• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Græskarsuppe

2016-10-10 by Marina 4 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på græskarsuppe

Græskarsuppe er uløseligt forbundet med oktobers overflod af skønne græskar og selvfølgelig med Halloween. Alle har deres egen yndlings græskarsuppe og her har du vores! En skøn græskarsuppe med æbler, kokos og ingefær, der er et hit hos både børn og voksne. Den er nemlig dejlig mild og creamet, men samtidigt tilpas krydret til den også falder i de voksens smag.

Opskrift på græskar suppe
Græskarsuppen spiser vi typisk to gange i oktober. En gang til Halloween og en gang først i oktober. Suppen er også smuk uden spindelvæv!

Dejlig aftensmad til Halloween

I vores familie er græskarsuppe en oktober suppe! Generelt er jeg vild med grønsagssupper og laver mange forskellige. Derfor er mange af supperne blevet til årstidsretter som vi forbinder med en bestemt årstid eller fejring. Græskarsuppen spiser vi til Halloween (eller lige deromkring, hvis det ikke helt passer med dagen) og også altid en gang først i oktober. Det er derfor du her i indlægget både finder ét billede hvor suppen er hverdagsskøn i glad orange og billeder hvor suppen er pyntet op med spindelvæv som jeg holder af at server den til Halloween. Både til hverdag og Halloween passer det iøvrigt dejligt med lækkert brød og ristede græskarkerner, men det er kun til Halloween at brødene bliver formet til knogler…

Halloween mad
Græskarsuppe er for mig det perfekte måltid til Halloween fordi suppen nemt kan pyntes så fint og serveres med lækre lune knoglebrød.

Børnevenlig græskarsuppe med kokosmælk

Netop denne opskrift på græskarsuppe med æbler, kokosmælk og chili har jeg fra min yngstes gamle børnehave. Hun er ellers mest en kødspiser, men kom en dag hjem fra børnehave og fortalte at hun havde fået en gudeskøn suppe. Når min suppe skeptiske kødspiser roser en grønsagssuppe på den måde var der jo ikke andet at gøre end at lokke opskriften ud af personalet og siden har vi lavet denne græskar suppe hvert år i oktober. Jeg kan iøvrigt godt forstå at min datter dengang var glad for suppen for den indeholder jo kokosmælk som de fleste børn elsker og har lige præcis den rigtige krydring så den smager af noget uden at blive for stærk. Det er altså en rigtig børnevenlig suppe, men ikke kedelig for voksne af den grund og især ikke hvis den serveres med de skønne ristede græskarkerner.

Halloween mad
Til Halloween server jeg suppen med knogle brød (der er meget nemme at bage) og med et par plastikedderkopper på tallerknen. Det er da dejligt nemt!

For os er græskarsuppe en rigtig oktober suppe, fordi den er smuk og fyldig og består af bagte æbler og græskar. At suppen er lavet på bagte græskar gør den ekstra smagfuld, fordi græskar udvikler en bedre smag når de bages. Samtidigt betyder det at suppen kan laves klar på få øjeblikke når først græskaret og de andre grønsager er bagt. Hverdags perfekt suppe hygge!

Opskrift på græskarsuppe med kokosmælk

SÆSON:

  • Græskarsuppe har sæson i efteråret. I vores familie spiser vi græskarsuppen til Halloween og en gang lidt tidligere i oktober.

TIPS OG TRICKS TIL GRÆSKAR SUPPE

  • Græskar, æbler og de andre grønsager bages i ovnen. Jeg har i opskriften angivet en ca. tid, men hold rigtigt godt øje. Ikke alle græskar er ens så der kan være ret stor forskel på bagetiden. Pas også på med at lave dine æblestykker for små. Bagetiden skal helst passe så det hele er færdigbagt samtidig.
  • Jeg bruger et hokkaido græskar som typisk er nemt at finde i handlen i oktober. Man kan selvfølgelig også bruge andre græskar. Dog ikke de kæmpestore halloween græskar, der dyrkes specielt til at se fine ud og ikke smager ret godt.
  • Vælg gerne gode syrlige madæbler. Her bruger jeg Holsteiner Cox fra min have.
  • Det mest bøvlede ved at lave denne suppe er at skære skrællen af græskaret. Børn kan hjælpe med alt andet, men bør ikke skære skrællen af græskaret, fordi det kræver ret mange kræfter.
  • Justerer krydringen til jeres familie. Jeg synes græskarsuppen smager rigtigt godt med masser af chili, men mange mindre børn vil synes at det er for stærkt. Derfor er der kun tilsat én chili i opskriften. Er I chiliglade i jeres familie kan du med fordel tilsætte mere chili. Ellers kan man serverer suppen med en flaske chili sovs så alle selv kan opjusterer chili mængden.
  • Hvis du ikke bruger hele ingefærroden og ved at du ikke skal bruge det foreløbig kan du med fordel skrælle hele stykket og fryse det ned. Næste gang du skal bruge frisk ingefær tager du det bare ud af fryseren, lader det ligge i ét minut på køkkenbordet og river det direkte ned i den ret du er ved at lave. Den frosne ingefær er nemmere at rive end den friske. Smid resten af ingefæren tilbage i fryseren. Den må endelig ikke tø op. Den frosne ingefær mister en lille smule smag, men så kan du jo bare bruge en lille smule mere. Jeg har faktisk næsten altid frosen ingefær i fryseren for så er jeg sikker på aldrig at mangle.
  • Ideen med de fine spindelvæv har jeg fra bloggen “Jeg elsker mad”. Det er samme teknik man bruger når man laver spindelvæv på kager. Her har jeg lavet spindelvæv på hver tallerken, men du kan også lave det på toppen af en stor skål eller gryde med græskarsuppe. Pas på med at flytte for meget med suppen når du først har lavet spindelvævet.
Opskrift på suppe med spindelvæv

TIL HALLOWEEN MIDDAGEN:

Halloween middagsretter

Den lækre græskar suppe kan spises som middagsret eller som forret hvis du inviterer gæster til en mere elegant Halloween middag. Server suppen med knoglebrød og ristede græskarkerner.

Græskarsuppe opskrift fra Marinas Mad

Opskrift på græskarsuppe

Den dejlige græskarsuppe er helt uundværlig i oktober og perfekt til Halloween. Server suppen som hovedret eller måske forret hvis du holder en større Halloween middag. Uanset hvad du vælger er suppen nem at lave og smuk at server. 
Det særlige ved denne græskarsuppe med kokos og æbler er at alle grøntsagerne bages i ovnen. Det giver ekstra god smag til græskaret og gør suppen lynhurtig at sætte på bordet når først grønsagerne er blevet bagt i ovnen.
Den skønne græskarsuppe er klar på ca 50 minutter. Heraf er den halve time ovntid.
4.45 fra 9 stemmer
Udskriv
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 50 min
Antal 4 personer (som middagsret, 8 hvis det er en forret)

Ingredienser

Græskarsuppe med æbler og kokos

  • 1 stort hokkaido græskar - (kan erstattes af andre græskar. Til suppen bruges ca 700 g renset græskar)
  • 2 mellemstore løg
  • 3 store æbler
  • 2 fed hvidløg
  • 1 frisk chili - (eller et drys chilipulver)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 dåse kokos mælk
  • 40 g frisk ingefær
  • 8-9 dl vand - (kan med fordel erstattes af hønsesuppe/boullion hvis du lige har i fryseren)
  • 1 spsk Herbamare urtebouillon
  • limesaft
  • salt og friskkværnet peber

Til servering

  • Creme fraise
  • ristede græskarkerner
  • brød

Sådan gør du
 

Allerførst

  • Start med at tænde ovnen på 200C (Jævn varme).
  • Find en bageplade eller bradepande. Læg et stykke bagepapir i for at lette rengøringen.

Grønsager til græskar suppe

  • Mens ovnen varmer op ordner du grønsager. Efterhånden som de er klar hælder du dem op i bradepanden.
    Grønsager til græskarsuppe
  • Vask græskaret så du undgår at der kommer jord eller bakterier med ind til græskarkødet når du arbejder med det.
  • Halver hokkaido græskaret med en stor tung kniv, skrab kernerne ud med en ske, skær skrællen af og skær græskarkødet i store nogenlunde ensartede stykker. Hvis der er meget stor forskel på græskarstykkernes størrelse vil de nemlig ikke blive færdige samtidigt. Put græskarstykkerne op i bradepanden.
  • Skær enderne af løgene. Halver dem og pil skrællen af. Del løg stykkerne i både med fingrene. Put løg stykkerne op i bradepanden.
  • Vask og skræl æblerne. Skær dem i grove tern og kasser kernehuset. Put æblestykkerne op i bradepanden.
  • Når grønsagerne er klargjort hælder du olie ud over dem og krydre godt med salt og peber. Vend grønsagerne/æblerne rundt i olien.
  • Skær enderne af hvidløgsfeddene. Halver dem og pil skrællen af. Læg dem i bradepanden med de andre grønsager, men under noget andet. Bagt hvidløg smager dejligt. Brændt hvidløg smager forfærdeligt!
  • Halver chilien. Fjern kernerne med spidsen af en bordkniv eller en teske. Vask de to halvdele og læg dem i bradepanden dækket af nogle af de andre grøntsager.
  • Sæt bradepanden i ovnen og lad grønsagerne bage ca i 30 minutter til græskaret er blødt. Rør lidt rundt i grønsagerne ca halvvejs. Hold godt øje så der ikke er noget der brænder på.

Græskar suppe

  • Mens grønsagerne er i ovnen skræller du et stykke ingefær.
    TIP: Det er nemmest at skrælle ingefær ved at skrabe den med en teske. De meget knudrede steder kan du supplere med en kniv.
  • Når alle grønsagerne er møre hældes de bagte grønsager op i en foodprocessor. Tilsæt kokosmælk og frisk revet ingefær og blend det hele til en tyk mos.
  • Hæld det hele op i en gryde. Tilsæt vand og bouillon og bring det langsomt i kog under omrøring.
  • Smag suppen til med limesaft, salt og friskkværnet peber og eventuelt lidt mere ingefær eller chili.

Servering

  • Suppen kan serveres straks den er varm, men bliver som de fleste supper bedre af at stå lidt længere.

Edderkoppespind

  • Til Halloween ser det fint ud at pynte suppen med et spindelvæv:
  • Kom et par skefulde creme fraise i en sprøjtepose og klip et lille hul forneden. Har du ikke en sprøjtepose kan du bruge en frost pose.
  • Lav cirkler med creme fraise på toppen af suppen og læg en lille klat i midten.
    Sådan laver du et spindelvæv på din suppe
  • Med et grilspyd køre du nu forsigtigt fra midten og ud gennem creme fraise cirklerne til der dannes et spindelvæv. 

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Opskriften på græskarsuppe med kokos og æble har jeg fra min yngstes børnehave. Hvor børnehaven har opskriften fra ved jeg ikke. Opskriften har været delt på min gamle blog Badut som en del af det store Halloween tema.
HVAD GØR DU MED RESTERNE
Som mange supper smager græskarsuppen næsten endnu bedre dagen efter. Den fryser også udemærket.
KOM PÅ FORKANT
Hele suppen kan laves dagen før. Man kan også vælge at tilberede og bage grønsagerne på forhånd. Så er der lækker suppe på få øjeblikke.  
HAR DU LAVET GRÆSKARSUPPE ELLER SPINDELVÆV EFTER MIN OPSKRIFT?
Så vil jeg som altid rigtigt gerne høre din mening. Jeg bliver så glad når jeg kan inspirerer og bliver også meget ofte inspireret af de kommentere jeg får på bloggen. Hvad spiser I fx selv til aftensmad til Halloween?
 
OPSKRIFTEN ER SENEST LET REVIDERET 25/10/20
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på instagram. Klik ind og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

GRÆSKARSUPPE SPISER VI TIL HALLOWEEN. KLIK HER OG SE ANDRE NEMME HALLOWEEN OPSKRIFTER.

Græskarsuppe med spindelvæv til Halloween
Græskarsuppe er bare det bedste man kan spise til Halloween. Stemningsbillede fra New York

GemGem

GemGem

GemGem

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Grønt, Halloween, Opskrift, Suppe Tags: børnevenlig suppe, efterårsmad, græskar, Halloween, Suppe

Previous Post: « Madplan uge 41
Next Post: Bag om bloggen: derfor blev det en madblog »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Camilla K C skriver

    2016-10-10 kl. 20:24

    Græskar supper er også den eneste suppe min den mindst kan lide, så det laver vi også altid et par gange i løbet af efteråret. Din med bagte grøntsager og kokosmælk lyder lækkert, så den vil lige have i mente næste gang.

    Svar
    • Marina skriver

      2016-10-11 kl. 9:15

      Kære Camilla

      Grønsagssuppe er bare så hyggeligt og ret nemt at lave og græskarsuppe er en rigtig oktobersuppe som man kan lave i mange varianter så jeg kan godt forstå i også spiser det nogle gange i løbet af efteråret.

      Sjovt at det er den eneste suppe din datter kan lide. Græskarsuppe er åbenbart bare grønsagssuppe som børn elsker. Som du kan se under opskriften har jeg denne opskrift fra min yngstes børnehave hvor den var et kæmpe hit hos de fleste af børnene, også selvom der er lidt chili i. Nu havde de selvfølgelig også selv dyrket græskarene, men det må alligevel være en meget børnevenlig suppe for det var langt fra alle deres egne grønsager de kunne lide når de var blevet til suppe. Andre børnevenlige supper I kunne prøve er minestone med masser af pasta, tomatsuppe (også med masser af pasta. Smager nærmest som en tynd tomatsovs med pasta. Min yngste elsker det) og nudelsupper af forskellig slags. Det at der er nudler eller pasta i suppen gør dem som oftest mere børnevenlige.

      Det gør mig så glad at du giver dig tid til at kommenterer her på min nye madblog. TAK.

      Svar
  2. Anne-Marie skriver

    2017-10-27 kl. 8:56

    Hej Marina
    Du skriver “Skær enderne af løgene. Halver dem og pil skrællen af. Del løg stykkerne lidt med fingrene”…men under ingredienser står der ikke noget om løg!? Hvor mange og hvilke løg bruger du i suppen?
    Venlige hilsner
    Anne-Marie

    Svar
    • Marina skriver

      2017-10-27 kl. 12:32

      Kære Anne-Marie

      Det er jeg ked af. Jeg har straks skyndt mig at rette opskriften så det nu fremgår at der skal bruges 2 helt almindelige løg. Jeg håber du får fornøjelse med suppen.

      Efterårshilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}