• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Varm chokolade eller kakao

2017-10-12 by Marina 4 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Mange opskrifter på varm chokolade

Varm chokolade kan varrieres på så mange dejlige måder. Her er det varm kakao med flødeskum og både af chokolade

Her får du tre grundopskrifter og masser af ideer til vores alle sammens yndlings hygge drik. Lav hverdags kakao, fødselsdags chokolade eller ren chokoladedrik og brug de mange ideerne på kryds og tværs til både voksne og børn. Du kan også lave en hel lille chokolade bar og gøre den til et hyggeligt centrum for fødselsdagsfesten.

Varm chokoladedrik er en helt enkel ting og alligevel findes der så uendeligt mange forskellige måder at lave den hyggelige sjælevarmene drik. Lidt forsimplet kan man sige at der især er to ting der varieres: det ene er om der bruges kakaopulver eller chokolade og det andet er hvor fed væske man bruger. Jo mere rigtig chokolade og jo federe mælk jo mere mættende vil chokoladedrikken selvfølgelig også være. De to yderpunkter er varm kakao og varm chokolade mens fødselsdagschokoladen er den ekstra gode mellemting.

Tilpas opskirfterne med slideren til det antal personer du vil hygge dig med:

Varm kakao opskrift

Opskrift på varm kakao

I dette indlæg får du tre opskrifter på skønne varme chokoladedrikke så du selv kan vælge efter anledning og humør. Der er også masser af sjove og hyggelige ideer til servering.
Varm kakao er den simpleste af de tre chokoladedrikke, og den der helt enkelt laves af mælk, sukker og kakaopulver. Det er den kakao mine børn selv laver når de kommer hjem fra skole på en regntung eftermiddag. 
Jeg skriver 2 dl mælk i opskriften, men i virkeligheden anbefaler jeg at hælde mælken op i den kop man gerne vil drikke af så man er sikker på ikke at få lavet for meget. Vælg en kop der ca rummer 2 dl.
5 fra 4 stemmer
Udskriv
Forb. tid 1 min
Tilb. tid 9 min
Samlet tid 10 min
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 4 dl mælk - til hverdag er det helt fint med minimælk. Skummemælk giver næsten for lidt smag. Jo bedre mælk jo bedre kakao
  • 2 spsk rørsukker - smager af mere end almindeligt sukker, men kan selvfølgelig erstattes af hvidt sukker
  • 2 spsk kakaopulver

Sådan gør du
 

  • Put sukker og kakaopulver i en lille kasserolle og hæld lidt mælk i gryden. Rør kakao og sukker ud i mælken med piskeriset mens du langsomt varmer mælken op. Pisk til der ikke er nogen klumper.
  • Hæld resten af mælken i gryden og varm op til kogepunktet. Husk at røre en gang imellem. Mælken må ikke koge.
  • Hæld kakoen på hyggelige krus.

Noter

Jo bedre kakaopulver jo bedre smager din kakao.
Se under opskrifterne for masser af ideer til ting du kan peppe din kakao op med. Vi servere ofte den helt enkle kakao med lidt rigtig chokolade som du kan se i ideerne. Husk at tilsætte chokoladen mens kakaoen er godt varm ellers smelter chokoladen ikke ud i kakaoen. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
Hjemmelavet varm chokolade opskrift

Opskrift på fødselsdagschokolade

Denne opskrift er den varme chokolade vi laver til fødselsdage. Den er ekstra god og meget lækker. Der bruges både kakao og chokolade og derfor er opskriften et miks mellem de to andre opskrifter. Jeg bruger en blanding af minimælk og sødmælk for ellers synes vi at den varme chokolade bliver for tung. 
4.20 fra 5 stemmer
Udskriv
Forb. tid 4 min
Tilb. tid 6 min
Samlet tid 10 min
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1 liter sødmælk
  • 2 dl mimimælk
  • 2 spsk rørsukker - kan erstattes af almindeligt hvidt sukker
  • 2 spsk kakaopulver
  • 120 g mørk chokolade

Sådan gør du
 

  • Hak chokoladen mellem groft.
  • Put sukker og kakaopulver i en lille kasserolle og hæld lidt minimælk i gryden. Rør kakao og sukker ud i mælken med piskeriset mens du langsomt varmer mælken op. Pisk til der ikke er nogen klumper.
  • Når kakaopulveret er opløst tilsættes resten af minimælken og sødmælk. Varm op til ca 85 C. Husk fortsat at piske jævnligt.
  • Træk gryden af varmen og tilsæt den hakkede chokolade. Rør til chokoladen er helt opløst. 
  • Server straks.

Noter

Fødselsdagschokolade skal smage luksusagtigt og dejligt, men skal hellere ikke være så fed, sød og mættende at man ikke kan spise kager. Smag dig lidt frem. Vores familieopskrift er med årene blevet lidt mindre fed.
Man kan godt lave chokoladen klar ca 30 minutter inden servering og så varme den op igen under omrøring, men husk at den ikke må koge.
Ofte servere man fødselsdagschokolade af chokoladekander. Hæld eventuelt lidt meget varmt vand i den for at varme kanden op. Ellers stjæler den kolde kande meget af varmen.
Til fødselsdag servers den varme chokolade med flødeskum.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.
Opskrift på varm chokolade

Opskrift på varm chokolade af chokolade

Man kan lave sin varme chokolade udelukkende ved at bruge mælk og chokolade. Det smager dejligt, men er noget tungere end kakao eller den varme chokolade jeg kalder fødselsdags chokolade (se opskrift her over. Det er den vi bedst kan lide!). 
4.34 fra 3 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 5 min
Samlet tid 10 min
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 4 dl mælk - når man laver varm chokolade af ren chokolade bør man bruge letmælk eller sødmælk, ellers får man ikke smag nok ud af chokoladen.
  • 50 g mørk chokolade - Mængden af chokolade afhænger af hvor stærk du kan lide din chokolade og af kakaoprocenten. Smag dig frem

Sådan gør du
 

  • Start med at hakke chokoladen mellem groft.
  • Varm mælken op til ca 85 C. 
  • Tag gryden af varmen, tilsæt chokoladen og rør til chokoladen er rørt ind i mælken.
  • Server med det samme.

Noter

Man kan også lave denne type varm chokolade med lys chokolade og hvid chokolade. Smag dig lidt frem til du finder det rigtige styrkeforhold ved at tilsætte chokoladen lidt af gangen. Børn vil ofte gerne have en lidt mildere chokolade end voksne.
Se alle ideerne til servering nedenunder opskrifterne. 
 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

MASSER AF IDEER TIL DIN VARME CHOKOLADEDRIK

Smag mælken til:

I alle opskrifterne kan mælken tilsmages med vanilje eller kanel inden du laver den varme chokolade. Hvis du gerne vil det tilsætter du en stang kanel eller en flækket halv vaniljestang til mælken. Varm op til lige under kogepunktet. Træk gryden fra varmen og lad mælken stå i 10-15 minutter så den kan trække smag. Varm herefter mælken op igen og tilsæt chokoladen. Hvis du gerne vil lave chilikrydret chokolade kan du gøre det på samme måde.

Du kan også tilsætte lidt vaniljesukker eller vaniljeessens (eller anden essens). Gør du det på den måde skal du ikke lade mælken stå og trække men bare følge opskrifterne ovenfor.

Serveringsforslag:

HVERDAGSKAKAO MED EKSTRA HYGGE

Opskrift på nem varm kakao

Varm kakao serveret med cookie, skumfiduser og et lille stykke chokolade.

På ekstra kolde eller våde dage er det dejligt at komme hjem og få sig en ekstra dejlig kop varm kakao. I huset ved åen server vi den helt almindelige varme kakao med en småkage (eller kiks), lidt skumfiduser og et stykke chokolade. Vi har skumfiduserne i en lufttæt beholder så der kan tages lidt uden at resten bliver stive. Sådan en pose holder i lang tid.

DENNE IDE PASSER TIL ALMINDELIG VARM KAKAO ELLER FØDSELSDAGSCHOKOLADE

VARM KAKAO MED FLYDENDE CHOKOLADEBÅDE

Varm chokolade med flødeskum

Til særlige anledninger laver vi nogle gange de små chokoladeskaller med flødeskum og servere dem til den varme chokolade

Engang imellem er det sjovt at gøre noget særligt ud af sin varme kakao. Her har vi nogle gange lavet de fine små chokoladeskåle og fyldt dem med flødeskum. Det er rigtigt sjovt at se de små både flyde et kort øjeblik før de synker og flødeskummet popper op til overfladen mens chokoladen bliver en del af den varme kakao.

Vi har særligt brugt ideen til små børneselvskaber men det ville også være en fin måde at servere flødeskum på til en chokoladebar.

Chokoladeskallen kan også fyldes med skumfiduser istedet for flødeskum.

Jo kolder chokoladebåden er når den søsættes i kakaoen jo længere er den op at smelte. Opbevar derfor chokoladeskallerne i køleskabet indtil servering.

Husk at servere de små chokoladebåde på et fad for sig så alle selv kan søsætte chokoladeskallen og opleve at se den lille båd sejle.

DENNE IDE PASSER BEDST TIL VARM KAKAO MEN KAN OGSÅ BRUGES TIL FØDSELSDAGSCHOKOLADE.

VARM CHOKOLADE MED KANEL

Varm chokolade med kanel

Hvis man holder af kanel smager det helt vidunderligt med et drys kanel ovenpå flødeskummet

Hvis man er glad for kanel er det oplagt at lave kanelkrydret varm chokolade. Kog eventuelt mælken med en kanelstang som beskrevet ovenfor eller nøjes med at drysse med lidt kanel oven på flødeskummet. Ved festlige lejligheder kan du bruge en kanelstang som rørepind.

På billedet kan man se en lille saltbøsse med kanel. Er man glad for at få et drys kanel (eller kakao) på sin flødeskum er det en god ide at bruge de små bordserverings saltbøsser. Det ser også hyggeligt ud hvis man laver en chokoladebar.

DENNE SERVERINGSIDE PASSER TIL ALLE OPSKRIFTERNE

HALLOWEEN CHOKOLADE

Opskrift på halloween kakao

Varm Halloween chocolate med spindelvæv og chokolade edderkop og serveret med heksefingre

Det er hyggeligt at drikke en kop særlig eftermiddags kakao når det er Halloween. Her er den (u)hyggelige Halloween kakao serveret med spindelvæv og chokoladeedderkop samt heksefingre.

SPINDELVÆV DIY: Du skal bruge en stor skumfidus pr kop. Put skumfidusen i en lille skål og sæt den i microovnen i ca 20 sekunder. Hold godt øje. Skumfidusen skal puffe helt op men ikke brænde på. Det nøjagtige antal sekunder afhænger af din mikroovn. Når skumfidusen er helt poppet op tager du den ud af mikroovnen og lader den falde sammen i skålen. Lad den køle af i 1 minut. Tag herefter skumfidusen op på fingerne og fordel den som spindelvæv henover en kop varm kakao. Nogle gange skal man lige arbejde lidt med massen men det er overraskende nemt. Skumfidusen smager af marshmallows og vil langsomt smelte. Server derfor kakaoen med det samme.

Halloween chokoladen er her serveret med chokoladeedderkop og heksefingre. Chokolade edderkoppen kan smelte i chokoladen hvis man nænner det… SE opskrift på chokoladeedderkop her. Opskrift på heksefingre finder du her.

DENNE IDE PASSER TIL ALLE OPSKRIFTERNE.

VARM KAKAO MED SKUMFIDUSER

Kakao med skumfiduser

Varm kakao “the American Way” med masser af skumfiduser

Vi kan ikke tale om varm kakao uden at nævne skumfiduser, der simpelthen er elsket af alle børn jeg kender. Hvis du vil gå “all the way” i amerikanernes fodspor er lidt vaniljeessens i kakaoen også et must.

SKUMFIDUSER (i de mængder) BØR KUN BRUGES TIL VARM KAKAO

CHOKOLADESKEER

Chokoladeskeer

Varm chokolade lavet af varm mælk og rørepinde af chokolade

Gå de smarte cafeer i bedene og server din varme chokolade som varm mælk hvor alle selv kan røre chokoladen op i mælken. Det er ret hyggeligt og lidt magisk.

Du kan lave chokolade på pind ved at hælde smeltet chokolade i små forme og sætte en ispind ned i eller du kan lave disse chokoladeskeer.

DIY CHOKOLADESKEER:

Chokoladeskeerne laves ved at lægge en række skeer lidt skråt sådan at selve “skålen” på skeen er vandret (ellers løber chokoladen ud). Jeg lægger mine på et stykke bagepapir op af et skærebræt. Herefter smeltes chokoladen (læs her hvordan du lettes smelter chokolade). Fordel den smeltede chokolade på skeerne med en teske. Pynt eventuelt med chokolade i andre farver eller med knuste pebermynte stænger eller skumfiduser. Tilsidst venter du på at chokoladen størkner. Den går hurtigst i fryser eller køleskab.

Server med ren mælk for den smukkest effekt, men husk at mælken skal være rygende varm ellers vil chokoladen ikke opløse sig. Chokoladeskeerne er også et godt supplement til almindelig kakao og gør sig forrygende hvis du laver en chokoladebar.

VARM CHOKOLADE MED ALKOHOL TIL DE VOKSNE

Varm chokolade med alkohol

Varm chokolade til de voksne tilsmagt med cognac, rom, cointreau eller whisky

Vi slutter (i denne omgang) med en idé til de voksne nemlig varm chokolade med flødeskum og alkohol. Simpelthen så skønt og hyggeligt som aftendrik eller til at varme sig på efter en kold gåtur i vinterkulden. Også et godt alternativ til irish coffee for de der ikke kan lide kaffe.

Lav en god varm chokolade, top den med flødeskum og hæld lidt af din foretrukne alkohol over flødeskummet. Slut af med et drys chokoladespåner.

De fleste anbefaler at tilsætte alkohol til den varme chokolade inden den toppes med flødeskum men jeg synes man får mere ud af smagen når man hælder det over flødeskummet.

DENNE IDE PASSER TIL VARM CHOKOLADE OG FØDSELSDAGSCHOKOLADE

HVOR STAMMER OPSKRIFTERNE FRA

Opskriften på fødselsdagschokolade delte jeg på min gamle blog tilbage i 2008. De små flydende chokoladeskaller er en idé jeg delte samme sted i 2012. Varm kakao laver vi nærmest daglig i den kolde tid. Fødselsdagschokolade har vi lavet siden min barndom til alle fødselsdage og ved særlige anledninger. Varm chokolade af ren chokolade laver jeg ikke så tit. Ideen med chokoladeskeer ser man ofte på pintrest og amerikanske blogs. Jeg ved detsværre ikke hvem der først fik den, men det er ihvertfald ikke min egen. Spindelvævet på halloween chokoladen er min egen ide, men jeg har tit set skumfiduser brugt på denne måde fx til muffins.

NB: Dette indlæg vil blive opdateret med flere ideer fx julechokolade med peberpynte stok. Senest opdateret 26 oktober med Halloween chokolade.

DETTE INDLÆG ER EN DEL AF MIT TEMA MED OPSKRIFTER FRA MORMORS KØKKEN

Opskrift på varm chokolade

Varm chokolade som mormor serverede den til fødselsdage

Opskrift på varm kakao nem

Varm kakao til hyggelige eftermiddage

SE HELE MIT TEMA MED DANSKE OPSKRIFTER HER

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Varm chokolade eller kakao
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Opskrift Tags: efterårshygge, Varm chokolade, varm kakao, varme drikke, vinterhygge

Previous Post: « Dulce de leche
Next Post: Madplan uge 42: Børnevenlig mad til efterårsferien »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. VenterPaaVinBlog skriver

    2017-10-16 kl. 21:08

    Nr. 1 med rå kakaopulver, skummetmælk og rørsukker er den jeg forbinder med barndom. Enten helt ren eller med skumfiduser. Åh, det er smagen af fødselsdag og efterår (;

    – A

    Svar
    • Marina skriver

      2017-10-25 kl. 14:48

      Kære A

      Ja varm kakao er klassiskeren over dem alle og jeg følte mig helt fjollet over at skrive det som en opskrift men jeg ville gerne have alle tre opskrifts varrianter med før jeg kom til de sjove serveringsideer. I mit barndomshjem var det dog kakao til dagligt og varm chokolade til fødselsdage så jeg er vokset op med begge dele. Skønneste hygge til efterår og vinter. Håber du har nogle skønne efterårsdage.

      Svar
  2. Ann skriver

    2018-10-10 kl. 20:48

    Et lille tip til fødselsdagschokolade: 1 liter sødmælk + 2 liter minimælk = 3 liter letmælk = 1,5% fedtindhold 😉
    – og tak for opskriften 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2018-10-10 kl. 21:36

      Kære Ann

      Det er selvfølgelig rigtigt og meget nemmere at handle ind til på den måde hvis man hverken har sødmælk eller minimælk i køleskabet ? Jeg tror min personlige opskrift hvor jeg blander de to typer mælk kommer af at mælk for mig er andet end fedt indholdet og at den gode økologiske sødmælk simpelthen bare smager af fødselsdag. Jeg er vokset op med fødselsdagschokolade lavet på ren sødmælk, men i dag synes jeg at det er for fedt og da det er minimælk jeg har i køleskabet virker det måske bare naturligt for mig at blande det med sødmælken til det smager som vi bedst kan lide det.

      Bemærk iøvrigt at der er for lidt kakao og chokolade hvis du laver 3 liter. Opskriften er på 1,2 liter.

      Og selv tak. Jeg bliver glad bare af at tænke på varm fødselsdags chokolade og håber også opskriften faldt i jeres smag ❤️??☕️

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}