• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Mormordressing: flødedressing med citron

2021-07-13 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Sådan laves den klassiske mormordressing med fløde og citron

Den elskede flødedressing med citron og sukker er smagen af dansk sommer. Klassisk mormordressing er genial i al sin enkelthed og den cremede flødedressing smager fantastisk til sommerens bedste salater.

En klassisk mormorsalat serveret med flødedressing og i mormors salatskål

Mormors flødedressing med citron og sukker

Mormordressingen er en genistreg. Dressingen er utrolig nem at lave af enkle ingredienser og består faktisk bare af fløde, citron og sukker, krydret med lidt salt og peber. Nemt at huske og nemt at handle ind til.

Samtidig er det en dressing næsten alle kan lide – også de der ellers ikke er særligt vilde med salat. Derfor er det en dejlig salat at server når man har gæster eller når man griller en hyggelig aften i haven.

Flødedressing med grøn salat i baggrunden og omgivet af citron og sukker som er vigtige ingredienser

Flødedressing er perfekt til sprød salat

Mormordressingen bruges først og fremmest til sprøde salatblade i det vi danskere ofte kalder “Mormorsalat“. Når man kan skaffe helt friske og sprøde salatblade er det en fantastisk spise og det er faktisk ikke nødvendigt med noget som helst andet for at have en skøn salat. I den moderne udgave af mormorsalaten er det dog blevet meget almindeligt også at tilsætte friskbælgede ærter og netop dén opskrift finder du her.

Mormorsalat med klassisk flødedressing serveret på altanen med blomster i baggrunden og mormors danske porcelæn

Mormordressingen er smagen af dansk sommer og selvfølgelig allerbedst når den kombineres med helt sæsonfriske danske råvarer. Når man spiser en knasende grøn salat med sød syrlig mormordressing er det som om tiden står stille og sommeren bare er så lykkelig som den kan blive.

Mormordressingen hældes over en salat og man kan se hvordan flødedressingen er blevet lækkert cremet af citronen
Her kan man se hvordan citronen får dressingen til at tykne og blive lækkert cremet.

Det er citronen der er den magiske ingrediens, der gør flødedressingen cremet og lækker

Det er citronen der får denne fløde dressing til at tykne og blive lækker cremet.

Når man først lige røre eller ryster flødedressingen sammen er dressingen ikke særlig tyk og vil hænge dårligt fast på salatblade. Lader man den stå lidt får citronen fløden til at tykne og man får den lækre tykke konsistens, der fordeler sig så skønt på salaten.

flødedressingen står på min mormors gamle kogebog så man kan se den originale opskrift
Her i Frøken Jensens kogebog fra 1902 kan man læse den oprindelige opskrift på flødedressing. Den er med æggeblomme og eddike og kaldes en “sauce” til hoved salat.

Den oprindelige dressing var med eddike og æggeblommer

Den moderne mormordressing er syrnet og tyknet med citron, men sådan har det ikke altid været. Jeg er så heldig at eje et par meget gamle kogebøger som jeg ofte bruger til reference og faktisk også til inspiration. Min elskede opskrift på jødekager er fx inspireret af en opskrift fra min farmors kogebog.

Ingen af de gamle kogebøger har mange opskrifter på grønne salater, men i begge kogebøger finder man opskriften på “Hoved salat” der er stammor til den moderne opskrift på mormordressing. Som man kan se på fotografiet af opskriften herover bestod dressingen i 1902 af æggeblommer, der røres med sukker og herefter tilsættes fløde og eddike. Ingen citron og ingen salt og peber!

Mormordressing set oppefra
Her er fløde dressingen fotograferet oven på Frøken Jensens kogebog fra 1902. Det er små peberkorn man kan se i den tyknede fløde.

Omtrent samme fremgangsmåde finder man også i min farmors kogebog fra 1931. Citronen er altså kommet til senere og formodentligt efter anden verdenskrig. Det var ikke fordi man ikke havde citroner i Danmark tidligere – de bruges ofte i begge kogebøger – men citronen var ikke så let tilgængelig og brugtes oftest hvor den havde en uundværlig hovderolle.

Nogle mormødre og farmødre holder stadigt fast i den rigtigt gamle opskrift, men for de fleste af os er en gammeldags mormordressing i dag den, der laves med piskefløde, citronsaft og sukker og som desuden er krydret med salt og peber.

En klassisk grøn salat med ærter står klar til mormordressingen der står ved siden af
Flødedressingen passer perfekt til sprøde friske salatblade. Her er salaten desuden med friskbælgede ærter.

Mormordressing med fløde passer også til moderne mormorsalater

Mormordressing høre uløseligt sammen med klassisk mormorsalat og det var oplagt simpelthen at udgive de to opskrifter samlet.

Alligevel har jeg valgt at give opskriften på mormordressingen lidt ekstra opmærksomhed i et særskilt indlæg med egne billeder og urørlig opskrift med tips og “trin for trin” billeder.

Det vælger jeg først og fremmest fordi flødedressing med citron nærmest er blevet den danske nationaldressing og jeg vil gerne have lejlighed til at tale lidt mere udførligt om mormordressingen og vise jer billedet af den gamle opskrift fra min mormors kogebog.

Desuden bruger jeg ofte dressingen i andre sammenhænge end til den klassiske mormorsalat. Prøv fx min lækre og helt enkle spidskålssalat med sommerbær.

Mormordressing, bær og spidskål
Mormordressingen står klar til den moderne mormorsalat med fintsnittet spidskål og sommerbær.

Sæson

Mormordressingen passer til sommerens råvarer. Mest klassisk til sprød hovdesalat, men også til andre salater. Det er derfor en dressing jeg mest laver om sommeren.

Her står den lille flaske med mormordressing. i baggrunden grøn salat, peber og sukker
Jeg ryster gerne min mormordressing sammen i denne lille flaske. Du kan også bruge et andet glas eller bare røre dressingen sammen med en gaffel.

Tips og tricks til den dejligste mormordressing

Mormordressingen er utrolig enkelt og ligetil, men der er alligevel nogle små tips som jeg synes gør det nemmere at lave den bedste version af flødedressingen.

Som med alle enkle opskrifter med få ingredienser betyder det meget hvordan din piskefløde smager og faktisk også hvilket sukker du bruger. Jeg foretrækker altid økologisk fløde til mormordressingen. Simpelthen fordi det smager af lidt mere. Desuden har jeg skiftet det traditionelle hvide sukker ud med rørsukker. Igen for smagens skyld, men du kan selvfølgelig stadigt fint bruge det hvide.

Selve dressingen ryster jeg meget gerne sammen i en lille flaske som den du kan se på billedet. Det er nemt og sætter godt gang i processen med at tykne dressingen. Du skal dog selvfølgelig ikke ryste flasken så meget at du skaber flødeskum! Bare lige et let ryst nogle gange.

Når dressingen er rystet sammen skal den stå i lidt tid til den er begyndt at tykne. Det kan derfor ikke nytte at hælde den direkte over salaten med det samme. Dressingen skal i hvertfald have lov til at stå i 15 minutter ved stuetemperatur til konsistensen er lækkert cremet.

Her skal du være opmærksom

Mormordressing er en utrolig nem og enkel dressing og der er ikke noget der kan gå galt. Husk dog at smage til, fordi fløde og citron kan smage lidt forskelligt fra gang til gang.

Opskrift på mormordressing

Opskrift på mormordressing: flødedressing med citron og sukker

Den gammeldags mormordressing med fløde, citron og sukker er en højt elsket klassiker fra mormorkøknet. Allerdejligst er dressingen serveret til sprød grøn salat, men flødedressingen er også god i andre sammenhænge.
Det tager kun få øjeblikke at lave dressingen, men den skal stå i 15 minutter inden den bruges.
Mængden her passer til en skål salat som den på billederne.
5 fra 1 stemme
Udskriv
Forb. tid 2 min
Tilb. tid 1 min
Hviletid 15 min
Samlet tid 3 min
Antal 1 dl

Ingredienser

  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk sukker - (almindeligt hvid sukker eller fint rørsukker)
  • saft af 1/2 citron - (ca 2 spsk)
  • lidt fint salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
 

  • Put piskefløde, sukker og friskpresset citronsaft i et lille glas med låg. Tilsæt lidt salt og friskkværnet peber.
    Ingredienser til mormordressing
  • Skru låget på og ryst dressingen let sammen. (TIP 1)
    NB: Hvis du ikke har et velegnet glas kan du også røre flødedressingen sammen med en gaffel til sukkeret er opløst.
    På billedet ses alle ingredienser til mormordressingen samt grøn salat i en skål med koldt vand
  • Lad dressingen stå på køkkenbordet i 15 minutter til den er tyknet. Smag til med salt og friskkværnet peber og eventuelt lidt mere citron eller sukker. (TIP 2)
    Flødedressing står i glasset og tykner
  • Ryst let sammen igen og hæld dressingen over din salat i sidste øjeblik.
    Mormorsalat overhældt med flødedressingen

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN
TIP 1: Du skal kun ryste dressingen let sammen så du ikke laver flødeskum… Du vil kunne mærke at flødedressingen er ret tynd fordi citronen endnu ikke har haft lejlighed til at tykne fløden.
TIP 2: Smag gerne dressingen på et salatblad. Dressingen skal smage sødt og syrligt og ikke for salt. Dressingen vil nu være tykkere og mere cremet.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Mormordressingen er en gammeldags flødedressing de fleste danskere kender og elsker. Den oprindelige opskrift fra omkring 1900 er med eddike og æggeblomme, men de sidste par generationer af danskere har i stedet lavet flødedressingen med citron, der naturligt tykner fløden. 
KOM PÅ FORKANT/HVAD GØR DU VED RESTERNE
Dressingen er bedst når den er frisk og netop tyknet. Eventuelle rester kan dog godt opbevares i køleskabet i timevis. Hvis dressingen er tyknet for meget kan der tilsættes et skævt frisk fløde. Ryst dressingen umiddelbart inden brug.
HAR DU LAVET MORMORS FLØDEDRESSING
Så vil jeg som altid gerne høre fra dig. Jeg vil også rigtigt gerne høre om dine minder med dressingen og om hvordan du bruger den i dit køkken. Jeg prøver hele tiden på at blive klogere på danskernes madvaner og madhistorie og alle den slags kommentarer er en kæmpe hjælp. 
Opskriften er udgivet på madbloggen 13/7/21 og revideret med trin for trin billeder 23/5/22.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billlede og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Mormorsalat med ærter

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat med ærter og mormordressing

Opskrift på sidskålssalat med mormordressing og sommer bær

Spidskålssalat med sommerens bær og mormordressing

Tre sommer opskrifter fra mormors køkken:

Opskrift på agurkesalat

Agurkesalat

Opskrift på gammeldags fiskefrikadeller med kartoffelmel

Fiskefrikadeller: sprøde, bløde og lækre

Opskrift på kold kartoffelsalat

Kartoffelsalat

Mormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citronMormordressing: flødedressing med citron
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Opskrift, Dressing Tags: Mormormad, sommermad, sommersalat

Previous Post: « Myntesalt: hjemmelavet kryddersalt med mynte
Next Post: Mormorsalat med ærter og mormordressing »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}