• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

S’mores vafler

2018-06-22 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
opskrift på s'mores vafler

De amerikanske campfire cones er vafler fyldt med lækre sager og grillet eller bagt til skumfiduser og chokolade smelter. Den øverste vaffel er bagt. Vaflen under har endnu ikke været på grillen.

Disse vafler fyldt med smeltet chokolade, ristede skumfiduser og friske bær er en amerikansk opfindelse. I USA går vaflerne under navnet “campfire cones” fordi de er en perfekt båldessert i tæt familie med de elskede s’mores. Heldigvis kan s’mores vaflerne også let laves på have grillen eller i ovnen, så de kan laves og nydes i alt slags sommervejr.

Båldessert til sankt Hans aften

S’mores vaflerne er nemme at lave. Lad alle fylde deres egen vaffel med det de bedst kan lide. Perfekt som lille ekstra dessert til børnene Sankt Hans aften.

Hvis du holder af de klassiske s’mores vil du også holde af disse vafler, der fyldes med chokolade, skumfiduser og friske bær og grilles på en havegril eller i gløderne fra et bål. Går alt galt kan de også laves i en ovn, selvom det selvsagt ikke er helt så sommer hyggeligt.

Opskrift på heksehatte - en god båldessert

Vaflen fyldes med lækre sager. Glem ikke de friske bær de betyder meget for smagen.

Jeg har været på udkik efter en Sankt Hans båldessert som supplement til snobrød og de klassiske s’mores og faldt i min søgen over denne idé som jeg med det samme kunne se ville være et hit, ikke mindst fordi kræmmerhusene jo ligner heksehatte lidt og på den måde passer perfekt til Sankt Hans. Jeg har siden søgt på ideen og kan se at der er masser af amerikanske sider der anbefaler den så jeg ved ikke hvem der oprindeligt fik ideen.

Der var også et par andre ideer i spil, men denne vandt, fordi der har været afbrændings forbud og disse s’mores vafler lige så fint kunne laves på havegrillen.

Opskrift på s'mores i vaffel

Her er s’mores vaflerne på havegrillen. Jeg har ladet kræmmerhuset stå åbent så vi bedre kan holde øje med skumfiduserne. På et bål skal de selvfølgelig lukkes.

Børnene og jeg har de sidste uger testet ideen fire gange og er nået frem til nogle små fif og fiduser som jeg har skrevet ind i opskriften nedenfor. Vi har afprøvet heksehattene både på grill og i ovn, men detsværre ikke på bål da jeg alligevel ikke går så vidt i min opskrifts testning at jeg bryder med offentligt udstedte forbud. Alle amerikanerne anbefaler imidlertid først og fremmest ideen til bål så jeg er sikker på at det dur!

Dessert til bål eller grill

Og det færdige resultat! Efter få minutter er chokolade og skumfiduser smeltet og vaflen kan nydes.

Fra starten vidste jeg som sagt at jeg ville kalde de amerikanske “campfire cones” for “heksehatte”. Alligevel er de i overskriften endt med at hedde “s’mores vafler” simpelthen fordi det bedre beskriver hvad det er for en slags dessert. Iøvrigt tænker jeg at de måske også kan bruges ved andre anledninger end Sankt Hans.

S'mores vafler en idé til grill dessert

SÆSON

  • S’mores vafler er en sommerdessert af den slags man hygger sig med at lave ved bålet eller havegrillen. Jeg tænker især at ideen er god som dessert Sankt Hans aften.

TIPS OG TRICKS TIL S’MORES VAFLER

  • Vi har testet desserten med forskellige vafler, skumfiduser og chokolade. Vi synes almindelige isvafler er bedst og at skumfiduser i mellemstørrelse fungere bedere end mini størrelsen. De kan eventuelt rives midt over. Mini skumfiduser der anbefales i mange amerikanske opskrifter bliver ikke så gode.
  • Alle amerikanske opskrifter anbefaler at man lukker kræmmerhuset. Imidlertid synes vi at skumfiduserne let klæber til sølvpapiret foroven på den måde. Det er også sværere at holde øje med hvornår skumfiduserne er perfekt ristede. Jeg anbefaler derfor at lade kræmmerhuset så let åbent i toppen. Laver du s’mores vaflerne på bålgløder skal kræmmerhuset nok lukkes.
  • Det er bedst at riste kræmmerhusene ved moderat varme (ca 200 C). Vendt derfor til du har gode gløder ved bålet eller skru lidt ned for varmen på havegrillen. Den helt nøjagtige tilberedningstid afhænger af temperaturen. Lav eventuelt en enkelt først og tag tid. Så ved du hvor længe de næste skal have.
  • Hvis du vil udskrive arket med “Heksehatte” fx til en buffet kan du gøre det her: Heksehatte print. Arket er i A4 og kan bukkes på midten så det kan stå op. Arket passer til min invitation og mine bordkort.
Opskrift på s'mores vafler

Opskrift på s'mores vafler - en dessert til grill eller bål

"Heksehatte" er vafler fyldt med chokolade, skumfiduser og friske bær. Når de er fyldt med lækre sager pakkes de ind i sølvpapir og grilles i nogle minutter til chokoladen er smeltet og skumfiduserne ristet. Den friske frugt bliver varmet, men er stadigt et friskt modspil til det søde.
S'mores vafler er selvfølgelig først og fremmest et børnhit hos de der holder af de klassiske s'mores.
Beregn ca 1 pr person + måske et par ekstra til at ramme den helt rigtige tid på grillen eller i gløderne. Det afhænger nemlig af temperaturen og kan gå galt med den første.
5 fra 2 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 4 min
Samlet tid 9 min
Antal 6 personer

Ingredienser

S'mores vafler. Der skal bruges vafler, chokolade, skumfiduser og frisk frugt. Resten er valgfrit.

  • 6 vafler - + måske et par ekstra
  • skumfiduser - mellemstørrelse er bedst
  • chokolade skåret i mindre stykker - gerne både lys og mørk
  • jordbær skåret i mindre stykker
  • Hindbær
  • bananskiver
  • chokolader med karamelfyld

Desuden

  • sølvpapir

Sådan gør du
 

S'mores vafler

  • Lav et fad med alle ingredienserne så alle selv kan lave deres kræmmerhus - det er det der er det sjove!
  • Varm grillen op til ca 200 C eller vent til bålet er brændt godt ned.
  • Lad alle selv fylde deres kræmmerhus med skumfiduser, chokolade, bær og andet lækkert.
  • TIP: Glem ikke de friske bær. De er virkelig gode sammen med alt det søde.
  • Pak hvert kræmmerhus ind i staniol, men lad det være åbent for oven så du kan holde øje med skumfiduserne.
  • TIP: Hvis du laver s'mores kræmmerhusene på bålet skal kræmmerhusene lukkes.
  • Start med at grille et prøve kræmmerhus så du har styr på hvor længe de næste skal have. Afhængigt af varmen skal s'mores kræmmerhusene ca have 4 minutter. Heksehatten er færdig når skumfiduserne er smukt lysebrune og chokoladen er smeltet.
  • Grill resten af kræmmerhusene. 

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er en amerikansk ide der går under navnet "Campfire Cones". Jeg har tilpasset opskriften til danske ingredienser.
HVAD GØR DU MED RESTERNE
S'mores vaflerne skal spises med det samme.
Chokolade der bliver til overs kan gemmes og fx puttes i cookies. Skumfiduser kan gemmes i en tætsluttende beholder til varm chokolade, mens den friske frugt skal spises samme aften.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

I denne uge har jeg haft Sankt Hans tema på bloggen. Mandag fik I en Sankt Hans invitation som kan udskiftes gratis, tirsdag opskriften på en meget lækker rabarber lemonade til velkomstdrink, onsdag forslag til bordpynt med bordkort og krans af rosenknopper og i dag denne lille hygge dessert til bålet eller grillen. Jeg ønsker alle en skøn Sankt Hans aften.

Pin
Share
Email

Skrevet i: Dessert, Opskrift, Sankt Hans, Sommer Tags: bålmad, Dessert, dessert til bål, dessert til grill, Grillmad, sankt hans

Previous Post: « Krans af rosenknopper
Next Post: Højsommer »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.