Luciaboller: skønne lussekatter og andre luciabrød til Luciadag

Lussekatter er de dejligste solgule luciaboller som traditionelt spises til Luciadag den 13. december. Min opskrift er fyldt med tips og tricks så dit luciabrød bliver saftigt og lækkert.

Indlægget her er langt, fordi jeg foruden opskriften på luciaboller, fortæller lidt om safranbrødets historie og om den bedste måde at bruge safran. Har du lyst til at springe alt det over trykker du bare på knappen herover og hopper direkte til opskriften.

Traditionen med at spise særlige luciabrød

Den 13. december på Luciadag er der tradition for at spise lækre hvedeboller krydret med det kostbare safran. Traditionen er kommet til Danmark fra Sverige hvor man har bagt de særlige safranbrød i generationer. Safranbrødene blev bagt med det fine og dyre hvedemel og verdens dyreste krydderi. Så fint skulle det være for man tillage det solgule brød magiske egenskaber og tiltroede brødene at de kunne holde djævlen og al hans pak på afstand.

Den helt præcise oprindelse er ukendt, men den form for luciaboller som vi kender i dag hvor hvedebollen er bagt med safranen og gær, er kommet til Sverige fra Tyskland i 1700 tallet.

Der er flere forskellige teorier om historien bag luciabrødet og navnet “lussekatter”, der er den mest populære form for luciabolle. Den mest udbredte teori er at tyskerne opfandt det gule safran krydrede brød i 1600 tallet og at navnet på “lussekatter” henviser til “Lucifer” og “kat” som djævlen ofte valgte som sin forklædning. Den solgule farve på brødet skulle skræmme djævlen bort og tyskerne bagte ofte deres festbrød som solkors.

En anden teori hævder at brødene har aner helt tilbage i vikingtiden og at der i navnet henvises til de katte der trak Frejas vogn. Denne teori støttes af det offerbrød man har fundet i svenske vikingegrave.

Personligt tænker jeg at der faktisk ikke er noget i vejen for at begge teorier kan have en vis gyldighed. Vikingerne kan jo sagtens have bagt festbrød i de former vi kender idag, men de har næppe bagt luciabollerne der smagte som dem vi idag kender. Det er derfor meget muligt at de to traditioner simpelthen er smeltet sammen som det ofte er sket gennem historien med traditioner, opskrifter og myter.

Oprindeligt spist til solhverv

Uanset oprindelse fik de smukke lussekatter tilført yderligere magi, fordi man i Sverige serverede dem på årets længste nat (solhverv). Tilbage i tiden lå vintersolhverv ikke som nu den 21. eller 22. december, men derimod netop på den 13. december. Dette skyldes at den julianske kalender, der blev anvendt fra 46 f.kr. var unøjagtig og med tiden forskød kalenderåret i forhold til solåret. Først med indførelsen af den gregorianske kalender kom der igen orden på dette, men det er en anden historie.

Fra oldgammel tid har årets mørkeste nat været omgæret med stor frygt og overtro. De gamle nordiske bondesamfund levede et hårdt liv og havde brug for al mulig magi. Noget af magien hentede man fra den kristne tro, andet havde rødder i ældre tro. Årets mørkeste nat var selvfølgelig en farlig nat hvor djævlen og hans pak var særligt aktive. Netop derfor var det godt at holde ondskaben på afstand med lys og magisk brød. Lyset lod man en ung pige bære rundt i hele husstanden så det kunne fordrive det onde og beskytte både mennesker og dyr.

Fra den unge pige med lys i mørket er der ikke langt til vore dages luciaoptog, men de særlige brød har langt ældre rødder end luciaoptoget og oprindeligt hellere intet at gøre med Lucia, selvom man selvfølgelig med tiden har tilpasset navnet på bollen så den passer til dagens helgen.

Luciaboller i alle de traditionelle former + dem du selv finder på

De smukke boller er formet af dejpølser, der rulles og kombineres på forskellige måder så man får en række forskellige former med sjove navne som “lussekat”, “juleokse”, “due”, “solvogn”, “præstens hår” og “julekage”. Man kan også finde på sine egne former og den lækre dej er nem og sjov at arbejde med.

Formene på luciabrødene ligner de keltiske mønstre, der i jernalderen dekorerede kedler og smykker. Som man kan se er mange af formerne på luciabollerne inspireret af livet på gården, mens andre er hentet fra kirken og “luciakronen” selvfølgelig fra traditionen med at bære lys i en krone Lucianat. Nogle af formerne er meget gamle. Andre nyere og nogle har med tiden skiftet navn.

I Sverige bages næsten altid den S-formede bolle “lussekatter”, der dermed er blevet nærmest synonym med luciaboller. Min personlige favorit er “gullvognen” fordi den er så smuk og fordi den lidt større boller er mere saftig end de smindre former.

Jagten på den bedste opskrift på luciaboller

Jeg har bagt lussekatter og andre luciabrød i mange år og de sidste 15 år efter en opskrift jeg delte på min gamle blog tilbage i . Jeg har altid været glad for den opskrift, men da jeg sidste år skulle flytte opskriften herover på min madblog opdagede jeg at opskriften i lighed med de fleste andre danske opskrifter var ret forskellig fra de svenske. Rutinemæssigt tjekker jeg nemlig altid andre opskrifter og definitioner på retter inden jeg deler dem her på min egen madblog. Det er ikke fordi jeg vil skrive andres opskrifter af eller er usikker på mine egne, men bare fordi jeg godt kan lide at der er nogenlunde enighed om visse ting, eller at jeg i det mindste klart kan fortælle hvor min opskrift er anderledes end de flestes.

Fordi min opskrift var anderledes end de svenske gav jeg mig selv et år til at teste og researche, hvilket mest er bestået i at læse et hav af svenske opskrifter og teste nogle af de mest populære.

For svenskerne er jagten på den bedste opskrift på lussekatter en folkesport og der er især to ting som svenskerne gå op i. Dels hvordan man får luciabollerne til at smage mest muligt af safran og dels hvordan man undgår at luciabollerne bliver tørre. Det med safranen kommer jeg til om et øjeblik, men det med de tørre boller er mindst lige så vigtigt.

Når jeg ser de svenske opskrifter kan jeg nemlig godt forstå at der er en risiko for tørre boller. Der er ganske vist tale om en smørtung dej, men det er også en dej der bliver arbejdet meget med og hvis man ikke er så erfaren kan man let komme til at bruge for meget mel både når man ælter og når man former lussekatterne. Desuden er de klassiske lussekatter ret små boller hvor man skal ramme bagetiden ret nøjagtigt hvis man vil undgå tørre boller. I en periode har det været almindeligt at bruge kvark i dejen for at undgå at bollerne bliver tørre, men det er man på vej væk fra igen og jeg ville helst lave en opskrift uden.

Målet for mig har været at lave en opskrift der smager traditionelt, men med lidt mindre risiko for tørre boller. Mængden af sukker og smør er derfor som i de svenske opskrifter, men jeg har brugt min bage erfaring til at ændre en smule i den mest almindelige fremgangsmåde. Udgangspunktet har været denne meget populære svenske opskrift. De vigtigste ændringer er at jeg bruger blødt smør fremfor smeltet smør, at jeg tilsætter et æg til dejen og at jeg bager mine lussekatter en anelse større end de fleste svenske opskrifter. Den almindelige anbefaling er ca 50-55 g mens jeg anbefaler 65-70. For en god ordens skyld kan man iøvrigt godt finde svenske opskrifter der gør nogle af disse ting, det er bare ikke det mest almindelige.

Safran i luciaboller

Der skal safran i luciabrødet. Sådan skal det være for ellers er der ikke tale om ægte luciaboller. Man kan selvfølgelig godt bage efter præcis samme opskrift uden safran, men med gurkemeje og så får man smukke solgule brød som er billigere (og måske mere populære hos nogle børn). Gør man det vil jeg iøvrigt anbefale lidt kardemomme eller vanilje fordi man jo ikke har safransmagen til at give karrakter til brødet. Sådan set er det dejlige boller, men hvis man bager uden safran smager luciabollerne ikke rigtigt og er pr. definition ikke luciabrød.

Safran er dyrt, ja faktisk verdens dyreste krydderi, og det er ikke uden grund. Safran er nemlig støvfanget af en særlig efterårsblomstrende krokus “Crocus Sativus”. Der går 250,000 håndplukkede sæt støvfang til ét kg safran. Fordi safran er så dyrt og besværligt at fremstille er der mange forfalskninger. Værst ser det ud hvis du køber stødt safran hvor du faktisk kan ende med at købe hvad som helst. Køber du safran i tråde kan du også blive snydt og ende med at købe bladfanget fra en tidselblomst. Det siger sig selv at vi vil have det ægte safran vi betaler for, simpelthen fordi forfalskningerne ikke smager rigtigt.

Desuden gælder det selvfølgelig om at få mest muligt safran smag ud af safranen. Der er to muligheder:

1: Stød safranen til fint pulver med sukker umiddelbart inden du bager luciabollerne. Fordelen ved denne metode er at du kan komme igang med det samme. Ulempen er at safranen skal vækkes med varme. Min opskrift nedenfor bruger denne metode.

2: Alternativ metode: Senest 24 timer inden du vil bage luciaboller putter du lidt alkohol (rom eller cognac) i et lille tætsluttende syltetøjsglas. Tilsæt lidt sukker og alle de hele safran tråde (de skal ikke stødes). Lad glasset stå mørkt, men i stuetemperatur til det skal bruges. Meget gerne en måned eller mere, men 24 timer rækker. Dette er den metode som mange svenske bageentuaster bruger og de har safranen stående på denne måde i månedsvis. Fordelene ved denne metode er at du ved mere end en uges marinering får allermest smag ud af safranen, at du helt kan undlade at smelte smør og at man kan se de hele safrantråde i bollerne. Det ser fint ud. Det meste af alkoholen forsvinder når man bager bollerne, men jeg synes godt man kan smage en lille bismag af den alkohol der er brugt. Bruger du denne metode skal du kun varme mælken (ikke smelte smør) og putte alkoholen med saffrantrådene direkte i væsken når du har rørt gæren ud i den.

Jeg har bagt luciaboller med begge metoder og da jeg på grund af det manglende lys i December alligvel var nød til at fotograferer over to dage, lavede jeg to forskellige metoder til billederne også. Metoden med alkohol giver en anelse mere mørkegule boller og de er en smule mere saftige, da mere smør får lov at smelte inden i bollerne. Desværre skal safranen stå i alkoholen i mindst en uge før jeg synes at smagen er lige så god.

Sæson

Luciabrød bages selvfølgelig til Luciadag den 13. december, men kan desuden spises i hele juletiden som man gør det i Sverige.

Tips og tricks til luciaboller

• Køb ægte safran i hele tråde. Safran skal være orangerød og der må ikke være nogle tegn på gule, hvide eller hølignede tråde imellem. Billig safran findes ikke så hvis du har købt billig safran (fx på en ferierejse) er det ikke ægte. Køb aldrig stødt safran. Risikoen for at blive snydt er kæmpestor.
• De fleste større supermarkeder føre “Columbus Spices: Pure Finest Saffron”. Find det ved krydderierne. I nogle supermarkeder skal du købe safran ved kassen, fordi det så ofte stjæles.
• Svenskerne elsker safran i luciabollerne og bruger ofte mere end i opskriften nedenfor. Vi danskere synes som oftest det bliver for meget hvis der bruges mere.
• Altid skønne Linn fra bloggen “Frøken Kræsen” putter marcipan i enderne på hendes lussekatte. Det har hun lært af sin svenske mor og jeg synes det smager dejligt.

Her skal du være opmærksom

Hvis du er vant til at bage boller er det ikke særligt vanskeligt at bage luciaboller. Det er dog ikke en god opskrift hvis du er nybegynder til bagning, fordi luciaboller er ret kostbare at bage og kan blive tørre hvis man bruger for meget mel.

Pas på ikke at bruge for meget mel. Den mængde du skal bruge kan godt være lidt anderledes end i opskriften for det afhænger af det mel du bruger, størrelsen på dit æg og luftfugtigheden den dag du bager. Brug hellere ikke mere mel end absulut nødvendigt når du former luciabollerne.

Overbag ikke dine luciaboller for så bliver de tørre.

Kilder

Jeg har læst virkeligt mange opskrifter og tekster for at skrive denne blogpost. Lad mig især takke Åsa Carlström og Arla (for den fine illustration af formene på luciabrød), Kille Enna (for oplysninger om safran i bogen “Killes Krydderier”) og Malin Ryke og Camilla Plums Mit skandinaviske køkken (for traditionen med luciabrød).

Bag en luciakrans af lussekatter

Man kan bage et stort luciabrød ved at sætte lussekatter sammen til et stort brød. Se anvisninger i denne opskrift:

Luciakrans: Et luciabrød af lussekatter

Opskrift på luciaboller

Lussekatter er de dejligste solgule luciaboller som traditionelt spises til Luciadag den 13. december. Min opskrift er fyldt med tips og tricks så dit luciabrød bliver saftigt og lækkert.

Opskriften rækker til 16 lussekatte eller andre luciabrød på samme størrelse. Til de større luciabrød som “guldvogn” og “julekage” skal der bruges mere dej og derfor bliver der selvfølgelig også færre styks hvis det er den slags luciaboller du vælger at lave. Beregn 2-3 lussekatte pr. person.

4.80 fra 39 stemmer

Udskriv

Forb. tid 26 min

Tilb. tid 24 min

Hævetid (af to omgange) 1 t 30 min

Samlet tid 50 min

Antal 16 luciaboller

Ingredienser

Luciabrød

• 0,5 g safran - (Tjek indholdet i din pakke. Køb kun hele tråde. Læs mere om safran i blogteksten)
• 2,5 dl sødmælk
• 1 æg
• 1/2 tsk. fint salt
• 25 g gær
• 600 g hvedemel - (hold lidt tilbage til æltningen)
• 100 g Blødt smør
• 75 g rørsukker - (kan erstattes med almindeligt hvidt sukker)

Til pynt og pensling

• 1 æg - (så to æg ialt)
• 1 nip salt
• rosiner

Sådan gør du

 

SAFRAN

• Safran er dyrt og det er vigtigt at behandle det rigtigt for at få mest muligt smag ud af det. Læs mere i blogteksten hvor jeg skriver om safran. Her finder du også den alternative metode hvor safranen marinerer i alkohol. 

  Put 2 spsk. sukker i en montre og stød safranen til fint pulver sammen med sukkeret. 
  

SMØR

• Mål dit smør af og skær det i små terninger. Lad det stå fremme på køkkenbordet i mindst 30 minutter.

  TIP: 

  Du kan også rive koldt smør hvis du har et skarpt rivejern. Så kan du tage det direkte fra køleskabet.  
  

  Mange opskrifter bruger smeltet smør, men luciabollerne bliver bedre og mere saftige, hvis det meste af smørret i stedet får lov at smelte inden i bollerne mens de bages.
  
  

ROSINER

• Put de rosiner du vil bruge til at pynte luciabollerne i et lille glas med vand og lad dem stå til de skal bruges.

  TIP: De udblødte rosiner brænder ikke på i ovnen som rosiner ellers let gør hvis du ikke har udblødt dem.

DEJ TIL LUCIABOLLER

• Smelt ca 25 g af smørret i en lille gryde og tilsæt lidt af mælken samt safransukkeret. 
  

  Varm mælken op til lige før kogepunktet. Træk gryden af varmen og lad stå i mindst 5 minutter. 

  Tilsæt resten af mælken og varm op til væsken er lillefinger varm.

  TIP: 

  Denne metode “vækker” den stødte safran.  

  Det kan være svært at ramme den helt rigtige temperatur på mælken. Jeg holder lidt tilbage så jeg kan blande det i hvis mælken bliver for varm. Hvis det lykkes at ramme den rigtige temperatur tilsætter jeg bare den kolde mælk når jeg har rørt gæren ud i den lune mælk.
• Hæld den lune safran mælk i en skål og rør gæren ud i mælken.
• Tilsæt æg og salt og rør det hele sammen. 
• Tilsæt sukkeret og rør rundt. 
• Tilsæt det meste af melet. Vent med at røre rundt.

  TIP: Hold lidt mel tilbage til æltning. Ælter du på maskine tilsættes alt melet med det samme.
• Tilsæt resten af det bløde smør i små terninger. Arbejd smørret lidt ind i mel og sukker med fingerne. 
• Rør dejen godt sammen. Når dejen er sammenhængende tager du den ud på et melstrøet bord og ælter den grundigt til den er helt blank og smidig. 

  Det er en nem og lækker dej at arbejde med.
  

  TIP:
  

  Pas på ikke at bruge mere mel end absolut nødvendigt. Når der er for meget mel i luciabollerne bliver de tørre. 

   Dejen kan også æltes på maskine.  
  
• Når dejen er færdig æltet sætter du den til hævning til den får dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time. 

  TIP: 

  Det er bedst at bruge en skål med et tætsluttende låg, men du kan også filme skålen med husholdningsfilm. Et viskestykke holder ikke nok på fugten. 

  Dejen skal hæve et lunt sted, fx en lun dansk stue. Er der koldere tager hævningen længere tid.

OVN

• Tænd ovnen på 200 C (jævnvarme) og sæt to bageplader klar med bagepapir.

  NB: Der skal ikke bruges damp eller bagesten.

SÅDAN FORMES LUCIABRØD

• Tag dejen ud på et let melstrødet bord og slå den let sammen. Del herefter dejen i lige store stykker. Lad dejstykkerne hvile i 5 minutter.

  TIP: 

  Jeg synes dejstykker af ca. 60-70 g giver de bedste lussekatte. 

  Den nemmeste måde at dele en dej i lige store stykker er ved at dele dejen først i halve og herefter i kvarte. Herefter er det nemmere at overskue at hver af de fire dejklumper skal blive til fire boller. 

  Hvis du ikke er så hurtig er det en god idé kun at starte med halvdelen af dejen. Lad resten af dejen blive i skålen med låg på til du er klar. 
  
• Tril hver af de 16 dejstykker til en lang pølse. 
• Form hver dejpølse til den form du ønsker dig. Du kan se alle formerne på billedet i indlægget.

  TIP:

  De mest populære forme på luciabollerne:

  Lussekatter: rul hver ende af dejpølserne ind så du får en S formet bolle. 

  Lindebarn: Tag fat midt på dejpølsen og rul de to ender om hinanden.
  
• Guldvogn: Læg to dejstrimler oven på hinanden og rul enderne sammen. De rullede ender skal vende samme vej.
  
• Juleoksen: Buk dejpølsen på midten og rul enderne i modsat retning så bukken får horn.
  
• Julkuse (det er en hest!): Læg to dejpølser op af hinanden og rul enderne henholdsvis op og ned.
  
• Læg dine formede luciaboller på bagepladerne og dæk dem med et let fugtigt viskestykke. Lad luciabollerne efterhæve i 30 minutter.

  TIP: 

  Jeg bruger en forstøver for at fugte mit viskestykke ganske let. 

  Hvis du både laver de almindelige lussekatter og nogle af de større former er det en god ide at ligge de store på én bageplade og de mindre på den anden. Bagetiden er nemlig en anelse længere for de store former. 

Bagning

• Afdryp dine våde rosiner i en lille sigte.

  Pynt hver luciaboller med rosiner. husk at trykke dem godt fast.

  TIP: Se tegningerne hvis du vil gøre det helt traditionelt.
• Rør ægget grundigt sammen med et lillebitte nip salt og pensl dine luciaboller. Husk også siderne. 
• Sæt pladen med luciabollerne i ovnen og bag dem i ca. 12-15 minutter til de er gyldne og færdigbagte. Gentag med den anden plade.

  TIP: Hold godt øje med dine luciaboller mens de bager. Den nøjagtige bagetid afhænger af din ovn og af størrelsen på luciabollerne. De må endelig ikke overbages, men skal selvfølgelig være færdigbagt. 
• Sæt luciabollerne til afkøling på en bagerist.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Luciabrød er en svensk tradition som vi har taget til os i Danmark. Læs mere i selve indlægget. Min opskrift på luciaboller er inspireret af et stort antal svenske opskrifter samt min gamle opskrift på lussekatte fra Badut. Min opskrift giver lækre saftige og helt traditionelt svenske luciaboller, men jeg har fordansket de svenske opskrifter og tilføjet mine egne bagetips for at undgå at luciabollerne bliver tørre. 

HOLDBARHED

Luciabollerne er selvfølgelig bedst friskbagte men de smager også skønt dagen efter hvis de ristes på brødristeren. Det er smørret i luciabrødet der gør dem så velegnede til brødristeren.

FRYSNING

Luciabollerne fryser glimrende. Frys dem ned lige så snart de er kølet lidt ned og tag dem direkte fra fryseren når de skal bruges. Giv dem fra frossen tilstand ca 12 minutter i en 150 C varm ovn. Perfekt til Brunch i december. 

HAR DU BAGTE LUCIABOLLER EFTER MIN OPSKRIFT

Så vil jeg altid virkeligt gerne øre din mening. Skriv meget gerne en kommentar og brug også gerne et lille øjeblik på at trykke på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener. TAK og god jul.

Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Flere brød og boller til særlige lejligheder:

Luciakrans: Et luciabrød af lussekatter

Juleboller med marcipan og julekrydderier

Varme hveder

Hot Cross Buns – engelske påskeboller