• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Rødbedesalat med bagte forårsløg og limecream

2019-10-03 by Marina 7 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Salat med cream og bagte rødbeder
Når rødbedesaften blander sig med den lyse cream opstår der de fineste farver

Denne enkle rødbedesalat er en oplevelse! Salaten består kun af få ingredienser, men de matcher hinanden så fint og farvespillet når man spiser af salaten er utroligt.

Salat med bagte rødbeder og limecream
Her er salaten som den ser ud inden der bliver taget af den. Den er også smuk på dette stadie synes jeg

EN MAGISK RØDBEDESALAT

Hvis jeg skrev kogebøger og ikke en madblog ville jeg kalde denne rødbedesalat for magisk! Det er nemlig sådan en salat, der på magisk vis forvandler sig, mens man spiser af den. Først er den ordentlig og smuk, nyanrettet med de røde rødbedetern på den lyse cream. En lille anretning man glad kan sætte på bordet for gæster. Forvandlingen sker når man tager af salaten og rødbedesaften løber så smukt sammen med den lyse cream. Det er lige her der opstår en hel farveeksplosion af forskellige lyserøde nuancer. Lige så fint og ordentligt salaten lå på sin cream før der blev taget af salaten, lige så vild og sanseligt farvetosset bliver den når du øser op på på tallerknen og cremen blødt smyger sig om rødbedestykkerne.

Opskrift på rødbedesalat med limecream og bagte forårsløg
Det magiske i denne enkel rødbedesalat er de fantastiske farver der opstår når man tager af salaten. Her har du et billed fra da jeg faktisk var færdig med at fotografer og var gået i gang med at spise salaten til frokost. Jeg kunne slet ikke stå for farverne og nappede lige et billed mere…

DENNE LILLE RØDBEDESALAT HAR SOLGT MIG EN KOGEBOG

Jeg læser læssevis af kogebøger og internationale madblade. Nærmest sådan som andre læser gode bøger og mest for underholdnings skyld. For mig er det simpelthen sjovt at se hvordan den enkelte forfatter går til opgaven med at formidle sin madglæde og jeg bliver meget inspireret af tilgange og måder at skrive opskrifter på. Det er til gengæld ikke så tit at jeg faktisk går i køknet og laver mad efter opskrifterne. Det skyldes dels at jeg er notorisk dårlig til at følge opskrifter. Jeg skal altid lige ændre lidt hér, eller gøre noget andet dér. Desuden er det jo sådan med internationale kogebøger at de meget tit bruger ingredienser som er anderledes i Danmark. Man kan ikke bare oversætte chilipulver, kærnemælk eller citroner til danske forhold. Man skal vide noget om råvarerne i det land hvor opskrifterne er skrevet. Er citronerne større? Sødere? Hvordan reagerer kærnemælken kemisk o.s.v. o.s.v. Meget af det kan jeg godt, men det betyder alligevel tit at jeg lige skal bruge lidt mere energi på at gå i køknet med en ny australsk opskrift end med en af mine egne gennemprøvede. Og jep, også i min hverdag er tiden en faktor i den daglige madlavning!

Nem rødbedesalat med limecream
Er det ikke bare en fin lille salat? Jeg har toppet den med bronzefennikel fra min lille køkkenhave. En krydderurt jeg varmt og gerne vil anbefale. Du kan do også fint bruge dild

Ideen til denne rødbedesalat læse jeg om i en omtale af Alison Romans kogebog “Dining In“. Roman er fast madskribent på det New York baserede madblad Bon Appétit så jeg kender hendes køkken. Nu er jeg meget vild med Bon Appétit og bruger faktisk ofte den nødvendige energi på at omsætte deres opskrifter til noget, der virker i mit danske køkken (Se fx bare her hvor jeg har videreformidlet og fordansket blomkålssuppen med bagt blomkål og de spicy grillede squash). Derfor læste jeg med interessen omtalen af Romans bog og blev straks fanget af ideen om en lille enkel salat af bagte rødbedetern på snehvid cream. Princippet er jo det samme som jeg bruger i min dejlige vandmelonsalat med fetacream og den er jeg så vild med at den er flyttet fast ind på sommerens grillaftner. Nå men jeg kunne jo se at det samme princip var endnu mere genialt med rødbedetern og fløj straks ud i køknet hvor jeg lavede denne lille salat (uden opskrift for den var ikke med). Og den blev god syntes jeg! Faktisk så god at jeg følte at jeg skyldte Roman at købe hendes kogebog hvis jeg ville omtale den lille salat her på madbloggen. Som sagt så gjort og nu sidder jeg med den fine bog i hænderne. Sjovt nok er salaten som skrevet i kogebogen så anderledes, at jeg fint kunne have udgivet ideen som min egen. Men det gider jeg ikke når jeg nu fik grundideen fra Roman.

DET SKAL DU BRUGE TIL DEN LILLE SALAT MED BAGTE RØDBEDETERN

Ingredienser til salat med rødbeder
Limecream, bagte forårsløg, bagte rødbedetern vendt i lime og bronzefennikel

Grundelementet i den lille salat er selvfølgelig rødbedetern skåret af bagte rødbeder. Bagte rødbeder er nemligt totalt geniale. Nemme at lave og med dejlig smag og desuden fyldt med jern og vitaminer. En grønsag det er rigtigt godt at spise masser af, særligt om vinteren. Lav en større portion og spis dem på flere forskellige måder igennem ugen. De smager fx dejligt bare som de er (måske vendt i lidt smør og krydderurter eller med lidt god balsamico) og i masser af små nemme salater som denne. Jeg tænker jeg kommer til at dele flere forskellige af mine yndlinge i fremtiden så du har lidt at vælge imellem.

Da jeg nu alligvel har ovnen tændt til at ovnbage rødbeder, bager jeg også lige en omgang forårsløg (som iøvrigt er skønne til alt muligt). Roman bruger istedet unge skalotteløg, men det kan vi næsten aldrig få i Danmark. Hvis du ikke har ovnen tændt laver du bare disse på panden.

Desuden en meget nem lille limecream og så min elskede bronzefennikel en krydderurt jeg ofte anbefaler folk at plante, men faktisk sjældent har med i opskrifter. Helt enkelt fordi den ikke er nem at finde i handlen. I dette tilfælde erstatter du bare med dild, det er også godt og du behøver ikke frøstandende, helt almindeligt dild fra køledisken er fint nok.

Men lad mig nu alligevel slå et lille venligt slag for bronzefennikel, der er en totalt underkendt krydderurt. Virkelig nem at have i køkkenhaven eller i en stor potte og så givende! Noget af det første man kan høste af i foråret og i sensommeren og i efteråret fyldt med disse flotte frøstande. Jeg bruger dem i mine blomster buketter, jeg bruger dem til syltning og jeg drysser dem på maden. Desuden er bronzefennikel så vildt flot at den faktisk først og fremmest bliver brugt som staude. Du finder dem faktisk jævnligt i offentlige parker hvor de kendes på lakridsduften. Ja for selvfølgelig smager bronzefennikel af lakrids og er bedst til mennesker der kan lide fennikel og lakrids.

Sådan laver du rødbedesalat med limecream og bagte forårsløg

SÆSON

  • Denne lille rødbedesalat er dejlig fra sensommeren og gennem hele det mørke halvår hvor rødbederne har sæson. De flotte frøstande fra bronzefennikel kan du selvfølgelig kun finde i sensommeren og første halvdel af efteråret. Brug almindeligt dild hvis du ikke har bronzefennikel.

TIPS OG TRICKS TIL SALAT MED BAGT RØDBEDE, LIMECREAM OG BAGTE FORÅRSLØG

  • Bronzefennikel kan erstattes med dild eller måske persille men lad være med at undlade krydderurterne. De er vigtige for smagsbalancen.
  • Lime kan ikke erstattes med citron i denne opskrift. Lime har en anden, mere nuanceret smag end citron og den er vigtig i denne lille salat. Vær opmærksom på at der er utroligt stor forskel på hvor meget saft der er i lime. Jeg har brugt økologisk lime der ikke indeholder så meget saft men da der ikke bruges limeskal kan du fint bruge en konventionelt dyrket der indeholder mere saft. Smag til så den lille salat bliver som du kan lide det.
  • Jeg anbefaler at bruge en virkelig god og tyk cream fraise. Jeg sværger selv til den på 38% fra Thise (og det er jeg ikke betalt for at sige!).
  • Pas på ikke at få rødbedesaft op på cremen når du anretter. Du vil gerne have magien til at ske mens du tager af salaten og ikke før.
  • Køb de tykkeste forårsløg du kan finde og vær opmærksom på at tilberedningstiden afhænger lidt af tykkelsen.

SVÆRHEDSGRAD – HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM

Opskriften er nem og der er ikke meget der kan gå galt. Det er dog en salat der er meget afhængig af at du tilsmager den godt. Smag tingene sammen og juster limecream til det bliver godt.

Opskrift på rødbedesalat med limecream og bagte forårsløg

Opskrift på rødbedesalat med bagte forårsløg og limecream

En lille magisk rødbedesalat, der forvandler sig mens man spiser af den. De sanselige røde nuancer opstår nemlig når limecreamen smyger sig om de bagte rødbedetern og marmorerer dem i nuancer af rødt. En oplevelse.
Det er en nem lille salat og arbejdsindsaten er lille. Start dog gerne tre timer inden du vil sætte rødbedesalaten på bordet da rødbederne skal ovnbages og køle ned. Tiderne i opskriften forudsætter at du har bagt dine rødbeder.
5 fra 3 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 25 min
Antal 4 personer (som tilbehør)

Ingredienser

  • 1/2 kg bagte rødbeder - (skåret i mundrette tern)
  • 1 lime - (brugt af to omgange)
  • 2 bunter forårsløg
  • 1 tsk olie
  • 100 g creme fraice 38% - (Kan erstattes med græsk jougurt)
  • Lidt bronzefenikel - (Kan erstattes af dild)
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
 

Rødbeder

  • Bag rødbederne efter opskriften. Vend dine rødbedetern med friskpresset lime, mens de stadigt er lune.
    NB: Brug halvdelen af limesaften nu og den anden halvdel senere i opskriften.
    TIP: Nu får mest muligt saft ud af din lime hvis du triller den hårdt ned mod bordet inden du skære den over og presser den.

Forårsløg

  • Vask forårsløg og skær dem i mindre mundrette stykker. Af et almindeligt forårsløg bliver der ca. 3 stykker. Kasser det allerøverst grønne stykke af forårsløget, der hvor det bliver løst i det.
    TIP: Køb de tykkeste, friskeste forårsløg du kan finde.
  • Put forårsløgene på en lille bageplade eller lignende. Tilsæt olie og salt og peber og vend rundt.
  • Bag i ovnen ved 200 C i ca. 30 minutter til de er bløde og let brændte nogle steder.
    TIP: Ryst med bagepladen et par gange så du får forårsløgene let branket på alle sider. Husk at holde lidt øje. Der er ret meget forskel på forårsløg.
  • ALTERNATIV
    Hvis du allerede har tilberedt dine rødbeder og ikke har ovnen tændt kan du også stege foråsløgene på en meget varm pande. Brug lidt olie og kryd med salt og peber. Det går ret hurtigt at tilberede forårsløg på denne måde ca. 5 minutter plejer at være nok.
  • Lad forårsløgene køle af.

Limecream

  • Rør cream fraise med limesaft og salt og peber.
    TIP: Det er ikke sikkert at du skal bruge alt limesaften, det afhænger af hvor meget saft din lime vil af med. Dressingen skal ikke blive helt tynd. Smag til og vuderer.

Rødbedeslat med forårsløg og limecream

  • Fordel limecreamen i bunden af et lille fad eller en flot tallerken.
  • Fordel rødbedetern og bagte forårsløg ovenpå.
  • Drys med bronzefenikel eller dild.

Servering

  • Sæt salaten på bordet. Når I spiser af salaten vil rødbedesaften blande sig med limecreamen og salaten vil blive lækkert creamet.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er min egen opskrift efter idé af Alison Roman. Læs mere i blogteksten.
KOM PÅ FORKANT
Det hele kan gøres klar på forhånd og så lige anrettes i sidste øjeblik. Genialt til gæstemad. Lav rødbedetern op til to dage før, forårsløg dagen før og limecream samme dag. 
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Den lille rødbedesalat smager også fint dagen efter. 
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?
Så vil jeg altid rigtigt gerne høre din mening. Skriv gerne en kommentar og/eller vader opskriften med stjerner. På forhånd TAK.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Salat med bagte rødbede, limecream og bagte forårsløg

Der bruges tern af bagte rødbeder i opskriften

Rødbeder i ovn opskrift
Grundopskrift på
BAGTE RØDBEDER
-ovndampede så de får smag
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Opskrift

Previous Post: « Ovnbagte rødbeder: en grundopskrift du kan bruge til salater og tilbehør
Next Post: Oktober hverdagsmad »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pernille Andreassen skriver

    2019-10-03 kl. 12:13

    Yum, hvor ser det godt ud! Elsker rødbeder, så det skal helt sikkert prøves.

    Svar
    • Marina skriver

      2019-10-03 kl. 12:43

      Hej Pernille

      Jeg tror simpelthen aldrig at jeg har fået en kommentar så hurtigt på en opskrift. Jubii jeg bliver så glad for at du også kan se at det er en vildt flot lille salat. Jeg falder jo selv for den slags sanselige og skødesløse anretninger hvad enten det er i det søde eller salte køkken og ideen med at anrette de røde rødbedetern på en hvid cream er ret genial (og det kan jeg godt sige for det er jo en ide jeg har adopteret). Og JA rødbeder er fantastiske især når de får noget med og modspil. Jeg elsker dem allermest ovnbagt selvom suppe også er skønt! Hvad med dig?

      Svar
  2. Pernille skriver

    2019-10-03 kl. 18:36

    Jeg skal helt sikkert prøve din opskrift på ovnbagte rødbeder. Spiser dem nok mest som ovnfritter sammen med kartofler og andre rodfrugter:-)

    Svar
    • Marina skriver

      2019-10-03 kl. 18:39

      Å men det er jo også altid skønt

      Svar
  3. Elsebeth skriver

    2019-12-05 kl. 23:34

    Det er så vigtigt, at maden ser indbydende ud; så er det også lettere at friste småtspisende ældre mennesker – og børn ikke at forglemme. Jeg er aldrig blevet dus med forårsløg, kun alle andre løg. Så denne ret vil jeg prøve at lave med dampet fennikel i stedet og pynte med den fine grønne top.
    Jeg bager rødbeder med andre rodfrugter eller bruger dem groftrevet rå med andre grøntsager, f.eks. gulerødder og majs, i salater.

    Svar
  4. Elsebeth skriver

    2019-12-09 kl. 15:50

    Tak for mad, Marina! Det var dog en delikat ret – selvom jeg ændrede lidt på den. Det var en god idé med fennikeltern let dampet i marinade og med revet limeskal og -saft i creme fraichen. Pynten kom til at bestå af kapers, som passede godt til det øvrige. Jeg bruger normalt aldrig creme fraiche 38%, men det vil nu til at lave om på; her gjorde procenterne virkelig en forskel 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2019-12-10 kl. 8:19

      Kære Elsebeth

      Hvor er det dejligt at du kunne lade dig inspirerer af rødbedesalaten. Meget ofte er det jo en ide formidlet i en tekst eller et billede der får os til selv at lege videre i køknet. Man behøver ikke følge opskrifterne for at have glæde af dem og lige præcis sådan har jeg det jo selv med alle de mange kogebøger og udenlandske madblade jeg læser. Det er faktisk ikke ret tit jeg laver mad efter opskrifterne, men jeg har utroligt meget glæde af ideerne og måden at tænke mad på.

      Sjov historie fra din skoletid også. Den fik mig til at smile og tænke på hvordan vi mennesker altid finder måder at indrette os på.

      Jeg synes fedmen og smagen af creme fraiche 38% (og især den fra Thise som jeg sværger til) er virkelig dejlig til grøntsager. Den formidler og forstærker virkelig grøntsagernes egen gode smag.

      Hav den skønneste decemberdag

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}