• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Rabarbersuppe

2022-05-26 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
To tallerkner med rabarbersuppe omgivet af rabarber og jordbær. Rabarbersuppe er bedst som sommerdessert så stemningen er lys og sommerlig

Rabarbersuppe er en nem og dejlig sommerdessert. Server den iskold på en lun sommerdag og nyd den smukke farve og den forfriskende skønne smag.

Rabarbersuppe med is og jordbær
Rabarbersuppen smager fantastisk serveret med is der langsomt smelter ind i den kolde suppe

Nem sommerdessert

Hvis du læser med på min madblog ved du også at jeg er meget glad for nemme desserter. Ikke mindst om sommeren hvor maden i det hele taget gerne må være nem og med fokus på alle de fantastiske danske råvarer. Om sommeren skal man ikke stå hele dagen inden i køknet! Der skal man sidde på altanen eller i haven og spise kolde og læskende dejlige desserter og det meget gerne i godt og hyggeligt selvskab.

Kærligheden til de nemme desserter har jeg med hjemmefra, fordi min mor var en mester i nemme og hurtige desserter med fokus på frugter og bær fra haven. Mange af hendes dessert hits har jeg taget med mig ind i voksenlivet og nogle har jeg delt opskrifterne på her på madbloggen. Prøv fx at se min mors nemme jordbærdessert eller den elskede dessert med bagte blommer, (der også kan laves med rabarber i rabarbersæsonen). Selv er jeg virkelig glad for at age brownies (der kan varieres i det uendelige) og selvfølgelig laver jeg den skønne Panna cotta med de smukke vaniljekorn.

To tallerkner med rabarbersuppe leveret med jordbær
Rabarbersuppen kan fx serveres med jordbær.

Kold rabarbersuppe med is og jordbær

En rabarbersuppe smager allerdejlist når den serveres iskold og meget gerne med en kugle god vaniljeis. Desuden selvfølgelig med jordbær som er den perfekte partner til rabarber.

Jeg ved at nogle spiser rabarbersuppen varm, men for mig er det så meget en sommerting at jeg ikke rigtigt kan forestille mig suppen som en efterårs dessert suppe.

Det er iøvrigt ikke min mor, der har lært mig at elske rabarbersuppe. Det er en ting jeg forelskede mig i da jeg i 2011 så opskriften på “Kold rabarbersuppe” på Solbloggen.

Jeg har prøvet andre opskrifter, men for mig er det her den bedste rabarbersuppe der findes og jeg har efterhånden set opskrifter der er magen til flere gange så jeg er ikke den eneste, der er forelsket i opskriften. Jeg er ikke vild med kutymen i det danske blogland med at nappe andres opskrifter og udgive dem som sine egne og især ikke når det sker uden henvisning og link. Derfor giver jeg den fulde ære til solbloggen og siger tak for den skønne sommerdessert.

Rabarbersuppe serveret med is og jordbær. I baggrunden en kande med den kolde rabarbersuppe og en skål med jordbær

Sæson

I Danmark siger vi at rabarber er i sæson i foråret frem til Sankt Hans og efter en god pause til planten igen i sensommeren. Rabarbersuppe laver man når rabarber er i sæson og gerne på en af de varme sommerdage vi ofte har i den tidlige sommer. Man kan også lave en stor portion og fryse ned til senere på sommeren.

Tips og tricks

Farven på rabarbersuppen afhænger af de rabarber du bruger. Jo rødere rabarber jo smukkere mere lyserød suppe får du. Bruger du rabarber fra haven kan du fx bruge det rødeste stykke af rabarberen (det nederste) og så bruge resten af rabarberen til en anden opskrift.

Husk også at der er meget forskel på hvordan rabarber smager, både i forhold til sort og i løbet af sæsonen. Derfor skal der smages til.

Nogle af rabarberne kan erstattes med jordbær som man ser de i nogle opskrifter. Det smager dejligt, men jeg synes man skal passe på at suppen ikke bliver alt for sød.

Jeg bruger ægte vanilje i opskriften. Hvis du kender mine opskrifter ved du at jeg er glad for vanilje, men også opmærksom på at vanilje er en kostbar råvarer der er vanskelig og dyrke og dyr at købe. Jeg bruger derfor kun ægte vanilje der hvor jeg synes man virkelig kan smage vaniljen og gør også gerne lidt ud af at det kan ses at der er brugt ægte vanilje. Derfor er der tydelige vaniljekorn i suppen.

Rabarbersuppen er faktisk en rabarbersaft og kan også drikkes sådan let fortyndet.

Server en hel tallerkenfuld som på billederne hvis du vil servere en kold og lækker dessert der også mætter lidt. Alternativt kan du servere mindre kopper med rabarbersuppe som en lille predessert eller en lille velkomst. Det er også fint.

Her skal du være opmærksom

Det er en meget nem sommerdessert og der er ikke noget der kan gå galt. Pas på at gryden ikke koger for voldsomt og husk at smage suppen lidt til da der er meget forskel på rabarber.

Rabarbersuppe opskrift

Opskrift på rabarbersuppe

Den smukke rabarbersuppe er en fantastisk sommerdessert. Nem at lave og altid et hit, især når den serveres med is og jordbær på en varm sommerdag.
Det er meget nemt at lave rabarbersuppen, men den skal køle helt ned så den er iskold ved servering. Derfor skal der bruges nogle timer til nedkøling.
Opskriften rækker til 4 personer som dessert og til 8 hvis du server en mindre portion som predessert.
No ratings yet
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 20 min
Afkølingstid (af to omgange) 3 t
Samlet tid 25 min
Antal 4 personer

Ingredienser

Rabarbersuppe

  • 500 g rabarber - (renset vægt)
  • 250 g sukker - (jeg bruger rørsukker)
  • 1 liter vand
  • 1 stang vanilje

Til servering

  • fx vaniljeis, jordbær, flødeskum eller crumble

Sådan gør du
 

Rabarbersuppe

  • Vask rabarber og skær stænglerne i stykker på ca 3 cm. TIP 1
    Her kan man se hvordan de rensede rabarber skæres i stykker og kommes i gryden
  • Put rabarber, sukker, vand og hele vaniljestangen i en gryde.
    Her ses rabarberstykker i en gryde med vand, ved siden af sukker og vanilje
  • Læg låg på gryden og bring gryden i kog. Når vandet koger skal suppen småkoge i ca 15 minutter. Træk gryden af varmen og lad herefter stå til suppen er kølet ned. TIP 2
    NB: Behold låget på. Jeg har taget det af på billedet, så du bedre kan se hvordan rabarberne skal se ud.
    Her står suppen og køler ned. Man kan se hvordan rabarberne er udkogt
  • Pil vaniljestangen op og læg den til side. Sigt rabarbersuppen ned i en ren skål. Tryk godt på de udkogte rabarber så du får al væden med. TIP 3
    De udkogte rabarber sis fra. Man kan se den tomme gryde og den presse jeg bruger til at få det hele med
  • Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Kom vaniljekornene op i suppen. Pisk suppen med et piskeris så vaniljekornene fordeler sig. Smag til. Put den tomme vaniljebælg i suppen mens den står i køleskabet. TIP 4
    Rabarbersuppen er næsten færdig og man kan se den smukke røde farve. På billedet en flækket vaniljestang og en lille kniv samt sien med den maste rabarber og et piskeris til at piske vaniljen ud i suppen
  • Sæt låg på skålen og stil suppen i køleskabet, så den er iskold ved servering. Server gerne med jordbær og vaniljeis. TIP 5
    To skåle med rabarbersuppe serveret med is og jordbær

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN
TIP 1: Det er ikke særligt vigtigt hvor store rabarberstykkerne er. De skal bare have en størrelse så de udkoger samtidigt. Skær tykke stængler i lidt kortere stykker end tynde.
TIP 2: Suppen må ikke buldrekoge. Den skal koge til rabarberne er udkogte og har afgivet smag og farve til vandet. Se billedet. 
TIP 3: Jeg foretrækker at bruge overdelen til en hamburgerpresse som den du kan se på billedet. Du kan også bruge bagsiden af en stor ske eller ligende. 
TIP 4: Smag suppen til. Mangler den sukker kan du tilsætte til det passer og forsigtigt genopvarme under omrøring til sukkeret er opløst. Mangler den syre kan du tilsætte lidt citronsaft.
TIP 5: Det er vigtigt med låg på skålen så suppen ikke tager smag. Sæt gerne suppen i fryseren i en times tid inden servering hvis du vil have den ekstra iskold.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Opskriften på “Kold rabarbersuppe” har jeg oprindeligt set på Solbloggen.dk. Opskriften er fra 2011 og jeg har aldrig smagt bedre rabarbersuppe. 
KOM PÅ FORKANT/HOLDBARHED
Rabarbersuppen smager endnu bedre dagen efter den er lavet og er derfor en rigtig god gæstedessert. Holdbarheden er nogle dage i køleskab og et par måneder i fryseren. 
Opskriften er udgivet på madbloggen 26/5/22
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Få årstidsinspiration på instagram. Klik på et billede og læs med

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Opskrifter med rabarber

Opskrift på rabarbercrumble

Den bedste rabarber crumble jeg kender – min svigerindes opskrift

Opskrift på rabarber kompot

Den skønne rabarberkompot

Opskrift på jordbær rabarber syltetøj

Jordbær – rabarber syltetøj: det dejligste sommersyltetøj

RabarbersuppeRabarbersuppeRabarbersuppeRabarbersuppe
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Opskrift, rabarber Tags: Opskrifter med rabarber, rabarber, sommerdessert, sommermad

Previous Post: « Jordbærbowle – til studenter og sommerfester
Next Post: Appelsinmarinerede jordbær »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}