• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Spidskålssalat med sommerens bær og mormordressing

2021-07-29 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på sommer spidskålssalat med bær og mormordressing

Knasende sprød spidskål, lækker mormordressing og friske sommer bær. Dette er en nem sommersalat, der altid vækker lykke.

Fintsnittet spidskål til salat samt sommerbær og mormordressing
Sprød spidskål, lækker mormordressing og friske sommer bær. En sommersalat der altid vækker lykke.

En moderne mormorsalat med spidskål og sommerbær

Mormordressingen af piskefløde med citron og sukker er en elsket dansk klassiker og selvom den er født til en helt enkel salat af sprøde salatblade er den også helt perfekt til knasende spidskål. De smukke sommerbær passer så fint til salaten og bidrager både til det smukke udseende og med lækker smag.

Man kan derfor godt sige at dette er en moderne mormorsalat født til den danske sommer.

Jordbær, hindbær og ribs på et smukt lille fad til spidskålssalat

Sommerens bedste bær

Der er intet så dejligt som friskplukkede bær. Det er en luksus der kun findes så kort og bærrene skal behandles med stor respekt og varsomhed. Jeg tænker på de smukke sommerbær som juveler. Både fordi de er så smukke og fordi de er sjældne og kun fås i en begrænset periode. Til gengæld er der ofte mange når de er i sæson og det at plukke friske bær i køkkenhaven er den rene skattejagt hvor man vender rig hjem til køkkenet.

Netop derfor er jeg vild med denne nemme sommersalat, der er en moderne mormorsalat. De mange smukke bær gør salaten så smuk og jeg synes man værdsætter bærrene fordi de får hovedrollen. Det føles næsten som spiste man de klassiske danske jordbær med fløde, men i tilgift får man selvfølgelig den dejlige knasende og mættende spidskål.

Heldigvis er der hen over sæsonen mange forskellige bær og alle bærrene smager dejligt i spidskålssalaten med mormordressing. Du kan således nemt erstatte de bær jeg har brugt med nogle andre, bruge færre eller måske kun en enkelt slags.

Da jeg begyndte at lave denne salat var det fx, fordi jeg havde mange små skovjordbær. Det har jeg ikke længere, men så bruger jeg bare nogle andre bær.

Sommer spidskålssalat. I baggrunden står flødedressingen klar til at blive hældt over bærrene.
Jeg fordeler mormordressingen af to omgange. Først vender jeg den fintsnittede spidskål med det meste af mormordressingen og lige før servering hælder jeg resten af flødedressingen over de friske bær.

Til sommerens måltider

Om sommeren skal maden gerne være nem at lave og smage fantastisk af friske danske råvarer. Det synes jeg denne sommersalat gør og den passer til alle de klassiske danske sommerretter. Brug den til din grillaften eller server den til klassiske danske retter som fx frikadeller, hamburgerryg eller som i denne opskrift forslaget nedenfor til lækre sommer hakkebøffer med krydderurter.

Hakkebøffer på tallerknen med spidskålssalat, nye kartofler og persillesmør

Lav måltidet:

På billedet er spidskålssalaten serveret med nye kartofler, persillesmør og nye kartofler.

Hakkebøffer med krydderurter og hvidløg

Persillesmør: Lækkert kryddersmør med persille

Spidskålssalat med sommer bær og mormordressing

Sæson

Jeg laver den moderne spidskålssalat i bær sæsonen. Det vil sige fra jordbærsæsonens begyndelse og til jeg ikke længere kan plukke hindbær, blåbær og brombær. Jeg synes salaten er allerbedst i højsommeren fordi mormordressing helt enkelt smager af dansk sommer.

Tips og tricks

Jeg har skrevet en hel blogpost om mormordressingen, fordi det er den mest elskede og klassiske salatdressing fra det danske mormorkøkken. Ideen med dressingen er meget gammel, men flødedressingen blev oprindeligt lavet lidt anderledes. Du kan læse meget mere her.

Dette er en helt enkel salat og det er netop det smukke ved den, fordi tanken er at give sommer bærrene hovedrollen. Brug alle de bær du kan finde og har lyst til, men lad være med at fylde salaten op med alt muligt andet. Ligesom den klassiske mormorsalat er enkelhed en dyd i denne salat.

Jeg krammer spidskålen ganske let så den bliver lidt blødere. Du kan godt springe det over, men jeg synes det giver en bedre salat.

Her skal du være opmærksom

Dette er en meget nem og enkel salat som ser smuk ud og vækker lykke uden at der rigtigt er noget der kan gå galt.

Opskrift på spidskålssalat med mormordressing og sommer bær

Opskrift på spidskålssalat med mormordressing og sommer bær

Denne moderne mormorsalat består af knasende sprød spidskål og masser af lækre sommer bær. Den elskede mormordressing passer så dejligt til det hele.
Mængden af flødedressing passer til et lille spidskål og til at hælde ovenpå bærrene.
Det er meget nem salat som du kan have på bordet på 15 minutter.
No ratings yet
Udskriv
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 5 min
Samlet tid 15 min
Antal 4 personer (som tilbehør)

Ingredienser

Mormordressing

  • 1,5 dl piskefløde
  • 1,5 spsk sukker - (jeg bruger rørsukker)
  • 3 spsk citronsaft - (lige godt 1/2 citron)
  • lidt fint salt og friskkværnet peber

Salat

  • 300 g fintsnittet spidskål - (ca et lille sommerspidskål)
  • 300 g friske sommerbær - (meget gerne blandet. På billederne jordbær, ribs og hindbær)

Sådan gør du
 

Mormordressing

  • Put alle ingredienserne i et lille glas med låg og ryst dressingen let sammen. Lad flødedressingen stå på køkkenbordet og tykne i ca 15 minutter. Smag til. (TIP 1)

Spidskålssalat med sommerbær

  • Skyl bærrene forsigtigt og lad dem tørre på køkkenrulle. (TIP 2)
  • Pil de yderste blade af spidskålen og snit resten meget fint. Undgå stokken og de groveste dele af bladene nederst.
  • Put spidskålen i en skål og kram den et par gange. Vend spidskålen med ca 2/3 af mormordressingen. (TIP 3)
  • Hvis du har nok bær vender du en del af de mest robuste bær ind i spidskålssalaten.
  • Fordel spidskålssalaten på et stort fladt fad og arranger bærrene ovenpå.
  • Umiddelbart før servering (og helst ved bordet) hældes den sidste del af mormordressingen over bærrene.

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN
TIP 1: Smag til med et stykke spidskål og et bær. Den præcise balance mellem sødme og syre afhænger af dine valgte bær. Hvis du kun bruger søde jordbær skal du have en mere syrlig dressing. Har du mange syrlige bær skal du have mere sødme. 
TIP 2: Brug de bær du kan finde i sæsonen og juster bare op og ned på mængden. Salaten er flottest med mange bær, men man kan også godt bruge færre. Hvis du kun har få bær lægger du alle bærrene ovenpå salaten. De fleste bær kan du beholde hele, men jordbær skærres i mindre stykker.
TIP 3: Jo mere du krammer spidskålen jo blødere og mere tyggevenlig bliver den.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Mormorsalat er en meget gammel klassiker fra mormor køkkenet. Dette er en moderne version.
KOM PÅ FORKANT
Du kan snitte spidskål og ordne bær i god tid. Spidskålen kan stå med dressingen i op til en time i køleskabet, men bærrene bør først overhældes med dressing i sidste øjeblik.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Salaten skal helst spises samme dag pga sommer bærrene.
HAR DU LAVET DEN MODERNE MORMORSALAT
Så husk at jeg altid bliver utrolig glad når jeg høre fra mine læsere. Alle kommentarer besvares og gør mig klogere så tak fordi du bidrager til en levende aktiv madblog.
 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Flere smukke sommersalater

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat med ærter og mormordressing

Opskrift på jordbærsalat

Jordbærsalat: smuk sommersalat med tomater, basilikum og mozzarella

Opskrift på kartoffelsalat med grønne bønner

Kartoffelsalat med grønne bønner

Spidskålssalat med sommerens bær og mormordressingSpidskålssalat med sommerens bær og mormordressingSpidskålssalat med sommerens bær og mormordressingSpidskålssalat med sommerens bær og mormordressing
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Kålsalat, Opskrift, Salat, Sommersalat Tags: mormordressing, sommermad, Spidskålssalat

Previous Post: « Hakkebøffer med krydderurter og hvidløg
Next Post: Madplan til den sidste ferieuge »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}