fordel dem ud over kyllingen.
    Kyllingelår klar til ovnen

Kyllingelår i ovn

  • Sæt fadet i ovnen og giv kyllingen ca 45 minutter til den er færdig, gylden og lækker.
    TIP: Hold lidt øje. Den præcise tilberedningstid vil afhænge af din kylling og din ovn. Pga af honningen vil kyllingelårene se meget mørke ud på toppen. Det gør ikke spor. Skindet smager stadigt fantastisk og kyllingen er ikke brændt på.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Jeg har lavet variationer af denne kylling siden jeg var teenager. Som jeg husker det så jeg dengang ideen i et ugeblad.
KOM PÅ FORKANT
Der er ikke mange forberedelser til denne omgang kyllingelår i ovn. Hvis du synes kan du godt gøre kyllingen helt klar til ovnen nogle timer inden du vil begynde tilberedningen. Opbevar i køleskabet.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Jeg laver altid en stor portion af disse populære kyllingelår. Tit spiser vi dem to dage i træk med forskelligt tilbehør. Kyllingen er dog bedst lige ud af ovnen hvor skindet er sprødt. Dag to piller jeg tit kødet af overlårene og laver en pastaret.
Kødet fra kyllingelårene kan pilles af og fryses. Genialt at have i fryseren i op til tre måneder. 
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?
Så vil jeg rigtigt gerne høre fra dig. Skriv meget gerne en kommentar eller bedøm opskriften med stjerner ved at trykke på det antal du synes den fortjener. På forhånd TAK for din hjælp.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Flere opskrifter med kyllingelår i ovn

Opskrift på græsk inspirerede kyllingelår med kartofler

Græsk inspirerede kyllingelår med kartofler

Opskrift på kyllingelår i rød kokos karry

Kyllingelår i rød kokos karry

Opskrift på ovnbagte kyllingelår med chili og lime

Kyllingelår marineret med chili, lime og honning

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: citron, Kylling, Opskrift Tags: alt i et fad, hverdagsmad, kylling, kyllingelår i ovn

Previous Post: « Mad til den første uge i septemper
Next Post: Septempermad til hele familien »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Marie-Louise skriver

    2019-09-08 kl. 17:28

    Uhm, det er en lækker ret. Jeg har lavet noget som minder om den, hvor der er kartofler og oliven i. Det hele marinerer fra aften inden, så det er meget nemt at gå til 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2019-09-08 kl. 18:08

      Kære Marie-Louise

      Ja det er nemlig en ret dejlig klassiker som jeg tror mange mennesker laver i forskellige versioner. Hvis man ligger kartoflerne ned mellem kyllingelårene som dig suger de kyllinge suppen til sig og det er bare godt. Sådan gør jeg selv med en hel kylling med nogenlunde samme smagspalet som denne (der er der bare citron, hvidløg og timian i maven på kyllingen og så flere hvidløgsfed rundt mellem kartoflerne). Citron er i det hele taget altid godt til kylling.

      Jeg håber du får det skønneste efterår

      Marina

      Svar
  2. Liem skriver

    2020-01-03 kl. 14:27

    Hej. Glæder mig til at lave din opskrift i aften.

    Er kyllinglårene ferske eller dybfrosne?

    Svar
    • Marina skriver

      2020-01-03 kl. 14:51

      Hej Liem

      Dejligt at du har lyst til at prøve min nemme hverdagsret med kylling.

      Kyllinge overlårene er ferske.

      Har faktisk aldrig overvejet at bruge frosne og det er derfor det ikke står i opskriften. Men så blev jeg det klogere. Tak for det.

      Håber du bliver glad for opskriften

      Mange nytårshilsner

      Marina

      Svar
      • Kathrine skriver

        2021-03-19 kl. 17:19

        Jeg er igang med at pråve opskriften med fronsne kyllingelår, da ovntiden er stort set den samme 🙂

        Svar
        • Marina skriver

          2021-03-20 kl. 12:07

          Hej Kathrine

          Spændende. Jeg håber du bliver glad for opskriften og kunne faktisk vældigt godt tænke mig at høre hvordan det faldt ud med de frosne kyllingelår. Det har jeg nemlig aldrig selv prøvet.

          Mange varme forårshilsner

          Marina

          Svar
  3. Dorte skriver

    2020-05-27 kl. 14:35

    Tak for at minde mig om den her opskrift i din madplan i en uge, hvor jeg har købt kyllingelår og tænkt “at så må jeg jo finde ud af senere, hvordan jeg skal tilberede dem” ? citron og hvidløg har vi heldigvis altid, og jeg ved fra tidligere, at opskriften her er et hit.

    Svar
    • Marina skriver

      2020-05-28 kl. 7:29

      Hej Dorte

      Hvor er du bare sød. Kender godt det med at købe nogle ting “fordi så finder vi på noget senere”. Nogle gange bliver det til det mest geniale og dejlige mad og andre gange er jeg tom for ideer. Kyllingelår er nu typisk et godt bud på hverdagsmad som hele familien kan lide og som er nemt at finde på til – også til travle dage. Denne udgave med citron, hvidløg og rosmarin har jeg lavet lige så længe jeg kan huske og hele min familie holder af den. Så dejligt at høre at du har prøvet den og er glad for den.

      Mange forårshilsner

      Marina

      Svar
  4. Louise skriver

    2020-12-12 kl. 21:06

    Virkelig lækker ret ?? Tak for opskriften – hvidløgene er helt sikkert noget jeg vil bruge mere i denne form, genialt og virkelig lækre ?

    Svar
    • Marina skriver

      2020-12-13 kl. 9:59

      Hej Louise

      Mange tak for din skønne tilbagemelding på opskriften. Det er som sagt en opskrift og metode der har fulgt mig i mange år og bare altid er et hit. Derfor er jeg ekstra glad for at du også blev glad for kyllingelårene.

      Og ja man kan netop bruge metoden med hvidløgene mange steder så længe bagetiden nogenlunde passer. For det er jo vigtigt at hvidløgene bliver gennembagte og samtidigt ikke får for meget.

      Rigtig god december til dig

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}