• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Syltede hyldeblomster med citron

2020-06-30 by Marina 2 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på hyldeblomst marmelade med citron

Denne hyldeblomst-citrus marmelade er lavet med de hyldeblomster og økologiske citronskiver, der bliver til overs når man laver hyldeblomstsaft. Det er en dejlig måde at få noget skønt ud af resterne og endnu en fin måde at gemme smagen af de skønne hyldeblomster.

Glas med hyldeblomst marmelade omgivet af citroner og hyldeblomster
Opskriften giver ca et glas syltede hyldeblomster på denne størrelse.

HYLDEBLOMST-CITRON MARMELADE

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med hjemmelavet hyldeblomstsaft. Sådan er der mange danskere der har det og hvert år er der mange der laver hyldeblomstsaft efter min enkle og klassiske opskrift. Mange fortæller mig at de har den bogmærket og det er omtrendt den største ros jeg synes mine opskrifter kan få.

Når man har lavet hyldeblomstsaft står man tilbage med en bunke hyldeblomster og citronskiver. Begge dele dufter fantastisk og man vil så gerne have noget mere ud af dem. Her var det så at jeg tilbage i 2014 delte en opskrift på syltede hyldeblomster på min gamle blog Badut. Ideen er helt enkelt at man koger hyldeblomstkvaset ind til en slags marmelade som man herefter kan server fx til ost eller putte i dejen til tykke amerikanske brunch pandekager og i hjertevafler.

Jeg laver de syltede hyldeblomster hvert år og har gjort det fra før jeg delte opskriften. Det er ikke sådan at jeg laver hyldeblomst marmelade af alle mine rester for jeg laver meget hyldeblomstsaft og så meget hyldeblomst marmelade får vi ikke spist. Men en halv portion af hyldeblomst kvaset laver jeg trofast hvert år til hyldeblomst marmelade og jeg synes det er sådan en dejlig og lidt andeledes ting at have stående (jeg bruger iøvrigt ALT hyldeblomstkvaset og citronskiverne og det kan du læse mere om i opskriften på hyldeblomstsaft).

Citron og hyldeblomster fra hyldeblomstsaft klar til at lave marmelade
Når man har lavet hyldeblomstsaft står man tilbage med velduftende hyldeblomster og økologiske citronskiver.

EN SLAGS CITRON MARMELADE MED HYLDEBLOMST

De syltede hyldeblomster med citron kan måske bedst sammenlignes med den slags appelsin marmelade hvor man bruger hele frugten. Her er det bare de skønne økologiske citronskiver og hyldeblomstkvaset vi bruger.

Citronskiverne har jo ligget i hyldeblomstsaften og er blevet bløde og med virkelig dejlig smag af hyldeblomst. De hakkes sammen med hyldeblomsterne og det hele koges ind til man har en slags marmelade der smager syrligt af citron og sødt af hyldeblomstsaft.

Det er en slags marmelade til de der kan lide appelsin marmelade for den hele citronskal der bruges i opskriften er jo stadigt en smule bitter, selvom den har ligget så længe i hyldeblomstsaft.

Marmeladen er desuden tilsat appelsin og vanilje, der klæder hyldeblomst og citron virkelig dejligt.

Opskrift på hyldeblomst marmelade med citron

INSPIRATION TIL OPSKRIFTEN

Jeg laver som sagt hyldeblomst-citron marmeladen hvert år, men jeg er helt ærligt lidt usikker på om jeg selv har fundet på ideen eller om jeg har den et eller andet sted fra og i givet fald hvor meget min opskrift så afviger fra originalen. Mit gæt ville have været den Grønne Syltebog, som jeg elsker og ofte bruger, men der er der ingen opskrift der ligner og det kan udemærket være en ting jeg selv har fundet på. Jeg har nemlig leget rigtigt meget med hyldeblomster og bla fundet på hyldeblomstsukker længe inden andre talte om det.

Fordi jeg er usikker på opskriftens nøjagtige oprindelse har jeg ikke flyttet opskriften på de syltede hyldeblomster herover på madbloggen før. Her går jeg nemlig meget op i at have de rigtige kilder på mine opskrifter og det betyder at der er en lille bunke opskrifter som jeg enten ikke har flyttet eller ikke udgivet. Det er opskrifter som lever i afskrift i mine små opskrifts kladehæfter, eller som i dette tilfælde på min gamle blog. Jeg bruger dem – og ofte flittigt – men jeg er usikker på om det vil være rigtigt at udgive dem.

Med tiden har min fremgangsmåde på de syltede hyldeblomster imidleritd ændret sig ret meget og jeg bruger fx meget mindre sukker end før og noget mere af citronen. Derfor er jeg faktisk lidt ked af at henvise til den gamle opskrift, men ideen er jo stadig rigtig god. Så NU får I den altså! Jeg synes de syltede hyldeblomster høre til opskriften på hyldeblomstsaft og jeg savner at kunne henvise til den.

Hyldeblomst citron marmeladen i nærbillede
Her kan du se hyldeblomst marmeladen i nærbillede. Bemærk også de små stykker af citronskal.

SÆSON

Jeg elsker ting man kun kan lave i en begrænset tid af året og det må man virkeligt sige er tilfældet her. Man kan kun lave syltede hyldeblomster når man har lavet hyldeblomstsaft. Sæsonen svinger fra år til år men ligger typisk omkring Sankt Hans.

TIPS OG TRICKS

Jeg synes de syltede hyldeblomster smager virkeligt dejligt, men jeg laver ikke store mængder af dem. Så tror jeg at jeg ville nå at blive lidt træt af dem. Prøv med en halv portion af dine rester og se hvad du selv synes.

Du kan bruge resterne fra alle opskrifter på hyldeblomstsaft, men det kan selvfølgelig godt være at tilsmagningen skal være en anderledes.

Hvis du ikke bruger hele citronskiver bliver din marmelade noget sødere.

Har du taget dine hyldeblomster af stilkene med en gaffel og kun brugt reven citronskal er det ikke nødvendigt at blende hyldeblomstkvaset. Så kan du bruge det direkte.

Bliver du glad for de syltede hyldeblomster smager det virkeligt godt kogt med ægte vanilje, men du skal ikke ofte en ægte vaniljestang før du har prøvet det og ved at du holder af det!

Opskrift på syltede hyldeblomster med citron

Opskrift på syltede hyldeblomster – en slags hyldeblomst marmelade med citrus

Når man har lavet hyldeblomstsaft står man tilbage med hyldeblomster og økologiske citronskiver. Det dufter dejligt og man har lyst til at bruge det til noget. Derfor er det heldigt at man kan lave denne nemme hyldeblomst citron marmelade.
Det tager ca 20 minutter at lave de syltede hyldeblomster, men de skal helst køle ned inden de spises.
Opskriften er med ca halvdelen af hyldeblomsterne og citroner fra denne opskrift på hyldeblomstsaft.
No ratings yet
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 20 min
Antal 450 g kvas fra hyldeblomstsaft

Ingredienser

Syltede hyldeblomster med citrus

  • 450 g hyldeblomster og citronskiver fra produktion af hyldeblomstsaft - (Ca halvdelen af en portion hyldeblomstkvas fra denne opskrift på hyldeblomstsaft. Læs tips og tricks over opskriften hvis du har brugt en anden opskrift på hyldeblomstsaft end min)
  • 1 dl hyldeblomstsaft
  • 150 g rørsukker - (kan erstattes af hvidt sukker)
  • 1 tsk Vaniljesukker - (kan med fordel erstattes af en ½ vaniljestang)
  • 1 økologisk appelsin - (både skal og saft)

Sådan gør du
 

Gør hyldeblomstkvaset klar

  • Pres saften fra hyldeblomstkvaset og sorter endeskiverne af citronerne fra.
    TIP: Du kan selv vurderer hvor meget citron du vil have i din hyldeblomstmarmelade. Opskriften er baseret på at du bruger halvdelen af citronskiverne fra en hel portion hyldeblomstsaft. Juster op eller ned afhængigt af hvor glad du er for citron.
  • Put hyldeblomstkvaset i en foodprocessor og hak det kortvarrigt til citronskiverne er hakket i mindre stykker.
    TIP: Se hvor groft det skal være på billedet.
    Konsistensen på de hakkede citronskiver og hyldeblomst

Hyldeblomst citron marmelade

  • Kom de hakkede hyldeblomster og citroner op i en gryde.
  • Tilsæt 1 dl hyldeblomstsaft, 150 g rørsukker og 1 tsk vaniljesukker.
    TIP: Hvis du bruger en ægte vaniljestang skraber du kornene ud og tilsætter dem samt vaniljebælgen. Sørg for at vaniljebælgen kommer helt ned i mellem kvaset så den kan afgive god smag under kogningen.
  • Vask appelsinen, riv det yderste farvede lag af appelsinskallen ned i gryden.
    Riv appelsinskal ned til hyldeblomsterne
  • Skær appelsinen over og pres saften ud. Tilsæt appelsinsaften til gryden.

Kog hyldeblomst citrus marmelade

  • Bring gryden langsomt i kog. Når gryden koger skal hyldeblomstkvaset småkoge i ca 10-15 minutter til det har marmelade konsistens. Rør jævnligt rundt.
    TIP: Pas på at gryden ikke buldrekoger.
  • Hæld straks hyldeblomstmarmeladen på et helt rent skoldet sylteglas og sæt låg på. Sæt i køleskabet når marmeladen er kølet lidt ned.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er en ide jeg delte på Badut tilbage i 2014. Opskriften har siden ændret sig en del. Læs afsnittet over opskriften.
KOM PÅ FORKANT/HOLDBARHED
Man skal lave de syltede hyldeblomster umiddelbart efter at man har siet hyldeblomstsaften fra.
Hvis man bruger rene redskaber til at tage med er holdbarheden ca 3 uger.
HAR DU LAVET SYLTEDE HYLDEBLOMSTER EFTER MIN OPSKRIFT?
Så vil jeg altid gerne høre din mening. Alle kommentarer besvares og jeg bliver så glad når opskrifter jeg har skrevet vækker glæde i dit køkken. Du kan også vælge at bedømme opskriften med stjerner.
 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med her:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

OPSKRIFTEN BRUGER RESTERNE FRA HYLDEBLOMSTSAFT

Opskrift hyldedrik

Hyldeblomstsaft

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: citron, Hjemmelavet syltetøj, Hyldeblomst, Opskrift Tags: citron, Hyldeblomst, hyldeblomstsaft, stop spild af mad

Previous Post: « Sommermad i dejlige juli
Next Post: Sommerferie »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mulle skriver

    2021-06-24 kl. 10:46

    Heeej,

    Jeg har lige prøvet at lavet den her opskrift. Jeg havde ingen appelsin, men en meget moden mango liggende, så den puttede jeg i stedet for.

    Og det er en kæmpe succes!

    Tak for opskriften og inspirationen

    Svar
    • Marina skriver

      2021-06-24 kl. 12:05

      Hej Mulle

      Hvor er jeg glad for at høre det. Det lyder i mine øre fantastisk med mango. Det må jeg have prøvet ved lejlighed.

      Mange varme midsommerhilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}