• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder
  • Ramsløg

Ras el Hanout – Marokkansk krydderiblanding

2021-01-12 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Det Marrokanske krydderimix Ras el Hanout i et glas

Det marrokanske krydderimix Ras el Hanout er en fantastisk nuanceret blanding af varme og spicy krydderier. Her får du min nemme opskrift på en hjemmelavet version.

Her er alle krydderierne til Ras el Hanout
Ras el Hanout er en krydderiblandning, der består af virkeligt mange krydderier. Fra muskatnødden og mod uret: ingefær, kardemomme, kanel, allehånde, koriander, gurkemeje, friskkværnet sort peber, cayennepeber og nellike. I nogle opskrifter indgår der også andre krydderier fx. safran eller rosenblade.

Krydderihandlerens hoved

Ras el Hanout betyder noget i stil med “Lederen af butikken” ofte oversat til “krydderihandlerens hoved“. Begge navne understreger at det er en personlig krydderiblanding forskellig fra butik til butik og med det bedste kryddeributikken kan tilbyde.

Krydderimikset er især karakteriseret ved den utroligt fine balance hvor intet krydderi tager magten fra de andre og hvor man får både styrke, varme og sødme i samme blanding.

Ligesom karry er Ras el Hanout en krydderiblandning og ligesom karry er der uendeligt mange forskellige blandinger, der allesammen vil smage lidt forskelligt alt efter den krydderihandler der har blandet den. Derfor kan man ikke give en enkelt autentisk opskrift på Ras el Hanout.

Ras el Hanout krydderimix

Min opskrift på marokkansk krydderimix

I Marokko laves Ras el Hanout selvfølgelig af de bedste og friskeste krydderier, der ristes og stødes lige før krydderiblandingen laves. Krydderiet indgår i mange forskellige traditionelle retter, men kan også bruges i din almindelige madlavning til at tilføje smag og afbalanceret styrke til alt fra grøntsager til kyllingegryde.

Nedenfor får du mit bud baseret på opskrifter jeg har fundet på nettet. Jeg har været særligt glad for disse opskrifter og især for de kommentarer jeg har kunnet læse under dem: The Spruce Eats, Epicurious og Food.com. Desuden har jeg lænet mig op af beskrivelsen i John Gregory- Smith: Orange, Blossom & Honey (Kyle Books 2017), der har fået meget ros for hans autentiske Marokkanske opskrifter. Opskriften er dog også tilpasset så der kun indgår krydderier der kan fås i almindelig dansk handel.

Her er alle krydderierne til Marrokansk kryddderimix
Mit bud på det Marrokansk krydderimix Ras el Hanout. Fra skeen og med uret: kardemomme, ingefær, muskatnød, nellike, cayennepeber, friskkværnet sort peber, gurkemeje, koriander, allehånde og kanel.

Sæson

Ras el Hanout er en skøn krydderiblandning året rundt. Den smager dejligt til sommerens grillmad, den giver varme til vintermad og jeg synes den er meget dejlig til moderne julemad, da mange af vores mest elskede julekrydderier indgår i blandingen.

Tips og tricks

Bemærk at dette er en nem og lidt forsimplet udgave af Ras el Hanout. Hvis du har lejlighed til at rejse til Marokko og tage den ægte vare med hjem vil den smage endnu bedre. Denne udgave består udelukkende af krydderier der kan købes i et almindeligt dansk supermarked. Alligevel synes jeg den smager og dufter dejligt.

Jeg bruger krydderier, der allerede er stødte selvom man får et bedre resultat ved selv at støde sine krydderier. Når jeg vælger den nemme løsning er det fordi jeg i forvejen har alle krydderierne på min krydderihylde. Undtagelsen er peber som jeg kværner og muskatnød som jeg river.

Husk at alle tørrede og stødte krydderier vil miste smag over tid. Hvis dit krydderi har stået på en hylde i årevis er det derfor ikke sikkert det stadigt smager som det skal. Netop derfor er jeg glad for at lave Ras el Hanout efter julen. Nogle af krydderierne indkøber jeg nemlig til julemaden og så passer det dejligt at de kan indgå i nye sammenhænge efter jul.

Hvis du har alle krydderierne i forvejen kan det godt betale sig at lave en hjemmelavet version af Ras el Hanout. Har du ikke krydderierne og skal du kun bruge krydderimixet til en enkelt opskrift kan det bedre betale sig at købe en færdig blanding. Ras el Hanout kan ofte købes i store og velassorterede butikker, men ikke i mindre supermarkeder.

Udskriv etiketter

Medlemmer af min mailingliste kan gratis udskrive de etiketter med Marokkanske fliser og teksten “Ras el Hanout” som jeg har brugt til billederne. Klik her for at komme til siden med udskrift og scroll til du finder Ras el Hanout. Kodeordet er det senest oplyste.

Her skal du være opmærksom

Det er super nemt at lave den marrokanske krydderimix. Det eneste du skal være opmærksom på er at dine krydderier stadigt har den rigtige smag (altså at de ikke har stået på din hylde i alt for mange år). Desuden skal du selvfølgelig ikke give dem alt for meget varme så de brænder på.

Ras el Hanout opskrift

Opskrift på Ras el Hanout

Den Marokkanske krydderiblanding Ras el Hanout er et fantastisk krydderimix der på en og samme gang smager varmt, sødt og krydret.
Det tager fem minutter at blande og kan bruges med det samme.
No ratings yet
Udskriv
Forb. tid 3 min
Tilb. tid 2 min
Samlet tid 5 min
Antal 1 lille glas

Ingredienser

Ras el Hanout krydderimix

  • 2 tsk friskrevet muskatnød
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt allehånde
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk friskværnet peber
  • 1/2 tsk cayennepeber
  • 1/4 tsk stødt nelliker

Sådan gør du
 

Sådan laver du Ras el Hanout

  • Mål alle krydderierne op og put dem på en lille pande. Ryst panden lidt så laget af krydderier bliver jævnt.
  • Varm krydderierne op et minut eller to til de begynder at dufte.
  • Hæld med det samme krydderiblandingen op i en kold skål og bland den sammen.
  • Køl af og kom krydderimixet i et tætsluttende glas.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Ras el Hanout er en Marrokansk krydderiblanding. Læs mere i selve blogindlægget hvor du også finder link til mine primære inspirationskilder.
HOLDBARHED
Opbevar dit krydderimix i et tætsluttende glas, tørt og mørkt. Her kan det holde sig i ca 1 år. Holdbarheden afhænger dog også af de krydderier du har brugt så hvis nogle af dem var ved at miste smag da du lavede blandingen bliver holdbarheden kortere. Man kan sagtens bruge krydderiet selvom smagen er blevet ændret.
HAR DU LAVET KRYDDERIBLANDINGEN EFTER MIN OPSKRIFT?
Så vil jeg som altid gerne høre din mening. Skriv meget gerne en kommentar eller brug et lille øjeblik på at trykke på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

PÅSKE LEGE 🐣 🐥

DERFOR ER DIN MENING VIGTIG

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester dem før jeg deler. Alligevel er det jo først når du bruger opskriften i dit køkken at jeg for alvor kan vide om opskriften virker.

Derfor vil jeg rigtigt gerne høre fra dig!

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og jeg har stort udbytte af dine erfaringer når jeg udvikler og reviderer opskrifter. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har også et stjernesystem hvor du kan rate opskrifterne. Jeg er ikke tilhænger af at alt skal rates hele tiden, men det giver faktisk mening med opskrifter at man kan se om andre bruger dem og er glade for dem. Derfor bliver jeg virkelig glad hvis du vil bruge et øjeblik på at vurderer opskriften ved at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener.

På forhånd MANGE TAK!

Prøv også Dukkah. En lækker krydderiblanding fra Egypten:

Dukkah til salat opskrifter. Find opskrifterne hos Marinas Mad

Dukkah: krydderiblanding med nødder og krydderier

Pin
Share
Email

Skrevet i: Krydderiblanding, Opskrift Tags: Marroko

Previous Post: « Nytårsny og januar hverdage
Next Post: Broccolisalat: sund og lækker med krydret vinaigrette »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Fakta om ramsløg

Læs hele mit store nye tema om ramsløg. Masser af billeder og fakta om sæson, voksested og plukning

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.