Efterårshindbær fra haven… Opskrift på lynsyltede rødløg… Tomater og basilikum… Opskrift på tomat minestrone… Min allerførste madplan… Opskrift på urtecreme… Nyhøstede rødløg… Opskrift på fiskeburger med panko paneret rødspætte… Opskrift på hindbær brownie…
At flytte i nyt hus er altid sitrende. En spændende opdagelsesrejse ind i ukendt territorium og samtidigt nervepirrende forvirende, fordi rutinerne endnu ikke er på plads. Man ser stadigt på alt med friske øjne og får øje på detaljer som man bliver blind for når man man har boet lidt længere i huset. Det med at man med tiden kan overse detaljer, der skriger andre lige op i øjnene, kaldes med et dejligt ord at blive hjemmeblind og det er faktisk praktisk for det betyder at man kan bo i sit hus og få noget fra hånden uden at gå i panik over alt det der altid skal gøres i ethvert hjem. På den anden side betyder hjemmeblindheden selvfølgelig også at man kan sidde fast i en masse dumme rutiner.
Nu kan det med at sidde fast i dumme rutiner jo være herligt lige meget når det er ens eget hjem det handler om. Knap så godt er det at blive hjemmeblind når man skriver en blog der læses af skræmmende mange mennesker. Jeg skrev på min gamle blog Badut i mange år og blev helt sikkert hjemmeblind. Mange læsere efterspurgte tekniske løsninger som hverken jeg eller min blogudbyder kunne leverer og til sidst følte jeg desuden at bloggen ikke længere var i samme livsfase som min familie. Badut var i sin kerne en årstidsblog skrevet til børnefamilier. Det gav mig meget at skrive livsglæde og kreativitet ind i hverdagen og især gav det mig meget at så mange værdsatte det jeg skrev. Vi er stadigt en børnefamilie, men mine børn er godt på vej til at blive voksne nu hvor de er 10, 15 og 17 år gamle. Dertil kommer at vi er en familie der er helt ude af trit med tidens sociale selveksponering. Ingen af os er særligt aktive på sociale medier, ingen af os ønsker på nogen måde at blive berømte og vi vil faktisk helst have vores privatliv i fred. Frygteligt gammeldags og ikke særligt velegnet som grundlag for at blogge om familieliv. Mine børn har altid godkendt alle billeder og al tekst jeg har delt med verden. Alligevel var det nu der skulle trækkes en streg i sandet så jeg fremover ikke skriver om dem og slet ikke viser billeder af deres ansigter. Med den præmis synes jeg simpelthen ikke længere at jeg troværdigt kan blogge om familieliv. Men hvad så? Hvorfor overhovedet skrive blog? Sandheden er at jeg elsker at dele og at min motivation for at tage billeder er langt mindre når jeg ikke blogger. Derfor denne nye lille blog hvor jeg kan dele opskrifter fra mit årstidskøkken.
At flytte blog har på mange måder været som at flytte hjem. Hvilke ting skal man tage med sig fra det gamle, hvilke nye ting skal man anskaffe sig, og ikke mindst hvordan hulen er det lige alting fungerer i det nye hjem? Især det sidste har overrasket mig meget for der er godt nok mange tekniske ting at forholde sig til på sådan en wordpress blog og jeg er langt fra på plads med alt det praktiske endnu. Tilgiv derfor alt det der ikke fungerer endnu og kom gerne med input til ting du synes trænger til at blive fikset. Også det med anskaffelserne er der gået tid med for der er mange funktionaliteter jeg gerne vil tilbyde mine læsere (og mig selv som skribent) men det koster altsammen både i indsats og penge og man kan jo ikke få det hele på én gang.
Til gengæld har det været nemt at beslutte hvad det var jeg ville have med fra Badut. Først og fremmest er jeg et årstidsmenneske og jeg vil også på denne nye blog årstidsblogge. Tanken er at det skal afspejle sig både i tekst, opskrifter og billeder, samtidigt med at der selvfølgelig også skal være plads til opskrifter man bruger året rundt. Kernen i årstidsformidlingen bliver ugemadplanerne. Jeg skrev dem i kort tid på Badut og har siden fået så mange mails om dem at jeg tænker det er værd at bruge kræfter på. Ideen er at jeg ikke bare oplister seks mere eller mindre tilfældige opskrifter, men faktisk prøver at tænke i brug af rester og i variation. Det er den måde jeg skriver madplaner til min familie og det er en kæmpe hjælp i hverdagen. Desuden vil jeg naturligvis dele opskrifter.
Bloggen har således kun to fokusområder: madplaner og opskrifter. Øverst på bloggen vil du altid finde den nyeste madplan. Vil du se ældre madplaner kan du klikke på fanen “madplaner”. De nyeste opskrifter finder du i indlæg under madplanen og klikker du på punktet “opskrifter” kommer du til et register hvor du også kan søge på ingredienser. Forhåbentligt gør det det overskueligt at være læser af bloggen, også når der med tiden er mere end fem opskrifter! Opskrifterne skriver jeg i et lille program. Det har jeg valgt, fordi det giver dig som læser to funktionaliteter som jeg selv sætter pris på når jeg læser opskriftsblogs. For det første kan alle opskrifter skaleres. Jeg skriver dem som hovedregel til 4 personer, men hvis I nu kun er 2 kan du let tilpasse opskriften så det passer. Desuden kan du klikke på alle ingredienser og se hvilke andre opskrifter jeg har skrevet hvor den samme ingrediens indgår. Lige nu er det selvfølgelig ikke så brugbart, men med tiden tænker jeg at det vil være rigtigt smart til at finde ideer til hvad man kan bruge rester af ingredienser til.
Foreløbigt har her ikke været en eneste gæst. Det føles særligt at gå rundt i de tomme stuer hvor der stadigt er så meget der skal ordnes før jeg føler at jeg kan byde velkommen. Alligevel skal du vide at du i den grad ER velkommen hvis du tilfældigt drysser forbi. Tak for din tid, jeg håber vi fremover ser mere til hinanden.
Hej Marina,
Hvor er det skønt at læse på din nye blog 🙂
Her vil jeg kigge ind!
Tillykke med den!
L
Kære Lonni
Mange 1000 tak for din søde hilsen. Det betyder bare så meget og jeg glæder mig til at dele med dig og andre. Jeg har siddet og bøvlet med noget virkelig kedelig teknik og skulle lige til at fare let frustreret ud i verden da din søde besked tikkede ind. Hold da op som det løftede humøret. TAK!
Hej Marina,
Dejligt at höre fra dig i blogverden igen – gläder mig til at fölge din nye blog! 🙂
kh,
Ninette
Å hvor dejligt at høre fra dig Ninette.
Jeg gik detsværre fuldstændigt blogkold og trængte simpelthen til at at starte helt forfra på ny blog med nyt fokus. Længe tænkte jeg at jeg nok aldrig ville få lyst til at blogge igen, men nu er jeg her og det er så sjovt at lære alt det nye teknik også selvom det er frustrerende og jeg bruger meget mere tid på alt det end på at dele indlæg.
Det glæder mig så meget at netop du har lyst til at læse med her i mit lillebitte nye hjørne af blogland. Skriv endelig hvis der er noget du tænker kunne være bedre. Jeg vil så gerne vide det.
Kære Marina, jeg glæder mig allerede til at følge dig her- for har ind imellem tænkt: hvor blev hun af 😉 og så håber jeg at du med dine fotos får sneget lidt mere ind end blot mad – for det rundt om- resten af livet- eller noget af hverdagen gør det hyggeligt at følge med- og så glæder jeg mig til madplansinspirationen 🙂
Kære Ellen
Hvor er det skønt at se dig her. Det glæder mig SÅ meget at du vil følge med her på min madblog.
Marinas Mad bliver nok ikke ret privat med hverdagshjørner og sådan, men selvfølgelig personlig fordi jeg deler yndlingsopskrifter og ofte små tilknyttede historier. Når det er sådan det bliver er det fordi mine store børn ikke længere har lyst til at dele deres hverdagsliv med resten af verden. De vil gerne have jeg blogger og er stolt over at deres og mine ideer og opskrifter bliver delt men de ønsker ikke at dele deres hverdagsliv. Det vil jeg selvfølgelig respekterer ligesom de altid har godkendt alle billeder og historier jeg har delt om dem.
Min madblog er stadig ny og jeg arbejder på formen. Måske lykkes det at få sneget lidt hverdagsbilleder ind i bunden af ugens madplan, måske ikke. Vi får se hen af vejen. Det afhænger også meget af læserens reaktioner på de forskellige indlæg. Jeg har altid skrevet til mine læsere og det vil jeg fortsat forsøge her så det betyder meget hvad du og andre læsere mener.
Tak fordi du tog dig tid til at kommenterer. Det betyder meget for mig.